Holdet 2023 Bi/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Pia Lørup Jepsen, Tammes Scheurer
Hold 2023 Bi/y (1y Bi, 2y Bi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv og celler
Titel 2 Krop og træning
Titel 3 På opdagelse i generne
Titel 4 Sexologi
Titel 5 Kost og fordøjelse del 1
Titel 6 Livet i havet
Titel 7 Klimakrise i havet
Titel 8 Kost & fordøjelse
Titel 9 Blodsukkerregulering & Diabetes
Titel 10 Bakterier
Titel 11 Rusmidler og hjernen: opioider
Titel 12 Mangfoldigt liv? (og repetition)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Liv og celler

Dette forløb vil fokusere på den overordnede opbygning af forskellige celle-typer, samt membranprocesser.
Vi vil i løbet af forløbet lavet mikroskopi af celler samt se på osmose i kartofler

Faglige mål:
Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation

Kernestof:
Cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser


PLJ:
Om celler er det vigtigt, at i kender/forstår:
- forskelle mellem eukaryote og prokaryote celletyper
- organeller i henholdsvis plante- og dyreceller og organellernes funktioner
- transportprocesserne ind og ud af celler: her opdelingen i aktiv og passiv transport (diffusion og faciliteret), og ("grundige") eksempler på de to. Helt specifikt ved osmose skal i kende til aquaporiner og begreberne hypo-, iso- og hypertonisk opløsning.
- cellens "opskrift": DNA
- cellens livscyklus
- Cellens måde at forny sig på / danne mervækst: mitosen
- Forskelle mellem generelle/uspecialiserede celler (stamceller) og specialiserede celler. Og eksempler på specialiserede celler og deres funktioner (fx nervecellen, beta-cellen i bugspytkirtlen mfl.)
- hvad celler kan anvendes til: fx forskning med stamceller eller specifikke celler

Oprindeligt læsepensum:
Biologi i Udvikling side 14-21.
Øvelsesvejledning om osmose.

Læsepensum, som kan inkluderes her, men som også findes i andre forløb:
Biologi i Udvikling: s. 169-176.

Anvend fx videoer lagt op til repetition i 2.g og link til mitoseøvelse.
Jeg har desuden lagt min øvelsesvejledning til osmose i Dokumenter her på lectio
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Osmose i kartofler 18-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Krop og træning

PLJ:

Læsepensum:
Biologi i Udvikling: s. 103-131 (kapitlet om krop og træning)
Fysiologibogen: s. 111-115 om skeletmuskulatur.
Pdf om lever + nyrer.

I dette forløb har i haft om fysiologi. Der lader til, at der har været særlig fokus på muskler og kondition.
I skal kunne kende og forstå opbygningen (anatomien) af blodkredsløb og hjerte, lunger, skeletmuskelfibrene med særlig fokus på de to typer af fibre, og til dels lever og nyrer.
I har målt puls og blodtryk, og i skal vide, hvad tallene fortæller om kroppen.
I har lavet konditest og skal kunne forstå, hvad "kondital" er, og hvad det fortæller om en persons fysiologiske tilstand.
I har arbejdet med aerobt og anaerobt arbejde, og her giver det mening at kunne anvende viden om respirationen og fermentering (mælkesyredannelse), som vi også sammen har behandlet i Kost og Fordøjelse-forløbet.

Grundet den store fokus på muskelfibre, så tænker jeg, at i bør være i stand til at kunne genkende et mikroskopipræparat med skeletmuskulatur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 På opdagelse i generne

PLJ:

Læsepensum:
Biologi i Udvikling: s. 169-213.
Øvelsesvejledning til "Jagten på Kræftgenet"

I har lavet et forløb om kræft, som tager udgangspunkt i hele kapitlet "På opdagelse i generne" i Biologi i Udvikling. Kort sagt, så handler teorien om vores gener og hvordan informationen omsættes fra DNA til protein (det centrale dogme). Jeg ved, at der bl.a. har været fokus på de genteknologiske metoder som PCR og gelelektroferese.

I skal forstå alt om DNA og RNA, og kunne replikation, transkription og translation meget detaljeret. Både hvad der sker, og hvilke enzymer mm., der deltager i processerne. Det er også vigtigt at kende til nedarvningsmønstre: her har i øvet krydsningsskemaer og anvendt begreberne "fænotyper og genotyper".Udover krydsningsskemaer, skal i kunne læse og analysere stamtavler. Jeg ved, at der er arbejdet grundigt med blodtyper i grundforløbet, så det er et godt eksempel på noget nedarvet, som jeg ved, at i har arbejdet med.
Igen findes meiosen her, og kønscelledannelsen er god at kunne sammenligne med almindelig mitose.

Kræft: for at forstå denne sygdom, så er det grundlæggende at forstå genetikken ovenfor samt cellecyklus. I bogen er det primært side 201-203, der handler om kræft og mutationer. Jeg har en ppt fra et tidligere undervisningsforløb om kræft. Den deler jeg med jer på det sidste modul, men jeg forventer ikke, at i kan alle detaljer. I skal dog være skarpe på typer af mutationer og de 8 barrierer. I ppt'en er der link til videoer og kahoot-quiz.

Som nævnt, så er PCR og gelelektroferese vigtige metoder indenfor genteknologi. Men i kan også overveje hvilke etiske dilemmaer, der opstår, når vi er i stand til at lave fuldgenom-analyse og hermed kende til, om vi er bærere af særlige genvarianter, der giver forhøjet risiko for fx bestemte kræftformer. Ville i selv ønske at vide, at i med stor sandsynlighed vil få brystkræft som 60-årig?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: Kræft-gen 12-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sexologi

PLJ:

Læsepensum:
Biologi i Udvikling: s. 133-152.
Biologi i Fokus (pdf): 57-67.
Øvelsesvejledning til Klamydia-øvelsen

Info om forløbet fra Pia:
Et generelt forløb om sexologi handler ofte om at forstå, hvordan vi kan formere os. Vi mennesker laver kønnet formering, mens nogle organismer kan lave ukønnet formering. I dette forløb har mennesket været udgangspunktet.
Vi bør derfor have en forståelse for de to køns kønsorganer, og hvordan de haploide kønsceller dannes (meiose), hvilket både gælder sædceller og oocytter (æg). Kvindes æg dannes tidligt i livet, mens sædcellerne er under konstant dannelse. For sædcelledannelsen er hormoner centrale, og derfor er det også vigtigt at kende til hormoner generelt (se Biologi i Fokus). Hver måned vandrer kvindens æg fra æggestok til livmoderen for måske at blive befrugtet til en zygote. Dette er en del af menstruationscyklus, som er helt centralt, men som også er meget komplekst.
Ved befrugtning af oocyt med spermatocyt dannes zygoten, og den udvikler sig i livmoderslimhinden til en blastocyst og langsomt til et foster i fosterhinder og til moderkage.
Samleje uden beskyttelse kan ikke kun gøre kvinden gravid, det kan også resultere i overførsel af/smitte med bakterier eller virus. Vi kender det som kønssygdomme. Her har i lavet et forsøg med smitteoverførsel, som i bør sætte jer ind i. Det vil sige, at i også overordnet bør kende til præventionsformer og til kønssygdomme som klamydia, herpes og HPV. Dette trækker tråde tilbage til vores forløb sammen om bakterier, hvorfra i kender en masse til vækst af bakterier, og behandling med antibiotika. Selve forsøget handler netop om bakterier (faktisk E. coli), der gror på agarplader. Så det er virkelig vigtigt at i får sat jer grundigt ind i bakteriel vækst (og virus, der er HPV og herpes).

Undervisningslokalet har fine videoer med meiose bl.a.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kost og fordøjelse del 1

Pia har på bagkant oprettet dette forløb. På modulerne ligger hvad der er lavet med Tammes. Det meste er gentaget i 2.g med Pia
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Livet i havet

Forløbet omhandler overordnet at forstå økosystemer, hvor udgangspunktet her er havet. Materialet har som udgangspunkt været pdf'en fra WWF: Opdag Havet.
Helt konkret behandles emnerne:
- Plankton og dets betydning for havets økosystem
- Begrænsende faktorer for vækst
- Fotosyntesen, hvor vi har haft fokus på at forstå de to delprocesser
- Fødekæder og fødenet, samt trofiske niveauer for energistrømmene
- Biodiversitet: særligt i de tropiske have. Vi har berørt den danske rødliste og talt om truede arter.

Eksperimentelt arbejde:
- ekskursion til Elseminde Strand, hvor vi har undersøgt livet i havet og trukket planktonnet
- mikroskopering af plankton
- fotosynteseforsøg med vandpest

Skriftligt arbejde/afleveringer:
- rapport over fotosynteseforsøget

Læsepensum:
Opdag Havet (WWF, pdf): s. 6-21, 23-24, 39-50, 67-71, 79-80, 87-89.
Biologi i Fokus (pdf): s. 138-144.

Videoer på modulerne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fotosynteserapport 17-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Klimakrise i havet

Dette forløb er et "søster"-forløb til det forudgående forløb 'Livet i Havet', da det forudsætter viden fra dette forløb. Vi bygger altså ovenpå havet som økosystem med følgende emner:
- Global opvarming og drivhuseffekt. Vi har bl.a. forholdt os til vores eget klimaaftryk og Earth Overshoot Day.
- Kulstofkredsløbet og forsuring af havet
- Koralblegning, herunder også kort om polypdyr
- Kvælstof- og Fosfor-kredsløbene med gennemgang af ammonifikation, kvælstoffiksering og nitrifikation og denitrifikation.
- Næringsstofbelastning af Danmarks kystnære havmiljø (Film fra green peace). Her har vi debateret fremtiden for de danske havmiljøer.

Eksperimentelt arbejde:
- Muslingeskaller i eddike

Forløbet her + forløbet 'Livet i Havet' afsluttedes med en skriftlig test i klassen i to dele: første del helt uden hjælpemidler, anden del med analoge hjælpemidler (notehæfte, bøger og div. udprint)

Andet:
Vi har arbejdet med en videnskabelig artikel omkring koralblegning (Aktuel Naturvidenskab).

Læsepensum:
se forløbet "Livet i Havet"
Økologibogen (pdf): side 163 (og billeder side 164), 167-168 (indtil ”Dannelse …”) og side 184-185.
Artikel om koralblegning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kost & fordøjelse

I dette forløb følger vi madens vej gennem vores fordøjelse og slutter, hvor glukose er omdannet til energi. Vi har været om følgende delemner:

- Kostens bestanddele: Opbygning af kulhydrater (mono-, di- og polysakkarider), fedtstoffer (trigycerider inkl. mættet og umættede fedtsyrer, samt steroider som kolesterol), proteiner (primær, sekundær og tertiær opbygning og peptidbindinger). Udover de nævnte makromolekyler, så har vi også kort set på vitaminer og mineraler.
- Fordøjelseskanalen og de organer, der tager del i fordøjelsen.
- Enzymer: deres funktion og aktivitet ved temperaturer og pH. Specifikke fordøjelsesenzymer nævnt i bogen har været i fokus. Vi har kort snakket om enzymhæmning.
- Optag af næringsstoffer fra tarm og ud i blod/lymfe.
- Respirationen: vi har gennemgået glukoses omsætning gennem glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæde for at forstå, hvordan ATP gendannes ud fra ADP. Fokus har været overordnet på de tre delprocessers krav til ilt, placering i cellen og hvordan elektroner danner protongradient, der driver ATP-syntasen.
- Fermentering: vi har kort snakket om dannelse af laktat ud fra pyruvat, når ilten er knap, og nævnt hvordan leveren gendanner pyruvat fra laktat.

Eksperimentelt:
- Enzymøvelse: Produktion af juice med/uden enzymer og med enzymer under forskellige temperaturer. Eleverne har desuden selv designet en øvelse med enzymer.
- I grundforløbet lavede vi en øvelse med respiration/fermentering af gær i en kolbe. Denne har vi meget kort snakket om igen.
- Mikroskopering af præparater af tyndtarm, tyktarm, blindtarm.

Skriftlige afleveringer:
- Rapport lavet i grupper og juice med/uden enzym + juice med enzym ved forskellige temperaurer + selvdesignet gruppeforsøg
- En tegneserie over fordøjelseskanalen. Individuel og håndtegnet aflevering.
- Skriftlig test i klassen (en skriftlig test i klassen i to dele: første del helt uden hjælpemidler, anden del med analoge hjælpemidler (notehæfte, bøger og div. udprint))

Læsepensum:
Biologi i Udvikling: kap. "Kost og Sundhed" side 75-97.
Biologi i Fokus (givet som docx-fil): cirka 6 sider om enzymer.
Biologi i Udvikling B-niveau: s. 125-128.
Øvelsesvejledning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tegneserie: Fordøjelse og Næringsstofoptag 15-11-2024
Journal over enzymforsøg 27-11-2024
Test: Kost & Fordøjelse 10-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Blodsukkerregulering & Diabetes

Dette forløb har handlet om blodsukkeret: hvordan det reguleres, samt sygdommene diabetes. Vi har desuden set på hvordan medicin udvikles generelt, og specifikt set på de nye lægemidler Ozempic/Wegovy/Rybelsus til fedme og type 2 diabetes.

- Blodsukkerniveauer: her har vi set på forskellige fødevarer og hvordan de påvirker vores blodsukker. Herunder anvendt det glykæmiske indeks (GI) og lavet en øvelse med måling af blodsukker på eleverne efter indtag af forskellige fødevarer (marsbar og rugbrød).
- Blodsukkerregulering: hvordan blodsukkeret holdes stabilt ved insulin og glukagon, herunder kort repeteret hvad hormoner er, og de to typer af hormoner (hurtigt- og langsomtvirkende) og ikke mindst hvordan beta-celler producerer og udskiller insulin.
- Insulins påvirkning på vævsceller ved at opregulere GLUT-4.
- Diabetes type 1 og 2: årsag, symptomer, behandlingsmuligheder, og senkomplikationer ved længerevarende ubehandlet sygdom (særligt type 2)
- Appetitregulering: særligt GLP-1 og dets rolle i kroppen, men også kort om leptin og ghrelin.
- Semaglutid som GLP-1 analog: vi har diskuteret, til hvem og hvordan Wegovy skal gives. Desuden set på hvordan lægemidler helt generelt udvikles med forskellige faser af studier, hvilke omkostninger det har og lidt om lovgivning (patent), og dermed fået en bedre forståelse for at lægemidler kan have høje priser.

Eksperimentelt:
- Blodsukkerforsøg

Skriftligt arbejde:
- Øvelsesvejledning til blodsukkerforsøget (individuel aflevering). Den bedste øvelsesvejledning blev anvendt til selve forsøget. Dvs. det var en elev, der besluttede, hvordan forsøget skulle udføres.

Andet:
- eleverne har afleveret en video, hvor de individuelt gennemgår resultaterne til blodsukkerforsøget. Denne er bedømt mundtligt.

Læsepensum:
Biologi i Udvikling: s. 98-101.
Biologibogen (givet som pdf): s. 175-180.
Artikler om wegovy

Videoerne (og til dels podcast) på modulerne er vigtige ift. pensum. Bl.a. info om Wegovy/semaglutid gennemgås kun her.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelsesvejledning: Blodsukker 07-01-2025
Videoaflevering: blodsukkerforsøget 06-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Bakterier

Dette forløb omkring bakterier har haft det overordnede formål at dygtiggøre eleverne i eksperimentelt laboratoriearbejde. Vi har igennem forløbet arbejdet med følgende bakterier: E. coli, Stafylococcus aureus, en hæmolytisk streptokok og ved nogle forsøg også mælkesyrebakterier fra en tablet. De tre førstnævnte bakterier er doneret fra Åbenrå Sygehus' mikrobiologiske afdeling.

Vi har arbejdet med følgende:

- Prokaryote celler og deres opbygning med udgangspunkt i bakterier. Bakteriers livsform og formering ved binær fission.
- Karakterisering af grampositive eller gramnegative bakterier. Her har vi lavet gramfarvninger.
- Vækst af bakterier: hvor vi har set på den eksponentielle vækstmodel, der er den teoretiske vækstform med fordoblingskonstant, der er generationstiden for bakterier, og snakket om hvordan vækst naturligt bremses og derfor nærmere kan beskrives som logistisk vækst, hvor der eksisterer en bæreevne. Her med de fire faser: nøle, vækst-, stationær- og dødsfase.
- Vi har lavet vækstforsøg med bakterier på agarplader, hvor eleverne selv har støbt agarplader og udpladet bakterierne på dem. Her har vi snakket om CFU, set ligningen og forsøgt at tælle CFU'er. Forsøget har dog primært været kvalitativt, hvor vi har testet vækst ved forskellige temperaturer.
- Sygdomsfremkaldende bakterier (de patogene bakterier): her har vi teoretisk arbejdet med forskellige sygdomme eller patologiske tilstande forårsaget af bakterier.
- Antibiotika og hvordan bakteriers vækst kan hæmmes.
- Et forsøg med væksthæmning af bakterier, hvor eleverne i grupper selv har designet deres forsøg. De har valgt ind på: bakterien, temperatur, sensitabs (antibiotika) og en naturlig væksthæmmende komponent, som de selv har researchet sig frem til.
- Antibiotikaresistens: hvordan det opstår og problematikken ved at der findes resistente bakterier.
- De gavnlige bakterier: hvordan bakterier hjælper os mennesker. Her har vi haft fokus på hvordan fæcestransplantationer kan gøre personer med kronisk diarré raske.

Eksperimentelt arbejde: (læs teksten ovenfor, da forløbet nærmest udelukkende har været eksperimentelt)

Skriftligt arbejde:
- En ppt-præsentation af hele forløbet med fokus på det selvdesignede væksthæmningsforsøg. Der har været klassefremlæggelser med præsentationerne.

Andet:
- Ifm. de gavnlige bakterier har eleverne arbejdet ud fra en populærvidenskabelig artikel.

Læsepensum:
Mikrobiologibogen (givet som pdf): side 9-15, 17-21, 29-48, 83-85, 93-96, 100-106
Artikel fra Aktuel Naturvidenskab: "Mikrober har magt til at gøre dig syg - og holde dig rask"
øvelsesvejledninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Efterbehandling af gramfarvning 24-02-2025
Fremlæggelse om Bakterier 13-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Rusmidler og hjernen: opioider

Dette forløb har handlet om nervesystemet, men med det udgangspunkt at vi ville forstå, hvordan opioider virker og hvorfor opioider er det nye misbrugsstof blandt unge. Vi har i dette forløb ikke lavet meget eksperimentelt arbejde, men vi havde i forløbet inden været ekstra meget i laboratoriet.
Vi har arbejdet med:

- Nervesystemets opbygning med nævnelse af det perifære nervesystem (PNS), men med et helt klart fokus på det centrale nervesystem (CNS).
- Neuronet som specialiseret celle, og desuden hjernens opbygning med kort nævnelse af andre celletyper, blodhjernebarrieren.
- Nervesignalet generelt: Hvilemembranpotentiale, stimuli til at skabe et aktionspotentiale, neurotransmittere i synapsen mellem præ- og postneuronerne. Vi har snakket om signalhastigheder ud fra myelinisering eller ej. Og så har vi talt om, at nervesignaler kan være enten stimulerende til det næste neuron: de excitatoriske signaler, eller være hæmmende på det næste neuron: de inhibitoriske signaler, samt at det er summen af de indkommende signaler til et neuron, der er afgørende for, om signalet fortsætter videre.
- Smerte: Vi har set på hvordan smertesignaler sendes fra væv og til hjernen og hvordan endogene opioider er med til at bremse dette smertesignal før det når vores bevidsthed i hjernestammen. At forstå smertesignaler gør, at vi forstår hvorfor opioider bruges som smertelindring.
- Opioider: vi har snakket om og kort set på de forskellige (kemiske) stoffer: opium, morfin, heroin, oxycodon, tramadol, fentanyl mfl. Så har vi set på, hvordan indtag af opioider påvirker hjernen ved at søge for frigivelse af dopamin, hvilket gør misbrugere psykisk afhængige af stoffet.
- Opioidmisbrug i Danmark: Vi har kort set på, hvilke symptomer og oplevelser man har ved indtag af opioider (rusen), og hvorfor man kan dø af en overdosis. Vi har arbejdet med, hvad agonister, antagonister og partielle agonister er ift. at forstå, hvorfor metadon og nalone gives som henholdsvis substitutionsbehandling ved afhængighed og som direkte 'modgift' ved en overdosis. I grupper har eleverne arbejdet med bl.a. de aktuelle tal for misbrugere af opioider, tilgængeligheden af opioider i DK og hvordan vi kan forebygge at unge mennesker kommer ud i et misbrug af opioider.

Læsepensum:
Biologi i Udvikling B-niveau (givet som pdf): side 19-35
Fysiologibogen (givet som pdf): kapitel 2 om nervesystemet (s. 31-39 og 43-54 og 62-65)
Rusmidlernes biologi (givet som pdf): side 73-85
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Mangfoldigt liv? (og repetition)

Dette forløb har haft det formål at forstå, hvordan levende organismer har udviklet sig, og hvordan biologien systematiserer liv.

Vi har set på følgende emner:
- arter (det biologiske artsbegreb), hybrider og artsdannelse (fokus på allopatrisk artsdannelse). Desuden populationer og genpuljer.
- taksonomi: her har vi øvet notation af artsnavne samt klassifikationerne for organismer fundet i naturen.
- Fylogeni: stamtræer og hvordan afstande til sidste fælles forfader både kan angives i tid og i basepar. Vi har talt om, at vi i dag baserer systematik på DNA-sekvenser, mens det tidligere i historien har været de fænotypiske træk, der har bestem inddelingerne.
- Evolution og naturlig selektion: herunder er der bl.a. arbejdet med begreberne 'reproduktionsoverskud', 'den bedst tilpassede overlever', 'selektion' og 'nicher og nichedifferentiering'. Vi har talt om, at genetiske variationer/mutationer opstår ved tilfældigheder, men at udviklingen mod særlige træk ikke er tilfældigt, men skyldes selektionstryk.

Vi har desuden diskuteret, hvilken rolle vi mennesker har i arters overlevelse/trivsel ud fra casen "Faunapassagen og hasselmusen".

Eksperimentelt arbejde:
- indsamling af arter og bestemmelse af artsnavn og resterende taksonomi (den danske rødliste er bl.a. anvendt)
- fylogeniøvelse "Livets Træ": en online øvelse fra Statens Naturhistoriske Museum (KU), hvor der laves stamtræer ud fra sammenligning af DNA-sekvenser.
- "Survival of the fittest pinocchiokugle": en øvelse med naturlig selektion

Læsepensum:
Biologi i Udvikling: side 222-227, 230-235.
Pdf'en: "Artsdannelse (Levende organismer)". Side 53-63.
Øvelsesvejledninger til de to øvelser.
Artikel fra DR om hybriddyr.


Desuden findes videoer på de enkelte moduler.

Undervisning 16/5, 19/5 og 20/5 er brugt på klargøring til eksamen og er ikke i sig selv en del af dette forløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport evolutionsøvelse 12-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer