Holdet 2adm Bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Mie Sibbern Dispa, Pia Lørup Jepsen
Hold 2024 Bi/am (1adm Bi, 2adm Bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Celler - livets byggesten
Titel 2 Kost & Fordøjelse
Titel 3 Diabetes
Titel 4 Vores forunderlige natur
Titel 5 Vores fantastiske hjerne
Titel 6 Sexologi
Titel 7 Jagten på kræftgenet
Titel 8 Bakteriernes (og viras) mangfoldige verden
Titel 9 Kroppen
Titel 10 Åen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Celler - livets byggesten

Forløbet handler om at forstå, hvad celler er og hvordan de fungerer. Helt konkret behandler vi følgende emner:
- Den eukaryote celles opbygning med organeller (både dyre- og planteceller)
- Transportprocesser over cellemembranen: herunder de passive (fokus på osmose) og de aktive med Na-K-pumpen og endo-/exocytose.
- Cellecyklus med ukønnet celledeling (mitose). Her lærer vi bl.a. at identificere celler i de enkelte mitotiske faser.
- Differentierede celler: elever laver her et miniprojekt om specialiserede celler.

Eksperimentelt arbejde:
- mikroskopi (mundhuleskrab, vandpestblad, præparat af løgrødder)
- osmose-forsøg med kartoffel

Skriftligt arbejde/afleveringer:
- tegninger af dyre- og planteceller med organel- og cellestrukturforklaringer
- Rapport over osmoseforsøg

Andet:
Elever arbejder med udarbejdelse af plancher over cellecyklus og mitose. De skal lave et mini-projekt i grupper om "Den specialiserede celle", hvor fremlægger en mindre ppt-præsentation.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den eukaryote celle 27-11-2024
Rapport over osmoseforsøg 05-12-2024
Test: Forløbet Celler - livets byggesten 18-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kost & Fordøjelse

I dette forløb følger vi madens vej gennem vores fordøjelse og slutter, hvor glukose er omdannet til energi. Vi har været om følgende delemner:

- Kostens bestanddele: Opbygning af kulhydrater (mono-, di- og polysakkarider), fedtstoffer (trigycerider inkl. mættet og umættede fedtsyrer, samt steroider som kolesterol), proteiner (primær, sekundær og tertiær opbygning og peptidbindinger). Udover de nævnte makromolekyler, så har vi også kort set på vitaminer og mineraler.
- Fordøjelseskanalen og de organer, der tager del i fordøjelsen: her har vi bl.a. dissekeret mus for at se på organer og deres placering i kroppen.
- Enzymer: deres funktion og aktivitet ved temperaturer og pH. Specifikke fordøjelsesenzymer nævnt i bogen har været i fokus. Vi har kort set på enzymhæmning.
- Optag af næringsstoffer fra tarm og ud i blod/lymfe.
- Respirationen: vi har gennemgået glukoses omsætning gennem glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæde for at forstå, hvordan ATP gendannes ud fra ADP. Fokus har været overordnet på de tre delprocessers krav til ilt, placering i cellen og hvordan elektroner danner protongradient, der driver ATP-syntasen.
- Fermentering: vi har kort snakket om dannelse af laktat ud fra pyruvat, når ilten er knap, og nævnt hvordan leveren gendanner pyruvat fra laktat.

Eksperimentelt:
- Dissektion af mus med fokus på organers udseende, tekstur mm
- Enzymøvelse: Produktion af juice med/uden enzymer og med enzymer under forskellige temperaturer. Eleverne har desuden selv designet en øvelse med enzymer.
- I grundforløbet lavede vi en øvelse med respiration/fermentering af gær i en kolbe.
- Mikroskopering af præparater af tyndtarm, tyktarm, blindtarm.

Skriftlige afleveringer:
- Rapport lavet i grupper og juice med/uden enzym + juice med enzym ved forskellige temperaurer + selvdesignet gruppeforsøg
- Skriftlig test i klassen
- Et spil
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport over enzymforsøg 05-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Diabetes

Dette forløb har handlet om blodsukkeret: hvordan det reguleres, samt sygdommene diabetes. Vi har desuden set på hvordan medicin udvikles generelt, og specifikt set på de nye lægemidler Ozempic/Wegovy/Rybelsus til fedme og type 2 diabetes.

- Blodsukkerniveauer: her har vi set på forskellige fødevarer og hvordan de påvirker vores blodsukker. Herunder anvendt det glykæmiske indeks (GI) og lavet en øvelse med måling af blodsukker på eleverne efter indtag af forskellige fødevarer (æg, gulerødder og kage).
- Blodsukkerregulering: hvordan blodsukkeret holdes stabilt ved insulin og glukagon, herunder generelt om hvad hormoner er, og de to typer af hormoner (hurtigt- og langsomtvirkende) og ikke mindst hvordan beta-celler producerer og udskiller insulin.
- Insulins påvirkning på vævsceller ved at opregulere GLUT-4.
- Diabetes type 1 og 2: årsag, symptomer, behandlingsmuligheder, og senkomplikationer ved længerevarende ubehandlet sygdom (særligt type 2)
- Appetitregulering: særligt GLP-1 og dets rolle i kroppen, men også kort om leptin og ghrelin.
- Semaglutid som GLP-1 analog: vi har diskuteret, til hvem og hvordan Wegovy skal gives. Desuden set på hvordan lægemidler helt generelt udvikles med forskellige faser af studier, hvilke omkostninger det har og lidt om lovgivning (patent), og dermed fået en bedre forståelse for at lægemidler kan have høje priser.

Eksperimentelt:
- Blodsukkerforsøg

Skriftligt arbejde:
- Spil
- Test
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vores forunderlige natur

Dette forløb har haft det formål at forstå, hvordan levende organismer har udviklet sig, og hvordan biologien systematiserer liv.

Vi har set på følgende emner:
- arter (det biologiske artsbegreb), hybrider og artsdannelse (fokus på allopatrisk artsdannelse). Desuden populationer og genpuljer.
- taksonomi: her har vi øvet notation af artsnavne samt klassifikationerne for organismer fundet i naturen.

Vi har desuden diskuteret, hvilken rolle vi mennesker har i arters overlevelse/trivsel ud fra casen "Faunapassagen og hasselmusen".

Eksperimentelt arbejde:
- indsamling af arter og bestemmelse af artsnavn og resterende taksonomi (den danske rødliste er bl.a. anvendt)
- "Survival of the fittest pinocchiokugle": en øvelse med naturlig selektion.
- Tur til stranden

Læsepensum:
Biologi i Udvikling: side 222-227
Pdf'en: "Artsdannelse (Levende organismer)". Side 53-63.
Øvelsesvejledning til selektionsøvelsen
Artikel fra DR om hybriddyr.


Desuden findes videoer på de enkelte moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vores fantastiske hjerne

I dette forløb har vi arbejdet med nervesystemets organisering, nervecellers opbygning og funktioner samt nerveimpulser, herunder hvilemembranpotentialet, aktionspotentialet og synapsetransmission.
Eleverne har arbejdet med forskellige rusmidlers effekt på nervesystemet.

Forsøg:
Galvanisk hudrespons.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sexologi

Forløb om hormonel regulering i forbindelse med forplantning, herunder udvikling af kønskarakterer, produktion af sædceller og menstruationscyklus.
Derudover har vi arbejdet med samtykke, sex, sexsygdomme og prævention.

Forsøg:
Smitte med kønssygdom (NaOH og pH-indikator)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Jagten på kræftgenet

Overordnet omhandler forløbet brystkræftpatienten Valerie, som skal have undersøgt hvorvidt hendes brystkræft er spontant opstået eller om det skyldes en nedarvet mutation i genet for p53 kaldet Li Fraumenisyndromet.

Forløbet tager udgangspunkt i proteinsyntese og grundlæggende genetik herunder mitose, meiose, mutationer og nedarvning, samt introducerer til forskellige genteknologiske metoder (PCR, gelelektroforese, DNA-sekventering).

Forsøg:

Oprensning af DNA fra løg
Arvelig bygningstræk
"Jagten på kræftgenet" - støbning af geler, gelelektroforese og farvning.

I forbindelse med nedarvning dyrkede eleverne majsplanter med albinisme.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Bakteriernes (og viras) mangfoldige verden

Eleverne præsenteres for en case om en ung mand, som er død efter meget kort tids sygdom. Symptomer, sygdomshistorie og diagnosticeringsmetoder skal hjælpe eleverne til at fastslå, at den unge mand døde af meningitis.
I forløbet er der arbejdet med bakteriers opbygning, deling og vækst, samt antibiotikaresistens og mulige behandlingsformer.

Forsøg:
Eleverne har arbejdet med sterilteknik: dyrkning, renstrygning, pladespredning, samt gramfarvning og test for antibiotikaresistens i dyrkede bakterier.

Sidste del i forløbet omhandlede andre sygdomsfremkaldende årsager, hvor fokus var på virusinfektioner. Her arbejdede eleverne med HIV-smitte og behandling, samt udførte en ELISA-test.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kroppen

Forløb om kroppens organsystemer og deres fælles projekt med at holde menneskekroppen i gang.
Vi har arbejdet med blodkredsløb, åndedræt, hjerte og muskler (herunder fokus på sarkomeren og muskelkontraktionsprocessen).
Ligeledes har vi arbejdet med hvordan kroppen skaffer sig energi til sit arbejde, herunder respirationsprocessen (glykolyse, citratcyklus og elektrontransportkæde) og anaerobt arbejde, samt kondital.

Forsøg:
Måling af puls og blodtryk
Måling af vitalkapacitet
Dissektion af hjerte og plug
Dissektion af knæled
Måling af hæmatokritværdi
Mikroskopi af tværstribet muskulatur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Åen

Forløb om åen som økosystem og hvordan biotiske og abiotiske faktorer tilsammen påvirker organismer som lever i økosystemet. Vi har ligeledes set på, hvordan organismer kan være tilpasset forskellige nicher i økosystemet, samt forståelsen og betydningen af biodiversitet.
Vi har arbejdet med fotosyntesen (de lysafhængige processer og Calvins cyklus) og stofkredsløb (carbon, nitrogen og fosfor).
Vi har anvendt videoer og materiale fra Styrelsen for grøn arealomlægning til at lære om undersøgelser og overvågning af vandkvalitet og miljø. (NOVANA)

Forsøg:
Ekskursion til Vejstrup Ådal. Undersøgelse af faunaindeks og abiotiske faktorer.
Mikroskopi af vandprøver og bestemmelse af alger
Undersøgelse af fotosyntese og respiration med gascensorer
Mikroskopi af blade/stængler, herunder sås læbeceller, vedkar og sikar.
Fotosyntese i "vandpest"

Dokumentar:
Skjernåens genopretning (DR)
Vandløbet (tysk dokumentar)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer