Holdet 2023KL2022M ps - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - GUX - Sisimiut
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Tor Esbern Markussen
Hold 2023KL2022M ps (2.KL3M ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 a1) Introduktion til psykologi
Titel 2 b) Personlighed og identitet
Titel 3 c) Tilknytning, omsorgssvigt og resiliens
Titel 4 d) Meningsdannelse - Opmærksomhed, hukommelse og p
Titel 5 e) Indlæring, motivation og pædagogik
Titel 6 f) Fordomme og stereotyper
Titel 7 a2) Introduktion til psykologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 a1) Introduktion til psykologi

• Temaet ser på hvad psykologi er. Vi ser primært på psykologi som et fag men fokuserer også på psykologi som en videnskab og som en metode.
• Vores interesse i temaet er: Hvor er det vi vil undersøge, hvad antager vi om det vi vil undersøge og hvordan undersøges det vi vil undersøge.
• Vi opdager at psykologi kan være mange steder, at der findes mange antagelser om hvad menneskets psyke er og at psyken undersøges med mange forskellige metoder.
• Vi lærer at se menneskets psyke genne en optik af tre ontologier der er knyttet til de tre fakulteter: naturvidenskabeligt (fysisk), som noget subjektivt (humanvidenskabeligt) og som noget socialt (samfundsvidenskabeligt).
• Psykologiske fænomener kan alle undersøges ud fra tre perspektiver, naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt og hver tilgang har sin måde at undersøge på.  
• Temaet giver nogle forskellige modeller og tolkningsrammer som vi kan anvende på cases og på psykologien som fag.
• Dette tema fungerer både som introduktion til psykologi på GUX (og e-GUX) og som repetition mod slutningen.
• Teamet undersøger hvad psykologi er, hvor finder vi psykologi og hvordan undersøges psykologiske fænomener.

Når vi læser om psykologiske undersøgelser er det vigtigt at vi gør os nogle overvejelser omkring følgende:
• hvad undersøges,
• hvordan undersøges,
• hvad er forholdet mellem det der undersøger og det der undersøges
• hvad kendetegner de forskellige psykologiske retninger?
• hvordan undersøges psyken naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt.

Mål med temaet er at eleverne skal kunne skelne forskellige videnskaber fra hinanden og med udgangspunkt i cases og teorier skal de kunne redegøre for hvilken videnskab der er tale om og hvilke fordele og ulemper den enkelte tilgang har. Samtidig skal eleverne demonstrer at de psykologiske problemstillinger kan undersøger fra de tre forskellig perspektiver og at det giver forskellige tolkninger af det psykologiske fænomen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 b) Personlighed og identitet

• Med udgangspunkt i forskellige tilgange til personligheder og personlighedsdannelse, bevæger temaets indhold sig over mod identiteter, herunder hvilke muligheder stereotyper, social perception, kulturel og national identitet giver for identitetsdannelse.  
• Vi undersøger personligheden empiriske grundlag og fokuserer her på fem måder at undersøge personligheder på: 1) Samtale, 2) Livshistorisk, 3) Test metoden, 4) Projektive test, 5) Observation/eksperiment.
• Vi arbejder meget med at skelne mellem personligheder og identiteter. Det gør vi ved at ser på selvvalgte jobannoncer hvor der arbejdes med hvilke personligheder der efterlyses.
• Vi læser også interviews med kendte personligheder og ser efter direkte og indirekte beskrivelser af deres personlighed og ser i samme omgang efter deres identiteter (blåbog) - hvor vi bruger metoderne fra personlighedens empiriske grundlag.
• Vi ser på hvordan identiteter udtrykkes og særligt hvordan vi kan udtrykke og være medskaber af identitet. Og i denne forbindelse særligt også hvorfor identitet ikke kan dannes alene.
• Det gør vi ved grundigt at undersøge E. Eriksons identitetsbegreb, hvor vi ser at identiteten både har en inderside - jeg-identiteten og en yderside (social identitet).
• Derefter handler temaet om det senmoderne samfund og identitetsdannelse. Hvor vi ser på de moderne betingelser for identitetsdannelse her under sociale areaner.
• Efter at have set at vi ikke kan danne identiteter alene, ser vi på hvordan socialperception, fordomme, kulturel og national identitet sammen giver muligheder for at være medskaber af identiteter.

Indhold:
• Teorier om personlighedsdannelse
• Freud og det personlighedens dannelse og model.
• Vi ser på typeteorier over for trækteorier.
• The Big five
• Personlighedens empiriske grundlag
○ samtalemetoderne,
○ testmetoderne,
○ projektive test,
○ livshistorisk metode,
○ observations metoden.
• Teorier om identitetsdannelse: E. Erikson, Giddens og Gergen.
○ Indre og ydre identitet, ontologisk sikkerhed, og sociale areaner.
• Identitetsdannelse, stereotyper og social og national identitet og kulturelle forskelle.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
a3-4) Hvad og hvordan undersøges 28-08-2024
jobannonce og personlighedstræk 01-09-2024
Nivis personlighed og identitet på baggrund af avi 08-09-2024
Identitet i følge Erikson 20-09-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 c) Tilknytning, omsorgssvigt og resiliens

Dette tema tager udgangspunkt i barnets udvikling med fokus på tilknytning. Vi begynder med at stille spøgsmålet hvorfor er ting cute? Hvad har cute ting til fælles, hvad er det mere præcist der gør ting cute og hvordan behandler vi cute ting. Derefter undersøger vi udviklingen af tilknytningsteorierne fra prægning til tilknytning. Her med særligt fokus på Bowlbys undersøgelse af menneskets evolutionære miljø som argument for at mennesket er så udpræget afhængig af tilknytning ikke bare mor-barn men også det enkelte menneskes tilknytning til gruppen. Dette afføder en større debat omkring hvad der er særligt for mennesket i forbindelse med opvæksten.
Herefter arbejder vi med Fremmedsituationstesten og Mary Ainsworths tilknytningsstile og hendes empiriske tværkulturelle undersøgelser.
Herefter undersøger vi i temaet forskellige typer af omsorgssvigt og risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer med særligt fokus på beskyttelsesfaktorer.
Afslutningsvis arbejder vi med Lisbeth Zornig Andersen - Min barndom i helvede - med fokus på resiliente egenskaber ved Zornig og hendes søskende.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Cute - nuttet 03-10-2024
Den moderne spædbarnsforskning 14-11-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 d) Meningsdannelse - Opmærksomhed, hukommelse og p

Tema D: Meningsdannelse - Opmærksomhed, hukommelse og perception

I dette tema vil vi udforske mening og meningsdannelse ved at dykke ned i forskellige aspekter af opmærksomhed, hukommelse og intelligens. Mens vi kunne bruge udtrykket "problemløsning" som en måde at beskrive vores tilgang, er meningsdannelse et mere omfattende begreb. Her er nogle yderligere problemstillinger, vi vil udforske i dette tema:
1. Perception og mening: Hvordan påvirker vores perception af verden omkring os den måde, vi skaber mening på? Hvordan tolker vi sanseindtryk, og hvordan påvirker det vores opfattelse af virkeligheden?
2. Opmærksomhed og mening: Hvordan påvirker vores evne til at fokusere og fordele opmærksomhed vores evne til at danne mening? Kan en manglende evne til at koncentrere sig om en opgave føre til fejlagtige konklusioner eller misforståelser?
3. Hukommelse og mening: Hvordan er vores erindringer forbundet med meningsdannelse? Hvordan husker vi tidligere erfaringer, og hvordan påvirker disse erindringer vores forståelse af nuet og vores fremtidige beslutninger?
4. Intelligens og mening: Hvordan er intelligens relateret til vores evne til at danne og forstå meningsfulde sammenhænge? Kan forskellige former for intelligens påvirke vores måde at tackle komplekse problemer på?
5. Teknologi og meningsdannelse: Hvordan har avanceret teknologi ændret vores evne til at danne mening? Hvordan påvirker digitale medier, kunstig intelligens og informationsfloden vores opmærksomhed, hukommelse og intelligens i meningsfulde sammenhænge?

Dette tema giver os mulighed for at udforske perception, opmærksomhed, hukommelse og intelligens, og hvordan de tilsammen former den måde, vi skaber mening på i vores liv.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tilknytningsforstyrrelser hos børn og unge 04-12-2024
8 intelligenser ifølge Howard Gardner 29-01-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 e) Indlæring, motivation og pædagogik

• Teamet undersøger indlæring og forskellige måder at indlærer på. Vi kommer til at under søge behavioristisk indlæringsteorier, sociale indlæringsteorier, og vi kommer til at fokuserer på barnets kognitive udvikling.
• Vi skal se hvordan opfattelsen af menneskets kognitive udvikling og indlæring afspejles i skoler og i anvendelsen af kuglerammer.
• Og vi skal se på forskellige måder at betragte kognition og indlæring på og hvordan forskellige perspektiver leder til forskellige former for pædagogik.
• Vi kommer også til at arbejde med motivation og hukommelse i et metakognitivt perspektiv, og taler om studievaner og hvordan vi hver i sær får det bedste ud af at studere.  Og arbejder i den forbindelse med indre og ydre motivation og flow.
Her en uddybet liste over ting vi har arbejdet med ud over den behavioristiske indlæringsteorier og Piagets teorier om den kognitive udvikling (fokus på fase 2 og 3):
Motivation: Drivkraften bag handlinger, som kan være indre eller ydre, og som påvirker adfærd og engagement.

Selvbestemmelsesteorien
Overspringshandlinger: Handlinger, der udføres for at undgå en opgave, ofte drevet af umiddelbare behov.
Hyperbolsk discounting: Tendensen til at foretrække mindre, umiddelbare belønninger frem for større, langsigtede gevinster.
Målorienteringsteori: Skelner mellem konkurrenceorienteret og opgaveorienteret motivation.
Konkurrenceorienteret motivation: Fokus på at præstere bedre end andre, hvilket kan påvirke selvopfattelsen.
Opgaveorienteret motivation: Fokus på personlig forbedring og opgavens udførelse, uafhængigt af andres præstationer.
Kognitivt skema: En organiseret videnstruktur, der bruges til at fortolke og klassificere nye erfaringer (Piaget).
Adaption: Processen, hvor individet tilpasser sig verden gennem assimilation og akkommodation.
Assimilation: At tilpasse nye erfaringer til eksisterende kognitive skemaer.
Akkommodation: At ændre eksisterende skemaer for at passe til nye erfaringer.
Zonen for nærmeste udvikling: Vygotskys koncept om forskellen mellem, hvad en person kan alene, og hvad de kan med hjælp fra en mere kyndig person.
Stilladsering: Pædagogisk tilrettelæggelse, der støtter eleven inden for deres nærmeste udviklingszone.
Mental konstruktivisme: Piagets teori om, at individet selv konstruerer viden gennem erfaringer.
Social konstruktivisme: Vygotskys teori om, at læring og tænkning formes gennem sociale interaktioner og kultur.

Vi arbejder blandt andet med:
• Menneskets udvikling i livslangt perspektiv.
• Psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring og motivation.
• Tænkningens betydning for forståelsen af omverden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 f) Fordomme og stereotyper

Psykologisk forståelse af fordomme og stereotyper: Funktion, oprindelse og betydning for individ og gruppe.

Temaet fokuserer primært på socialpsykologiske teorier om racisme og diskrimination, men vi vil også udforske kognitive og individpsykologiske perspektiver for at få en dybere forståelse.

Vi undersøger individperspektivet gennem:
• Grupperepræsentationer og mekanismer for social kontrol i samfundet.
• Evnen til at kategorisere, herunder de muligheder og faldgruber, som kategorisering giver individet.

Vi arbejder med følgende teorier og eksperimenter:
• Bystandereffekten (the Bystander Effect).
• Konformitet i venteværelset, som vist i Brain Games’ konformitetseksperiment.
• Solomon Aschs konformitetseksperiment.
• Milgrams lydighedseksperiment.

Temaet undersøger dynamikker i grupper, der skaber samhørighed. Her fokuserer vi på:
• gruppetænkning
• gruppepolarisering
• mobning
• konformitet
• social kontrol

Vi undersøger også mekanismer mellem grupper, der skaber adskillelse. Her arbejder vi med:
• den sociale identitetsteori
• kontakthypotesen
• den realistiske konfliktteori
Vi fokuserer på, hvordan disse teorier kan forklare og vedligeholde social diskrimination og racisme, samt hvilke strategier der kan reducere de spændinger, der opstår.

Vi analyserer, hvordan konfliktteorien anvendes i dokumentaren A Class Divided. Vi ser også på, hvordan Robbers Cave-eksperimentet bidrog til udviklingen af den realistiske konfliktteori. Derudover arbejder vi med Tajfels minimalgruppeeksperiment og begreber som indgruppe, udgruppe og favorisering af indgruppen.

Disse teorier anvendes i en case om vietnamesiske flygtninge, som vi finder i bogen Fordomme og stereotyper, for at belyse, hvordan fordomme og stereotyper opstår i praksis.

Afslutningsvis undersøger vi kulturmøder gennem et kulturpsykologisk perspektiv. Her arbejder vi blandt andet med integrationsformer som segregation, pluralistisk integration og assimilation samt forholdet mellem minoriteter og majoriteter.
Som en afsluttende aktivitet arbejder vi med fordomsfulde og stereotype udtalelser fra forskellige medier og omskriver dem til ikke-fordomsfulde og ikke-stereotype udtalelser for at træne evnen til at udfordre stereotyper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 a2) Introduktion til psykologi

• Temaet ser på hvad psykologi er. Vi ser primært på psykologi som et fag men fokuserer også på psykologi som en videnskab og som en metode.
• Vores interesse i temaet er hvor er det vi vil undersøge, hvad antager vi om det vi vil undersøge og hvordan undersøges det vi vil undersøge.
• Vi opdager at psykologi kan være mange steder, at der findes mange antagelser om hvad menneskets psyke er og at psyken undersøges med mange forskellige metoder.
• Vi lærer at se menneskets psyke genne en optik af tre ontologier der er knyttet til de tre fakulteter: naturvidenskabeligt (fysisk), som noget subjektivt (humanvidenskabeligt) og som noget socialt (samfundsvidenskabeligt).
• Psykologiske fænomener kan alle undersøges ud fra tre perspektiver, naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt og hver tilgang har sin måde at undersøge på.  
• Temaet giver nogle forskellige modeller og tolkningsrammer som vi kan anvende på cases og på psykologien som fag.
• Dette tema fungerer både som introduktion til psykologi på GUX (og e-GUX) og som repetition mod slutningen.
• Teamet undersøger hvad psykologi er, hvor finder vi psykologi og hvordan undersøges psykologiske fænomener.

Når vi læser om psykologiske undersøgelser er det vigtigt at vi gør os nogle overvejelser omkring følgende:
• hvad undersøges,
• hvordan undersøges,
• hvad er forholdet mellem det der undersøger og det der undersøges
• hvad kendetegner de forskellige psykologiske retninger?
• hvordan undersøges psyken naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt.

Mål med temaet er at eleverne skal kunne skelne forskellige videnskaber fra hinanden og med udgangspunkt i cases og teorier skal de kunne redegøre for hvilken videnskab der er tale om og hvilke fordele og ulemper den enkelte tilgang har. Samtidig skal eleverne demonstrer at de psykologiske problemstillinger kan undersøger fra de tre forskellig perspektiver og at det giver forskellige tolkninger af det psykologiske fænomen.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer