Holdet 2022M re - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - GUX - Sisimiut
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Trine Landt
Hold 2022M re (3.M re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Introduktion
Titel 2 Forløb 2: Inuit religion
Titel 3 Forløb 3: Kristendom
Titel 4 Forløb 4: Islam

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Introduktion

Forløbet er en introduktion til religionsfaget og handler om, hvad religion er (indhold) og hvad religion gør (funktion).

I forløbet skal vi lære forskellige definitioner af, hvad religion er og begreber knyttet til det senmoderne samfund:
• Ninian Smarts syv dimensioner
• Afsekularisering
• Genfortryllelse
• Den religiøse aktør
• Elekticisme

I forløbet skal vi også lære fagets metoder:
• Indefra- (emic) og udefra-synsvinkel (etic)
• Religionsfænomenologi, herunder komparativ analyse

FORMÅL

Følgende læringsmål fra religion C læreplanen (2018) dækkes:
d) Redegøre for centrale religiøse fænomener og anvende elementær religionsfaglig terminologi
e) Analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere, hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, evt. religionskritisk synspunkt.

INDHOLD

Følgende kernestof fra religion C læreplanen dækkes:
d) Religionens centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionens organisering.

METODE

Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Pararbejde
Individuelt arbejde

MATERIALER

Ninian Smarts 7 dimensioner:
Madsen, Lene et al. "Grundbegreber". I: "Grundbogen til Religion C". Systime (2018): https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=143

Afsekularisering, genfortryllelse, den religiøse aktør og elekticisme:
Madsen, Lene et al. "Fakta - Religion i det senmoderne samfund". I: "Grundbogen til Religion C". Systime (2018): https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=279#c1206

Indefra- (emic) og udefra-synsvinkel:
Madsen, Lene et al. "Grundbegreber". I: "Grundbogen til Religion C". Systime (2018): https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=143

Religionsfænomenologi, herunder komparativ metode:
Madsen, Lene et al. "Grundbegreber". I: "Grundbogen til Religion C". Systime (2018): https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=196

EVALUERING
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Inuit religion

Forløbet handler om inuit religion og kulturmødet mellem inuit religionen og kristendommen. I forløbet skal vi lære forskellige begreber, som vi skal bruge til at analysere inuit religion:
• Gudsopfattelser, herunder animisme
• Klassifikationssystemer: Kaos - kosmos, profan - sakral og uren - ren
• Myter, herunder skabelsesmyter: Kosmogoniske, teogoniske, antropogoniske og eskatologiske myter, og oprindelsesmyter
• Shamanisme
• Ritualer, herunder taburegler, fangstritualer, overgangsritualer: Arnold van Genneps overgangsritual- analysemodel, og angakkoq-ritualer: Indvielses- og sjæleflugtsritualer

I forløbet inddrages studiemetodik om evaluering, herunder Blooms taksonomiske niveauer, hvor vi skal arbejde med, hvordan I karakteriserer, analyserer og fortolker samt perspektiverer i religion.

FORMÅL

Følgende læringsmål fra religion C læreplanen (2018) dækkes:
a) Redegøre for væsentlige sider af eskimoisk religion, således som den er dokumenteret i Grønland såvel som i andre inuitområder, herunder også eskimoisk kulturs møde med kristendommen og europæisk kultur samt den før-kristne traditions indflydelse på grønlandsk tilværelsesforståelse også i nyere tid
d) Redegøre for centrale religiøse fænomener og anvende elementær religionsfaglig terminologi
e) Analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere, hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, evt. religionskritisk synspunkt
g) Demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur

INDHOLD

Følgende kernestof fra religion C læreplanen (2018) dækkes:
a) Eskimoisk religion, således som beskrevet under læringsmål
d) Religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering

METODE

Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Pararbejde
Individuelt arbejde

MATERIALER

Gudsopfattelser, herunder animisme:
Lykke-Nielsen, Carsten et al. "Begrebsnøglen til religion - teori og metode". Systime 2016: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=137

Myter, herunder skabelsesmyter: Kosmogoniske, teogoniske, antropogoniske og eskatologiske myter, og oprindelsesmyter:
Lykke-Nielsen, Carsten et al. "Begrebsnøglen til religion - teori og metode". Systime 2016: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=148

Skabelses- og oprindelsesmyter i inuit religion:
Engelbrechtsen, Klaus & Jørgen Thomsen. "Inuitisk religion og mytologi. Myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund". Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag: 13-18
Tekst 2:"Den gang for længe siden, da menneskene blev til" (1916-18)
Tekst 4: ”Månen og Solen” (1921)

Personificeret naturkræfter og mytiske væsner i inuit religion:
Engelbrechtsen, Klaus & Jørgen Thomsen. "Inuitisk religion og mytologi. Myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund". Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag: 19-22; 27-36
Tekst 5: "Havdyrenes oprindelse" (1920erne)
Tekst 7: "Manden, der besøgte månemanden (1920erne)

Sjælelæren, Inua og Sila:
Engelbrechtsen, Klaus & Jørgen Thomsen. "Inuitisk religion og mytologi. Myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund". Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag: 37-44
Tekst 8: "Sjæl gør dig smuk" (1903-94)
Tekst 10: "Navnesjælen" (1880erne)
Tekst 11: "Dyresjælenes vandring" (1920erne)
Tekst 14: "Inua" (1760erne)
Tekst 15: "Inua og Sila" (1760erne)

Ritualer, herunder taburegler og fangstritualer:
Engelbrechtsen, Klaus & Jørgen Thomsen. "Inuitisk religion og mytologi. Myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund". Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag: 47-51; 54
Tekst 18: "Når et menneske dør" (1920erne)

Overgangsritualer, herunder Arnold van Genneps overgangsritual-analysemodel:
Engelbrechtsen, Klaus & Jørgen Thomsen. "Inuitisk religion og mytologi. Myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund". Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag: 54-55; 57-59

Arnold van Genneps overgangsritual-analysemodel:
Madsen, Lene et al. "Grundbegreber". I: "Grundbogen til Religion C". Systime (2018): https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=143&L=0

Angakkoq og angakkoq-ritualer, herunder indvielses- og sjæleflugtsritualer:
Engelbrechtsen, Klaus & Jørgen Thomsen. "Inuitisk religion og mytologi. Myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund". Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag: 67-76; 78-82; 84
Tekst 31: "En angakkoq-lærling dør og genopstår" (1904)
Tekst 34: "Nedfarten til havets bund" (1920erne)

EVALUERING

Skriftlig evaluering gennem delphi-metoden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Kristendom

Forløbet handler om kristendom i dens formative, historiske og nutidige skikkelse: fra skabelsesmyten (grundmyten), syndefaldsmyten (problemmyten) og "den gamle pagt" til frelsesmyten (løsningsmyten) og "den nye pagt", hvor fokus er den historiske og mytiske Jesus' liv og forkyndelse. I forløbet skal vi lære forskellige begreber, som vi skal bruge til at analysere kristendom:
• Gudsbegreb: Monoteisme, herunder treenighed
• Dogme
• Frelse/dommedag
• Synd, herunder arvesynd
• Profet og profeti
• Jesus' roller, herunder dommedagsprofet, lovfortolker, healer og exorcist
• Jesus' mirakler, herunder helbredelsesundere, dæmonuddrivelser, dødeopvækkelser og naturundere
• Sekularisering
• Maksimalisme og minimalisme
• Næstekærlighedsbuddet

I forløbet inddrages studiemetodik om evaluering, herunder Blooms taksonomiske niveauer, hvor vi skal arbejde med, hvordan I karakteriserer, analyserer og fortolker samt perspektiverer i religion.

FORMÅL

Faglige mål
• Skal have viden om og forståelse af religioner og religiøse fænomener, og I skal kunne anvende religionsfaglig terminologi og grundbegreber
• Skal kunne analysere, fortolke og perspektivere religiøst materiale
• Skal have indsigt i forholdet mellem religiøse og ikke-religiøse virkelighedsopfattelser
• Skal have kendskab til religion, så I på det personlige plan kan reflektere over og anvende viden og indsigt i forhold til aktuelle problemstillinger
• Skal i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer kunne møde andre kulturer på baggrund af indsigt i religionens funktion i samfundet
• Skal have indsigt i sammenhænge og spændingsfelter inden for de enkelte religioner og mellem religionerne, og have viden om religioners betydning for det enkelte individ, grupper og samfundet

Læringsmål
b) Redegøre for væsentlige sider af kristendommen i dens nutidige, historiske og formative
skikkelse
c) Redegøre for væsentlige sider af yderligere 1-2 verdensreligioner
d) Redegøre for centrale religiøse fænomener og anvende elementær religionsfaglig terminologi
e) Analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere, hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, evt. religionskritisk synspunkt

Faglige mål
f) Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af almen, ikke-
religiøs eller sekulariseret kultur og tænkning
g) Demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for
menneske, samfund og kultur
i) Formulere jer om etiske problemstillinger

INDHOLD

Kernestof
b) Kristendommen, herunder tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, tekster fra nedslag
i kristendommens historie samt nutidige kristne tekster
c) En anden verdensreligion, herunder klassiske og nutidige tekster fra den pågældende religion
d) Religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering

METODE

Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Pararbejde
Individuelt arbejde

MATERIALER

Den apostolske trosbekendelse. Folkekirken.dk: https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/5/c/b/d/5cbd8c0067f9675a685375174b2cc54fed2114a6/Den-apostolske-Trosbekendelse.pdf

Allan Poulsen & Jakob Schow-Madsen. "Kristendom i nutid". Munksgaard 1996: 133-36

Skabelsesmyten (grundmyten), syndefaldsmyten (problemmyten) og "den gamle pagt":
Det Gamle Testamente
1. Mos. 1-3
2. Mos. 19, 1-6; 20, 2-17
Dan. 7, 13-14

Frelsesmyten (løsningsmyten) og "den nye pagt":
Det Nye Testamente
Mark. 1, 1-28
ApG. 2, 1-36

Luk. 22, 7-23

Mark. 1, 1-18
"Folkekirkens dåbsritual". Den danske Ritualhåndbog (1992)

Jesus' undere:
Det Nye Testamente
Mark. 1, 21-34

Sørensen, Stig F. "Perspektiver på religion". Frydenlund 2016: 214-16

Moderne kristendom
Sekularisering:
Bodil Junker Pedersen et al. "Begrebsnøglen til religion - teori og metode". Systime 2016: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=162

Maksimalisme og minimalisme:
Madsen, Lene et al. "Grundbegreber". I: "Grundbogen til Religion C". Systime (2018): https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=143&L=0

Iben Haugaard. "Mirakler i Midtjylland". DR 31. oktober 2013: https://www.dr.dk/presse/mirakler-i-midtjylland

Næstekærlighedsbuddet:
Det Nye Testamente
Luk. 10, 25-37

EVALUERING

Mundtlig evaluering gennem prøveeksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Islam

Forløbet handler om islam i dens formative, historiske og nutidige skikkelse, hvor fokus er forskellen mellem islam og kristendom. I forløbet skal vi lære forskellige begreber, som vi skal bruge til at analysere islam:
• Gudsbegreb: Monoteisme
• Obligatoriske ritualer, herunder de fem søjler
• Axis mundi

I forløbet inddrages studiemetodik om evaluering, herunder Blooms taksonomiske niveauer, hvor vi skal arbejde med, hvordan I karakteriserer, analyserer og fortolker samt perspektiverer i religion.

FORMÅL

Faglige mål
• Skal have viden om og forståelse af religioner og religiøse fænomener, og I skal kunne anvende religionsfaglig terminologi og grundbegreber
• Skal kunne analysere, fortolke og perspektivere religiøst materiale
• Skal have indsigt i forholdet mellem religiøse og ikke-religiøse virkelighedsopfattelser
• Skal have kendskab til religion, så I på det personlige plan kan reflektere over og anvende viden og indsigt i forhold til aktuelle problemstillinger
• Skal i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer kunne møde andre kulturer på baggrund af indsigt i religionens funktion i samfundet
• Skal have indsigt i sammenhænge og spændingsfelter inden for de enkelte religioner og mellem religionerne, og have viden om religioners betydning for det enkelte individ, grupper og samfundet
• Skal have en sådan selv- og omverdensforståelse at I kan skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i det grønlandske samfund og i verdenssamfundet

Læringsmål
c) Redegøre for væsentlige sider af yderligere 1-2 verdensreligioner
d) Redegøre for centrale religiøse fænomener og anvende elementær religionsfaglig
terminologi
e) Analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere,
hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en
deltagersynsvinkel eller et eksternt, evt. religionskritisk synspunkt
f) Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af almen, ikke-
religiøs eller sekulariseret kultur og tænkning
g) Demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for
menneske, samfund og kultur
h) På et fagligt grundlag indgå i en debat om egne og andres kulturelle værdier og på denne
måde være kvalificere i forhold til det globale samfund

INDHOLD

Kernestof
c) En anden verdensreligion, herunder klassiske og nutidige tekster fra den pågældende religion
d) Religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering

METODE

Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Pararbejde
Individuelt arbejde

MATERIALER

Den islamiske trosbekendelse - shahada:
Koranen
Sura 3, 18

Islams opståen og udvikling:
Madsen, Lene et al. "Islams historiske udvikling". I: "Grundbogen til Religion C". Systime (2018): https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=292

De fem søjler:
Madsen, Lene et al. "Obligatoriske ritualer". I: "Grundbogen til Religion C". Systime (2018):
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=219

Valfarten - hadj:
Youtube-klippet ”Hvad er hajj? En intro til pilgrimsrejsen til Mekka” (2015): https://www.youtube.com/watch?v=nGtcbkWLR4M

Youtube-klippet ”Mekka: Video om den muslimske pilgrimsrejse” (2015): https://bonnier-publications-danmark.23video.com/mekka-video-om-den-muslimske

Akhiat, Noura. ”Tanker om offerfesten”. Dagbladet Information, 20. februar 2003

Axis mundi:
Madsen, Lene et al. "Ritual". I: "Grundbogen til Religion C". Systime (2018):
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=255&L=0

EVALUERING

Mundtlig evaluering gennem prøveeksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer