Holdet 3z SRP+FFF (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag og niveau Skriftlige opgaver -
Lærer(e) Louise Nikoline Predic, Mette Bjarup Hansen, Michael Ormstrup, Thomas Brinkmann
Hold 2023 skr/z (1z DHO+FFF, 2z SRO+FFF, 3z SRP+FFF)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FFF2: DHO - Det moderne gennembrud: Social ulighed
Titel 2 FFF2: DHO: Skriftlig og mundtlig formidling
Titel 3 FFF 4 Tyskland og Frankrig i efterkrigstiden
Titel 4 FFF5: Fysiske test - SRO
Titel 5 FFF6: Fight the Bite
Titel 6 FFF7: Løvens hule
Titel 7 FFF7 - Mini-srp i biologi og dansk, slangebid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FFF2: DHO - Det moderne gennembrud: Social ulighed

Eleverne har i dette forløb arbejdet flerfaglig i dansk og historie. Litteraturhistorisk har eleverne arbejdet med perioderne det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud ud fra temaet - Social ulighed. Vi har arbejdet med tekster der spreder sig inden for de tre stofområder, hvilket også afspejler de tekster, de har kunnet vælge imellem til deres dho: en tale, en artikel, en novelle og et digt.

Videnskabsteoretisk og metodisk har eleverne berørt faget som et humanistisk fag med forskellige metoder afhængig af den valgte tekst - alle med et litteraturhistorisk perspektiv og med fokus på processen.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DHO 23-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FFF2: DHO: Skriftlig og mundtlig formidling

Eleverne har lavet en tværfaglig opgave i fagene dansk og historie, og de har kunnet vælge mellem følgende emner: Fattighjælp, arbejderbevægelsen, arbejderklassens vilkår samt tyendes/tjenestefolks vilkår i Danmark i perioden 1850-1920.
I forbindelse med udarbejdelsen af DHO'en har eleverne sideløbende haft et skrivekursus i både dansk og historie, hvor der bl.a. har været fokus på, hvordan man skriver en større skriftlig opgave; skriveprocessens faser, genreskrivning, faglig formidling, formalia, dokumentation, korrektur og redigering etc.
Processen er afsluttet med et kursus i mundtlighed i dansk, hvor vi fokuserede på processen fra skriftligt produkt til mundtligt oplæg, og eleverne har arbejdet med at lave et talepapir/disposition.
Eleverne har været til en mundtlig årsprøve, hvor de har trænet den mundtlige præsentation af en større skriftlig opgave.

Forløbet har have været suppleret af en tur på det lokale bibliotek til et informationssøgningskursus.

Udover danskfagets almindelige moduler består forløbet også af 2 x skrivevejledninger samt mundtlig formidling 1+2 i både dansk og historie, men disse moduler vises ikke her.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FFF 4 Tyskland og Frankrig i efterkrigstiden

I ugerne 39-41 i 2.g har fagene historie og tysk/fransk arbejdet med Tyskland og Frankrig i efterkrigstiden.
I historietimerne var der fokus på Tysklands og Frankrigs roller i den tidlige periode af Den Kolde Krig. I tysk-/fransk timerne var der fokus på udviklingen i de to lande i årene umiddelbart efter afslutningen af 2. verdenskrig, en periode præget af Den Kolde Krig, men også af økonomisk fremgang (Wirtschaftswunder, les Trente Glorieuses, Marshall-hjælp, baby boom, forbruger- og fritidssamfund, Kul- og Stålunionen, som blev den spæde start på EU - mm). Eleverne har endvidere set og arbejdet med filmen “Im Labyrinth des Schweigens”, som satte fokus på tyskernes måde at forholde sig til deres fortid på (Vergangenheitsbewältigung). Eleverne har også arbejdet med den videnskabelige basismodel. Eleverne skulle til sidst bruge fagenes metoder på de af lærerne udleverede materialer til at skrive problemstillinger til følgende problemformulering: “Hvordan var det at leve i efterkrigstidens Frankrig eller Tyskland?”, samt skitsere svarene. I deres besvarelse skulle de inddrage den videnskabelige basismodel. Deres besvarelser blev fremlagt.
Eleverne skulle desuden som et kreativt produkt lave en reklamefilm for en tidsrejse til 50erne på tysk/fransk.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FFF5: Fysiske test - SRO

Forløbet "Fysiske test – SRO" har været et tværfagligt samarbejde med matematik med fokus på arbejdsfysiologi og energistofskifte i muskler. Eleverne har arbejdet med muskelcellers opbygning og funktion – som en repetition og videreudbygning af temaet "Krop og træning" fra 1.g, hvor der særligt har været vægt på, hvordan muskler aktiveres og forsynes med energi under fysisk aktivitet. Der er arbejdet indgående med de biokemiske processer, der leverer energi til muskelarbejde under både aerobe og anaerobe forhold herunder glykolyse, gæring, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden, samt kroppens anvendelse af forskellige energidepoter.

Som en del af det eksperimentelle arbejde har eleverne selv designet og gennemført fysiske test og analyseret resultaterne i samarbejde med matematik. Forløbet afsluttedes med en introduktion til idrætsskader og en dissektion af et knæled for at få indsigt i ledopbygning.

Slutteligt har eleverne afleveret en større skriftlig opgave, hvor de har skulle besvare nedenstående opgaveformulering.

- Hvordan kan idrætsfysiologiske tests udformes og anvendes som redskab i sporten, og hvilken betydning har den fysiologiske tilstand hos udøveren for testens validitet og anvendelse?

Design af konditest:
●     Du skal sammen med din gruppe designe en konditest rettet mod en selvvalgt idræt.

Redegørelse:
● Begrund designet af jeres test ud fra punkterne herunder.
● Hvorfor indgår testning som et redskab i sport?
● Hvilke krav der skal være opfyldt for jeres test er pålidelig og gyldig?
● Beskriv hvilke energibidrag der kommer fra anaerobe og aerobe stofskifteprocesser under løb af forskellig varighed.
● Hvilke faktorer der afgør størrelsen på en persons kondital.
● Redegør for metoden bag lineær regression, herunder mindste kvadraters metode.
Analyse:
● Analyser plottet over testresultaterne, herunder opstille en model for sammenhængen.
● Kommentér modellen ved at analysere på residualerne.
● Analyse af testdeltagernes biometri (om højde og vægt følger normalfordelinger for deltagerne)
Diskussion:
● Sammenhold resultaterne og diskutér herudfra om jeres test kan bruges til at måle en atlets kondition
● Diskussion af hvilke fysiologiske parametre og ydre forhold, der kan påvirke testpersonernes præstationer i testsammenhænge
● Usikkerheder og fejlkilder ved de matematiske modeller bag indirekte tests
● Perspektiver til anvendeligheden af jeres test, til testning i en selvvalgt idræt   

Eleverne har været til en mundtlig prøve, hvor de har trænet den mundtlige præsentation af en større skriftlig opgave.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Foreløbigt tekstprodukt SRO 26-01-2025
SRO 03-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 FFF6: Fight the Bite

Over en milliard mennesker verden over er ramt af forskellige forsømte tropesygdomme. I årtier har kampen mod disse sygdomme været nedprioriteret, hvilket har efterladt verdens fattigste med begrænsede muligheder for behandling. Slangebidsforgiftning er en af disse sygdomme. Den rammer især mennesker i fattige landområder, hvor sundhedssystemerne er svage, og adgangen til medicinske ressourcer er begrænset.

For at kunne forstå, hvordan slangegift påvirker kroppen, har eleverne forinden arbejdet med det specifikke og uspecifikke immunforsvar herunder immunforsvarets celler, antigener og antistoffer. Eleverne har udarbejdet en stop motion film over immunforsvaret ved virusinfektion.

Som en del af FFF7 har eleverne arbejdet med LIFE Fondens forløb "Fight the Bite", hvor de i et tværfagligt samarbejde med dansk har udarbejdet egne formidlingsartikler. I biologi har har eleverne undersøgt, hvordan slangegift påvirker kroppen, og hvordan bioteknologiske metoder kan skabe mulighed for bedre diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning.  Eleverne har arbejdet både teoretisk og praktisk, hvor de har lavet ELISA-test og tilegnet sig viden, så de kan argumentere for, at antistoffer kan bruges til hurtig diagnosticering og bedre behandling af slangebidsforgiftning.

Derudover er eleverne blevet præsenteret for videnskabteori herunder den naturvidenskabelige metode,  De 8 begrebspar fra Vidensmønstre.

I skriver en mini SRP, der kommer til at indeholde en populærvidenskabelig artikel samt en metadel, der argumenterer for de valg, I har truffet i forbindelsen med opgaven.

Hvordan kan viden om udvikling af hurtig diagnosticering og bedre behandling af slangebidsforgiftning i områder med begrænset lægehjælp, formidles til danske målgrupper for at skabe større indsigt og engagement i globale sundhedsudfordringer?

Redegør kort for immunsystemets opbygning med særligt fokus på det specifikke immunrespons, og forklar hvordan antistoffer og antigener interagerer.
Undersøg hvordan antistoffer kan anvendes til diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning, og diskuter hvordan denne anvendelse kan bidrage til at mindske de sundhedsmæssige udfordringer forbundet med slangebidsforgiftning.

Skriv en populærvidenskabelig artikel om slangebidsforgiftning. I artiklen skal du komme ind på, hvilke muligheder og udfordringer, der er i forhold til at skabe indsigt og engagement i globale sunhedsudfordringer forbundet med slangebid. Efterfulgt af artiklen, skal du have en meta-del på ½-1 side, der har fokus på at sætte danskfaglige begreber på jeres valg i artiklen. I skal som minimum komme omkring spørgsmålene på næste side i jeres meta-del.

Der er disse krav til den skriftlige biologidel:

• Opgaven skal have et omfang på 4-5 sider, svarende til 2.400 anslag pr. side (inklusiv figurer, tabeller osv.) eksklusiv dansk.
• I kan aflevere individuelt eller 2-3 personer
• Opgaven skal indeholde: forside, indledning, hovedafsnittet med inddragelse af forsøg fra undervisningen, konklusion, litteraturliste - husk og lav korrekte henvisninger.
• Indtænke jeres overvejelser vedr. faglige metoder og basal videnskabsteori ind i et kortere afsnit i indledningen.

I meta-delen skal I svare på disse spørgsmål. I skal forsøge at begrunde jeres svar med konkrete eksempler og begrebsbrug fra dansk.
• Hvilket medie og målgruppe har du skrevet til og hvorfor?
• Hvilke stilistiske virkemidler og argumentatoriske kneb har du brugt og hvorfor?
• Hvilken vinkling har du valgt og hvorfor?
• Hvilke layoutmæssige valg har du taget og hvorfor? (Dette punkt er naturligvis kun relevant, hvis du har truffet bevidste valg angående layout).
• Innovation: Hvordan får I publikum til at klikke sig ind/spotte artiklen?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FFF7: Løvens hule

Klassen gennemløber et forløb fra idefase, over valg af fag til skitse af en problemformulering over tre dage i en uge.
Alle elev deltager i en idestafet, der har fokus på at undersøge nye vinkler på den første ide inden for et område. Dernæst samles ideerne til et kort oplæg, som skal forelægges tre faglærere fra forskellige fagområder som i Løvens Hule.
Efterfølgende er der oplæg om metode og refleksioner over videnskabsteori, og en ekstern bibliotekar oplyser om muligheder for informationssøgning og hjælper eleverne med konkrete søgninger.

Den sidste dag indarbejdes nyfundne materialer, og eleverne skal hver især aflevere en fuldt udfyldt problemformulering med litteraturliste.

Forløbet sigter mod at give alle elever erfaringer med at formulere en problemformulering, at reflektere over videnskabsteoretiske begreber og søge information.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 FFF7 - Mini-srp i biologi og dansk, slangebid

Et samarbejde mellem biologi og dansk

Vi laver en mini SRP, der også er formidlingsopgaven, hvor I arbejder med slangebidsforgiftning i biologi og kommunikation og formidling om emnet i dansk.

I skriver en mini SRP, der kommer til at indeholde en populærvidenskabelig artikel samt en metadel, der argumenterer for de valg, I har truffet i forbindelsen med opgaven.

Hvordan kan viden om udvikling af hurtig diagnosticering og bedre behandling af slangebidsforgiftning i områder med begrænset lægehjælp, formidles til danske målgrupper for at skabe større indsigt og engagement i globale sundhedsudfordringer?

Redegør kort for immunsystemets opbygning med særligt fokus på det specifikke immunrespons, og forklar hvordan antistoffer og antigener interagerer.
Undersøg hvordan antistoffer kan anvendes til diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning, og diskuter hvordan denne anvendelse kan bidrage til at mindske de sundhedsmæssige udfordringer forbundet med slangebidsforgiftning.

Skriv en populærvidenskabelig artikel om slangebidsforgiftning. I artiklen skal du komme ind på, hvilke muligheder og udfordringer, der er i forhold til at skabe indsigt og engagement i globale sunhedsudfordringer forbundet med slangebid. Efterfulgt af artiklen, skal du have en meta-del på ½-1 side, der har fokus på at sætte danskfaglige begreber på jeres valg i artiklen. I skal som minimum komme omkring spørgsmålene på næste side i jeres meta-del.

Der er disse krav til den skriftlige biologidel:

• Opgaven skal have et omfang på 4-5 sider, svarende til 2.400 anslag pr. side (inklusiv figurer, tabeller osv.) eksklusiv dansk.
• I kan aflevere individuelt eller 2-3 personer
• Opgaven skal indeholde: forside, indledning, hovedafsnittet med inddragelse af forsøg fra undervisningen, konklusion, litteraturliste - husk og lav korrekte henvisninger.
• Indtænke jeres overvejelser vedr. faglige metoder og basal videnskabsteori ind i et kortere afsnit i indledningen.

I meta-delen skal I svare på disse spørgsmål. I skal forsøge at begrunde jeres svar med konkrete eksempler og begrebsbrug fra dansk.
• Hvilket medie og målgruppe har du skrevet til og hvorfor?
• Hvilke stilistiske virkemidler og argumentatoriske kneb har du brugt og hvorfor?
• Hvilken vinkling har du valgt og hvorfor?
• Hvilke layoutmæssige valg har du taget og hvorfor? (Dette punkt er naturligvis kun relevant, hvis du har truffet bevidste valg angående layout).
• Innovation: Hvordan får I publikum til at klikke sig ind/spotte artiklen?
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SRP - forberedelse til 2. vejledning 18-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer