Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Skolerne i Oure Sport & Performance
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Eva Nørgaard
|
|
Hold
|
2025 re/z (3z re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Islam
Efter en kort introduktion til faget og dets relevans, gik klassen i gang med første emne: islam.
I forløbet har eleverne arbejdet med Muhammeds liv, de 6 trosartikler, de 5 søjler, Koranen og hadithsamlingerne, jihadd, , forskellige måder at være muslim (traditionalist, modernist osv) og konvertitter.
Eleverne har brugt Ninian Smarts dimensioner, foretaget analyser af overgangsriter og brugt Lewis Rambos model for konversion og brugt Hjalmar Sundéns rolleteori.
I forbindelse med den muslimske forestilling om forudbestemmelse indgår også også eksistentialisme, repræsenteret af Sartre.
Materialet dækker over ca 80 sider + videoer
På elevernes whitelist står ordbogen.com og Begrebsnøglen (ibog, Systime)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kristendom
I kristendomsforløbet har eleverne arbejdet med følgende emner
Skabelsesberetningerne, syndefaldet og menneskesynet i kristendom + islam
Den gamle pagt, messiasforventningerne
Jesus, nadveren og dåben
Etik: Bjergprædiken og lignelser.
Forskellige syn på hvordan man skal omsætte det i virkeligheden
De jødiske renhedsregler kontra de kristne
Kristendommens selvstændiggørelse
Paulus og Luther, herunder øvelser om sekulær religionskritik
Klassen valgte, som selvvalgt vinkel på kristendommen, at de ville undersøge, hvordan Jehovas Vidner adskiller sig fra protestantisk kristendom.
Forløbet sluttede af med besøg i Oure kirke, hvor præsten fortalte og svarede på spørgsmål og eleverne undersøgte kirkerummet.
I starten af kristendomsforløbet havde eleverne besøg af elever fra vores venskabsgymnasium i Kenya. Emnerne var i den anledning: danskernes juletraditioner i vikingetiden-idag, samt islams syn på homosexualitet (anledning til gennem et fælles tredje at snakke om et for kenyanerne ømtåleligt emne,)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1.Mos 1-2. Den kristne og jødiske skabelsesberetning. 2,4 ns.pdf
-
Esben Andreasen, Hanne Følner m.fl.: Religion og kultur - en grundbog 2.udg, Systime; sider: 144-147, 157-158, 168-170
-
Aminah Tønnsen. Vi har ikke brug for en frelser. Religion.dk 23.3.2005. 1,5 ns.docx
-
Messiasforventningerne. Mennesket og magterne. Gyldendal. 1991. s. 38-40.pdf
-
Gammeltestamentlig religion.ppt
-
Peter Madsen: Menneske Sønnen, Det danske bibelselskab; sider: 88-136
-
Det kristne liv rituelt set. Kristendom i tro og praksis. Systime. 2016. s.32.pdf
-
Den nye pagt. Kristendom i tro og praksis. Systime. 2016. s. 24-25.pdf
-
Dåben og nadveren. Videoer med interview med præsten | Religionsportalen
-
Sådan foregår nadveren. Kristendom.dk
-
Lukasevangeliet Kapitel 15, 11-32
-
Bjergprædiken. Math.kap.5, 21-6,15.pdf
-
Kategorisering af religiøse udøvere | Begrebsnøglen til religion – teori og metode
-
Kan jeg bare synde når alt alligevel tilgives? - jesusnet.dk
-
De Ti Bud og hvad de handler om. Kristeligt Dagblad. 29.5.24
-
tour of a kosher kitchen meat dairy.aspx
-
What is Kosher.htm
-
Rent-urent. 2. Mos. 35.1-3. 3.Mos11.1-8 Mark. 2.23-3.6 Mark7.1-23.pdf
-
Alverdens tro afsnit 2 (jødedom). DRK 2015; sider: 0
-
Lukasevangeliet Kapitel 10. Den barmhjerte samaritaner
-
Kristen moral. Jens Forman. De kristnes religion. Systime. 2008. s. 88-90.pdf
-
De vigtigste kristne helligdage.pdf
-
Paulus. Kuplen Muren Graven. Gyldendal. 2002. s. 159-161 .pdf
-
Tidslinje kristendommen. Grundbogen til religion C. 3.udg. Systime. s. 78.pdf
-
De dominerende kristne retninger. Grundbogen til religion C. 3.udg. Systime. s. 79-81.pdf
-
Martin Luther. Om et kristenmenneskes frihed.docx
-
Luther og folkekirken. KS-bogen. 2.udg. Columbus. 2018 s. 207-211.pdf
-
De 10 vigtigste ting at vide om Jehovas Vidner. Kristeligt dagblad. 2.9.2008.docx
-
Uddrag af "Splittet af Jehovas Vidner" DR1.2017
-
Uddrag af "Indefra med Anders Agger. Jehovas Vidner" DR2. 2013
-
Teenagere og unge. Jehovas Vidner
-
Religiøse fællesskaber | Begrebsnøglen til religion – teori og metode
-
Feltstudie i protestantisk kirke. De store kristne kirkesamfund - rum og riutal. Systime. 2009.pdf
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Buddhisme i Japan
I buddhismeforløbet har klassen arbejdet med følgende emner:
- Buddhalegeneden og buddhismens baggrund i Upanishadereligionen
- Benarestalen
- Klosterlivet kontra lægbuddhistens liv mht. etik og nirvanisk- , karmisk- og apotropæisk buddhisme
- Mahayana kontra Theravadabuddhisme
- Bodhisattvaer og buddhistiske ritualer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Grundbog til Religion C. Systime 2012. s. 143-145, 147-149.pdf
-
A Nielsen: Buddhisme; sider: 14, 17, 19-25, 28-30, 37-40, 48, 50-56, 62-63, 69-70, 108-109
-
Konversion | Begrebsnøglen til religion – teori og metode
-
Benarstalen. Mennesket og magterne - en tekssamling. Gyldendal. 1992. s.162.pdf
-
Buddhas liv. DR2 2004; sider: 0
-
De 4 ædle sandheder.ppt
-
Sangha- klostersamfundet. Jørn Borup. Zen-levende japansk buddhisme. Gyldendal. 1998. s. 32-34 og s. 36-37.pdf
-
De Ti Bud og deres paralleller i Koranen
-
Offer | Begrebsnøglen til religion – teori og metode
-
Uddrag af Lotussutraen og Bodhisattva-løftet.docx
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Asatro i det senmoderne samfund
3.z. valgte Asetro. som deres 4. emne. De har arbejdet med:
Introduktion, hvordan var det i vikingetiden, hvad ved vi og hvorfra ved vi det?
Guder
: Promt chatGPT til at lave en "hvem af de nordiske guder er jeg"-test
Chat derefter en samtale med den gud, som du er
Grin med Gud
Repetition af øvelserne fra religionskritik
Ritualer for kommunikation med de nordiske guder i vikingetiden kontra nutiden
Koblingen mellem senmodernitet og asetroens opblomstring
Kriterier for at blive et anerkendt trossamfund og hvilke fordele det giver
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/152/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70349121785",
"T": "/lectio/152/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70349121785",
"H": "/lectio/152/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70349121785"
}