Holdet 2024K ge - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - GUX - Sisimiut
Fag og niveau Geografi C
Lærer(e) Tor Esbern Markussen
Hold 2024K ge (1.K ge)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 a) Pladetektonik og pladegrænser
Titel 2 b) Geologiske ressourcer
Titel 3 c) Hvorfor blæser det i hvad afgør vindes retning
Titel 4 d) Hvorfor kommer der nedbør og kommer der mere?
Titel 5 e) Energi og drivhuseffekten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 a) Pladetektonik og pladegrænser

Med udgangspunkt i deduktivt arbejde med pladegrænsekort og datakort (jordskælvs dybde, oceanbundens alder, højdeforhold, og vulkaner) arbejder vi med den pladetektoniske model.
Vi finder ud af at Grønland geologisk set ligger på den Nordamerikanske Kontinentalplade langt væk fra processer, der skaber høje bjerge, jordskælv og aktive vulkaner. Det er processer, der typiske er forbundet med kollisionen mellem kontinentalplader og subduktion (nedsynkning af en kontinentalplade under en anden) eller hotsport vulkaner.
For at komme temaets problem nærmere kommer vi til at se på de ydre geologiske processer der nedbryder højdeforhold, bjerge. Og kommer i den forbindelse til at arbejde med FETA modellen (Forvitring, Erosion, Transport, og Aflejring).

• Jordens opbygning
• Den pladetektoniske model
• Dannelsen af bjerge, jordskælv, vulkaner.
• Det geologiske kredsløb - det store geologiske kredsløb
○ Indre og ydre geologiske kræfter.
• Jordens udvikling set i et geologisk perspektiv.

Opgaver: Eksperimenter og andet empiribaseret arbejde.
• Deduktivt arbejde med pladegrænsekort og datakort (Oceanbund, jordskælv, højdeforhold og vulkaner).
• Arbejde med at sammenholde data (Oceanbund, jordskælv, højdeforhold og vulkaner, og GoogleEarth højdeprofiler - elevationsprofiler) med begrebsmodeller.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave Vulkaner 28-08-2024
Opgave: Højdeforhold 28-08-2024
Opgave Oceanbund 28-08-2024
Opgave: Jordskælv og pladegrænser 28-08-2024
Kategorisering af pladegrænser 10-09-2024
Dokumentation af processer i nærområdet 22-09-2024
Geologiske processer hvor I bor 30-09-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 b) Geologiske ressourcer

B) Geologiske resourcer

Vi undersøger idet her tema geologiske indre/opbyggende og ydre/nedbrydende processer som giver muligheder for geologiske ressurcer.
Vi undersøger hvad geologiske ressourcer er og hvilke processer der kan gøre disse resourcer attraktive for udnyttelse.
Vores hovedspørgsmål er hvilke processer kan opkoncentrere og deponere geologiske resourcer med fokus på Grønland og Grønlands geologiske historie.
Vi kommer til at arbejde med pladetektoniske processer som vulkanisme (gradvise afkølinger i magmakamre), gravsænkning og bassindannelse samt residuale aflejringer.
Vi ser på mineralske råstoffer: Sand (skærver) og malme, fossile råstoffer som olie, kul og tørv.
Vi kommer også til at arbejde med problemstillinger knyttet efterforskning, indvinding og raffinering af råstofferne.

Temaet indeholder følgende eksperimentilt arbejde:
• Feltobservationer hvor vi identificerer forvitring, erosion, transport og aflejring.
• Lokalisering af Jordskælv vha. triangulering og forskellige ankomsttider af P og S bølger.
• Forsøg: Densitetsforsøg - bestemmelse af forskellige stens massefylder.
• Forsøg med danskvand, hvor er gasserne før vi tager trykket af.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vulkantyper og forklaring på vulkantyper 11-10-2024
Forsøg med danskvand og arbejdet med sten 23-10-2024
input-output-mand 29-10-2024
Verdens kobberproduktion din prognose 05-11-2024
Forsøg med Hubbertkurve 14-11-2024
Densistetsforsøg 17-11-2024
Pladetektoniske aktiviteter Grønlands geologi 20-11-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 c) Hvorfor blæser det i hvad afgør vindes retning

Hvorfor blæser det i Grønland og hvad afgør hvor vinden kommer fra (N, Ø, S eller Vest)?

Temaets faglige indhold:
Albedo
Årstidsvariation
Solindstråling
Breddegrader
Termiske tryk og vinde
Dynamiske tryk og vinde
Det globale vindsystem
Klima og plantebælter
Hydroterm-figurer

Kernestof:
• Det globale vindsystem og klima systemet herunder klimazoner og plantebælter.
• Klimaets betydning for produktion og menneskets grundlæggende livsvilkår.
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
• Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.

Forsøg:

• Arbejde med vinddata (og det globale vindsystem) fra hele verden.
• Systematisk sammenligning af Kangerlussuaq.
        • Sammenligning af forskellige byer og klima
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vinde og tryk omkring Grønland 04-12-2024
Breddegrader og de enkelte celler 13-12-2024
Systematisk sammenligning af Kangerlussuuaq 16-01-2025
Sammenligninger forskellige byer klima 23-01-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 d) Hvorfor kommer der nedbør og kommer der mere?

Hvorfor kommer der mere nedbør (regn og sne) i Sisimiut (store dele af Grønland) og hvordan påvirkes Isens daglige massebalance af stigende temperaturer?

Temaet handler om det atmosfæriske system og hvordan globale temperaturstigninger vil påvirke nedbør i Sisimiut og Grønland.
Vi har gensyn med den grundlæggende metrologi om temperatur og vinde, fastlands- og kystklima, konvektion, globale vindsystem men i dette her tema fokuserer vi på nedbør.
Vi undersøger stigningsregn, konvektionsnedbør og front nedbør fra vandrende lavtryk. Dette sættes i relation til vejr og klima, klimanormal, konsekvenser af globalopvarmning med fokus op klima og plantebælter og i forhold til særligt nedbør og isens massebalance. Vi er særligt interesseret i hvilke vejrforhold der henholdsvis fører til akkumulation og afsmeltning af indlandsisen?

Temaet indeholder:
• Distinktion mellem vejr og klima
• Fastlands og kystklima
• Nedbør
• Luftens mætningskurve
• Absolut og relativ luftfugtighed
• Nedbørs typer
• Isens masse og energibalance
• Drikkevand og drikkevands ressurcer i Grønland.

Eksperiment: Dug på flaske med is i.
Journal: Eksperiment sky i en flaske
Journal: Bestemmelse af luftens absolutte vanddamps indhold og dugpunktstemperaturen
Rapport: Undersøgelse af to på hinanden følgende klimanormaler for Sisimiut (eller selvvalgt målestation i Grønland) og undersøgelse af ændringer i nedbørsmønstret i byen.
Opgave: Undersøgelse af isens daglige massebalance og vejrsituationer der henholdsvis fører til afsmeltning eller akkumulation af is.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg med dug på flaske med is i 03-02-2025
Relativ luftfugtighed 11-02-2025
Lokalets luftfugtighed 26-02-2025
Sky i en flaske 03-03-2025
Systematisk sammenligning af klimadata 20-03-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 e) Energi og drivhuseffekten

Hvordan ved vi at der findes global opvarmning og hvorfor bruger vi stadig olie (kul og gas)?

Energi og klimaforandringer er noget der er meget opmærksom på.
Hvordan hænger de sammen og hvad er det lige med den drivhuseffekt og hvorfor er fossile brændstoffer så effektive at vi har svært ved at skifte fra dem til alternative energikilder.
Det er det vi arbejder med i dette team.
- Jordens strålingsbalance
- Drivhuseffekten
- Kulstofkredsløbet
- Oliedannelse
- Energiteknologier
- Peakoil
- Forskellige energikilder
- FNs verdensmål

Forsøg og dataarbejde:
• Simuleringer af drivhusgasser?
Indvinding af vand fra plastpose til simulering af hubbertkurve?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer