Holdet EUX H2.1 Fy-B 0824 tø-mu (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet EUX H2.1 Fy-B 0824 tø-mu (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	X - HTX Roskilde
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Jacob Hamann Olsen
Hold	EUX 2024 FY-B 0824 tø-mu (H1.1 FY-B m-t 0824, H2.1 FY-B m-t 0824)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Energi og Stof
Titel 2	Termodynamik
Titel 3	Bølgelære og Lys
Titel 4	EUX fysik B El-lære
Titel 5	EUX fysik B Bevægelse
Titel 6	EUX fysik B Kræfter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Energi og Stof Faglige mål ̶ kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder ̶ ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne ̶ kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv ̶ kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe. ̶ kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof Energi ̶ beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning ̶ indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer ̶ termisk ligevægt og kalorimetri Indhold Orbit B HTX/EUX Kap 1 Fysikkens grundlag +2 Energi Tilstandsformer. Fast, flydende, gas. Smelte og fordampningsvarme Temperatur Celsius, Kelvin absolutte nulpunkt Specifik varmekapacitet. Indre energi, varme Q Energiomdannelse, nyttevirkning Kolorimetri fælles temperatur. Isolerede systemer, åbne/ lukkede, Varmeisolerende systemer Den naturvidenskabelige arbejdsmetode Opgaver Opg 1.5.3 densitet Opg 1.7.1-2 tyngdeacceleration Opg 2.6.1-3 specifik varmekapacitet Opg 2.8.4 smelte og fordampningsvarme Opg 2.10.2 fælles temperatur Aflevering Journal bestemmelse af materiale ud fra c-værdi og densitet
Indhold	Kernestof: Fælles Hvilke fysiske størrelser og enheder anvendes Lærer Masse som noget der har en vægt Gram til kg Energi, Omdannelse, Effekt,
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Termodynamik Faglige mål ̶ kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag ̶ kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder ̶ kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv ̶ kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe. ̶ kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes ̶ kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Kernestof Tryk i væsker Opdrift Idealgasloven Gassers densitet, gassers arbejde Indhold Orbit B HTX/EUX Kap 3 Termodynamik Opdrift på hval Hængende lod i vand Beregning antal mol How engines work Idealgas simulering Densitet af gasser rho= MP/RT Opgaver Opg 3.1.1 Tryk Opg 3.2.3 Tryk under væskesøjle Opg 3.3.2 Tyngdekraft/ opdrift ligevægt på skib Opgave 3.5.1 Stofmængde Opgave 3.5.3 Køleskab Opg 3.6.3 Luftens densitet+ idealgas Opg 3.6.4 Varmluftsballon Opg 3.6.5 Varmluftsballon Kap opg 3.5 Idealgasligning Aflevering Bestemmelse af materiale densitet ved opdrifts formel Forsøg med atmosfærisk luft ved brug af ideal gasligning
Indhold	Kernestof: Tilstandsformer Eksamensopgave regning Fysik_energi_varme_opgaver.docx Fysik_energi_varme_svar.docx Eksamensopgave Elkedel.docx Eksamensopgave Elkedel løsning.docx Orbit 3.1 Orbit 3.3 Opdrift 3.3 Opdrift Fysik forsøg opdrift lod.pdf Opdrifts forsøg i lab Opdrift opgaver 3.3.1-3.3.5 Journal opdrift skrivning Eksamensopgaveregning opdrift Eksamensopgave Opdrift.pdf Termodynamik Omregning mellem celsius og kelvin Forsøg med atmosfærisk luft.docx LoggerPro data opsamling20 ml120 kPa17,5 ml131,3 kPa15 ml157,7 kPa12,5 ml187,4 kPa10 ml230 kPa
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bølgelære og Lys Faglige mål ̶ kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder ̶ ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne ̶ kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser ̶ kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe. ̶ kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Kernestof Bølger ̶ grundlæggende egenskaber ved bølger: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens ̶ lys som bølger, herunder det optiske gitter og brydningsfænomener ̶ det elektromagnetiske spektrum Indhold Orbit B HTX/EUX Kap 5 Bølger Simulering Amplitude og bølgelængde The original double slit experiment. Phet simulering stående bølge Youtube Microovn Phet simulering brydning af lys Opgaver Opg 5.1.1 lydens hastighed/ temperatur Opg 5.2.1 bølgelængde/ amplitude Opg 5.4.1-3 bølgeligning Kap opg 5.2 Gitteligning Aflevering Redegørelse for grundlæggende bølgeegenskaber Journal Bølge Brydning Journal Gitterligning
Indhold	Kernestof: Lærer Supplerende stof: Udledning af formel for densitet af gas Opg 3.6.5-6 I skal gennemfører test dig selv: Regn eksamensopgaven Eksamensopgave Varmluftballon.docx Bølge egenskaber Grundlæggende bølge egenskaber skriftlighed EUX.docx Mikrobølgeovn https://www.youtube.com/watch?v=kp33ZprO0Ck Bølgeligningen (bølgers udbredelsesfart) Kap 5.6 Brydningsloven Spejling og Totalreflektion To forsøg til bestemmelse af brydningsindeks.docx Gitterligning Optisk gitter.docx Eksamensopgave Lys.docx Test dig selv: Kap. 5 Bølger \| Orbit B htx/eux Bølge Journal skrivning
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

EUX fysik B El-lære

Materialer:
Holck, Kraaer & Lund: Orbit B htx, Systime, 2008
s. 98 - 120 + 131 - 133

Kernestof:
- begreber og love til beskrivelse og beregning af simple jævnstrømskredsløb, herunder elektromotorisk kraft og indre modstand
- Strømstyrke
- Spændingsforskel
- Modstand (resistans)
- Joules lov om effekt afsat i en leder
- Resistivitet og resitans afhængighed af geometri og temperatur
- Batterimodellen

- Vekselstrøm og effektv strømstyrke samt spændingsforskel
- Magnetisme og induktion samt transformering af strøm
- Fremstilling af vekselstrøm med henblik på energiforsyning

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Forsøg - Ellære - U I karakteristik	18-08-2025

Omfang

Estimeret: 12,50 moduler
Dækker over: 9

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	EUX fysik B Bevægelse Materialer: Holck, Kraaer & Lund: Orbit B htx, Systime, 2008 s. 254-259 + s. 260-267 Kernestof: – simple bevægelser i én dimension Faglige mål, der er fokus på i dette forløb: – kende og kunne anvende fysiske størrelser og enheder – kunne anvende fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer Øvelser: - Udledning og anvendelse af bevægelsesligningerne. - Dataanalyse og presentation: bevægelse med konstant hastighed. Forsøg til første journal: Analyser en bevægelse af et selvvalgt objekt og vis hvad der sker med strækning, hastighed og acceleration af objektet. (Skriftlighed og dokumentation)
Indhold	Kernestof: Frit fald Tracker.pdf
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6

EUX fysik B Kræfter

Materialer:
Holck, Kraaer & Lund: Orbit B htx, Systime, 2008
s. 274 - 292

Kernestof:
– kraftbegrebet og Newtons love, herunder tyngdekraft og gnidning

Øvelser:

a) Gnidningskraft afhænger af massen af objektet der bevæger sig
b) Gnidningskraften er uafhængig af kontaktarealet
c) Gnidningskoefficienten er under 1

Statisk og dynamisk friktion og hvordan det måles med et newtonmeter
Beregninger og bestemmelse af statiske og dynamiske koefficienter ud fra forsøg
1) Anvendelse af newtonmeter
2) Anvendelse af skråt plan
Bestemmelse af friktionskoefficienter ved hjælp af skråt plan

På skråt plan samt betingelse for statisk friktion og udledning af µ =tan⁡(φ) og forsøg med måling af φ for forskellige flader og beregning af µ og sammenligning med tabelværdier

- Beregning af bremselængder

Luftmodstand og kræfter på et faldende objekt når luftmodstand medtages
Hvad er luftmodstanden på et objekt afhængig af?
Betingelse for acceleration og konstant hastighed - skitser v(t) graf, a(t) graf og s(t) graf for et faldende objekt.
Sluthastighed for faldende objekt og sammenligning med frit fald.
Effekten af luftmodstanden P=F·v og beregning af effektforbruget ud fra luftmodstand for en aerodynamisk bil.