Holdet E2j ks HF (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - NEXT
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anne Yde Vestergaard, Camilla Munch-Hansen, Karen Steller Bjerregaard, Kasper Normann Hansen, Thea Rødgaard Andreasen, Torben Vestergaard
Hold E2024 ks/j HF (E1j ks HF, E1j ks/hi HF, E1j ks/re HF, E1j ks/sa HF, E2j ks HF, E2j ks/hi HF, E2j ks/re HF, E2j ks/sa HF)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Enkeltfagligt forløb Køn og ligestilling i Danmark
Titel 2 Enkeltfagligt HIST-forløb: Demokratiets historie
Titel 3 Religion i det senmoderne herunder buddhisme
Titel 4 Religion Det gode samfund
Titel 5 Fællesfagligt forløb - Det gode samfund
Titel 6 Iranske revolutioner - historieopgaveforløb
Titel 7 Islam og migrationer
Titel 8 Migration, kulturmøde og demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Enkeltfagligt forløb Køn og ligestilling i Danmark

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Enkeltfagligt HIST-forløb: Demokratiets historie

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan styreformen 'demokrati' har forandret sig fra det antikke Grækenland og frem til vore dages liberale demokrati. Vi har taget afsæt i Robert Dahls kriterier for et velfungerende demokrati og har arbejdet med en række nedslag:
- det antikke athenske demokrati
- den amerikanske og den franske revolution
- den danske grundlov (fra de 7 f'er i 1849 til den seneste grundlovsændring i 2009)
- nazismen og de øvrige totalitære ideologier/styreformer som udfordring af demokratiet i mellemkrigstiden
- truslerne mod det liberale demokrati i dag, fx fake news og social marginalisering.

På den måde har vi både fokuseret på, hvordan demokratiet er blevet udvidet, så flere og flere samfundsgrupper har fået demokratiske rettigheder, men også på, at der ofte har været kampe om demokrati som styreform. Vi har løbende arbejdet med forskellige årsagsforklaringer på samfundsmæssige forandringer vedr. demokrati.

Det har været en rød tråd at undersøge, hvem der egentlig udgjorde 'demos' (folket) i de forskellige nedslag og hvem der mente, de selv var bedst egnede til at bestemme over de andre.

Forløbet blev afsluttet med at eleverne gennem små gruppepræsentationer kom med bud på, hvordan det liberale demokrati er udfordret i dag, og hvordan dette kan sammenlignes med tidligere perioders kampe om demokratiet.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede


Anvendt materiale
Fremstillingsmateriale:
• Kultur og samfund (3. udg.), Hansen, Madsen og Reimick, Systime (2019), s. 103-106, 111-117, 119-123 (16 ns)
• Elevresearch på grundlovsændringer fra 1849-2009 (2 ns)
• Elevresearch på viden om det amerikanske samfund/ slaveøkonomien i 1700-tallet (1 ns)
• Historien om de 7 f’er, video fra Danmarkshistorien.dk: https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig

Kildemateriale:
• Den amerikanske Uafhængighedserklæring, uddrag taget fra: Allan Ahle, Den amerikanske borgerkrig, 2001, s. 17-19 (1 ns)
• Uddrag af §35 fra Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=311#c1997  (1 ns)
• Uddrag af Rigsborgerloven 1935 https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=312#c2006 (1 ns)
• Uddrag af Hitlers ’Mein Kampf’, 1925: ”Om opdragelse af ungdommen”. (2 ns)
• Skema fra Nürnberglovene 1935, der viser, hvordan man afgjorde, om folk var jøde eller arier, hentet her: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene (1 ns)
• Elevernes research på fotografier fra mellemkrigstidens Europa (1 ns)

Samlet 25 ns



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny § 35 17-09-2024
Omskrivning af Grundloven 17-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 71 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Religion i det senmoderne herunder buddhisme

Introduktion til Religion i Det senmoderne samfund - herunder buddhisme.
Først en introduktion til religion som fag, herunder begreberne:
myte
ritual, overgangsritual (Van Genneps analyseskema)
offer
bøn
indefra/udefra
Ninian Smarts model.

Vi har lavet karakteristik af religion i det senmoderne. ... og den østlige og vestlige buddhisme...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Religion Det gode samfund

Kristendom, diakoni og synet på fattigdom
I KS-forløbet om Det gode samfund: Hvordan har syn på og håndtering af ulighed i samfundet forandet sig fra 1800-tallet til i dag?, har religionsfaget arbejdet med følgende emner:

Introduktion til kristendom gennem arbejde med
- kristendommens grundmyte
- kristendommens menneskesyn og næstekærlighed
- opfatttelser af fattigdom og diakoni i klassiske tekster og i kristne organisationer og institutioner i Danmark.
- Luthers to-regimentelære, sekularisering, forhold mellem stat og kirke i Danmark i dag
- debat om næstekærlighed ift. syriske flygtninge og udsatte grupper i nutid.

Fokus har således været på etik, menneskesyn og forholdet mellem kirke og stat i debatter om socialt udsatte og ulighed.

Tekster:
Vi har arbejdet med følgende klassiske tekster fra Bibelen (kanon)
Titelblad til Christian d. 3s bibel, 1550
GT:
1. mos 1-2, 2,25 (Skabelsesberetning, Genesis 1)
1. mos. 2-3 (Genisis 2: Adam og Eva og Syndefaldsmyten),
2. mos. 19-20 (Åbenbaringen på Sinaj og De 10 bud)
NT:
Matt 5-7 (Bjergprædiken)
Luk. 10 (Den barmhjertige samaritaner),
Romerbrevet kapitel 5,12-21
Den apostolske trosbekendelse
Matt. 25 (Verdensdommen)
Ap.G kap 2 (Pinseunderet)
Ap.G 4,32-37 (Ejendomsfællesskabet)
Ap.G 5 (Ananias og Safira)
Dåben synoptisk opstillet
Uddrag fra ritualbogen om dåb

Nutidige tekster
Marie Krarup: "Den syriske flygtning er ikke min næste", 6. okt. 2015
Svar til Marie Krarup (Kim Hartzner): "Den syriske flygtning er også min næste", 9. oktober 2015
Theodor Jørgensen: "Kristne har ikke patent på næstekærlighed", KD 24. nov 2015
Adam & Eva: Næstekærlighed til flygtninge?, DR 2. oktober 2018
"Det vigtigste at vide om diakoni" 5. april 2018 kristendom.dk
"Flere kirker støtter fattige familier ved dåb og konfirmation", KD 14. marts 2016
Danske Verdensreligioner: Kirke og velfærdsstat og uddrag om Kirkens Korshær. Heri Tekst 3.28-3.30: "Florence Nightingale-instiktet sidder i kirkerne", "NIMBY-effekten" og "Kirken er ordets forkyndelse. Punktum."
Kirke møder modstand for socialt arbejde, KD 10.07.14
Desuden har vi været på besøg i Avedøre Kirke og tale med præst om diakoni. Forud for besøget, har vi analyseret kirkens hjemmeside.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 101 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fællesfagligt forløb - Det gode samfund

HISTORIE:
I historieundervisningen har vi undersøgt, hvordan den velfærdsstat / det velfærdssamfund, vi lever i i dag er blevet til gennem forskellige politiske kampe siden 1800-tallet. Vi har arbejdet med, hvordan opfattelsen af de mennesker, der ikke kunne klare sig selv har forandret sig og vi har set på, hvordan sociale forbedringer ofte går hånd i hånd med disciplinering og kategorisering af bestemte befolkningsgrupper. Vi har arbejdet med 1800-tallets fattiglovgivning, vægtningen mellem forsikring og forsørgelse og sondringen mellem værdige og uværdige trængende, herunder hvordan fattighjælp var forbundet med tab af rettigheder. Vi har set på, hvordan skønsprincippet med Kanslergadeforliget og socialreformen i 1933 efterhånden blev afløst af et retsprincip, der blev grundlaget for den universelle velfærdsstat. Vi har arbejdet med velfærdsstatens guldalder, hvor indførelsen af folkepensionen blev et symbol på udfoldelsen af velfærdsstaten, og også førte til debat om, hvem der har ansvaret for forsørgelsen. Vi har også arbejdet med, hvordan velfærdstatens guldalder hang sammen med den økonomiske højkonjunktur og hvordan udviklingen i den offentlige sektor var med til at forandre samfundet både socialt og kulturelt, fx gennem kvinders deltagelse på lønarbejdsmarkedet. Endelig har vi undersøgt, velfærdsstatens krise og transformation, herunder fremvæksten af den såkaldte konkurrencestat.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder

Fremstillingsmateriale:
Veje til velfærdsstaten, Jeppe Jensen, Columbus 2024:
Kapitel 3:
Velfærdsstat og demokrati: https://xn--vejetilvelfrdsstaten-s0b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170  (2,3 ns)
Værdigt og uværdigt trængende: https://xn--vejetilvelfrdsstaten-s0b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=177 (3 ns)
Kapitel 4:
Kanslergadeforliget: https://xn--vejetilvelfrdsstaten-s0b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163  (0,8 ns)
Verdenskrise, også i Danmark: https://xn--vejetilvelfrdsstaten-s0b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163 (2,8 ns)
Kapitel 5:
Velfærdsstatens guldalder: https://xn--vejetilvelfrdsstaten-s0b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154 (2,8 ns)
Historien om Danmark (DR 2017), episode 8: Grundloven, folket og magten, minuttal: 32.20-36.05, 36.07 - 40.09, 40.09 - 47.09 og 51.42 - 58.08 (i alt ca. 22 min. = 3 ns)
Historien om Danmark (DR 2017), episode 10: Velfærd og kold krig, (59 min. = 8 ns)
’Ludere, lommetyve og lirekassemænd’ (historisk dokumentarserie), afsnit 2: Der skal ydes, før der kan nydes: 1849-1880, DR 2015 29 min. (= 4 ns)
Forsorgsmuseets hjemmeside: Om fattiggården: https://forsorgsmuseet.dk/om-fattiggaarden/ (2 ns)
Opslag på Lex.dk: Fattiggård: https://lex.dk/fattigg%C3%A5rd (1 ns)
Allan Ahle m.fl.: Historieportalen - Forløb: Fra fattighjælp til velfærdsstat: Afsnit 3 og 4 (første afsnit), Systime, https://historieportalen.systime.dk/?id=1737

Kildemateriale:
K.K. Steincke. Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920), Kapitel 22: Raceforbedring (Racehygiejne, Eugenik) s. 237‐238 – uddrag, her taget fra www.folkedrab.dk (1 ns)

Skildring af den uværdigt trængende familie, uddrag af Holck: ’Om Godgjørenhed og frivilligt Fattigvæsen i Kjøbenhavn’, 1869, her taget fra: https://xn--vejetilvelfrdsstaten-s0b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=177#c311 (1 ns)
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften, debatindlæg 1956, https://xn--vejetilvelfrdsstaten-s0b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154#c370 (1 ns)

Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005), i: Allan Ahle m.fl: Historieportalen - Forløb: Fra fattighjælp til velfærdsstat, Systime, https://historieportalen.systime.dk/?id=1745#c6567  



SAMFUNDSFAG:

Forløbet ser på den forskellige opfattelser og organiseringer af det abstrakte begreb ”det gode samfund” Vi tager udgangspunkt i det danske samfund og forklarer det med baggrund i to forskellige faglige vinkler.
Der er først blevet arbejdet med forståelse af ideologier og hvordan ideologier skal bruges til at forstå og indrette et samfund.
Der er taget udgangspunkt i de 3 klassiske ideologier, men har også brugt tid på at forstå velfædsmodeller og indretningen af det danske velfærdssamfund.
Vi har brugt Danmark som udgangspunkt og snakket om økonomiske udfordringer i forhold til den universelle velfærdsmodel og mulige fremtidsændringer i den danske model.

Emner fra undervisningen:
Politiske ideologier
A-B-C modellen
Regressiv, legitimerende, progressiv
Menneskesyn, samfundsopfattelse, statsopfattelse
Liberalisme, John Locke, frihedsbegreb, mekanisk samfundsopfattelse, minimalstat-natvægterstat, økonomisk liberalisme, den usynlige hånd i det frie marked, kapitalisme
Konservatismen: Burke, organisk samfundsopfattelse, rettigheder og pligter i samfundet, Hierarkisk samfundsopfattelse, sammenhængskraft
Socialisme: Marx, klassekamp, merværdi, udbyttelse, ophævelse af ejendomsretten, det kommunistiske samfund.
Socialliberalisme, socialkonservatisme/nationalkonservatismen, socialdemokratisme (reform socialisme)
Neoliberalisme-Nozick, big mother stat, modstand mod velfærdsstaten.
Populisme- opgør mod eliter

Partier i DK
Fordelings og værdipolitik
Klassisk fordelingspolitisk højre-venstre akse
Ny politisk to akse model-værdi og fordelingspolitiske akser
Issuevoting

Velfærdsstat
Rets, forsikring og skønsprincipper for fordeling af velfærd.
Forhold mellem stat, marked og civilsamfund og velfærdtrekanten
Progressivt skattesystem

Universelle velfærdsstat,
Residual velfærdsstat
Korporative velfærdsmodel subsidaritetsprincip

Udfordringer for velfærdsstaten
Interne og eksterne udfordringer (klemmer)
Demografisk udfordring stigende individualisering, stigende forventninger
Økonomisk globalisering Immigration
Outsourcing, social  dumping
Nedskærings eller udvidelsesstrategi (pisk eller gulerodsprincip)
Udlicitering, brugerbetaling, empowerment




RELIGION:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvad var en fattiggård? 04-11-2024
Der skal ydes før der kan nydes 1849-1880 05-11-2024
arbejdsopgaver 19. nov. 2024 19-11-2024
Udfyldt noteark til Velfærd og kold krig 06-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 102 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Iranske revolutioner - historieopgaveforløb

Vi har fokus på tre overordnede emner i den fælles del af HO-forløbet:

• Det iranske oprør ”Kvinder, liv, frihed” 2022
• Den iranske revolution i 1979 og den islamiske republik Iran
• Oldtidens Persien – den før-islamiske periode og historiebrug af den før-islamiske periode fx under shahen og i nutiden.
Der har været fokus på at træne elevernes evne til at arbejde problemorienteret og at stille faglige spørgsmål. Eleverne har i opgaveprocessen skullet vælge, hvilket af de tre emner, de gerne ville skrive om og hermed fordybe sig yderligere i.
Herefter har de valgt en redegørende, en analyserende og en vurderende/diskuterende problemstilling, som passer til emnet, og som har sammenhæng ud fra lærerfabrikerede problemstillinger.
Til sidst har de formuleret et overordnet problemformuleringsspørgsmål, som de tre problemstillinger kan hjælpe med at besvare.

Faglige mål:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale

Kernestof
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Anvendt materiale
Fremstillinger:
Zetland, Helikopter: ”En ung kvindes død blev dråben. Nu brænder iranske kvinder deres tørklæder”, den 19/9 2022:
https://www.zetland.dk/historie/s8RWx4wW-a8RVB0BV-f9019
Kaj Pinholdt Jespersen: ”Iran – historie, samfund, religion”, I-bog, Systime:
”1.Irans historie”, p120: https://iran.systime.dk/?id=120
- De store linjer i Irans historie p126: https://iran.systime.dk/?id=126
- Interview: Politikernes brug af historien c535:
https://iran.systime.dk/?id=126#c535
- Det præislamiske Iran p133:
https://iran.systime.dk/?id=133
- Interview: Det præislamiske Iran c530:
https://iran.systime.dk/?id=133#c530
- Arabisk invasion p134:
https://iran.systime.dk/?id=134
- Interview: Islamiseringen af Iran c531:
https://iran.systime.dk/?id=134#c531
- Det moderne Iran – Pahlavi-dynastiet p145:
https://iran.systime.dk/?id=145
Pahlavidynastiet c308:
https://iran.systime.dk/?id=145#c308
Kuppet mod Mossadeq c309:
https://iran.systime.dk/?id=145#c309
Efter 1953 c310:
https://iran.systime.dk/?id=145#c310
Kritik af Shahen c605:
https://iran.systime.dk/?id=145#c605
Interview: Pahlavi-dynastiet: c773
https://iran.systime.dk/?id=145#c773
”1.2 Revolutionen 1979”: p127: https://iran.systime.dk/?id=127
- Interview: Den islamiske revolution c533: https://iran.systime.dk/?id=127#c533
- Khomeinis ideologi p149: https://iran.systime.dk/?id=149
- Kritik af Shahen c818: https://iran.systime.dk/?id=149#c818
- Ideologi og sekularisme c407: https://iran.systime.dk/?id=149#c407
- Koblingen af religion og politik c408: https://iran.systime.dk/?id=149#c408
Eleverne har herudover suppleret med andre afsnit fra fremstillingsteksten med relevans for de problemstillinger, de har valgt i deres HO.

Kildematerialer - fælles:
”Det iranske oprør indefra”, BBC-dokumentar, 2023: https://www.dr.dk/drtv/program/det-iranske-oproer-indefra_409931
Marjane Satrapi: ”Persepolis – Min iranske barndom”, graphic novel, Cobolt, 2000-2001

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Migration, kulturmøde og demokrati

Religion:
I religion er der fokus på islam og muslimer i Danmark i dag. Der arbejdes med islam som minoritet og religiøse årsager til kulturmøde/kultursammentstød. Der fokuseres i den sammenhæng især på forholdet mellem religion og samfund og holdninger til demokrati. Jan Hjärpes model anvendes til at analysere nutidige muslimers holdninger til sharia herunder brug af tørklæde..
- Jan Hjärpes model (Sekularisme, modernisme, traditionalisme, fundamentalisme)
Minimalisme-maksimalisme
helligt-profant
myte-ritual
Grundlæggende dogmer herunder
. Profeten Muhammeds betydning (Profetens sunna og hadith-tekster)
Koranen som Guds ord
-de 5 søjler (hajj anayseres som overgangsritual med Van Genneps model)
- de 6 trosartikler
- helligsteder: Mekka, Medina, Jerusalem  samt moskeen.

Senmoderne religion: den religiøse aktør (religion som identitesmarkør), pluralisme, polarisering.
Materialer:
Perkerdansker - Religion 7:7 DR
Islam. I Grundbog til Religion C side 89-103
Forholdet mellem kønnene I Danske Verdensreligioner Islam kapitel 12 side 214-235. (Inklusiv tekst 62 tekst 63 tekst 64 tekst 65)



HISTORIE:

Historiske nedslagspunkter:
Den svenske indvandring til Danmark.
Grunde til indvandringen og reaktion fra befolkning og stat

Ungarske flygtninge 1956
Grunde til indvandringen og reaktion fa befolkningen og stat.
Herunder den politiske kontekst og betydningen af denne for befolkningens reaktion.

Immigration og flygtninge fra 3 verdenslande til Danmark fra 1967 og til nutiden.
Grunde til indvandringen og reaktioner fra befolkningen og staten.
De forskellige indvandringsstrømme
1. Fremmedarbejderne/gæstearbejderne fra 1960erne til start 1970erne
2. Flygtningebølger fra Iran, Jugoslavien, Irak, Afghanistan osv
3. Familiesammenføring og dennes betydning, herunder indvandringsloven af 1983.

Migrationens betydning på det danske samfund, herunder udviklingen i antal, betydningen af hvor immigranter bor, vestegns kommunernes problemer og opråb fra midten af midten af 1970erne.

Kernestof-grundbog:
Kim Boye Holt, Peter Bejder: Fra Huguenotter til Afghanere, 2003, side 61-71, 121-131, 133-138 (PDF)
Danmarks historie, side 341-352 (PDF)

Kildemateriale:
Tekster fra grundbogen: Fra Huguenotter til Afghanere
Tekst 12: Svenskere søger job
Tekst 13: Tjenestefolk fra Sverige søges
Tekst 14: Avisartikel fra 1883
Tekst 31: Ungarske flygtninge på vej til Danmark

Dokumentar:
100 års indvandring, DR2, 2003
- Afsnit 4: Ungarske flygtninge
- Afsnit 5: Gæstearbejdere
Kampen om indvandringen
-Afsnit 5: Dørmanden i uddrag

Samfundsfag

I forløbet har vi arbejdet med indvandring i tværfagligt perspektiv hvor vi har undersøgt indvandringen til Danmark og hvordan denne har påvirket både landet, men også de forskellige grupper i samfundet der er påvirket af indvandringen i samfundet.
Vi startede med et fokus på overordnede begreber der forklarer indvandring til og fra samfund og samfundets mulige reaktioner på indvandringen i forhold til integration.
Herefter har vi lavet forskellige nedslag på teorier der forklarer sociologiske fænomener der kan ses i forhold integration af personer med indvandrerbaggrund i det danske samfund.

Samfundsfaglige emner og begreber
Indvandrere, efterkommere og danskere, i statistiske undersøgelser definitioner.
Push og pull faktorer i forhold til migration, hvorfor folk flytter.
Indvandrere og efterkommere i Danmark, antal, og oprindelseslande. 2016 tal
Vestlige og ikke vestlige lande, hvem er hvad og hvorfor det er betydende.
Integrationsformer:
Pluralistisk integration, herunder politisk integration, integration på arbejdsmarkedet og social integration.
Assimilation: fordele ved integration og hvem der ønsker denne, problemer med assimilation.
Segregation: frivillig og ufrivillig segregation. Parallelsamfund og ghettoer.
Samfundet i dag som resultat af en integrationsprocess.

Integration og sociologi
Socialisering som process, internalisering af normer og værdier, skabelse af identitet. Social og personlig identitet.
Traditionelle og senmoderne samfund. Samfundstypens betydning for menneskets syn på sig selv og samfundet.
Dobbeltsocialisering og dets betydning i det senmoderne samfund. Herunder Denciks definition.
Minoriteters udfordringer med dobbeltsocialisering, jeg og vi kulturs modsætninger. Loyalitetskonflikter mellem kulturer.
Vende generationerne på hovedet.
Identitetsvalg og minoriteter: rene identitet, bindestregsidentitet (dørtrins-identitet) og kreolsk identitet.
Danskhed, stereotyper og fordomme, det kulturelle argument selvopfyldende profeti. Den tolerante facade
Rosenthal-effekten
Kontaktteori, Allport og hvordan fordomme opstår og muligheder for at fjerne fordomme.
Honneth og anerkendelse. Anerkendelsens sfærer: privat, retslig og solidarisk.
Det usynlige menneske og diskrimination.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer