Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Faaborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Jeppe Hvam
|
|
Hold
|
2024 sa/ac (1ac sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ungdomsliv - muligheder eller mistrivsel?
Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet tager afsæt i kapitlet "Ungdomsliv - muligheder eller mistrivsel" fra bogen Vores Samfund.
Eleverne kommer i forløbet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han, Andreas Reckwitz og Jean Twenge, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Forløbet afsluttes med at eleverne ser dokumentaren "Presset Ungdom".
Vigtige begreber i forløbet:
- socialisering, primær socialisering, sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, tertiære socialisering
- normer, uformelle normer, formelle normer, sanktioner,
- det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund
- sociale roller, rollekonflikt, frontstage, backstage, middle region
- livsstil, minervamodellen
- Giddens: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, ontologisk usikkerhed,
- Hartmut Rosa: accelerationssamfund, acceleration af den sociale forandring, teknologisk acceleration, acceleration af livstempoet, fremmedgørelse, resonans
- Byung-Chul Han: præstationssamfund, perfekthedskultur,
- Andreas Reckwitz: singularitetens tidsalder
De faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering.
- Kvalitativ og kvantitativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Økonomi og klimakrise
Formål:
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I starten af forløbet er der fokus på privatøkonomiske forhold, hvor eleverne skal lære at lægge et budget. Undervejs i forløbet vil de blive klogere på samfundsøkonomiske sammenhænge, og de vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter herunder finans-, penge- og strukturpolitik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os.
De vigtigste begreber i forløbet:
- Markedet, markedsmekanismen, markedsligevægt, udbud, efterspørgsel
- Markedsfejl, monopol, negative/positive eksternaliteter
- Politik regulering ved markedsfejl (afgift, kvoter)
- De økonomiske systemer (markeds-, plan- og blandingsøkonomi)
- Det økonomiske kredsløb (husholdningerne, virksomhederne, den offentlige sektor, finansielle sektor, udlandet)
- De samfundsøkonomiske mål (vækst, lav arbejdsløshed, lav og stabil inflation, balance på betalingsbalancen, balance på statens budget, grøn og bæredygtig økonomi)
- Målkonflikter
- Økonomiske konjunkturer
- Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv finanspolitik)
- Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv pengepoltik)
- Strukturpolitik (opkvalificeringsstrategien, stramningsstrategien)
- Lineær økonomi, cirkulær økonomi.
Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Forløbet tager afsæt i kapitlet "Økonomi og klimakrise" fra bogen Vores Samfund.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk politik - oprustning eller velfærd?
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af
forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system
fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er.
Eleverne arbejder undervejs i forløbet med et mindre projekt, hvordan de skal undersøge ideologiske forskelle i den førte politik hos følgende partier: Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance. Desuden undersøger de, hvad der kendetegner partiernes vælgere.
Undervejs i forløbet skal eleverne desuden lære om værdi- og fordelingspolitik og kende til partiernes placering på denne. De bliver introduceret til en række teorier/begreber/modeller, der forklarer, hvad der kendetegner partiernes og vælgernes adfærd. Til slut i forløbet berøres mediernes rolle i det danske demokrati samt hvordan politikerne kommunikere ud til befolkningen. Endvidere diskuteres det, hvilke udfordringer det danske demokrati står overfor.
Vigtige begreber/teorier:
- Direkte demokrati/repræsentativt demokrati
- Liberalt demokrati
- Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- Magtens tredeling
- Styreformer (demokrati, autokrati, teokrati)
- Negativ og positiv parlamentarisme
- Værdi- og fordelingspolitik
- De klassiske ideologier (socialisme, liberalisme og konservatisme)
- Partityper (klassepartier, catch-all partier, markedspartier)
- Vælgertyper (kernevælger, marginalvælger)
- Vælgeradfærdsteorier (Downs model, issue-voting, retnings- og nærhedsprincippet)
- Partiadfærdsteorier (Downs model, Kaare Strøms model, Molins model)
- Issue-ejerskab
- Medialisering
- Spin (offensivt og defensivt), priming, framing
De faglige mål, der er i spil:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#5
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/150/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64157756313",
"T": "/lectio/150/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64157756313",
"H": "/lectio/150/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64157756313"
}