Holdet 2022B DA - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - GUX - Sisimiut
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Daniel Mathiasen, Martin Juul-Hansen
Hold 2022B DA (1.B DA, 2.B DA, 3.B DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb del 1.
Titel 2 Grundforløb del 2. Værkslæsning
Titel 3 Dokumentarfilm - tværfaglighed DK + KN
Titel 4 Grundforløb del. 3 Grammatik
Titel 5 Eventyr
Titel 6 Noveller 1.0
Titel 7 Kortfilm 1.0
Titel 8 Digte 1.0
Titel 9 Middelalder og folkeviser
Titel 10 Værklæsning: Et dukkehjem
Titel 11 Nyheder
Titel 12 Værkslæsning - Øje for øje
Titel 13 Skriftlighed
Titel 14 Podcast - dokumentar
Titel 15 Skriftlighed og identitet: tværfagligt m kulturfag
Titel 16 Journalistik
Titel 17 Retorik og argumentation
Titel 18 Digte fra barok til nyere tid
Titel 19 Kortfilm 2.0
Titel 20 Noveller i nyere tid
Titel 21 Dokumentarfilm 2.0
Titel 22 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb del 1.

• FORMÅL:
BESKRIVELSE | Forløbet centrerer sig omkring at give eleverne et grundlæggende kendskab til teksten som fænomen, herunder at få styrket elevernes evne til at læse aktivt samt at få givet dem en rudimentær redskabskasse med analytiske begreber og kunne formidle i et fagligt sprog, der udvikler sig grammatisk og tager højde for at udbygge elevernes ordforråd.

Forløbet fokuserer især på følgende LÆRINGSMÅL:

a) demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed
c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt,
e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse
f) læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder
k) navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.

INDHOLD

PRIMÆRLITTERATUR |
• Haller, Bent: "Platicposen" fra samlingen Grænsebørn.
• Dekameron: "De to elskere".
• Hemingway, Ernest: Barnesko til salg, aldrig brugt.
• Helle Helle, "Mere kaffe"
• Kort om epik og fortælling
• En tekst er en gåde
• Film: ”For the birds”
• Flipped classroom film om genrer: https://dansksiderne.dk/index.php?id=4627
• Genrekoder (oversigt)
• Fiktionskompendium: Prinsessen på ærten, Støv, Et dukkehjem
• Helt kort om novellens struktur: Berettermodellen, personkarakteristik, miljø
• Personkarakteristik: https://indidansk.dk/personkarakteristik


TEMAER | Relationer, familie, ungdomsliv

BEGREBER |
Igennem arbejdet i dette forløb er eleverne blevet gjort bekendt med følgende begreber.

Inferens, tomme pladser: Vi arbejdede med disse begreber, for at eleverne skulle komme til en forståelse af tekstens tomme pladser. Eleverne skulle altså kunne læse "mellem linjerne" i teksten. Træningen i at inferere de tomme pladser blev gjort i arbejdet med "Plasticposen", "Barnesko til Salg" og "For the Birds".

Vi arbejde med genrerne fakta, fiktion, epik, drama, lyrik for at give eleverne en viden om disse. Vi begyndte med overgenrene fakta og fiktion, hvorefter vi beskæftigede os med undergenrene inden for fiktionen, nemlig epik, drama, og lyrik.

Her arbejdede vi med genrekoder og genrekontrakt til genkendelse af det forskellige genre. Eksempelvis epiks fortællende fremgangsmåde, lyrikkens stemningsorientering og dramaets replikker fremfor fortæller.

Vi arbejder med tema og konflikt for at styrke elevernes læsning af literære tekster med udbytte.

Vi arbejde med personkarakteristik, hvor eleverne blev gjort bekendt med indre, ydre, indirekte og direkte personkarakteristik (særligt Plasticposen og De To Elskere).

Vi arbejder også med miljø, hvor eleverne blev introduceret til fysisk og psykisk miljø i litterære tekster (særligt Plasticposen og De To Elskere).

For at styrke elevernes sans for komposition, arbejde vi også med Berettermodelen, som eleverne blev introduceret for og blandt andet skulle anvende på "De to elskere".

Eleverne arbejder med noveller. De skulle både komme til en forståelse af novellens kendetegn gennem læsning, men også ved at skrive deres egne noveller. Disse skrives i grupper og bliver stilladseret gennem "benspænd", som novellen skal indholde. Eksempelvis skulle de skrives over berettermodellen og konflikten i historien var givet på forhånd.

Vi arbejde også med remediering, hvor eleven skulle omdanne "De to elskere" til enten et Facebook-opslag, en GIF-historie eller et skuespil, som skulle fremføre for klassen.  

METODE | For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne, anvendtes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper (eksempelvis novelleskrivning og remediering) til klasseundervisning i en kombination af induktive og deduktive tilgange til stoffet.

EVALUERING | Evalueringen er blevet foretaget løbende gennem observation af elevernes arbejde og deres novelle og remediering. Derudover opsamles løbende mundtlige og skriftlige evalueringer.  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig opgave; "Jeg vågner i 2030 og... 12-08-2022
Skriv Betinas historie færdig med lukket slutning 21-09-2022
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb del 2. Værkslæsning

BESKRIVELSE | Forløbet centrerer sig omkring værklæsning af romanen ”Berørte Katrine” af Kim Fupz Aakeson)

FAGETS FORMÅL
VIDEN OG FÆRDIGHEDER | Eleverne skal kunne anvende det danske sprog både mundtligt og skriftligt, bl.a. som forberedelse til deres videregående uddannelse. I arbejdet med sprog, litteratur og medier skærpes elevernes evne til analyse, fortolkning og kritisk refleksion.
PERSONLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER | Eleverne skal have kritisk-analytisk sans og æstetisk bevidsthed. Danskfaget bidrager til udvikling af elevernes selv- og omverdensforståelse og udgør således et grundlag for personlig identitetsudvikling og social udfoldelse.

LÆRINGSMÅL | Eleven skal kunne:
a) demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,
b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,
c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt,
e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse,
f) læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder,
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
k) navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.

INDHOLD
KERNESTOF:
Sprog |
a) det danske sprog og dets særlige status i Grønland,
e) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed.

Litteratur |
a) Værklæsning
b) Forskellige former for tekstanalyse. Tekster, der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden. Ligheder og forskelle mellem grønlandsk og dansk erfaringsverden og kultur på baggrund af de tekster, eleverne arbejder med.

Medier |
d) visuelle udtryksformer

MATERIALER
TEORI | Håndbog til dansk (kapitel 3) | Ole Schultz Larsen

PRIMÆRLITTERATUR |
Berørte Katrine | Kim Fupz Aakeson
Film: Juno (2007)

METODE | For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne, anvendes forskellige undervisningsformer fra arbejde i grupper og individuelt til klasseundervisning i en kombination af induktive og deduktive tilgange til stoffet

EVALUERING | Evalueringen vil foregå som en kombination at løbende formativ samt afrundende summativ evaluering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Berørte Katrine opg.1 07-10-2022
Opgave 2 til Berørte Katrine 18-11-2022
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dokumentarfilm - tværfaglighed DK + KN

Formål
Formålet med forløbet er først og fremmest at leve op til læreplanens bestemmelse om, at eleverne dels skal arbejde tværfagligt, men særligt arbejde tværfagligt i fagene grønlandsk og dansk. Dette forløb er derfor centreret om tekster, der enten skriver noget om det grønlandsk-danske forhold, eller som er oversat til begge sprog. Eleverne arbejder på den måde både med det sproglige udtryk og med indholdssiden, hvor kulturmødet (eller kultursammenstødet) er tematiseret.

Indhold
Fælles foredrag med Inuk Silis Høegh - instruktør bag de to dokumentarfilm om Grønland som er fokus i forløbet arbejde med at lære fagudtryk inden for film og dokumentargenren at kende dokumentarfilm "Historien om Dannmark og Grønland" vises i faget Grønlandsk Lyrikanalyse af udvalgte musiktekster af  gruppen Sume

Metode
Online webinar med Inuk Silis, hvor han fortalte om de 2 dokumentarfilm og Grønland
Eleverne arbejder i grupper med Mindmap over filmiske fagudtyk og teknikker, forløbet afsluttes med en skriftlig opgave omkring dokumentargenren og filmen af Inuk Silis  om rockbandet  Sume

Materiale
Sume - lyden af en revolution     dokumentarfilm 2014  af  Inuk Høegh
Per Juul Carlsen 15. OKT 2014: Et lands moderne historie fortalt igenn ét enkelt rockband
Historien om DK og Grønland  4 -  af Inuk Høegh  DR  dokumentar
Link: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog
www.indidansk:dk:   Analyse af dokumentarfilm

Evaluering
Skriftlig produkt virker som feedback og læringsværktøj i tæt
samarbejde med kunsten at skrive en opgave
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grundforløb del. 3 Grammatik

Formål:
Eleverne skal lære det grundlæggende om de 4 store ordklasser: Substantiver, verber, adjektiver og adverbialer. Disse ordklasser skal danne grundlag for elevernes forståelse af hvad en sætning er, og hvad en sætning kan og skal indeholde
Derudover skal undervisningen danne grundlag for elevernes viden om det danske sprog. Samtidig skal eleverne bruge det, de lærer i den følgende undervisning i litteratur.
Således er de læringsmål, som forløbet har fokus på:
a) demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,

d) demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion,

h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen,

Indhold:
For at opnå formålet med forløbet, vil vi i undervisningern i høj grad arbejde  fagtekster, som forklarer ordklasserne og øvelsesark, som eleverne skal udfylde og få godkendt i undervisningen.

Metode:
Vi veksler mellem læreroplæg, skriftlige og mundtlige øvelser. Derudover vil der være skriftlige afleveringer, der skal sikre, at eleverne får trænet at bruge de vi arbejder med i undervisningen.

Materiale:
Film om dansk:
grammatik:https://www.youtube.com/watch?v=GEvrlIKXN0U
PP om de store ordklasser.
Øvelsesark med substantiver.
Video om adjektiver: https://www.youtube.com/watch?v=2_ackh4rDVc
Øvelsesark med pronominer.
Øvelsesark med adjektiver.
Øvelsesark med verber.
Dokument med verbetyper.
Øvelsesark med adverbialer.
Øvelsesark med sætninger.
Skriftlig dansk i Grønland - Et undervisningsmateriale om dansk stil.

Evaluering:
Eleverne bliver evalueret i hver undervisning i form af de øvelser de har lavet og de hjemmeopgaver, som de har skrevet. Her bliver der givet feed-back på arbejdet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eventyr

Formål:
I dette forløb skal vi arbejde med eventyrgenren - folkeeventyr og kunsteventyr. Vi skal arbejde med at kunne genkende klassiske eventyrtræk herunder; komposition, karakteranalyser, sproglige træk der knytter sig til genren samt eventyruniverset.
Således skal dette forløbe give eleven kompetence i at lave en litterær analyse, som i dette tilfælde knytter sig til eventyrgenren. Mere generelt skal forløbet også styrke eleverne i at kunne lave litterær analyse i almindelighed.
Forløbet knytter sig til det litterære stofområde. Men da forløbet også indeholder sproglige observationer, knytter det sig i nogen grad også til det sproglige stofområde.

Indhold
For at opfylde formålet med undervisning skal vi læse 2 folkeeventyr og 2 kunsteventyr. Dette materiale skal understøttes af teoretisk materiale, der knytter sig til eventyrgenren. Det teoretiske materiale, som knytter sig til det sproglige område kender eleverne allerede fra tidligere sprogforløb. Derfor vil dette materiale ikke blive uddelt som tekst, men blive genopfrisket gennem samtaler i klassen.

Metode
Der vil i forløbet blive arbejdet med forskellige metoder, heriblandt: Gruppearbejde i arbejdet med at analysere teksterne. I læsning af eventyrene arbejder eleverne med selvlæsning, højtlæsning fra læreren. I forståelsen af teksterne og i arbejdet med evaluering af analyserne vil dels foregå gennem klassedialog, dels gennem tavleopsamling i fællesskab. Ligeledes vil de teoretiske tekster blive gennemgået gennem læreroplæg.

Materialer
Præsentation af eventyrtræk - YouTube
Systime om eventyrgenren, https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1166
H.C. Andersen: Klodshans
Folkeeventyr: Den lille Rødhætte
Dansk på Ny. S. 84-85 om Eventyr. (Teori).
Ind i dansk om genretræk i eventyr. https://indidansk.dk/eventyr-genretraek
Film om aktantmodellen: https://www.youtube.com/watch?v=eG5I5-CLEGc
H.C. Andersen, "Prinsessen på ærten".
H.C. Andersen, "Klodshans"

Evaluering
Evaluering sker gennem fælles opsamlinger på analyserne af eventyrteksterne og af de teoretiske tekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Noveller 1.0

Formål:
I dette forløb skal vi arbejde med novellegenren. Vi skal arbejde med at kunne genkende klassiske novelletræk herunder; komposition, karakteranalyser,
Således skal dette forløbe give eleven kompetence i at lave en litterær analyse, som i dette tilfælde knytter sig til novellegenren. Mere generelt skal forløbet også styrke eleverne i at kunne lave litterær analyse i almindelighed.
Forløbet knytter sig til det litterære stofområde. Men da forløbet også indeholder sproglige observationer, knytter det sig i nogen grad også til det sproglige stofområde.

Indhold
For at opfylde formålet med undervisning skal vi læse 2 noveller. Dette materiale skal understøttes af teoretisk materiale, der knytter sig til det. Det teoretiske materiale, som knytter sig til det sproglige område kender eleverne allerede fra tidligere sprogforløb. Derfor vil dette materiale ikke blive uddelt som tekst, men blive genopfrisket gennem samtaler i klassen.

Metode
Der vil i forløbet blive arbejdet med forskellige metoder, heriblandt: Gruppearbejde i arbejdet med at analysere teksterne. I læsning af eventyrene arbejder eleverne med selvlæsning, højtlæsning fra læreren. I forståelsen af teksterne og i arbejdet med evaluering af analyserne vil dels foregå gennem klassedialog, dels gennem tavleopsamling i fællesskab. Ligeledes vil de teoretiske tekster blive gennemgået gennem læreroplæg.

Materiale:
Berettermodellen: https://indidansk.dk/berettermodellen/
Personkarakteristik: https://indidansk.dk/personkarakteristik/
Novellen: ”Zombie” af Sørine Steensholdt fra novellesamlingen, Zombieland,  Milik (2015) Nuuk.
Novellen: Det forkerte barn af Bjarne Reuter, Branner og Korch (2004) København.

Evaluering: Der fortages løbende evaluering af elevernes læring gennem samtaler og overvågning af elevernes noter og elevernes fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Digte 1.0

Formål:
I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab med digtgenren. Således skal de introduceres til forskellige digtere og deres værker. De skal først og fremmest kende til fagsproget inden for digtanalyse. Herunder; lyrisk jeg, strofer, vers, div. sproglige virkemidler og semantiske felter.

Indhold:
Forløbet vil indeholde, læsning, analyser og fortolkninger af forskellige typer digte og af forskellige digtere.

Materiale:
Dan Turèll: "Jeg skulle have været taxachauffør" (1976)
Emil Lange: "Dans" (2021)
Yahya Hassan: "Eid" (2013)
B.S. Ingemann: "I østen stiger solen op" (1837)

Metode:
I forløbet vil der indgå læreroplæg, egen læsning, højtlæsning, gruppearbejde, egen analyse samt tegning.

Evaluering:
Gennem løbende opsamlinger på arbejdet, vil det blive vurderet, hvorvidt eleverne opnår læringsmålene. Forløbsplanen revideres løbende for at sikre dette.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Middelalder og folkeviser

Formål:
Formålet med dette forløb er, at eleverne skal stifte bekendtskab med middelalderens samfund, værdier og i særlig grad kunst. Under kunsten er det i høj grad folkeviserne, som eleverne skal lære at læse, analysere og fortolke.
Således er forløbets læringsmål, at eleverne skal kunne forstå, analysere og fortolke folkeviser. Analysen og fortolkningen skal eleverne kunne sætte ind i middelalderens samfundsmæssige forhold herunder tro, kirke og konge. Derved skal eleverne have en indsigt i middelalderens tankegang, og således skal der være en mulighed for at relatere denne tankegang til nutiden og til elevernes eget liv.
Indhold:
For at opnå formålet med dette forløb, skal eleverne i begyndelsen af forløbet arbejde med at undersøge, hvordan middelalderens samfund så ud. Den viden som opnås gennem denne undersøgelse skal bygge elevernes forforståelse op. Denne forforståelse skal således danne grundlag for, at analysematerialerne (3 folkeviser) kan forstås og give mening for eleverne. Således skal vil baggrundsmaterialet handle om middelalderen. Det teoretiske materiale vil handle om, hvilke fællestræk/genretræk der er ved folkeviserne.  

Metode:
Vi arbejder med forskellige metoder. Ved læsning af folkeviser anvender vi fælleslæsning, som skal sikre at eleverne forstår de gamle og svære ord og handlingen i det hele taget. Derudover anvenders arbejdsspørgsmål til analyse og fortolkning af teksten.
Ift. til forståelse af det teoretiske materiale anvenders selvlæsning, og opsamling på tavlen og i særlig grad på Padlet. Således har eleverne noterne samlet til senere brug. Dette skal sikre en selvstændighed i den teoretiske forståelse og en kontrol af, at de læste stof er forstået.

Materiale:
• Teoretisk og baggrundsmateriale.
Film om middelalderens samfund, magtforhold og litteratur. https://www.youtube.com/watch?v=0J6LIcjmzi4
Dansk på ny, s. 80-82 (om folkeviser).
Litteraturens perioder s. 55-56 om det feudale samfund.
Dansksiderne https://dansksiderne.dk/index.php?id=3443  Teori om folkeviser.
• Analysematerialer

3 folkeviser – 2 trylleviser og 1 riddervise.
Germand Gladensvend
Agnete og Havmanden
Ebbe Skammelsen.
Evaluering:
Jeg vil løbende evaluere forløbet ved at gå uden for klasserummet og bede eleverne skrive på tavlen, hvad der var nemt og hvad der var svært ved dagens undervisning. Dette skal give indblik over det, som jeg skal lægge særligt fokus på i næste undervisning.
Derudover vil forløbet indeholde en slutevaluering Det bliver en formativ evaluering på forløbet vha. spørgeskema til eleverne. I dette spørgeskema kontrolleres det, at eleverne har en forstået fagbegreber, og at de er i stand til at analysere en folkevise selvstændigt. Derudover skal spørgeskemaet også indeholde elementer, som kan inspirere mig til at forbedre forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Værklæsning: Et dukkehjem

BESKRIVELSE:
Forløbet tager udgangspunkt i perioden omkring det moderne gennembrud med særligt fokus på Henrik Ibsens drama ”Et dukkehjem”. Indledningsvist introduceres eleverne til de radikale ændringer, der opstår i det danske samfund og kulturliv i slutningen af 1800-tallet. Herefter følger Georg Brandes’ indledning til det moderne gennembrud, og eleverne præsenteres for de nye tematikker, denne nye kulturstrømning sætter under debat. Under læsning af Henrik Ibsens ”Et dukkehjem” er der særligt fokus på temaer som kvindefrigørelse og kønsroller, som afslutningsvist bliver perspektiveret til den norske tvserie SKAM.

FORMÅL:
Forløbet har til formål at indføre eleverne i den litteraturhistoriske periode efter romantikken, som almindeligvis kendes som det moderne gennembrud (DMG). Eleverne får kendskab til de i Danmark samfundsmæssige ændringer, der spiller en afgørende rolle for den kultur og kunst, som udvikles i løbet af det moderne gennembrud.
Væsentligt for forløbet er også DMGs fokus på sociale problemer, og hvordan disse portrætteres i forskellige kunstformer. Eleverne vil læse og arbejde intensivt med Henrik Ibsens drama Et dukkehjem og får et basalt kendskab til dramagenrens karakteristika. Arbejdsformen vil træne elevernes fordybelsesevne og dybdegående analyse samt udvikle elevernes analytiske kompetencer og fordybelsesevne.
Der vil blive trukket paralleller til den norske tvserie SKAM,
Forløbet præsenterer temaer som ligestilling, køn og identitet i en litteraturhistorisk kontekst og drager paralleller til vestlige samfund i 2010erne ved at perspektivere til den norske tvserie SKAM.
Læringsmål, der særligt arbejdes med:
- en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog.
- formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterende indlæg.
- demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion.
- demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelsen i tekstlæsningen.
- demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,
- lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse,
- læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder,
- anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
- demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv

INDHOLD:
Forløbet placerer sig med sit kernestof under det litterære stofområde og indfrier kravet til mindst et litterært værk fra før 1900-tallet. Forløbet giver både et kulturelt, kunstnerisk og litterært perspektiv over skiftet fra romantikken til perioden med det moderne gennembrud.
- Værklæsning: roman
- Forskellige former for tekstanalyse; fokus på personkarakteristik, sted og miljøbeskrivelse samt temaer.
Genrekendskab: drama
Baggrundstekst om perioden.

MATERIALE:
Ibsen Henrik, 1879, Et dukkehjem, 1. udgave. redigeret af Janss, Christian; Bøe Hilde; Taugbøl Brenna Stine
Franck, Knud & Kjærulff-Schmidt, Palle, 1974, Et dukkehjem, 106 minutter, Danmarks Radio, Danmark,
Andem, Julie, 2016, Vil du flytte sammen med meg?, sæson 2 afsnit 12, 50 minutter, SKAM, NRK


Supplerende materiale:
- Memegenerator (https://imgflip.com/memegenerator)
- Lærerproducerede opgaver (krydsogtvær, ”trusselsbreve” mv.)

METODE:
Arbejdsmetoden vil variere mellem en induktiv og deduktiv tilgang. Eleverne skal blandt andet producere forskellige fremstillinger (mundtlig og på tekst), lave gruppearbejde, værklæsning (i gruppe og individuelt) og behandle lærerstillede arbejdsspørgsmål. Dertil vil der indgå refleksionsøvelser samt yderligere elevprodukter som meme-generator og ”trusselsbreve”.

EVALUERING:
Forløbet evalueres mundtligt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nyheder

Formål:
I dette forløb skal eleverne have kendskab til den journalistiske genre, nyheder. Således skal eleverne kunne definere en nyhed ud fra nyhedskriterierne og se på opbygningen af en nyhedsartikel/nyhedsklip ud fra nyhedstrekanten.


Indhold:
Forløbet vil indeholde nogle korte teoretiske tekster om nyhedskriterierne og nyhedstrekanten. Derudover vil der være teoretisk materiale om skriftsproglig udførelse.
Arbejdsmæssigt skal der arbejdes med nyhedsartikler ud fra de teoretiske materialer. Derudover skal eleverne skrive egne tekster.

Materialer:
Nyhedskriterierne: https://indidansk.dk/nyhedskriterier/
Nyhedstrekanten: https://indidansk.dk/nyhedstrekant/
Nyhed i Ekstrabladet: "Efter 16 år: Nu har politiet undskyldt".
Nyhed i Ekstrabladet: "Kvinde anholdt i australsk sag om måltid med dødelige svampe"
Nyhed i Politiken: Politiet nedlægger kritiseret specialpatrulje efter
nye Politiken-afsløringer.

Metode:
Læreroplæg, fællesdiskussioner, gruppearbejde, individuelt arbejde, mundtlighed og skriftlighed.

Evaluering:
Forløbet vil blive evalueret løbende, ud fra de inputs der kommer fra eleverne om de forskellige øvelser, som undervisningen vil indeholde. Undervisningen bliver justeret på baggrund af evalueringen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Værkslæsning - Øje for øje

Formål:
I dette forløb skal eleverne arbejde med novellesamlingen, Øje for øje, af Gunvor Garner Krejberg, Gyldendal (2022). Med læsning af dette værk, skal der trænes, læsning af tekst, kendskab til novellegenren, personkarakteristik, miljøkarakteristik, spændingshøjdepunkter og tema.

Indhold:
Forløbet vil indeholde en del læsning, hvor eleverne selv læser novellerne og arbejder med arbejdsspørgsmål, som knytter sig til formålet. Derudover vil der være læreroplæg og elevoplæg i grupper.

Materialer:
Novellesamlingen, "Øje for øje", af Gunvor Garner Krejberg, Gyldendal (2022).

Metoder:
Der vil være meget selvstændigt arbejde, i læse- og analysearbejdet. Her skal eleverne selvstændigt stå for at løse opgaver der skal samles til et større arbejde med bidrag fra flere elever.
Således vil der være stor brug af Co operative learning.

Evaluering:
Eleverne evalueres løbende i forhold til læse og analyseindsatsen og deres progression.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Skriftlighed

Formål:
I dette forløb skal eleverne træne deres skriftlige kompetencer. Således skal de, når forløbet er slut have forståelsen af, hvordan en typisk eksamensopgave ser ud, og de har trænet den skriftlighed der skal bruges for at svare sammenhængende skriftligt på en opgave. Derved bliver både læsning, forståelse og skriftlighed trænet i dette forløb.

Indhold:
Eleverne vil møde læsning af en tekst, som være analysetekst for det skriftlige arbejde. Derudover vi der være guides via lærer og klasse imellem til at finde stof i teksten som, kan skrives ind i opgaven.

Metode:
Forløbet vil tage udgangspunkt i Gibbons 4 faser i den skriftlige læringscirkel.

Materialer:
Opgavebeskrivelse - lignende en skriftlig eksamensopgave i en let version udarbejdet af Martin Juul-Hansen.
Tekst: Pia Juuls novelle, "Nyt bestik".

Evaluering:
Eleverne vil blive bedømt på baggrund af den opgave de afleverer, når forløbet er slut. Bedømmelsen vil blive med karakter og med konstruktive kommentarer.
Undervisningen vil blive evalueret af klassen i en slutevaluering, hvor vi bedømmer undervisningsmetoden og udbyttet. Her har eleverne ansvaret for at give deres mening til kende om deres egen opfattelse af udbyttet og deres lyst til at arbejde med Gibbons metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Podcast - dokumentar

Formål:
Med dette forløb skal vi lave en værkslæsning af et medieværk, som er en podcast-serie. Dette værk kombinerer grønlandsk og dansk, idet værket er danskproduceret og har omdrejningspunkt omkring det grønlandske fænomen, fjeldgænger. Forløbet ligger i forlængelse af det dokumentarforløb, som klassen har haft tidligere.
I dette forløb er målet at eleverne skal få styrket deres kompetence i at vurdere en afsender og en målgruppe til et medieprodukt. Derudover er målet i lige så høje grad at kunne vurdere podcast i forhold til genren, podcast, og kunne vurdere fiktions- og faktakoder. Årsagen til værdien af dette formål er, at eleverne bliver i stand at se, hvordan fakta dramatiseres gennem fiktionselementer. Det skal føre frem til, at eleverne kunne vurdere om serien er fiktion eller fakta. Den viden, som eleverne oparbejder, skal eleverne kunne bruge på andre faktalignende medieprodukter.

Arbejdet med podcasten, "Fjeldgænger" fungerer som læsning af et medieværk.

Indhold:
Forløbet vi indeholde læsning og elevfremlæggelse af teori. Lytning til podcast. Gruppearbejde og eget arbejde. Der vil dels blive arbejde skriftligt og mundtligt.

Metode:
I dette forløbe skal eleverne først og fremmest kunne lytte. Denne lytning skal derefter bruges som genstand for analyse og perspektivering. Arbejdsmæssigt skal eleverne arbejde individuelt med lytning og analytisk i grupper. Således vil analysen hver undervisningsgang tage udgangspunkt i nyt teoretisk materiale. Hermed skal elevernes analytiske værktøjskasse bygges op gennem de 8 moduler. Analyseværktøjerne bliver således repeteret og anvendt i hver undervisning.

Materiale: Podcast-serien "Fjeldgænger", https://www.dr.dk/radio/p1/fjeldgaenger

Analyseteori om podcast, https://indidansk.dk/podcast + Teori om fakta- og fiktionskoder, https://dansksiderne.dk/index.php?id=3469#c15186

Evaluering: Mundtlig/skriftlig evaluering efter hver undervisning. Fokus på evalueringen er om arbejdet er vedkommende for eleverne, om det var spændende, om arbejdsformerne fungerede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Skriftlighed og identitet: tværfagligt m kulturfag

Formål:
I dette forløb, skal eleverne arbejde med deres skriftlighed og omsætte den teoretiske viden de har om identitet, som de har opnået i kulturfag, til brug i en skriftlig opgave. Således er formålet, at få øvet skriftlighed og anvende teoretisk viden i en analyse, der kommer i brug i en skriftlig opgave.

Indhold:
Læsning af novelle, samle fælles viden om identitet, samle fælles viden om novellens indhold. Selvstændig skrivning og fællesskrivning.

Materiale:
Novellen; "Lykken lige nu?". Charlotte Strandgaard, (1981).
Teoretisk materiale fra kulturfaget.

Metode:
Metodisk vil vi arbejde med, at eleverne i fællesskab samler materiale til brug i haver del af opgaven. Derudover vil der være læreroplæg om, hvordan man skriver de forskellige dele af opgaven. Den største del af tiden vil eleverne skrive selvstændigt med brug af hinanden som sparringspartnere og læreren som støtte. Således vil hver undervisningsgang have fundet materiale til én del af opgaven, og eleverne skriver på den del. Afslutningsvis skal eleverne skrive deres opgaver færdige som hjemmeopgave.

Evaluering:
Læreren evaluerer hvor meget og hvordan hver enkelt elev skal hjælpes i løbet af hver undervisningsgang. Derudover vil der være en formativ evaluering af elevernes færdige skriftlige opgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Journalistik

Formål:
I forløbet, ”Journalistik, skal vi arbejde med de 3 hovedgenrer inden for journalistikken, nyheder, opinion og fortællende journalistik. Således skal arbejdet med de 3 genrer sikre, at eleverne kan genkende genren og kunne analysere tekster inden for hver genre med de rette analyseværktøjer. Ligeledes skal eleverne kunne tage kritisk stilling til journalistiske artikler i danske medier. Gennem analysen skal de kunne se, hvilke kriterier og greb der bruges i medieteksten og tage stilling til det hensigtsmæssige i brugen af disse kriterier og greb. Derudover skal eleverne også kunne tage stilling til måden, som en artikel modtages af læseren.
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne anvende følgende fagbegreber:
Nyheder og nyhedsartikel.
Fortællende journalistik
Opinion.
Nyhedskriterier
Nyhedstrekanten
Appelformer
Argumentation
Sproglige virkemidler
Rubrik, underrubrik, faktaboks og spalte
Kernelæser

Indhold:
Eleverne vil med dette forløb få kendskab til de ovenstående fagbegreber. Disse elementer skal støtte eleverne i at kunne analysere journalistiske artikler såvel web-som i papirbaserede artikler. Heri vil der indgå analysetekster fra danske aviser. Disse analysetekster vil være aktuelle for tiden, så eleverne understøttes i at læse om emner, de formentlig har kendskab til i forvejen. Derudover  vil vi tale om, hvilke læsere, der er til de forskellige aviser.

Materiale:
Artikelfagsprog: https://indidansk.dk/uf/120000_129999/121559/89876b040725811af621e6d9f0503bec.pdf
Avisgenrer: https://hbdansk.systime.dk/?id=218&L=0#c675

Dokument om "Avisens læsere" (Hvem læser hvilke aviser).

Om nyhedskriterierne: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3466#c11454
Genretræk ved en nyhedsartikel: https://indidansk.dk/nyhedsartikel-genretraek
Nyhedstrekanten: https://indidansk.dk/nyhedstrekant

Nyhedstrekanten: Nyhedstrekanten | Analysesiden + Ind i dansk - Hjælp til analyse og skrivning i danskundervisningen og opslagsværk over alle de vigtigste fagbegreber.

Genretræk debatindlæg: https://indidansk.dk/debatindlaeg-genretraek


Nyhedsjournalistik i Ekstrabladet: "Wozniacki erkender: Uundgåeligt med så mange penge". (2024) https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/tennis/wozniacki-erkender-uundgaaeligt-med-saa-mange-penge/10096080

Nyhedsjournalistik i Pokitiken: "Chefjurist: »Hvis en ansat skrev en digtsamling i sin fritid, ville Tesla også eje rettighederne til den«" (2024).

Nyhedsjournalistik i Sermitsiaq: "17-årig dreng anholdt i sag om drab på en 13-årig pige".


Debatindlæg i Politiken "Unge er ikke narcissistiske ansvarsfralæggere. De er stressede" (2024)

Læserbrev: Weekendavisen 2024, "Moral og organer" (Supplerende stof).
Læserbrev: Sermitsaq 2024, "Hvor er ambitionerne" (Supplerende stof). https://www.sermitsiaq.ag/samfund/laeserbrev-hvor-er-ambitionerne/58019


Fortællende journalistik i Familie Journalen: ”Håbet er drivkraften” (2015).
Fortællende journalistik i Jyllandsposten: "Brandkatastrofen: Som om solen kom for tæt på". (2004).

Metode:
Klassen vil arbejde med forskellige metoder. Ift. læsning af tekster arbejder klassen hovedsageligt med egen læsning, fordi alle elever er stærke i den disciplin.
Analysearbejdet vil i store træk foregå som gruppearbejde, som understøttes af læreren. Her er samarbejdet som skal styrkes, og det elev-sparring som anses for den bedste måde at får eleverne til at opnå forløbets formål.
  Ift. læring af teoretisk stof vil metoden blande sig mellem læsning, læreroplæg og gruppevis arbejde med definition af begreberne.

Evaluering:
Efter hver undervisningsgang vil der være en evaluering i form af fælles opsamling på tavlen, hvor læreren vurderer, om der er mangler i elevernes viden. Det er formålet for hver undervisningsgang, som ligger til grund for vurderingen.
  Derudover vil læreren løbende evaluere elevernes forståelse af de det teoretiske stof, og elevernes evner til at anvende teorien i analyser af journalistiske tekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Retorik og argumentation

Formål:
Formålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at foretage en kritisk argumentationsanalyse. Eleverne skal kunne identificere påstanden i en tale og i en skrevet tekst for at kunne reflektere over spørgsmålene: ”Hvad vil talen eller teksten” ”Hvordan er talen eller teksten opbygget, og hvilke belæg hviler påstanden på?”. Udover at arbejde med kernestoffet retorisk analyse og argumentationsanalyse inden for det sproglige stofområde, er forløbet også tænkt således, at det skal kunne bruges af eleven i hverdagen ved at styrke elevens kompetence i kritisk tænkning. Denne tænkning skal gøre eleverne i stand til at gennemskue reklamer, politiske budskaber og venners udtalelser, og her skal eleven kunne skelne de gode argumenter fra de dårlige, således at eleven kan indgå i reflekteret debat og dialog med sin omverden. Forløbet er således også tænkt som alment dannende og som en styrkelse af elevens demokratiske færdigheder.

Indhold:
Forløbet vil tage udgangspunkt i den viden eleverne allerede har om appelformer. Her vil vi tale om, hvad vi kan huske, og arbejde med en reklame for at få appelformerne genopfrisket. Herfra vil eleverne gennem øvelser og med udgangspunkt i Kapitel 5 "Argumentation – Toulmins model" fra Helle Borups Ud Med Sproget blive introduceret til og arbejde med Toulmins model.  Når teorien bag modellen er på plads, vil eleverne skulle arbejde med forskellige taler for at bruge modellen i praksis. Herudover vil vi arbejde Ciceros retoriske pentagram, genre, troværdighedsdyder mm.

Materialer:
Kapitel 4 "Vi forstår både med hjernen og hjertet - appelformerne" i Ud Med Sproget af Helle Borup
Kapitel 5 ”Argumentation – Toulmins model” i Ud Med Sproget af Helle Borup
Kapitel 6 "Genren - en aftale med din modtager" i Ud Med Sproget af Helle Borup

Greta Thunbergs tale i FN
Tessas nytårstale
Marys tale til Frederiks 50 års fødselsdag.
Svend Brinkmanns nytårstale 2019
Verdens groveste læserbrev.
Kronik i JP: "#Meetoo mænd opfører sig som på savanen".


Metode:
Nærlæsning af teoretiske tekster og af analysetekster. Læreroplæg, klassediskussioner,  elevoplæg, analyser af tekster og taler i grupper og enkeltvis, fælles opsamlinger af analyser,

Evaluering:
Der vil ske en løbende evaluering af elevernes arbejde i timerne, samt en slutevaluering med opsamlig på forståelse af fagbegreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Digte fra barok til nyere tid

Formål
Dette forløb ligger inden for fagets sproglige del. Men da forløbet handler om digtanalyse er der en del af forløbet som krydser ind over litteraturområdet. Formålet med dette forløb er, at eleverne skal opnå kompetence i at analysere digte. Den kompetence skal opnås ved at samle de tekstanalytiske værktøjer, som eleverne har fra tidligere sprog og litteraturforløb, og de skal kunne anvende nye værktøjer for tekstanalyse. Således skal eleverne kunne læse, analysere og fortolke forskellige digte skrevet i barokken, romantikken og frem til nyere tid. En del af formålet med dette forløb er også at give eleverne eksamenstræning. Denne træning skal både være inden for mundtlig og skriftlig eksamen.
Eleverne skal opnå kompetence i at analysere digte ud fra at kunne se de sproglige virkemidler, stilbrud, billedsprog, ordklasser, semantiske felter, komposition, vers og strofer, besjælinger, ekspressionisme. Derudover skal eleverne kunne tale om digtes temaer og give en fortolkning af digte.

Læringsmål som trænes i dette for løb er:
a) en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,
b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,
c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt,
d) demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion,
e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse,
f) læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder,
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen,      
i) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv,


Indhold
Elverren skal naturligvis læse, analysere og fortolke en del digte skrevet af forskellige digtere. Eleverne kender allerede til mange forskellige sproglige og litterære analyseværktøjer, som fx strofer, vers, metaforer, rimskemaer, besjælinger og andre sproglige virkemidler. De nye værktøjer, som eleverne skal anvende i dette forløb er; semantiske felter og stilbrud. Derudover skal eleverne også læse digte, som anvender den ekspressionistiske skrivestil.

Materiale
Teoretisk kompendium til digtanalyse. (Sammansat af MJH.)
Om ekspressionisme: https://indidansk.dk/ekspressionisme.html
Om Stilbrud: www.ordnet.dk
Om semantiske felter: Semantiske felter (gymdansk.dk)
Om Barokken: ”Barokkens ppx”
Om Romantikken: "Romantikkens ppx".

Naja Marie Aidt – ”hvis vi udhuler en vandmelon” Fra Alting blinker (2009).
Naja Maria Aidt – ”18”, Fra Alting blinker (2009).
Halfdan Rasmussens digt ”Noget om Kraft” (1958).
Om stilbrud: stilbrud — Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
Thomas Kngo: "Hver har sin skæbne" (1681)
Schack Staffeldts digt, "Indvielsen" (1804)
Frederik Nielsens digt, "Vort grønlandske hjem"
Adam Oehlelnschläger, "Der er et yndigt land" (1820
Emil Aarestrups digt, Angst (1838)
Emil Aarestrups digt, "En middag" (1838)
Michael Strunges digt, “Plasticsolen” (1981)
Edward Munchs maleri: ”Skriget” (1893).
Henrik Nordbrandt "Vi Danskere" (2010) Værkslæsning.
Yahya Hassan "Eid" (2013).
Thorkild Bjørnvig: ”Basis” (1961).

Supplerende stof:
Yahya Hassan, Digtoplæsning https://www.youtube.com/watch?v=87SHkbA6wKI
Maleri: Edward Munch "Skriget". 1893
Maleri: Edward Munch "Melankoli". 1892
Film: "De største helte" Af Thomas Vinterberg, 1996.

Metode
I dette forløb vil der være en blanding af metoder. Herunder læreroplæg om teoretisk stof. Analysearbejdet vil være gruppearbejde og selvstændigt arbejde, hvortil der vil være fælles opsamlinger på arbejdet med analyserne. Derudover vil der være en skriftlig opgave, som skal træne eleverne til den skriftlige eksamen, og der vil også være en mundtlig aflevering, som skal træne eleverne til den mundtlige eksamen.

Evaluering
Evalueringen vil ske i løbet af hver undervisningsgang. Her vil læreren gennem samtale med eleverne finde ud af om og i hvor høj grad forløbets formål er opfyldt. Således skal de enkelte evalueringer danne grundlag for den næste undervisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Kortfilm 2.0

Formål.
I dette forløb skal eleverne opnå kompetence i at analysere og fortolke kortfilm. Samtidig med at eleverne skal opnå de filmanalytiske kompetencer, er der også et dannelsesmæssigt formål med forløbet. Her er det meningen, at eleverne skal udsætte for en anderledeshed i de filmiske udtryk, som dels viser livets som kunstens mangfoldighed.
Eleverne skal lære at arbejde med; Genretræk for kortfilm.
Handlingsanalyse – Plot-Point og berettermodellen . Resumé, tid-sted, Karakteranalyse, konflikt, dramaturgi, tema, budskab, perspektivering samt filmiske virkemidler. Klipning, farve og lys, lyd, kameraperspektiv, symboler.

Læringsmål, som trænes i dette forløb, er:
a) demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,
b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,
c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt,
d) demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion,
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen,
j) analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter
k) navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus


Indhold
For at opnå dette formål skal eleverne se 4 kortfilm. Disse film deles ud mellem eleverne som skal lave analyser af disse film. Disse analyser skal fremlægges i grupper for resten af klassen. Dermed ser eleverne alle filmene og arbejder grundigt med én film.

Metode
Forholdsvis skal eleverne arbejde i grupper, der skal munde ud i et oplæg for resten af klassen.

Materiale:
Teoretisk materiale om kortfilms genre, komposition, karakterer, filmiske virkemidler, klipning og perspektiv samlet i kompendium.
Materialet er samlet fra.
• Kortfilmsanalyse | Analysesiden
• Dansksiderne: Dansksiderne
• Dansksiderne: Dansksiderne
• Filmiske virkemidler | Filmcentralen – Filminstituttets streamingsite

Kortfilm
•       Ud, spring over, ind.
• Mælkebøttebarnet.
• Tur retur
• Alene på rejsen
• Valgaften
• Ernst og lyset (1996)

Evaluering
Gennem gruppernes fremlæggelse, vil der være en elev til elev evaluering, hvor eleverne bedømmer det faglige indhold og præsentationen. I forlængelse af elevernes feed-back til hinanden, vil der også være en evaluering fra læreren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Noveller i nyere tid

Formål:
I dette forløb skal klassen læse, analysere og fortolke nogle noveller fra det moderne gennembrud og nogle noveller fra helt ny tid. Formålet med det er, at eleverne skal have forstå den drejning som litteraturen tog i 1870erne ift. skrivestil og temaer og frem til i dag. I arbejdet med novellerne skal eleverne opbygge deres kompetencer i at analysere litteratur og se på skrivestil. Navnligt vil minimalisme, hverdagssprog, fortællestil og fortælleforhold være en del af det vi øver. Særligt fokus vil der være på brugen af ”isbjergsteknik” (tomme pladser). Ligeledes vil eleverne også blive trænet i at arbejde med tekster,som har en upålidelig fortæller. Forløbet skal gøre eleverne parate til at gå til eksamen i en novelle. Derfor vil der i forløbet også indgå træning i både skriftlig og mundtlig eksamen, hvor eleverne bliver stillet spørgsmål, som vil ligne dem de kan få til eksamen.

Læringsmål, som trænes i dette forløb, er:
a) demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,
b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,
c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt,
d) demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion,
e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse,
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen,
i) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv,

Indhold:
Indholdet af forløbet vil i høj grad være analysetekster, som eleverne skal arbejde med. Det teoretiske stof vil bestå af et kompendie med emner at komme ind på i en novelleanalyse. Fx fortællertype, synsvinkel, symboler, budskab og meget mere. Dette kompendie danner grundlag for elevernes analysearbejde af novellerne.

Metode:
I dette forløb vil der være en blanding af metoder. Herunder læreroplæg om teoretisk stof. Analysearbejdet vil være gruppearbejde og selvstændigt arbejde, hvortil der vil være fælles opsamlinger på arbejdet med analyserne. Derudover vil der være en skriftlig opgave, som skal træne eleverne til den skriftlige eksamen, og der vil også være en mundtlig aflevering, som skal træne eleverne til den mundtlige eksamen. Den mundtlige aflevering afleveres i Screencas-o-matic eller Power Point.

Materiale:
Kompendie med de samlede analyseværktøjer for novelle og romaner. Fremstillet af MJH.
Stikord til det moderne gennembrud. Fremstillet af MJH.
Henrik Pontoppidan: ”Nådsensbrød”
Helle Helle: ”Mere Kaffe?”
Naja Maria Aidt: ”Slik”
Pia Juul: ”Opgang”

Evaluering:
Den evaluering, som skal sikre, at eleverne opfylder formålet vil være gennem vurdering af de to opgaver, der stilles i løbet af forløbet. Derved er det en evaluering af elevernes eksamenskompetence, som den retter sig mod.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Dokumentarfilm 2.0

Formål:
I dette forløb, skal klassen lære om dokumentargenren med særligt fokus på dokumentarfilm. Således skal eleverne kunne analysere hvilken af de tre klassiske dokumentarformer en film/serie anvender. Desuden kunne analysere hvilke autenticitetsmarkører og fiktionskoder der er anvendt. Således skal eleverne blive i stand til at diskutere, hvordan genstandene for dokumentaren er fremstillet og hvilke etiske spørgsmål denne fremstilling rejser. Endvidere skal eleverne være i stand til at diskutere, hvllken type seer, dokumentaren henvender sig særligt til.

Indhold:
Forløbet vil indeholde en del tid med at se dokumentarfilm. Basis for det videre analytiske arbejde vil være det teoretiske stof om autenticitetsmarkører, fiktionskoder, filmiske virkemidler herunder kameraindstillinger. Dette suppleres med læreroplæg samt elevoplæg.

Metode:
Metodisk skal eleverne arbejde med dokumentarfilmene ved eget arbejde, samt gruppearbejde og gruppefremlæggelser om selvvalgt materiale. Således arbejder vi i fællesskab med de forskellige dokumentargenrer med tilhørende filmiske virkemidler. Afslutningsvis vælger eleverne selv en dokumentarfilm/serie, som de analyserer og fremlægger for klassen.

Materiale:
"DOX - Forløb i medier", kap 2+3 om Autenticitetsmarkører og de 3 klassiske dokumentargenrer.
Håndbog i dansk - Systime. https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c1021
om fiktionskoder, kameraindstillinger og filmiske virkemidler.
Dokumentarfilm: "Kampen om Grønland". CPH:DOX 2020.
Film: "Borat", Larry Charles, 2006.
Dokumentarserie: Historier fra en politistation.
Dokumentar: "Danske læger i kamp mod nazismen", DR. 2023, https://www.dr.dk/drtv/se/danske-laeger-i-kamp-mod-nazismen_366594
Dokumentarserie: "Sirius - en ny mand på kysten", 01:06, DR. 2022. https://www.dr.dk/drtv/se/sirius_-ny-mand-paa-kysten_347466

Evaluering:
Efter hvert modul evalueres elevernes svar på spørgsmål og deres observationer i dokumentarfilmene og i brugen af det teoretiske materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Repetition

I dette forløb repetere vi alt det vi har gennemgået i 1- 2. og 3.G. Således skal I ved denne gennemgang huske, hvad vi kan komme til eksamen i. Hermed er forløbet en del af eksamensforberedelsen.

Indhold:
En gennemgang af alle forløb vi har arbejdet med i 3 år. her repeteres øves og spørges til indholdet.

Metode:
Hovedsageligt bliver der en del læreroplæg. Til disse oplæg knyttes spørgesmål og samtaler, hvor eleverne skal komme på banen og sige, hvad de ønsker at få uddybbet.

Materiale:
Alt materiale fra de 3 års undervisning.

Evaluering:
Eleverne byder ind med det de finder behandlet for let. Således at den evaluering der kommer til at foregå konstant gennem hele forløbet hele tiden vil ændre undervisningens karakter og stile efter at opfylde elevernes behov.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer