Holdet 2022 skr/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag og niveau Skriftlige opgaver -
Lærer(e) Lone Schaffalitzky de Muckadell, Michael Ormstrup, Tammes Scheurer, Thomas Brinkmann
Hold 2022 skr/q (1q DHO+FFF, 2q SRO+FFF, 3q SRP+FFF)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FFF2 - Social ulighed - optakt til DHO
Titel 2 FFF3 - DHO - mundtlig og skriftlig formidling
Titel 3 FF5 SRO: Vækst af mikroorganismer & vækstmodeller
Titel 4 FFF6 - Vin
Titel 5 FFF7: Innovation / formidling i biologi & dansk
Titel 6 FFF8: Løvens hule

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FFF2 - Social ulighed - optakt til DHO

Eleverne har i dette forløb arbejdet flerfaglig i dansk og historie. Litteraturhistorisk har eleverne arbejdet med perioderne det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud ud fra temaet - Social ulighed. Vi har arbejdet med tekster der spreder sig inden for de tre stofområder (dansk), hvilket også afspejler de tekster, de har kunnet vælge imellem til deres dho: en tale, en artikel, en novelle og et digt.
I historiefaget har eleverne fokuseret på de lange linjer i danmarkshistorien fra cirka 1000-2000.
Videnskabsteoretisk og metodisk har eleverne berørt faget som et humanistisk fag med forskellige metoder afhængig af den valgte tekst - alle med et litteraturhistorisk perspektiv og med fokus på processen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 FFF3 - DHO - mundtlig og skriftlig formidling

Eleverne har lavet en tværfaglig opgave i fagene dansk og historie, og de har kunnet vælge mellem følgende emner: Fattighjælp, arbejderbevægelsen, arbejderklassens vilkår samt tyendes/tjenestefolks vilkår i Danmark i perioden 1850-1920.
I forbindelse med udarbejdelsen af DHO'en har eleverne sideløbende haft et skrivekursus i dansk, hvor der bl.a. har været fokus på, hvordan man skriver en større skriftlig opgave; skriveprocessens faser, genreskrivning, faglig formidling, formalia, dokumentation, korrektur og redigering etc.
I historiefaget har eleverne haft hovedfokus på politiske og sociale forhold i den nævnte periode og arbejdet med begreber som industrialisering, urbanisering, arbejderbevægelse og social ulighed. Forløbet har været suppleret af en tur på det lokale bibliotek til et informationssøgningskursus samt en rundvisning på Forsorgsmuseet i Svendborg, der huser Skandinaviens ældste fattiggård.
Processen er afsluttet med et kursus i mundtlighed i dansk, hvor der bl.a. har været fokus på processen fra skriftligt produkt til mundtligt oplæg, og eleverne har arbejdet med at lave et talepapir/disposition.
Eleverne har været til en mundtlig årsprøve, hvor de har trænet den mundtlige præsentation af en større skriftlig opgave, og har i grupper observeret hinandens fremlæggelser.

Fokuspunkter:
Skriftlig formidling: Hvordan man skriver en større skriftlig opgave - fokus på formalia.
Mundtlig formidling: Fra skriftlig opgave til mundtligt oplæg - fokus på at kunne udvælge de væsentlige pointer/konklusioner, at skabe en klar rød tråd samt fagenes metoder (forskelle og ligheder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 FF5 SRO: Vækst af mikroorganismer & vækstmodeller

I dette tværfaglige forløb skal vi arbejde sammen i biologi og matematik, og dette samarbejde skal lede op til jeres SRO-skrivning sidst i forløbet.

Opgaveformulering:

• Redegør for, hvordan encellede mikroorganismer vokser, med særligt fokus på bakterien
Escherichia coli.

• Gør rede for hvad forskellen er på eksponentiel vækst og logistisk vækst, inddrag differentialligninger

• Forklar, hvordan man kan måle bakterievækst.

• Du skal kort redegøre for det eksperimentelle arbejde. Besvarelsen skal desuden indeholde en gennemgang af de udførte målinger og beregninger, samt en analyse og vurdering af dine forsøgsresultater. Begreberne logistisk vækst, væksthastighed, og fordoblingstid skal inddrages

• Diskuter hvilke faktorer, der har indflydelse på mikroorganismers vækst og begrænsningen af vækst og giv eksempler på, hvordan vi anvender denne viden

• Diskuter fordele og ulemper ved anvendelse af de matematiske modeller til forudsigelse af bakterievækst

• I din besvarelse skal du inddrage artikellen: ”NATURVIDENSKAB
I KØDPAKKEN”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 FFF6 - Vin

Engelsk (PCE) + Kemi (MKR)
+Innovation
+Verdensmål

Beskrivelse af vin (alkohol).
Produktion af alkohol gennem gæring af æblemost som bliver til cider. Måling af syre i vin og æblemost.
Produktion af postere, som forklarer aroma i vin/cider.

Arbejde med dokumentar og artikler om at bestemme smagsnuancer i vin. Produktion af skema, som kan bruges til at vurdere smag. Skemaet anvendes til at evaluere ciderproduktionen.

Innovation: formidling af viden og smagsoplevelser
Verdensmål 3: sundhed og trivsel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 FFF7: Innovation / formidling i biologi & dansk

I FFF7 skal eleverne lave en mini-SRP i fagene biologi og dansk omkring emnet PFAS/PFOS. Eleverne kan vælge mellem 2 forskellige opgavetyper; En formidlingsopgave eller en innovativ opgave.

I mini-formidlingsopgaven skal eleverne med udgangspunkt i en fagfaglig rapport / opgave forsøge at skrive en populærvidenskabelig artikel og efterfølgende en metadel, hvor de analyserer deres egen artikel og kommer omkring kommunikations- og argumentationsteoretiske overvejelser samt en analyse af målgruppen og layout.

I mini-innovationsopgaven er der fokus på udfærdigelsen af det innovative produkt samt de efterfølgende reflektioner omk. løsningsforslagets styrker og svagheder.

Der er fokus på de skriftlige kompetencer i forbindelse med udfærdigelsen af en større skriftlig tværfaglig opgave med dansk og et naturvidenskabeligt fag, fagenes metoder, anvendelse af den videnskabelige basismodel samt processen fra opgaveformulering til problemformulering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 FFF8: Løvens hule

Klassen gennemløber et forløb fra idefase, over valg af fag til skitse af en problemformulering over tre dage i en uge.
Alle elev deltager i en idestafet, der har fokus på at undersøge nye vinkler på den første ide inden for et område. Dernæst samles ideerne til et kort oplæg, som skal forelægges tre faglærere fra forskellige fagområder som i Løvens Hule.
Efterfølgende er der oplæg om metode og refleksioner over videnskabsteori, og en ekstern bibliotekar oplyser om muligheder for informationssøgning og hjælper eleverne med konkrete søgninger.

Den sidste dag indarbejdes nyfundne materialer, og eleverne skal hver især aflevere en fuldt udfyldt problemformulering med litteraturliste.

Forløbet sigter mod at give alle elever erfaringer med at formulere en problemformulering, at reflektere over videnskabsteoretiske begreber og søge information.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer