Holdet 3z BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Mette Bjarup Hansen, Tammes Scheurer
Hold 2023 BI/z (1z BI, 2z BI, 3z BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv og celler
Titel 2 Krop og træning
Titel 3 På opdagelse i generne
Titel 4 Sexologi
Titel 5 Evolution
Titel 6 Naturforståelse
Titel 7 Kost og fordøjelse
Titel 8 Mad for fremtiden
Titel 9 Fysiske test - SRO
Titel 10 Kroppens signalveje
Titel 11 Økotoksikologi - evighedskemikalier
Titel 12 Sådan så Danmark ud, dengang...
Titel 13 Træk vejret
Titel 14 Fight the Bite
Titel 15 Mikrobiologi - bakterier og industri
Titel 16 Genteknologiske grundværktøj
Titel 17 Populationsbiologi
Titel 18 Klimakrisen
Titel 19 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Liv og celler

Dette forløb vil fokusere på den overordnede opbygning af forskellige celle-typer, samt membranprocesser.
Vi vil i løbet af forløbet lavet mikroskopi af celler samt se på osmose i kartofler

Faglige mål:
Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation

Kernestof:
Cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser

Eksperimentelt arbejde:
Mikroskopering af celler (Gær, vandpest, mundhuleskarp, muskelcelle, blodceller, rodspids fra løg)
Osmose i kartofler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Krop og træning

Dette forløb vil være vores første neddyk i fysiologien, som mange af jer har ønsket at vi arbejdede med. Vi vil blandt andet se på forskellige organer og deres betydning for vores sportslige præstationer. Vi vil herudover snakke om kondital og træning, hvor vi blandt andet laver en konditest samt en video over svineplug-dissektion

Farlige mål:
Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
Formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer



Følgende områder er blevet berørt inden for kernestof of supplerende stof:
Kernestof:
Fysiologi: oversigt over kroppens organsysterm

Eksperimentelt arbejde:
Steptest
Dissektion af svineplugs
Dissektion af mus
Måling af blodtryk og puls
Mikroskopi af filet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 På opdagelse i generne

I har lavet et forløb om kræft, som tager udgangspunkt i hele kapitlet "På opdagelse i generne" i Biologi i Udvikling. Kort sagt, så handler teorien om vores gener og hvordan informationen omsættes fra DNA til protein (det centrale dogme). Jeg ved, at der bl.a. har været fokus på de genteknologiske metoder som PCR og gelelektroferese.
I skal forstå alt om DNA og RNA, og kunne replikation, transkription og translation meget detaljeret. Både hvad der sker, og hvilke enzymer mm., der deltager i processerne. Det er også vigtigt at kende til nedarvningsmønstre: her har i øvet krydsningsskemaer og anvendt begreberne "fænotyper og genotyper".Udover krydsningsskemaer, skal i kunne læse og analysere stamtavler.

Kræft: for at forstå denne sygdom, så er det grundlæggende at forstå genetikken ovenfor samt cellecyklus.

Som nævnt, så er PCR og gelelektroferese vigtige metoder indenfor genteknologi. Men i kan også overveje hvilke etiske dilemmaer, der opstår, når vi er i stand til at lave fuldgenom-analyse og hermed kende til, om vi er bærere af særlige genvarianter, der giver forhøjet risiko for fx bestemte kræftformer. Ville i selv ønske at vide, at i med stor sandsynlighed vil få brystkræft som 60-årig?

Kernestof:
Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose
genteknologi og bioinformatik

Litteratur:
Biologi i udvikling s. 169-213
Bogen om kræft s. 16-18 "Otte barrierer".

Eksperimentelt arbejde:
Jagten på kræftgenet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sexologi

I dette forløb har eleverne arbejdet med sexologi og evolution med fokus på menneskets forplantningsevne og hormonelle regulering. Undervisningen har omfattet reproduktionssystemets opbygning og funktion, herunder hormonernes rolle i styringen af menstruationscyklus, ægløsning og sædproduktion. Derudover har vi gennemgået præventionsmetoder og kønssygdomme samt deres biologiske virkning og forebyggelse.
I anden del af forløbet har vi arbejdet med evolution og dens betydning for biologisk forandring. Eleverne har undersøgt naturlig selektion, biologisk variation og artsdannelse som grundlæggende mekanismer bag udviklingen af arter – herunder menneskets egen evolutionære historie.

Kernestof:
- Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem, hormonel regulering og forplantning
- Evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse

Litteratur:
Biologi i udvikling: s. 132-152, 222-225
Fysiologibogen, 2.udgave: "Hormonsystemet", s. 177-186

Artikler:
Kærlighed er ustyrlig: https://videnskab.dk/krop-sundhed/kaerligheden-er-ustyrlig/
Myter og misforståelser: https://www.evolution.dk/myter/

Dokumentar: Sundhedsmagasinet: Kønssygdomme

Eksperimentelt arbejde
Forsøg med kondomer og sexsygdomme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Evolution

I dette forløb har eleverne arbejdet med evolutionens grundprincipper og de mekanismer, der driver biologisk udvikling over tid. Fokus har været på at opnå en solid forståelse af, hvad evolution er, og hvordan naturlig selektion, variation og tilpasning påvirker arters udvikling.
Som en del af undervisningen har eleverne gennemført en praktisk øvelse med pinocchiokugler for at illustrere effekten af naturlig selektion i en simuleret population.
Derudover har de arbejdet med almindelige misforståelser omkring evolution og diskuteret, hvordan disse kan undgås i faglige forklaringer og formidling.
Afslutningsvis har eleverne undersøgt menneskets evolutionære udvikling, herunder centrale trin i menneskets stamtræ og de biologiske og kulturelle faktorer, der har påvirket vores arts udvikling.

Kernestof:
Evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse

Litteratur:
Biologi i udvikling s. 222-225
Pdf: Artsdannelse (levende organismer s. 53-63)
Myter: https://www.evolution.dk/myter/

Eksperimentelt arbejde:
- Survival of the fittest pinocchiokugler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Naturforståelse

I forløbet "Naturforståelse" har eleverne arbejdet med grundlæggende økologiske begreber med særligt fokus på opbygningen og funktionen af økosystemer. Formålet har været at give eleverne en helhedsforståelse af naturens kredsløb og de biologiske processer, der opretholder liv og balance i naturen.
Undervisningen har omfattet samspillet mellem arter og deres omgivende miljø, herunder fødekæder, fødenet og energistrømme. Derudover har vi arbejdet med stofkredsløb, særligt kulstof- og kvælstofløbet, og hvordan disse påvirkes af både naturlige processer og menneskelig aktivitet.
Endelig har eleverne arbejdet med de centrale biokemiske processer: fotosyntese og respiration – både på det cellulære niveau og som grundlag for energistrømmen i økosystemer.

Kernestof:
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.
- Biokemiske processer: Fotosyntese, respiration

Faglige mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af
iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
- Udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige,
teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere
løsninger

Arbejdsformer
Fremlæggelser, øvelse, Animationer, videoer og opgaver

Litteratur:
Biologi i udvikling s. 14-16, 23-30
Biologi i fokus s. 131-135, 144-155
Biokemibogen s. 109-119

Videoer:
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/fotosyntese/#1516017105641-9bf9646d-1e14

Eksperimentelt arbejde
Undersøge økosystem på skolens område
Fotosyntese og respiration i vandpest
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Fotosyntese 13-09-2024
Opgave til fotosyntese 19-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kost og fordøjelse

I dette forløb har eleverne arbejdet med kostens sammensætning og enzymers rolle i fordøjelsen, med særligt fokus på, hvordan enzymer nedbryder maden i fordøjelsessystemet og muliggør optagelse af næringsstoffer i kroppen.
Undervisningen har omfattet den molekylære opbygning af makronæringsstofferne; kulhydrater, fedtstoffer og proteiner, herunder hvordan deres struktur hænger sammen med funktion og energiindhold.Derudover har vi arbejdet med fordøjelsessystemets anatomi og funktion med særligt fokus på, hvordan næringsstoffer optages i tyndtarmen, og hvordan enzymer som biologiske katalysatorer muliggør denne proces. Eleverne har også undersøgt faktorer, der påvirker enzymaktivitet, som fx temperatur og pH.


Kernestof:
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiners struktur specifikke egenskaber og funktioner
- Enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten.

Litteratur:
Biologi i udvikling: s. 78-92, 100-101,103-105
Biokemibogen: s. 74-77, 172-176
Biologi i fokus s. 77-78, 80
Fysiologibogen, 1. udgave: s. 168-171

Enzymklasser: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/nedbrydning-af-plastik/enzymer-og-plastik/

Dokumenter: Kroppens hemmeligheder
Link: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Kroppens%20hemmeligheder%20(1)%20-%20at%20vokse&orderby=title&SearchID=3eae7a75-5d5c-48ac-a23f-dba23b6aaa1d&index=1

Eksperimentelt arbejde:
Smagstest af kulhydrater (laktose, fruktose mm.)
Fedt ud af spegepølsen
Enzymers reaktionshastighed med katalase i kartofler (eget forsøgsdesign)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mad for fremtiden

I samarbejde med Spisehuset har eleverne i dette forløb arbejdet med, hvordan man kan sammensætte en bæredygtig kost, der samtidig dækker kroppens energibehov, særligt i forbindelse med daglig træning med høj intensitet.
Eleverne har analyseret og diskuteret forskellige perspektiver på bæredygtig ernæring gennem faglige artikler, og de har foretaget beregninger af energiindholdet i måltider – både med og uden kød. Forløbet inkluderede også et oplæg fra Spisehuset, hvorefter eleverne udarbejdede en informerende poster med konkrete kostforslag målrettet Spisehusets brugere.

Forløbet byggede videre på det tidligere tema "Kost og fordøjelse", hvor eleverne arbejdede med fordøjelsessystemet, herunder enzymatisk katalyse, optagelse af næringsstoffer og de energigivende næringsstoffer i kosten.

Kernestof
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke
egenskaber og funktioner
- Enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- Biokemiske processer: carbohydraternes intermediære stofskifte

Det supplerende stof:
̶ sundhed, sygdom og medicin
̶ bæredygtighed

Litteratur:
Biologi i udvikling s. 98-100
Fysiologibogen 1. udgave s. 205-207

Artikler:
"En mere plantebaseret kost"  Link: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2022/en-mere-plantebaseret-kost
"Kødet dominerer stadig: Her er danskernes mest populære retter til aftensmad: Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/koedet-dominerer-stadig-her-er-danskernes-mest-populaere-retter-til-aftensmad
"Er det sundt at spise klimavenlig plantemad?" Link: https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-det-sundt-at-spise-klimavenlig-plantemad/
"Fremtidens mad indheoldel planter, insekter og kommer fra en 3d-printer: Link: https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-det-sundt-at-spise-klimavenlig-plantemad/
Aktuel naturvidenskab: "Grøn omstilling med en mere plantebaseret kost". Link: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/AN2-2022-mere-plantebaseret-kost.pdf

Dokumentar:
"Kan en svinebonden leve af linser". Link:  https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-kan-en-svinebonde-leve-af-linser_475211Dokumentar.
"Nye bønner på supper." Link: https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-nye-boenner-paa-suppen_444945
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Fedt ud af spegepølsen 22-10-2024
Opgavebesvarelse fra timen 14-11-2024
Katalase i kartofler 18-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fysiske test - SRO

Forløbet "Fysiske test – SRO" har været et tværfagligt samarbejde med matematik med fokus på arbejdsfysiologi og energistofskifte i muskler. Eleverne har arbejdet med muskelcellers opbygning og funktion – som en repetition og videreudbygning af temaet "Krop og træning" fra 1.g, hvor der særligt har været vægt på, hvordan muskler aktiveres og forsynes med energi under fysisk aktivitet. Der er arbejdet indgående med de biokemiske processer, der leverer energi til muskelarbejde under både aerobe og anaerobe forhold herunder glykolyse, gæring, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden, samt kroppens anvendelse af forskellige energidepoter.

Som en del af det eksperimentelle arbejde har eleverne selv designet og gennemført fysiske test og analyseret resultaterne i samarbejde med matematik. Forløbet afsluttedes med en introduktion til idrætsskader og en dissektion af et knæled for at få indsigt i ledopbygning.

Kernestof:
Fysiologi: Muskler, arbejdsfysiologi,
Biokemiske processer: Respiration og gæring, carbohydraternes intermediære stofskifte

Supplement:
Biometri

Litteratur:
Aerob og anaerob træning - testning s.  282-289
Fysiologibogen 1. udgave s. 75-87, 95-100
Fysiologibogen 2. udgave s. 107-109
Biokemibogen s. 121-131
Kroppen i fokus 146-146

Videoer:
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/
https://www.youtube.com/watch?v=EfGlznwfu9U
https://www.youtube.com/watch?v=clmiFbXxnfY

Eksperimentelt arbejde
Åstrands et-punktstest og to-punktstest med pulsmåling
Design og afprøvning af egne fysiske test
Dissektion af knæled
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kroppens signalveje

I dette forløb har eleverne arbejdet med kroppens signaler med særligt fokus på nervesystemets opbygning og funktion. Vi har gennemgået nervesystemets organisering, herunder centrale og perifere dele, samt neuroners struktur og elektriske signaler. Der er lagt vægt på forståelsen af nerveimpulsen, herunder aktionspotentialets opståen og forløb, overførsel af signaler i synapsen og betydningen af transmitterstoffer i kommunikationen mellem nerveceller og mellem neuron og målcellen.
I forlængelse af dette har eleverne arbejdet projektorienteret med selvvalgte temaer som rusmidlers påvirkning af nervesystemet, smerteopfattelse og lægemidlers virkningsmekanismer, som eleverne har fremlagt på klassen.

Kernestof:
- Cellebiologi: Membranprocesser
- Fysiologi: Nervesystemet

Supplerende:
- Sundhed, sygdom og medicin

Litteratur:
Fysiologibogen s. 17-26,  195-198
Biologi i udvikling s. 21
KRAM -kapitel 1 og 3

Dokumentar: "Menneskekroppen: En verden indeni" Afsnit: Reaktion

Eksperimentelt arbejde:
- Små reaktionsøvelser
- Alkohols effekt på reaktionsevne og finmotorik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Økotoksikologi - evighedskemikalier

I forløbet "Økotoksikologi - evighedskemikalier" har fokus været på PFAS-forbindelser. Forløbet har taget udgangpunkt i, hvordan menneskers aktiviteter bevirker, at naturen påvirkes af mange miljøfremmede stoffer/mijøgifte, hvordan de spredes i naturen, optages i levende organismer, og derved påvirker det enkelte individ, populationer, fødekæder og økosystemer. Forløbet har taget udgangspunkt i vores drikkevand samt hvordan stofferne kan være hormonforstyrrende. Afslutningsvis er der blevet afholdt en poster session, hvor eleverne har udarbejdet en poster over deres selv-designede forsøg samt generel viden om miljøgifte.
Forløbet har været tværfagligt med kemi.

Kernestof:
- Økologi: Økotoksikologi
- Fysiologi: Hormonsystemet

Litteratur:
Økologi - danske naturtyper s. 205-225
Artikel: AKTUEL NATURVIDENSKAB | NR.2 | 2023: "PROBLEMATISKE FLUORSTOFFER OVERALT"
Artikel: AKTUEL NATURVIDENSKAB | NR.3 | 2017: "Mellemkødet sladrer om skadelige kemikalier"
Artikel: "Fagligt talt: Flourstoffer er unikke forureninger, der aldrig forsvinder".

Dokumentar:
Jorden kalder - Er vores drikkevand i fare? Link: https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614
Så farlige er giftstoffer PFAS. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saa-farligt-er-giftstoffet-pfas_284736

Podcast:
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/genstart-pfas-i-dit-blod-11802350032

Eksperimentelt arbejde
Bestemmelse af LC50 for selvvalgte stoffer (karse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sådan så Danmark ud, dengang...

I dette forløb har vi arbejdet med begrebet "biodiversitet", og hvordan biodiversiteten har ændret sig gennem tiden i Danmark.
Eleverne har fået indblik i, hvordan biologiske og økologiske forhold som klima, tilgængelige levesteder, artsinteraktioner og menneskelig påvirkning har haft betydning for flora og fauna i Danmark. Forløbet har inddraget centrale biologiske begreber og processer som fotosyntese, respiration og netto-/bruttoproduktion samt evolutionære mekanismer som naturlig selektion og artsdannelse for at forstå ændringer i artsdiversitet og tilpasning til miljøforhold.

Kernestof:
̶ Biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration
̶ Evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse
̶ Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
- Eksperimentelle metoder: netto- og bruttoproduktion

Supplende:
- Bægerdygtighed
̶ miljøbeskyttelse

Litteratur:
Økologi - danske naturtyper s. 53-57, 62-65, 187-203
Biologi i udvikling s. 135-137

Artikel: "Sådan så Danmark ud, dengang naturen var vild"
Artikler: Aktuel Naturvidenskab:
- Naturen på kort
- Fremtidens biodiversitet
- Skovengen blomstrer
- Når naturen vender tilbage
- Hvor blev alle de store dyr af
- Er insekterne ved at forsvinde
- Fortidens klima præger
- Høj funktionel rigdom trods få arter i Østersøen
- Faren ved at være en lille nøjsom plante

Video: https://www.youtube.com/watch?v=BLT61T0MQm0&t=120s

Eksperimentelt arbejde:
Ekskursion til Svanninge Bjerge:
- Bestemmelse af artsdiversitet vha. Shannon-indeks
- Vurdering af naturens tilstand ud fra 6 indikatorer
Primærproduktion hos 1 årig planter (NPP)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Poster 05-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Træk vejret

Forløbet "Træk vejret" omhandler åndedrætssystemet og vejrtrækning, samt hvordan iltbalancen reguleres i kroppen.
I modulerne har vi arbejdet med lungernes opbygning og funktion, gasudveksling mellem alveoler, kapillærer og celler, samt hvordan ilt og kuldioxid bliver transporteret og reguleret. Særligt har der været fokus på, hvordan disse mekanismer kommer i spil under både flaskedykning og fridykning.

I forbindelse med dette forløb har vi været på ekskursion til Århus Universitet og udført forsøget "Respiration i kakerlakker".

Derudover har der været fokus på artikellæsning, hvor eleverne har læst selvvalgte artikler som de har præsenteret for klassen.

Kernestof:
- Biokemiske processer: Respiration
- Fysiologi: åndedrætssystem, blodkredsløb, arbejdsfysiologi, muskler, nervesystemet
- Eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder

Supplende stof:
- Biologi som videnskab

Litteratur:
Fysiologibogen - den levende krop (2008) s. 47-59
Fysiologibogen 2. udgave s. 82-89

Artikel: Hvorfor bliver jeg afslappet, når jeg trækker vejret dybt -Videnskab.dk
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-bliver-jeg-afslappet-naar-jeg-traekker-vejret-dybt/

Eksperimentelt arbejde:
Åndedrætsøvelser
Vitalkapacitet
Respiration i kakerlakker på Aarhus Universitet
Hæmatokritmåling
Dykkerrefleks
Gasudveksling i lungerne
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopgave: Muldvarpen 10-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fight the Bite

Over en milliard mennesker verden over er ramt af forskellige forsømte tropesygdomme. I årtier har kampen mod disse sygdomme været nedprioriteret, hvilket har efterladt verdens fattigste med begrænsede muligheder for behandling. Slangebidsforgiftning er en af disse sygdomme. Den rammer især mennesker i fattige landområder, hvor sundhedssystemerne er svage, og adgangen til medicinske ressourcer er begrænset.

For at kunne forstå, hvordan slangegift påvirker kroppen, har eleverne forinden arbejdet med det specifikke og uspecifikke immunforsvar herunder immunforsvarets celler, antigener og antistoffer. Eleverne har udarbejdet en stop motion film over immunforsvaret ved virusinfektion.

Som en del af FFF7 har eleverne arbejdet med LIFE Fondens forløb "Fight the Bite", hvor de i et tværfagligt samarbejde med dansk har udarbejdet egne formidlingsartikler. I biologi har har eleverne undersøgt, hvordan slangegift påvirker kroppen, og hvordan bioteknologiske metoder kan skabe mulighed for bedre diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning.  Eleverne har arbejdet både teoretisk og praktisk, hvor de har lavet ELISA-test og tilegnet sig viden, så de kan argumentere for, at antistoffer kan bruges til hurtig diagnosticering og bedre behandling af slangebidsforgiftning.

Eleverne vil kunne:
Begrunde, hvorfor det er relevant at forbedre diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning
Redegøre for metoder til at diagnosticere en slangebidsforgiftning
Forklare, hvilken effekt slangetoksiner kan have på blodet, og hvordan det kan påvirke blodkredsløbet og den cellulære respiration
Forklare, hvorfor at antistoffer kan bruges til at identificere forskellige slangegifte
Forklare princippet i en ELISA-test og beskrive, hvordan den kan bruges til at screene for antistoffer
Vurdere fordele og ulemper ved forskellige metoder til diagnosticering af slangebidsforgiftning
Vurdere, hvad der skal til for at mindske sundhedsudfordringen med slangebidsforgiftning.

Derudover har der været fokus på artikellæsning, hvor eleverne har læst selvvalgte artikler som de har præsenteret for klassen.

Kernestof:
- Fysiologi: blodkredsløb,  immunsystem
- Virus: opbygning og formering
- Genetik og molekylærbiologi: bioinformatik
- Eksperimentelle metoder: ELISA

Suplerende stof:
̶ sundhed, sygdom og medicin
̶ biologi som videnskabsfag.

Litteratur:
Bidstrup m.fl, (2008): Fysiologibogen - den levende krop 1. udgave, s.105-116, 119-123
Biokemibogen s. 100-103

Forløb via Lifefonden: https://undervisning.life.dk/fb
Modul 1: Slangegift
https://undervisning.life.dk/fb/side/1
Modul 2: Antistoffer
https://undervisning.life.dk/fb/side/2
Modul 3: Behandling
https://undervisning.life.dk/fb/side/10


Podcast: Modgift
Link: https://www.dr.dk/lyd/p1/ubegribeligt/ubegribeligt-2025/modgift-11162505237 (2025)

Artikel:
"Ekstremt stor forskel på slangernes gift - ikke to bid er ens (2021)
Link: https://videnskab.dk/naturvidenskab/ekstremt-stor-forskel-paa-slangernes-gift-ikke-to-bid-er-ens/

"Hvordan laver man modgift"
Link: https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvordan-laver-man-modgift/

"Sådan tager dit immunforsvar kampen op mod infektioner som Covid-19" (2020)
Link: https://videnskab.dk/krop-sundhed/saadan-tager-dit-immunforsvar-kampen-op-mod-infektioner-som-covid-19/

Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
Link: https://www.verdensmaalene.dk/maal/3

Dokumentar: Cellernes gådefulde verden (2013)
Link: https://mitcfu.dk/Search?s=titel%3A%20Cellernes%20gådefulde%20verden&mode=-1

Eksperimentelt arbejde:
Slangegift i blod
ELISA-test
LFA-test
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopgave: Weddellsælen 21-10-2025
Stop motion film over immunforsvaret 16-11-2025
FFF7 - Slangebidsforgiftning 25-11-2025
Eksamensopgave fra timen 27-11-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Mikrobiologi - bakterier og industri

Forløbet har omhandlet bakteriers opbygning og funktion med fokus på prokaryote celler og deres morfologi. Herunder er der arbejdet med bakteriers vækst, vækstfaktorer og vækstmodeller med inddragelse af populationsbiologi. Endvidere er infektionsbiologi behandlet med fokus på bakterielle infektioner, antibiotikas virkningsmekanismer og udvikling af resistens. Eksperimentelt er der arbejdet med mikrobiologiske metoder, herunder celledyrkning og undersøgelse af vækst under forskellige betingelser.
Derudover har forløbet har også haft fokus på bakteriers anvendelse i industrielle processer herunder ølbrygning samt der har der været fokus på artikellæsning, hvor eleverne har læst selvvalgte artikler som de har præsenteret for klassen.


Kernestof:
- Cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
. Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
- Populationsbiologi: Vækst og vækstmodeller
- Eksperimentelle metoder: celledyrkning

Supplerende  stof:
Bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer


Litteratur
- Biologi i industrien: "Bakterierne mangfoldige verden" s. 41-48 (del 1) +
51-61 (del 2)
- Egebo, Lone Als (2021): "Mikrobiologi " s. 17-22, 29-34
- Biotech Academy: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/,
herunder de fire teoriafsnit til ølbrygning:
1) Fra malt til urt: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/fra-malt-til-urt/
2) Gærsvampe: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/gaersvampe/
3) Gæring: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/gaering/
4) Vækstfaser: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/vaekstfaser/

Eksperimentelt arbejde
- Klassifikation af bakterier baseret på morfologi og gramfarvning
- Støbning af agerplader og pladespredning
- Bakterier omkring os - du er ikke alene.
- Agar-diffusions-metoden - resistensmekanismer
- Ølbrygning - påvisning af sukraseaktivitet
- Egen ølbrygning (Workshop fra SDU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Genteknologiske grundværktøj

Forløbet “Genteknologiske grundværktøjer” bygger videre på det tidligere forløb “På opdagelse i generne” og har til formål at udvide elevernes forståelse af centrale genetiske og molekylærbiologiske processer. I forløbet arbejdes der med genregulering, mutationer og nedarvningsprincipper med fokus på sammenhænge mellem gener og celler.
I forløbet introduceres nye genteknologiske metoder herunder DNA-sekventering, transformation, CRISPR samt genopfriskning af gelelektroforese, hvor der lægges vægt på både deres praktiske anvendelse og biologiske baggrund. Tidligere er forsøget "Jagten på kræftgenet" udført, og der opnås en dybere forståelse af kræftens opståen på genetisk niveau. Forløbet inddrager  desuden bioetiske perspektiver, hvor eleverne forholder sig kritisk til anvendelsen af genteknologi i forskning og samfund.

Derudover har der været fokus på artikellæsning, hvor eleverne har læst selvvalgte artikler som de har præsenteret for klassen.

Kernestof:
- Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose, genteknologi og bioinformatik
- Eksperimentelle metoder: PCR, elektroforese, DNA-sekventering, transformation.

Supplerende:
- Sundhed, sygdom og medicin
- Bioteknologi
- Bioetik
- Biologi som videnskabsfag

Litteratur:
Genetikbogen B+A s. 39-69, 109-119, 121-129
Artikel: "Genmodifikation af mennesker", Udgivet den 4. april 2016, Etiske råd s. 4-10
Artikel: "Sådan fungerer CRISPR". Udgivet den 31. august 2015 på videnskab.dk
Link: https://videnskab.dk/teknologi/saadan-fungerer-crispr/
Artikel: "Lille dreng får vendes første personlige gen-terapi med CRISPR". Udgivet den 20.maj 2025 på Videnskab.dk.
Link: https://videnskab.dk/teknologi/lille-dreng-faar-verdens-foerste-personlige-gen-terapi-med-crispr/
Baggrundstekst: "Hvad er etik" (etiskoglivetgym.dk)
Biotech Academy: "Transformation"
Link: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/genteknologi/genteknologiske-metoder/transformation/

Dokumentar: "
"Hvad skal jeg dø af" Link: https://www.dr.dk/drtv/se/hvad-skal-jeg-doe-af_143202
"Human Race" (2025) (Biografen)

Podcast: https://videnskab.dk/naturvidenskab/ugens-podcast-hvad-er-crispr

Eksperimentelt arbejde
Det virtuelle lab: Produktion af insulin, Link: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/vlab/
Animation øvelse: https://dnalc.cshl.edu/resources/animations/transformation1.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Populationsbiologi

Forløbet "Populationsbiologi" er et kort forløb i samarbejde med matematik. Forløbet om populationsbiologi har omhandlet vækstmodeller og populationsgenetik med fokus på, hvordan populationer ændrer sig over tid. Herunder har vi repeteret forløbet "Evolution", populationsgenetik, Hardy-Weinberg-loven som model for genetisk ligevægt samt Chi-i-anden. Eleverne opnår forståelse for evolutionære mekanismer og faktorer, der påvirker genetisk variation i populationer

Derudover har der været fokus på artikellæsning, hvor eleverne har læst selvvalgte artikler som de har præsenteret for klassen.

Kernestof:
Populationsbiologi: vækstmodeller, populationsgenetik og Hardy-Weinberg-loven


Litteratur:
Genetikbogen B+A s. 87-85
Hardy-Weinberg og Chi i anden test:
https://www.undervisningslokalet.dk/hardy-weinberg-og-chi2-regneopgaver-gennemgaas/
Hardy-Weinberg – Hvad er det?
https://www.undervisningslokalet.dk/hardy-weinberg-ligevaegt/
Chi-i-anden test. Grundlæggende begreber.
https://sites.google.com/risskov-gym.dk/michaels-matematikvideoer/start/statistik-og-sandsynlighed/chi-i-anden-test#h.klwbevsggwqw

Eksperimentelt:
- Blodtypebestemmelse - undersøgt om klassens data er repræsentation for den danske befolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Klimakrisen

Forløbet tager udgangspunkt i danske naturtyper og økologiske sammenhænge med fokus på stofkredsløb, herunder fosforkredsløbet, samt menneskets påvirkning af natur og vandmiljø.
Eleverne har arbejdet med aktuelle problemstillinger herunder klimaforandringers betydning for økosystemer, biodiversitet og vandmiljø.  
Derudover har eleverne analyseret konsekvenserne af klimaforandringer samt muligheder for både at begrænse (mitigation) og tilpasse (adaptation) samfund og natur til disse ændringer. I den forbindelse er NOVANA og Den grønne trepartsaftale inddraget som eksempler på overvågning og forvaltning.
Forløbet indeholder desuden en ekskursion til SDU, hvor der er arbejdet med klimatilpasningsløsninger herunder  håndtering af de øgede nedbørsmængder og deres effektive ferskvandssystemer bl.a. regnvandsbassiner. SDU's regnvandsbassinerne undersøges for mikroplast, faunaindeks og fosforindhold og resultaterne sammenlignes med tidligere data.

Derudover har der været fokus på artikellæsning, hvor eleverne har læst selvvalgte artikler som de har præsenteret for klassen.
Kernestof:
Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, C-, N- og P-kredsløb, økotoksikologi og biodiversitet
Eksperimentelle metoder: spektrofotometri


Litteratur:
Økologi - danske naturtyper s. 43-45, 47-54, 96-99, 100-101, 107-108, 112-123
Artikel: "Fosforkredsløbet og fremtidens sørestaurering". Aktuel Naturvidenskab nr. 4/2022
Link: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2022/fosfor-kredsloebet
Introduktion til Novana herunder
- Stoftransport og landovervågning: https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturen-i-danmark/novana-overvaagning-af-natur-og-vandmiljoe/stoftransport-og-landovervaagning
- Overvågning af vandløb:  https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturen-i-danmark/novana-overvaagning-af-natur-og-vandmiljoe
Den grønne trepartsaftale (2024)
Link: https://mgtp.dk/groent-danmark/om-den-groenne-trepart

Dokumentar: Jorden kalder "Er der håb for havet?"
Link: https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-er-der-haab-for-havet_475204

Eksperimentelt arbejde:
Ekskursion til SDU for undersøgelse af regnvandsbassiner herunder
1) Måling af mikroplast
2) Faunaindeks
3) Måling af frit tilgængeligt uorganisk fosfor i ferskvand (Ortho-P)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Repetition

I dette forløb har eleverne arbejdet arbejdet med faglig fordybelse gennem notetagning, bearbejdning af biologisk materiale samt mundtlige fremlæggelser for klassen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer