Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
X - GUX - Sisimiut
|
Fag og niveau
|
Geografi C
|
Lærer(e)
|
Tor Esbern Markussen
|
Hold
|
2024J ge (1.J ge)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
a) Pladetektonik og pladegrænser
Med udgangspunkt i deduktivt arbejde med pladegrænsekort og datakort (jordskælvs dybde, oceanbundens alder, højdeforhold, og vulkaner) arbejder vi med den pladetektoniske model.
Vi finder ud af at Grønland geologisk set ligger på den Nordamerikanske Kontinentalplade langt væk fra processer, der skaber høje bjerge, jordskælv og aktive vulkaner. Det er processer, der typiske er forbundet med kollisionen mellem kontinentalplader og subduktion (nedsynkning af en kontinentalplade under en anden) eller hotsport vulkaner.
For at komme temaets problem nærmere kommer vi til at se på de ydre geologiske processer der nedbryder højdeforhold, bjerge. Og kommer i den forbindelse til at arbejde med FETA modellen (Forvitring, Erosion, Transport, og Aflejring).
• Jordens opbygning
• Den pladetektoniske model
• Dannelsen af bjerge, jordskælv, vulkaner.
• Det geologiske kredsløb - det store geologiske kredsløb
○ Indre og ydre geologiske kræfter.
• Jordens udvikling set i et geologisk perspektiv.
Opgaver: Eksperimenter og andet empiribaseret arbejde.
• Deduktivt arbejde med pladegrænsekort og datakort (Oceanbund, jordskælv, højdeforhold og vulkaner).
• Arbejde med at sammenholde data (Oceanbund, jordskælv, højdeforhold og vulkaner, og GoogleEarth højdeprofiler - elevationsprofiler) med begrebsmodeller.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave Vulkaner
|
28-08-2024
|
Opgave: Jordskælv og pladegrænser
|
28-08-2024
|
Højdeforhold
|
28-08-2024
|
Opgave Oceanbund
|
28-08-2024
|
Kategorisering og dokumentation af pladegrænser
|
11-09-2024
|
Observationsundersøgelse
|
23-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
b) Geologiske ressourcer
Vi undersøger idet her tema geologiske indre/opbyggende og ydre/nedbrydende processer som giver muligheder for geologiske ressurcer.
Vi undersøger hvad geologiske ressourcer er og hvilke processer der kan gøre disse resourcer attraktive for udnyttelse.
Vores hovedspørgsmål er hvilke processer kan opkoncentrere og deponere geologiske resourcer med fokus på Grønland og Grønlands geologiske historie.
Vi kommer til at arbejde med pladetektoniske processer som vulkanisme (gradvise afkølinger i magmakamre), gravsænkning og bassindannelse samt residuale aflejringer.
Vi ser på mineralske råstoffer: Sand (skærver) og malme, fossile råstoffer som olie, kul og tørv.
Vi kommer også til at arbejde med problemstillinger knyttet efterforskning, indvinding og raffinering af råstofferne.
Temaet indeholder følgende eksperimentilt arbejde:
• Feltobservationer hvor vi identificerer forvitring, erosion, transport og aflejring.
• Lokalisering af Jordskælv vha. triangulering og forskellige ankomsttider af P og S bølger.
• Forsøg: Densitetsforsøg - bestemmelse af forskellige stens massefylder.
• Forsøg med danskvand, hvor er gasserne før vi tager trykket af.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vulkanisme:
-
Vulkaner og levevilkår: https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=592#c6472 Dt vigtige ved teksten er hvor finder vi hvilke slags råstoffer. Gensyn med det geologiske kredsløb og dagens vigtigste tekst bid er det der sker i magmakammeret i afsn
-
Sidst så vi på høj- og lavtemperaturdannelse af råstoffer, Glacialt bjergarts mel er fint eroderet bjerg skabt af gletsjer som måske kan blive et eksport eventyr for Grønland.
-
Læsespørgsmål relateret Naturgeografi – vores verden, kp. 3, s.72-76
-
Peak oil - hubbertkurve forsøg I
-
Du skal have en vægt, en skål, en plastpose, vand, en nål for at kunne lave forsøget.
-
Forberedelse skaf: vægt, sytråd, skål, vand og 5 forskelle mindre stenstykker, du skal kunne have dem i hånden.
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Vulkantyper og forklaring på vulkantyper
|
11-10-2024
|
Forsøg med danskvand og bjergarter
|
24-10-2024
|
input-output-mand
|
04-11-2024
|
Verdens kobberproduktion din prognose
|
12-11-2024
|
Densitetsforsøg
|
19-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
c) Hvorfor blæser det i hvad afgør vindes retning
Hvorfor blæser det i Grønland og hvad afgør hvor vinden kommer fra (N, Ø, S eller Vest)?
Temaets faglige indhold:
Albedo
Årstidsvariation
Solindstråling
Breddegrader
Termiske tryk og vinde
Dynamiske tryk og vinde
Det globale vindsystem
Klima og plantebælter
Hydroterm-figurer
Kernestof:
• Det globale vindsystem og klima systemet herunder klimazoner og plantebælter.
• Klimaets betydning for produktion og menneskets grundlæggende livsvilkår.
• Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
Forsøg:
• Arbejde med vinddata (og det globale vindsystem) fra hele verden.
• Systematisk sammenligning af Kangerlussuaq.
• Sammenligning af forskellige byer og klima
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Forsøg med Hubbertkurve
|
21-11-2024
|
Dagens tryk og vinde omkring Grønland
|
09-12-2024
|
Breddegrader og de enkelte celler
|
13-01-2025
|
Systematisk sammenligning af Kangerlussuuaq
|
16-01-2025
|
Sammenligning 5 (måske 4) primærfaktorer
|
31-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
d) Hvorfor kommer der sne og kommer der mere
Hvorfor kommer der mere nedbør i Sisimiut (store dele af Grønland) og hvilke vejrsituationer giver nedbør (sne og regn) i Grønland?
Temaet handler om det atmosfæriske system og hvordan globale temperaturstigninger vil påvirke nedbør i Sisimiut og Grønland.
Vi har gensyn med den grundlæggende metrologi om temperatur og vinde, fastlands- og kystklima, konvektion, globale vindsystem, men i dette her tema fokuserer vi på nedbør.
Vi undersøger stigningsregn, konvektionsnedbør og front nedbør fra vandrende lavtryk. Dette sættes i relation til vejr og klima, klimanormal, konsekvenser af globalopvarmning med fokus op klima og plantebælter og i forhold til særligt nedbør og isens massebalance. Vi er særligt interesseret i hvilke vejrforhold der henholdsvis fører til akkumulation og afsmeltning af indlandsisen?
Temaet indeholder:
• Distinktion mellem vejr og klima
• Nedbør
• Luftens mætningskurve
• Absolut og relativ luftfugtighed
• Nedbørs typer
• Isens masse og energibalance
• Drikkevand og drikkevands ressurcer i Grønland.
Eksperiment: Dug på flaske med is i.
Journal: Eksperiment sky i en flaske
Journal: Bestemmelse af luftens absolutte vanddamps indhold og dugpunktstemperaturen
Opgave: Under hvilke vejrforhold kommer der nedbør i Sisimiut (eller andre steder i Grønland), hvordan kom med bud på hvordan nedbørsmønstreret vil se ud i fremtiden?
Rapport: Undersøgelse af to på hinanden følgende klimanormaler for Sisimiut og undersøgelse af ændringer i nedbørsmønstret i byen.
Opgave: Undersøgelse af isens massebalance og vejrsituationer der henholdsvis fører til afsmeltning eller akkumulation af is.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
e) Drivhuseffekten og energi
Hvordan ved vi at der findes global opvarmning og hvorfor bruger vi stadig olie (kul og gas)?
Energi og klimaforandringer er noget der er meget opmærksom på.
Hvordan hænger de sammen og hvad er det lige med den drivhuseffekt og hvorfor er fossile brændstoffer så effektive at vi har svært ved at skifte fra dem til alternative energikilder.
Det er det vi arbejder med i dette team.
- Jordens strålingsbalance
- Drivhuseffekten
- Kulstofkredsløbet
- Oliedannelse
- Energiteknologier
- Peakoil
- Forskellige energikilder
- FNs verdensmål
Forsøg og dataarbejde:
Simuleringer af drivhusgasser?
Indvinding af vand fra plastpose til simulering af hubbertkurve?
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Isens daglige massebalance
|
01-04-2025
|
Begreber - Drivhuseffekten
|
11-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1539/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73526737536",
"T": "/lectio/1539/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73526737536",
"H": "/lectio/1539/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73526737536"
}