Holdet 2024n DA - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - GUX - Sisimiut
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Malika Karoui, Martin Juul-Hansen
Hold 2024n DA (3n DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Værklæsning: Den kroniske uskyld
Titel 2 Retorik og diskursanalyse 2.0
Titel 3 Tværfagligt forløb ml. dansk og biotek
Titel 4 Dokumentar 2.0
Titel 5 Journalistik
Titel 6 Værkslæsning - Bavian
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Værklæsning: Den kroniske uskyld

Værklæsning af Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld
Formål.
Vi læser Klaus Rifbjergs debutroman Den kroniske uskyld.
Forløbet opfylder lærerplanens krav om at læse kanonforfatteren Klaus Rifbjerg Efter vi har læst bogen, ser vi filmatiseringen for at diskutere, hvordan denne har arbejdet med værket, samt komme med en vurdering af arbejdet. Forløbet sluttes af med, at eleverne skriver en analyserende artikel om bogen. Således er det elevernes litterære analysearbejder og nærlæsning, der trænes i dette forløb.
Fagbegreber, som trænes i forløbet: Modernisme og realisme, fortællertyper, tema, sætninger, stil, sprog - herunder slang mm,

Indhold:
For at opnå formålet vil forløbet indeholde, redegørelse, analyser, diskussion og perspektivering ud fra fagbegreberne.

Materialer:
Klaus Rifbjerg - "Den kroniske uskyld" (1958).
Modernisme: https://dansksiderne.dk/index.php?id=5242
Dokument m. stikord til dansk modernisme

Metode:
Læreroplæg, elevoplæg, egenlæsning, højtlæsning, gruppelæsning, gruppearbejde mm.

Evaluering
Læreren vurderer efter hvert modul, i hvilket omfang eleverne opnår formålet. Derudover vil der flere gange i forløbet være en evaluering, hvor eleverne byder ind med ideer til andre arbejdsmetoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og diskursanalyse 2.0

Formål:
Formålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at foretage en kritisk argumentationsanalyse. Eleverne skal kunne identificere påstanden i en tale og i en skrevet tekst for at kunne reflektere over spørgsmålene: ”Hvad vil talen eller teksten” ”Hvordan er talen eller teksten opbygget, og hvilke belæg hviler påstanden på?”. Udover at arbejde med kernestoffet retorisk analyse og argumentationsanalyse inden for det sproglige stofområde, er forløbet også tænkt således, at det skal kunne bruges af eleven i hverdagen ved at styrke elevens kompetence i kritisk tænkning. Denne kritiske tænkning skal også bruges idet forløbet skal komme ind på diskursanalyser. Her skal eleven blive i stand til kunne gennemskue diskursen i en tekst, og kunne udpege nodalpunkt, ækvivalenskæder, differenskæder, flydende betegnelser og tale om hegenomi og antagonomi. Således skal eleverne  blandt andet  kunne bruge de argumentatorisek og diskursanalytiske værktøjer til at gennemskue reklamer, politiske budskaber og venners udtalelser, og her skal eleven kunne skelne de gode argumenter fra de dårlige, således at eleven kan indgå i reflekteret debat og dialog med sin omverden. Forløbet er således også tænkt som alment dannende og som en styrkelse af elevens demokratiske færdigheder.

Indhold:
Forløbet vil tage udgangspunkt i den viden eleverne allerede har om appelformer. Her vil vi tale om, hvad vi kan huske, og arbejde med en reklame for at få appelformerne genopfrisket. Herfra vil eleverne gennem øvelser og med udgangspunkt i Kapitel 5 "Argumentation – Toulmins model" fra Helle Borups Ud Med Sproget blive introduceret til og arbejde med Toulmins model.  Når teorien bag modellen er på plads, vil eleverne skulle arbejde med forskellige taler for at bruge modellen i praksis. Herudover vil vi arbejde Ciceros retoriske pentagram, genre, troværdighedsdyder mm.

Materialer:
Kapitel 4 "Vi forstår både med hjernen og hjertet - appelformerne" i Ud Med Sproget af Helle Borup
Kapitel 5 ”Argumentation – Toulmins model” i Ud Med Sproget af Helle Borup
Kapitel 6 "Genren - en aftale med din modtager" i Ud Med Sproget af Helle Borup
Kapitel 7 "Situationen bestemmer" i Ud Med Sproget af Helle Borup
Diskursanaluse - Håndbog i dansk - Systime - https://hbdansk.systime.dk/?id=202

Greta Thunbergs tale i FN
Tessas nytårstale
Marys tale til Frederiks 50 års fødselsdag.
Svend Brinkmanns nytårstale 2019
Verdens groveste læserbrev.
Kronik af Jan Sonnergaard: "Alkoholen kan være en fantastisk øjenåbner".
Kronik i JP: "#Meetoo mænd opfører sig som på savanen".



Metode:
Nærlæsning af teoretiske tekster og af analysetekster. Læreroplæg, klassediskussioner,  elevoplæg, analyser af tekster og taler i grupper og enkeltvis, fælles opsamlinger af analyser,

Evaluering:
Der vil ske en løbende evaluering af elevernes arbejde i timerne, samt en slutevaluering med opsamling på forståelse af fagbegreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tværfagligt forløb ml. dansk og biotek

Formål.
I dette forløb skal eleverne klædes på til at skrive en SRP. Således skal de i forløbet designe en opgave, der rummer både naturfaglige og hummanistiske metoder. Således skal eleverne stille en problemformulering inden for et selvvalgt emne, og de skal finde materialer, der kan anvendes til at svare på problemformuleringen. De skal også komme ind på de metoder der kan anvendes inden for de to fag for at få begge fagene i spil. Afslutningsvis skal de lave en opstilling for hvilke overskrifter der kan sættes i et redegørende, et analyserende og et diskuterende/perspektiverende afsnit.
Det er meningen at eleverne designe opgaven, de skal ikke løse opgaven.

Indhold:
Forløbet skal indeholde et frit og kreativt rum, hvor eleverne kan inspirere hinanden med gode ideer og have dialog med lærerne om deres tilgang til emnet. Her skal eleveren designe deres opgave, og de skal til slut fremlægge deres design for klassen.

Metode:
Forløbet kommer til at baseres sig på gruppearbejde, hvor grupperne hjælper hinanden med at laver deres design for opgaven. Enten som fælles design eller individuelt i gruppen Dette gruppearbejde støttes af læreroplæg om metoder inden for danskfaget og bioteknologi. Fag, som repræsenterer naturvidenskabelige og hummanistisk metode.

Materialer:
Materialerne er som udgangspunkt en opskrift på hvilke punkter en SRP skal bestå af. Herefter er det de materialer, som eleverne finder, der bliver bærende for forløbet.

Evaluering:
Eleverne bliver gruppeevalueret løbende gennem deres arbejde med at lave et design for opgaven. Herefter kommer en afsluttende evaluering af deres oplæge og deres samlede materialer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentar 2.0

Formål:
I dette forløb, skal klassen lære om dokumentargenren med særligt fokus på dokumentarfilm. Således skal eleverne kunne analysere hvilken af de tre klassiske dokumentarformer en film/serie anvender. Desuden kunne analysere hvilke autenticitetsmarkører og fiktionskoder der er anvendt. Således skal eleverne blive i stand til at diskutere, hvordan genstandene for dokumentaren er fremstillet og hvilke etiske spørgsmål denne fremstilling rejser. Endvidere skal eleverne være i stand til at diskutere, hvllken type seer, dokumentaren henvender sig særligt til.

Indhold:
Forløbet vil indeholde en del tid med at se dokumentarfilm. Basis for det videre analytiske arbejde vil være det teoretiske stof om autenticitetsmarkører, fiktionskoder, filmiske virkemidler herunder kameraindstillinger. Dette suppleres med læreroplæg samt elevoplæg.

Metode:
Metodisk skal eleverne arbejde med dokumentarfilmene ved eget arbejde, samt gruppearbejde og gruppefremlæggelser om selvvalgt materiale. Således arbejder vi i fællesskab med de forskellige dokumentargenrer med tilhørende filmiske virkemidler. Afslutningsvis vælger eleverne selv en dokumentarfilm/serie, som de analyserer og fremlægger for klassen.

Materiale:
"DOX - Forløb i medier", kap 2+3 om Autenticitetsmarkører og de 3 klassiske dokumentargenrer.
Håndbog i dansk - Systime. https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c1021
om fiktionskoder, kameraindstillinger og filmiske virkemidler.
Dokumentarfilm: "Kampen om Grønland". CPH:DOX 2020.
Film: "Borat", Larry Charles, 2006.
Dokumentarserie: Historier fra en politistation - Detentionen", 01:14, 2000. https://www.dr.dk/bonanza/serie/192/histrorier-fra-en-po/52681/historier-fra-en-politistation-0114-detentionen
Dokumentar: "Danske læger i kamp mod nazismen", DR. 2023, https://www.dr.dk/drtv/se/danske-laeger-i-kamp-mod-nazismen_366594
Dokumentarserie: "Sirius - en ny mand på kysten", 01:06, DR. 2022. https://www.dr.dk/drtv/se/sirius_-ny-mand-paa-kysten_347466

Evaluering:
Efter hvert modul evalueres elevernes svar på spørgsmål og deres observationer i dokumentarfilmene og i brugen af det teoretiske materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Journalistik

Formål:
I forløbet, ”Journalistik, skal vi arbejde med de 3 hovedgenrer inden for journalistikken, nyheder, opinion og fortællende journalistik. Således skal arbejdet med de 3 genrer sikre, at eleverne kan genkende genren og kunne analysere tekster inden for hver genre med de rette analyseværktøjer. Ligeledes skal eleverne kunne tage kritisk stilling til journalistiske artikler i danske medier. Gennem analysen skal de kunne se, hvilke kriterier og greb der bruges i medieteksten og tage stilling til det hensigtsmæssige i brugen af disse kriterier og greb. Derudover skal eleverne også kunne tage stilling til måden, som en artikel modtages af læseren.
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne anvende følgende fagbegreber:
Nyheder og nyhedsartikel.
Fortællende journalistik
Opinion.
Nyhedskriterier
Nyhedstrekanten
Appelformer
Argumentation
Sproglige virkemidler
Rubrik, underrubrik, faktaboks og spalte
Kernelæser

Indhold:
Eleverne vil med dette forløb få kendskab til de ovenstående fagbegreber. Disse elementer skal støtte eleverne i at kunne analysere journalistiske artikler såvel web-som i papirbaserede artikler. Heri vil der indgå analysetekster fra danske aviser. Disse analysetekster vil være aktuelle for tiden, så eleverne understøttes i at læse om emner, de formentlig har kendskab til i forvejen. Derudover  vil vi tale om, hvilke læsere, der er til de forskellige aviser.

Materiale:
Artikelfagsprog: https://indidansk.dk/uf/120000_129999/121559/89876b040725811af621e6d9f0503bec.pdf
Avisgenrer: https://hbdansk.systime.dk/?id=218&L=0#c675

Dokument om "Avisens læsere" (Hvem læser hvilke aviser).

Om nyhedskriterierne: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3466#c11454
Genretræk ved en nyhedsartikel: https://indidansk.dk/nyhedsartikel-genretraek
Nyhedstrekanten: https://indidansk.dk/nyhedstrekant

Nyhedstrekanten: Nyhedstrekanten | Analysesiden + Ind i dansk - Hjælp til analyse og skrivning i danskundervisningen og opslagsværk over alle de vigtigste fagbegreber.

Genretræk debatindlæg: https://indidansk.dk/debatindlaeg-genretraek


Nyhedsjournalistik i Ekstrabladet: D. 23/12. "Vil stadig have fat i Grønland".
Nyhedsjournalistik i Berlingske: D. 23/12. "Trump vil have mere USA i Grønland".

Debatindlæg i Politiken: "Du er fucking sexist, Niarn!" (2004)
Debatindlæg i Politiken: "Jeg er fucking realist, Hanne" (2004)

Fortællende journalistik i Familie Journalen: ”Håbet er drivkraften” (2015).
Fortællende journalistik i Jyllandsposten: "Brandkatastrofen: Som om solen kom for tæt på". (2004).

Metode:
Klassen vil arbejde med forskellige metoder. Ift. læsning af tekster arbejder klassen hovedsageligt med egen læsning, fordi alle elever er stærke i den disciplin.
Analysearbejdet vil i store træk foregå som gruppearbejde, som understøttes af læreren. Her er samarbejdet som skal styrkes, og det elev-sparring som anses for den bedste måde at får eleverne til at opnå forløbets formål.
  Ift. læring af teoretisk stof vil metoden blande sig mellem læsning, læreroplæg og gruppevis arbejde med definition af begreberne.

Evaluering:
Efter hver undervisningsgang vil der være en evaluering i form af fælles opsamling på tavlen, hvor læreren vurderer, om der er mangler i elevernes viden. Det er formålet for hver undervisningsgang, som ligger til grund for vurderingen.
  Derudover vil læreren løbende evaluere elevernes forståelse af de det teoretiske stof, og elevernes evner til at anvende teorien i analyser af journalistiske tekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Værkslæsning - Bavian

Formålet:
Forløbet med forløbet er at opfylde kravet om den sidste værklæsning. Der var særlig fokus på analyse af fortælleren (herunder den upålidelige fortæller), fremstillingsformer og fortolkning . Derudover skal vi repetere personkarakteristik, komposition, konflikt, spændingskurve og tema. Dermed skal eleverne blive i stand til at lave en fuld analyse af en novelle. Således vil forløbet også fungere som eksamenstræning.

Indhold.
Forløbet vil indeholde læreroplæg, gruppearbejde, egen-læsning, elevoplæg og fællesdiskussioner.

Metode:
Eleverne arbejde både individuelt med novellerne og i par. Til slut havde eleverne i grupper ansvar for en novelle, som de skulle analysere og fremlægge for hele holdet, hvorefter klassekammeraterne kunne stille spørgsmål og diskutere novellen.

Materiale:
Novellesamling: Naja Marie Aidt; Bavian, Gyldendal (2006).
Teoretisk kompendium hvori de relevante fagtermer er beskrevet.

Evaluering:
Forløbet bliver løbende evalueret af elever og lærere. Eleverne skal evaluere hinanden ud fra de oplæg de holder. Læreren evaluerer elevernes evaluering og elevernes eget arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetition

Formål:
Gennemgå det faglige stof, som klassen har været gennem i 1.2.3.G. Således skal forløbet genopfriske den viden, som eleverne har. Endvidere skal forløbet fungere som forberedelse til mundtlig eksamen.

Indhold:
Forløbet vil hovedsageligt bestå af elevoplæg, som viser hvilke fagudtryk der er brugt i de forskellige forløb. Samt de tekster, der er arbejdet med. Derudover vil der være samtaler elever og lærer imellem, som skal rydde eventuelle uklarheder om det faglige stof til side.

Metode:
Elevoplæg, som indgang til samtale. Samt læreroplæg om uklerheder i fagligheden.

Materialer:
Alle brugte materialer over de 3 år.

Evaluering:
Hele forløbet er en lang evaluering af klassens faglige viden. Derved skal der evalueres på viden og uklarheder i en formativ evaluering over alle forløbene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer