Holdet 2022 skr/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag og niveau Skriftlige opgaver -
Lærer(e) Ditte Büchert, Johanne Thorhauge, Lone Schaffalitzky de Muckadell, Morten Møller
Hold 2022 skr/y (1y DHO+FFF, 2y SRO+FFF, 3y SRP+FFF)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FFF2 - Social ulighed - Optakt til DHO
Titel 2 FFF3 - DHO - mundtlig og skriftlig formidling
Titel 3 FFF 4 Tyskland og Frankrig i efterkrigstiden
Titel 4 FFF5 - Ulighed i USA
Titel 5 FFF7 - Demokrati og medborgerskab
Titel 6 FFF 8 - Løvens hule

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FFF2 - Social ulighed - Optakt til DHO

Eleverne har i dette forløb arbejdet flerfaglig i dansk og historie. Litteraturhistorisk har eleverne arbejdet med perioderne det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud ud fra temaet - Social ulighed. Vi har arbejdet med tekster der spreder sig inden for de tre stofområder (dansk), hvilket også afspejler de tekster, de har kunnet vælge imellem til deres dho: en tale, en artikel, en novelle og et digt.
I historiefaget har eleverne fokuseret på de lange linjer i danmarkshistorien fra cirka 1000-2000. Gennem et projektarbejde med udgangspunkt i Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg har de i grupper været ansvarlige for at undersøge og videreformidle konkrete perioder i danmarkshistorien.
Videnskabsteoretisk og metodisk har eleverne berørt faget som et humanistisk fag med forskellige metoder afhængig af den valgte tekst - alle med et litteraturhistorisk perspektiv og med fokus på processen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 FFF3 - DHO - mundtlig og skriftlig formidling

Eleverne har lavet en tværfaglig opgave i fagene dansk og historie, og de har kunnet vælge mellem følgende emner: Fattighjælp, arbejderbevægelsen, arbejderklassens vilkår samt tyendes/tjenestefolks vilkår i Danmark i perioden 1850-1920.
I forbindelse med udarbejdelsen af DHO'en har eleverne sideløbende haft et skrivekursus i dansk, hvor der bl.a. har været fokus på, hvordan man skriver en større skriftlig opgave; skriveprocessens faser, genreskrivning, faglig formidling, formalia, dokumentation, korrektur og redigering etc.
I historiefaget har eleverne haft hovedfokus på politiske og sociale forhold i den nævnte periode og arbejdet med begreber som industrialisering, urbanisering, arbejderbevægelse og social ulighed. Forløbet har været suppleret af en tur på det lokale bibliotek til et informationssøgningskursus samt en rundvisning på Forsorgsmuseet i Svendborg, der huser Skandinaviens ældste fattiggård.
Processen er afsluttet med et kursus i mundtlighed i dansk, hvor der bl.a. har været fokus på processen fra skriftligt produkt til mundtligt oplæg, og eleverne har arbejdet med at lave et talepapir/disposition.
Eleverne har været til en mundtlig årsprøve, hvor de har trænet den mundtlige præsentation af en større skriftlig opgave, og har i grupper observeret hinandens fremlæggelser.

Fokuspunkter:
Skriftlig formidling: Hvordan man skriver en større skriftlig opgave - fokus på formalia.
Mundtlig formidling: Fra skriftlig opgave til mundtligt oplæg - fokus på at kunne udvælge de væsentlige pointer/konklusioner, at skabe en klar rød tråd samt fagenes metoder (forskelle og ligheder
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DHO-aflevering 21-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 FFF 4 Tyskland og Frankrig i efterkrigstiden

I ugerne 39-41 i 2.g har fagene historie og tysk/fransk arbejdet med Tyskland og Frankrig i efterkrigstiden.
I historietimerne var der fokus på Tysklands og Frankrigs roller i den tidlige periode af Den Kolde Krig. I tysk-/fransk timerne var der fokus på udviklingen i de to lande i årene umiddelbart efter afslutningen af 2. verdenskrig, en periode præget af Den Kolde Krig, men også af økonomisk fremgang (Wirtschaftswunder, les Trente Glorieuses, Marshall-hjælp, baby boom, forbruger- og fritidssamfund, Kul- og Stålunionen, som blev den spæde start på EU - mm). Eleverne har endvidere set og arbejdet med filmen “Im Labyrinth des Schweigens”, som satte fokus på tyskernes måde at forholde sig til deres fortid på (Vergangenheitsbewältigung). Eleverne har også arbejdet med den videnskabelige basismodel. Eleverne skulle til sidst bruge fagenes metoder på de af lærerne udleverede materialer til at skrive problemstillinger til følgende problemformulering: “Hvordan var det at leve i efterkrigstidens Frankrig eller Tyskland?”, samt skitsere svarene. I deres besvarelse skulle de inddrage den videnskabelige basismodel. Deres besvarelser blev fremlagt.
Eleverne skulle desuden som et kreativt produkt lave en reklamefilm for en tidsrejse til 50erne på tysk/fransk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 FFF5 - Ulighed i USA

I dette tværfaglige forløb mellem samfundsfag og engelsk har eleverne arbejdet med temaet ulighed i USA med den overordnede opgaveformulering:

Redegør for forskelle i det amerikanske samfund med særligt fokus på levevilkår i bunden af samfundet. Din redegørelse skal understøttes af samfundsfaglige begreber.

Analyser filmen Nomadland (Chloé Zhao, 2020) med specielt fokus på de første xxx min. Analyser ligeledes uddraget af J.D. Vance’s erindringer: Hillbilly Elegy. A Memoir of a Family and Culture in Crisis (2017).

Diskuter hvorvidt den amerikanske samfundsmodel fremmer eller hæmmer social mobilitet. Din diskussion skal indeholde viden fra redegørelsen og analyserne samt en perspektivering til den amerikanske drøm.


Eleverne har i skriveprocessen haft undervisning i - og haft som krav at inddrage overvejelser omkring - metoderne i de to fag, videnskabsteori, herunder den videnskabelige basismodel, begrebspar, kausalitetsforklaringer og kendetegn ved de tre fakulteter.

Skriveprocessen har været stilladseret, således at vi har gennemgået opbygningen af større skriftlige opgaver. Herunder har vi inddraget elevernes erfaring fra DHO'en i 1g , lagt det yderligere lag af metodeovervejelser på SRO (som beskrevet ovenfor) og introduceret klassen for vejen frem mod den selvstændige SRP i 3g. Klassen har desuden arbejdet med dispositioner og materialeoverblik i delafleveringer, som de har fået løbende feedback på.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 FFF7 - Demokrati og medborgerskab

I dette tværfaglige forløb har eleverne lavet projekter i fagene historie og samfundsfag.
I forbindelse med deltagelse i Ungdommens Folkemøde har eleverne gruppevis udformet projekter med problemformuleringer og problemstilliner om unges demokratiske deltagelsesmuligheder historisk og aktuelt. Under overskriften: Hvordan styrkes unges deltagelse i et aktivt medborgerskab? kunne eleverne selv vælge projektfokus (der var projekter om alt fra EU, til madkultur og behandling af unge på kanten). Dog var der krav om en diakron/synkron behandling af de historiske linjer samt et fokus på, hvordan unges deltagelse kan styrkes. Herunder har også været mulighed for at arbejde med innovation.

Eleverne har indsamlet og behandlet empiri med metodiske overvejelser og har desuden skullet inddrage basale videnskabsteoretiske overvejelser (basismodellen) samt forholdet mellem aktør og struktur i begge fag.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 FFF 8 - Løvens hule

Klassen gennemløber et forløb fra idefase, over valg af fag til skitse af en problemformulering over tre dage i en uge.
Hver enkelt elev deltager i en idestafet, der har fokus på at undersøge nye vinkler på den første ide til inden for et område. Dernæst samles ideer til et kort oplæg, som skal forelægges tre faglærere fra forskellige fagområder som i Løvens Hule.
Dernæst følger oplæg om metode og refleksioner over videnskabsteori, og en ekstern bibliotekar oplyser om muligheder for informationssøgning og hjælper eleverne med konkrete søgninger.

Den sidste dag indarbejdes nyfundne materialer, og hver elev skal aflevere en fuldt udfyldt problemformulering med litteraturliste.

Forløbet sigter mod at give alle elever erfaringer med at formulere en problemformulering, reflektere over videnskabsteoretiske begreber og søge information.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer