Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - GUX - Sisimiut
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Else Ling Andersen, Mads Rasmussen
|
|
Hold
|
2023XZT Ma (1.XZT Ma, 2.XZT Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Regningsarternes hierarki og overslagsregning
Regningsarternes hierarki
1. Parentes
2. Potens og kvadratrod
3. Gange og dividere
4. Plus og minus
5. Fortegn
Hertil gælder, at vi skal lære at kunne aflæse hvornår der er "usynlige" parenteser og "usynlige" gangetegn.
Overslagsregning
Løsning af opgaver uden brug af hjælpemidler med fokus på mellemregningerne.
Lære om antal betydende cifre og hvordan man afrunder.
Brøker
Vi skal lære hvordan man forlænger og forkorter brøker.
Vi skal lære hvordan man udføre matematiske operationer mellem to brøker og mellem en brøk og et heltal.
Matematiske tegn og navne
Vi skal lære om at regne med både negative og positive tal og hvordan de forskellige fortegn og operationer har indvirkning på hinanden.
+ + = +
- + = -
+ - = -
- - = +
Vi skal lære de matematiske termer, hvad de hedder og hvordan de kan se ud på computer, lommeregner og i lærebøger.
+ | plus | addition | sum
- | minus | subtraktion | differens
* eller x | gange | multiplikation | produkt
/ eller ÷ | dividere | division | kvotient
opløftet 2 tal eller ^ | potens
√ eller sqrt() | kvadratrod
Formål med forløb
Det er nødvendigt at lære hvilken rækkefølge et regnestykke skal udregnes ellers får man ikke det rigtige facit. Dertil er det også vigtigt at vide hvad de forskellige symboler hedder, hvordan de ser ud og hvordan man gør når der opstår flere forskellige i samme regnestykke.
Eleverne skal lære hvordan de selv kan løse simple regnestykker og lære at vise deres mellemregninger.
Arbejdsmetode
Vi læser kapitler og løser opgaver fra MADK B pdf'en
Vi løser supplerende opgaver i klassen
Vi øver præsentation af opgaveløsning på tavlen
Vigtige dele af forløbet vil indgå i en skriftlig opgave
Lærerplan
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor overslagsregning, regningsarternes hierarki samt kunne læse og beskrive matematiske udtryk.
Evaluering
Generelt er det svært at udføre division uden regnemaskine.
Det er sværere at subtraktere et stort tal fra et lille tal end at subtraktere et lille tal fra et stort tal.
Eksempelvis 4-7 er sværere end 7-4
Det kan skabe forvirring at -- giver + for om det også gælder, når det er et negativt tal der subtrakteres et positivt tal.
Eksempelvis kan -4-8 læses som om det giver plus af nogle elever fordi der er to minus'er.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Algebraisk Manipulation
Simpel algebraisk manipulation
Algebra er når man regner med både tal og bogstaver. Bogstaver i et regnestykke står i stedet for et tal.
Vi skal lære hvordan man reducerer matematiske udtryk hvor der indgår både tal og bogstaver.
For ligninger med ubekendte skal vi lære at isolere den ubekendte variabel. Man kan ved at isolere bogstavet, det vil sige få det til at stå alene på den ene side af et ligmedstegn =, finde ud af hvilke værdi bogstavet har. Vi må gøre hvad vi har lyst til ved ligningen, så længe der gøres det samme på alle led på begge sider af ligmedstegnet.
Eksempelvis 2x+5=9 ⇔ 2x+5-5=9-5 ⇔ 2x= 4 ⇔ 2x/2=4/2 ⇔ x=2
Alternativt kan man også “flytte” et led fra den ene side af ligmedstegnet. Når man “flytter” et led bliver det til det “modsatte” på den anden side.
Eksempelvis 2x+5=9 ⇔ 2x=9-5 ⇔ 2x=4 ⇔ x=4/2 ⇔ x=2
Ligesom ved overslagsregning skal vi lære at regne disse opgaver uden hjælpemidler med fokus på mellemregninger. Efter vi har lært at gøre det skal vi lære hvordan man kan løse opgaverne ved hjælp at computer og lommeregner.
Formål med forløb
Lære at isolere og finde X i en ligning med én ubekendt.
Lære at bruge solve() funktionen på lommeregner eller GeoGebra til at finde x i en ligning.
Arbejdsmetode
Vi læser kapitler og løser opgaver fra MADK B pdf'en
Vi løser opgaver fælles i klassen på tavlen
Lærerplan
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor simpel algebraisk manipulation, reducering af ligninger og ligningsløsning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Lineære funktioner
Her lærer vi blandt andet hvordan
- Hvad et koordinatsystem er og hvordan vi aflæser punkter heri
- Hvordan vi tegner punkter i et koordinatsystem
- Hvordan vi tegner en linje udfra punkter og/eller en lineære funktion
- Forskellige funktioner og hvordan de tegnes
En lineære funktion er en af mange funktioner, der kan tegnes i et koordinatsystem. En lineære funktion kaldes også for ligefrem proportionel, da det er en ret linje der aldrig skifter retning. Lineære funktioner har forskriften
f(x) = a*x+b hvilket også kan skrives som y = a*x+b. Her ser vi altså at f(x) = y
hvor a er hældningen og b er en konstant, hvor linjen skærer y-aksen.
Hvis man skal finde forskriften for en lineære funktioner mellem to punkter kan man gøre dette ved først at finde linjens hældning, a, og derefter linjens konstant, b.
a = (y2-y1) / (x2-x1)
b = y1-a*x1
Hældningen a kan være positiv, negativ eller 0 og det er den som afgør hvilken retning linjen går.
Omvendt proportionalitet
For omvendt propertionalitet gælder det at hældningen divideres med x i stedet for at blive ganget med x som ved lineære funktioner. Derfor ser forskriften for en omvendt propertionel funktionen således ud.
f(x) = a/x +b
For omvendt propertionelle linjer skal man være opmærksom på at der skal tegnes to linjer. Disse linjer tegnes i 1. og 3. kvadrant og man finder punkterne ved at indsætte forskellige x værdier i funktionen. Husk at indsætte både positive og negative værdier så begge linjer kan tegnes.
Lineære Regression
I de tilfælde hvor man har flere punkter i et koordinatsystem og de ikke ligger på en ret linje kan man lave den bedst mulige linje ved at bruge lineære regression.
Til lineære regression bruger vi WordMat og aflæser deri linjens funktion samt residual værdi (R2).
Residualværdien angives som R2 og kan være alt mellem 0 til 1. Jo tættere R^2 er på 1 jo bedre er linjes fit, men ikke altid, da der kan være punkter som trækker unødvendigt meget i linjen. Derfor skal vi også kigge på linjen om den giver mening i forhold til vores punkter.
Vi lærer også hvordan man finder en linjes skæringspunkter eller beregner om et punkt ligger på en linje. Det kan både være skæringspunktet mellem to linjer eller en linje og Y-aksen og X-aksen. Hvis to linjer aldrig skærer hinanden så er de parallelle
For at finde skæringspunktet mellem to linjer sætter vi de to funktioner til at være lig med hinaden.
For at beregne om et punkt ligger på en linje indsætter man punktets x-værdi i funktionen og ser om det er ligmed punktets y-værdi.
Derudover skal eleverne kunne finde værdierne for to ubekendte i to ligninger gennem algebraisk manipulation.
Vi lærer om andengradsligninger og parabler for både at kunne løse dem grafisk og ved brug af diskriminanten. Eleverne skal have forståelse for at man kan finde svar til en opgave på forskellige måder ved brug af formler og grafisk aflæsning.
Formål med forløb
Ligningsløsning med grafisk metode ved at tegne funktionen i et koordinatsystem.
Tegne ligefrem og omvendt propertionelle funktioner i hånden samt i GeoGebra og at kunne lave lineære regression ved hjælp af WordMat
Beregne hvor to linjer skærer
Lære at beregne om et givet punkt ligger på en linje
Arbejdsmetode
Vi læser kapitler og løser opgaver fra MADK B pdf'en
Vi løser opgaver fælles i klassen på tavlen
Vi anvender lommeregner, GeoGebra og WordMat til at regne og tegne med
Lærerplan
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor simpel algebraisk manipulation, ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder, samt kunne tegne, beregne og fortolke lineær regression, ligefrem og omvendt proportionalitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
54 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Trekanter og generel geometri
Trekanter
Der findes tre forskellige typer trekanter.
- Spidsvinklet - når alle vinkler er under 90 grader i trekanten
- Retvinklet - når der er en vinkel som er præcis 90 grader i trekanten
- Stumpvinklet - når der er en vinkel som er over 90 grader i trekanten
Derudover lærer vi også om nogle underkategorier af trekanter
- Ligebenet trekant - når to af siderne i en trekant er lige lange
- Ligesidet trekant - når alle siderne i en trekant er lige lange
- Ensvinklede trekanter - to trekanter der har samme grader i alle tre vinkler
For en vilkårlig trekant gælder det, at der er 180 grader total.
Ensvinklede Trekanter
For ensvinklede trekanter gælder det, at der kan findes en forstørrelsesfaktor, kaldet K, der beskriver forholdet mellem de to trekanter. K findes ved at sammenligne det ene linjestykke af den ene trekant med det samme linje stykke på den anden trekant.
Dertil finder vi formlen er
K = a/a1 = b/b1 = c/c1
Da man selv kan vælge hvad eks a og a1 er giver det derfor to forskellige K=a/a1 og K=a1/a. Den ene beskriver hvor meget større den store trekant er i forhold til den lille, hvorimod den anden K beskriver hvor lille den mindre trekant er i forhold til den store.
Man skal derfor være opmærksom på, at der bruges den rigtige K når man skal beskrive forholdet.
Retvinklede Trekanter
Retvinklede Trekanter er unikke i det der gælder en formel for sammenhængen mellem længden af trekantens sider, også kaldet kateter og hypotenuse. Hertil gælder pythagoras formlen nemlig at a^2+b^2=c^2
Vi lærer også om Cosinus, Sinus og Tanges og hvordan det bruges til at finde grader og længder i retvinklede trekanter.
Hertil lærer vi også cosinus-formlen for at finde grader, længder og areal i en vilkårlig trekant.
Formål med forløb
Lære at beregne grader og længder i en trekant
Lære at bruge en lineal og vinkelmåler til at måle grader og længder i en trekant
Lære at skelne mellem de forskellige typer trekanter og skitsere dem
Lære om forstørrelsesfaktor mellem to ensvinklede trekanter
Lære at bruge WordMat til at lave trekanter
Arbejdsmetode
Vi læser kapitler og løser opgaver fra MADK B pdf'en
Vi løser opgaver fælles i klassen på tavlen
Vi anvender vinkelmåler, lineal, passer til at tegne med
Vi anvender lommeregner og GeoGebra til at lave beregninger
Lærerplan
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor forholdsberegninger i ensvinklede trekanter, simple konstruktioner af og trigonometriske beregninger i vilkårlige trekanter i et matematisk værktøjsprogram.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Vektorer
Formål
Dette forløb skal lære eleverne hvad en vektor er og hvilke regneregler der gælder for at kunne regne med vektorer i 2-plan geometri.
I vektorforløbet skal eleverne stifte bekendtskab med hvordan man aflæser og indtegner vektorer i et koordinatsystem og lære vigtige begreber indenfor området.
Indhold
Eleverne lære at:
- aflæse, tegne, beregne og angive en vektors koordinater
- forlænge vektorer
- lægge vektorer sammen
- trække vektorer fra hinanden
- beregne skalarprodukt
- beregne determinant
- beregne længden af en vektor
- projektere en vektor på en anden vektor
- beskrive en enhedsvektor og omskrive en vektor til dens enhedsvektor
- finde tværvektor til en given vektor
- finde vinklen mellem to vektorer
- finde vinklen mellem en vektor og første-aksen
- opløse en vektor i to komposanter
- beregne afstand fra punkt til linje og angive normalvektoren
Derudover lærer eleverne om nye fagbegreber som eksempelvis normalvektor, tværvektor, enhedsvektor, nulvektor, ens og modsatrettede vektorer.
Metode
Eleverne kommer til at danne kendskab til indholdet gennem opgaveregning i klassen.
Opgaveregning foretages både i grupper og alene.
Alle opgaver gennemgås af læren på tavlen i klassen og udvalgte emner gennemgås yderligere af enkelte elever.
Der vil være en mundtlig emneopgave og en skriftlig prøve i forløbet.
Materiale
Materiale udvikles af lære og uddeles til elever gennem OneNote
Supplerende materiale er MADK Mat B bog, hvor der for nogle opgaver anvendes eksempler eller passager fra bogen som elever kan læse.
Evaluering
Eleverne vil blive evalueret på deres forståelse af emnet som de viser gennem korrekte løsninger af uddelte opgaver.
Eleverne vil blive evalueret ud fra deres evne til at anvende fagbegreber i dialog med læreren og de andre elever i klassen under gruppearbejde.
Forløbet afsluttes med en skriftlig prøve der løses individuelt og en mundligt emneopgave der løses i grupper.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#8 Eksponentialfunktioner og fkt. genralt.
Formål:
At eleverne lærer om eksponentialfunktioner og eksponentiel udvikling.
Indhold:
- Eksponentialfunktioner og eksponentiel udvikling
- Sammenhæng med renteformlen
- Graf, sammenhæng med a og b
- Her finde a og b udfra to punkter og aflæsning på en graf.
- Vækstrate
- Den naturlige eksponentialfunktion
- Fordoblings- og halveringskonstant
- Her under isolers bevis
- Regression
- Hvad er en funktion
- Hvad er definations mængde og værdi mængde
- Forskrift og graf
- Sammenhæng mellem f(x) og x
- Omvendte funktioner
- logetrime funktionen
- den natulig logirime funktion
Metode:
tavle undervisning
Gruppearbejde
Opgaveregning, individuelt eller i grupper
Materiale:
opgavesæt
Evaluering:
opgaver på Onenote
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#9 Potens funktioner og vækst forhold
Formål:
At eleverne lærer om potensfunktioner samt vækstforhold, forskelle og ligeheder mellem potens, eksponelle og linære vækst.
Indhold:
• Forskrift for potensfunktioner
• Graf, sammenhæng med a og b
• Potensregression
• Væksttyper (konstant, procent, procent-procent)
• regression
• Stykvis funktion
Metode:
Gruppearbejde
Opgaveregning, individuelt eller i grupper
Lærer at bruge Maple
Materiale:
Gamle eksamens opgaver og Maple
Evaluering:
Opsamling på tavlen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#10Polynomier og andengradsligninger
Beskrive følger
Formål at opfylde det læreplans stk 3.2 punkt
c) ... anvendelse af ... polynomiel regression
g) ... karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: .... polynomier,
Indhold :
- Standardform af andengradsligning med a, b og c
- Diskriminant og løsning
- Polynomium versus ligning
- Parablen
- Parablen og a, b, c og D
- Parablens toppunkt
- Nulreglen
- Faktorisering af andengradspolynomier
- Polynomier af højere grad
- Polynomiers rødder
- Faktorisering af polynomier
- Polynomiel regression
- Aflæse a,b,c udfra en graf.
Metode :
Tavle gennegang
gruppe arbejde
Materiale:
Opgaversæt fra andre underviser
Opgaver jeg har lavet
Poul F.
Evaluering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#11 Analytisk geometri
Beskrive følger
Formål:
At gennemgå obligatorisk materiale inden for emnet analytisk plangeometri. At opfylde følgende del af læreplanens punkt 3.2:
f) analytisk beskrivelse af punkter, linjer og cirkler, opstilling og løsning af plangeometriske problemer, herunder vinkel, skæring og afstand
Indhold:
- Afstand fra punkt til punkt
- Afstand fra punkt til linje
- Ortogonale linjer
- Skæring mellem linjer
- Vinkel mellem linjer
- Cirklens ligning
- Skæring mellem linje og cirkel
- Tangent til cirkel
Metode:
Tavlegennemgang
gruppearbejde
alene regning.
Materiale
Opgaver fra andre
egen opgaver
Evaluering
Løbende evaluering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb#12 statistik
Beskrive følger
Formål:
c) simple statistiske metoder til håndtering af diskret og grupperet datamateriale, grafisk præsentation af statistisk materiale...
Indhold:
- Grupperede og ugrupperede observationer
- Hyppighed og frekvens + summeret
- Minimum, maksimum, variationsbredde
- Typetal, median, middelværdi
- Kvartiler og fraktiler
- (Varians og spredning, Skævhed og outliers)
- Pindediagram, trappediagram og boksplot
- Histogram og sumkurve
Metode:
Tavle
gruppe
Materiale
Opgaver fra vejelder
Poul F. videoer
Evaluering:
Klasse opslagsværk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb#13 Sandsynlighedes teori
Beskrive følger
Formål:
d) kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning og symmetrisk sandsynlighedsfelt
Indhold:
- Sandsynlighedsfelt
- Udfald og hændelser
- Symmetriske sandsynlighedsfelter
- Multiplikations- og additionsprincippet
- Rækkefølger
- Fakultet
- Kombinationer
- Permutationer
- Middelværdi
Metode
Tavle undervisning og gruppe arbejde
Materiale
Opgaver fra vejleder
Pouls F. videoer
Evaluering
Løbende
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb#14 Differentialregning
Beskrive følger
Formål: At opylde læreplanen Matematik B 2018 stk 3.2 punkt
h) definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
i) monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient
Indhold:
- Grænseværdier
- Sekant og differenskvotient
- Tangent og differentialkvotient
- Tretrinsreglen
- Væksthastighed
- Kontinuitet og differentiabilitet
- Kendte afledede funktioner
- Regneregler for differentiation
- Tangentligning
- Tangent med givet hældning
- Ekstremumspunkter
- Monotoniforhold
- Væksthastighed
- Optimering
Metode
Opgave i grupper og arbejde hver for sig
talve gennegang
Materiale
Formelsamlig for A niveau side 24-25.
Egen og modfifineret opgaver.
Poul F. videoer.
Evaluering
En Tænkeklasserums opgaveløsning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Forløb#16 Skriftligt arbejde og forbred. 2.års opg
Beskrive følger
Formål
Gøre elever klar til den skriftlig projekt der starter i uge 14 og klar til 2. års opgaven i uge 10.
Indhold
Bevis for finde a i en lineær funktion
vejlednings timer til aflevering som træning til projektet
Tal om hvordan man formelt skal lave og skrive et projekt i matematik
Metode
Gruppe arbejde og klip lister bevis
Tavle gennegang hvor elever kommer med nogle svar
Vejledning hvor de er den aktive deltagende
Materiale
bevis i stykker de selv skal samle
trips og tricke rediceret fra en kollega
projekt aflevering fra sidste år 2024
Evaluering
Eksamensprojekt fra 2024 aflevet og rettet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Forløb#15 Integralregning
Beskrive følger
Formål
Indhold
- Stamfunktioner og integraler
- Elementære stamfunktioner
- Ubestemte integraler
- Regneregler for ubestemte integraler
- Integrationsprøven
- Integrationskonstanten
- Bestemte integraler
- Integralregningens hovedsætning
- Areal mellem graf og x-akse
- Regneregler for bestemte integraler
Metode
Gruppe arbejde
alene arbejde
Materiale
redigeret opgaver fra kollegaer
Evaluering
Kahoot
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Forløb#17 2. års opgave med vejledning
Beskrive følger
Formål
Indhold
Metode
Materiale
Evaluering
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Forløb#18 Vejledning i matematik projekt
Beskrive følger
Formål
del af eksamen.
Indhold
Opgav regning i mindre grupper eller en og en som de selv bestemmer
Metode
Vejledning hvor der indviduel vejledning de får.
Materiale
Projekt fra 205
Evaluering
Proejkt der skal læse igennem
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Forløb#19 Eksamens forberedelse
FORMÅL
Gøre klar til eksamen
INDHOLD
Emme opgaver i eksamen
Beviser
- Beviset for finde "a" udfra to punkter i lineær funktion
- Finde arealformel med sinus og udlede kollaret om bevis sinus relation
- Bevis for længden af en vektor
- Bevis for finde længeden mellem to punkter.
METODE
Arbejde alene og lidt i grupper
Fremlæggelser
MATERIALE
Emme opgaver fra kladde eksamens spørgsmål
beviser
withbord
EVALUERING
Det var for deres egen skyld, så det var egen noter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Forløb#7
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1539/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73526737934",
"T": "/lectio/1539/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73526737934",
"H": "/lectio/1539/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73526737934"
}