Holdet 2022ABXZ Mu - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X - GUX

Holdet 2022ABXZ Mu - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	X - GUX - Sisimiut
Fag og niveau	Musik B
Lærer(e)	Kristoffer Vammen
Hold	2022ABXZ Mu (1.ABXZ Mu, 2.ABXZ Mu, 3.ABXZ Mu)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Sang og sammenspil
Titel 2	Grundlæggende musikteori
Titel 3	Sang og sammenspil 2
Titel 4	Musikteori og musikhistorie 2
Titel 5	Grønlandsk musikhistorie
Titel 6	Sang og sammenspil 2
Titel 7	Musikteori og musikhistorie 2
Titel 8	Musikemne: Popmusik i det 21. århundrede
Titel 9	Musikalsk produktionsprojekt: Filmmusik
Titel 10	Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Sang og sammenspil Sang og sammenspil er den musikudøvende del af undervisningen og dækker dermed over den praktiske del af musikundervisningen. Men da undervisningen er en vekselvirkning mellem teori og praksis, er der sjældent helt klare grænser mellem undervisningen i musikteori, og sang- og sammenspilsundervisningen. Formål Formålet med forløbet er at eleverne udvikler deres evner og kendskab til at bruge krop, stemme og instrumenter. Eleverne skal også opnå et grundlæggende kendskab til det tekniske aspekt af musikudøvelse. Det indbefatter evner til tilslutning af instrumenter og udstyr samt basale evner til at betjene en lydmixer. Eleverne skal derudover lære at samarbejde om fremførelse af musikstykker, og på et mere personligt plan udvikle sociale kompetencer til at respektere hinandens forskellige forudsætninger og evner. I forhold til fagets formål samt læringsmålene for Musik B i Grønland er det primært de følgende der er i fokus: a) Eleverne skal have faglige redskaber i form af viden og færdigheder, så de kan udtrykke sig om musik, og så de har forudsætninger for selv at udvikle og realisere musikalske udtryk. b) Gennem kunstnerisk skabelse tilegner eleverne sig performative og oplevelsesorienterede kompetencer. Faget udvikler samtidig elevernes kreative og innovative evner. I arbejdet med musikkundskab og musikudøvelse skal eleverne kunne udvise ansvarlighed, disciplin, selvstændighed, fokusering og samarbejde samt kunne disponere længere arbejdsforløb. Musikudøvelse f) arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre, med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk, g) udfylde en plads som vokalist - eller instrumentalist - inden for et grønlandsk og internationalt repertoire af en- og flerstemmige sange, satser og numre, h) samarbejde om indstudering af musik med henblik på selvstændig fremførelse for et publikum i) opstille, anvende og nedtage instrumentarium og periferiudstyr nødvendigt for afvikling af en mindre koncert. Indhold Sang: - Enstemmige fællessange og flerstemmige korsatser - Grundlæggende stemmedannelse gennem opvarmningsøvelser, en smule stemmeteori og et bredt sangrepertoire - Gospel workshop i samarbejde med byens musikskole med koncert i byens kulturhus, Taseralik Sammenspil: - Basal teknik på rytmeinstrumenter og bas i sammenspil - Simpelt akkordspil på klaver i hhv. klaverlab og med midi-keyboards - Indstudering og fremførelse af selvvalgte musiknumre - Diverse SDS-øvelser - Optræden til fællessamlinger (såfremt fysiske fællessamlinger ikke aflyses pga. coronarestriktioner) I forhold til læreplanens kernestof er det de følgende punkter, der er i fokus: Musikudøvelse g) indstudering, fortolkning og fremførelse af musik, solistisk og/eller i gruppe, h) et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland, i) et udvalg af flerstemmige vokalsatser og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland og j) grundlæggende stemmedannelse og instrumentbeherskelse. Metode Koropvarmning, SDS-øvelser, rytmetræning, vekslen mellem lærerstyret indstudering og elevstyret gruppesammenspil med læreren som konsulent. Materiale Enstemmige fællessange: Swing Low, Sweet Chariot Greensleeves Hey Jude – The Beatles With a Little Help From my Friends – The Beatles Nuanneq Niperput – Efraim Kristiansen Ikusimiaq – Kimmernaq Silarsuaq Takuiuk – Siiva Fleischer Sila Perseqaaq – Ulrik Augustussen Imigassaq – Sumé Inuit Nunaat – Sumé Mfl. Flerstemmige korsatser: Aputsiaq We Are the Arctic Silarsuaq Takuiuuk Apereqqaassuinga The Future Ikusimiaq Sammenspilsnumre: Another Brick in the Wall Evaluering Der evalueres løbende i undervisningen.
Indhold	Kernestof: Husk at medbringe ørepropperne I fik sidste uge! Stamtonerne \| Musikipedia Læs om stamtonerne på Musikipedia (vælg selv mellem "let" eller "svær") Skalaer \| Musikipedia Vi mødes på Serravik til sammenspil!
Omfang	Estimeret: 45,00 moduler Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Grundlæggende musikteori FORLØBSPRÆSENTATION Eleverne arbejder med grundlæggende musikteori: Puls, tempo, taktart Nodesystemet Nodernes navne + fortegn Intervaller Rytmenotation Skalaer (dur + ren mol) Arbejdet med skalaer og tonearter har kun været gennemgået i mindre grad i slutningen af skoleåret. FORMÅL a) anvende musikfagets metoder, teori og terminologi i analyse af vestlig og grønlandsk kunst-, populær- og folkemusik samt ikke-vestlig musik, c) demonstrere kendskab til musikalsk notation INDHOLD d) musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori, e) skriftlig og mundtlig musikalsk analyse, f) medier og musikteknologi og METODE Eleverne træner teorien igennem diverse spil og igennem øvelsesprogrammet på musikipedia.dk Læreroplæg, pararbejde, gruppearbejde, MATERIALER: Musikipedia.dk -Teori -Øvelser Lærerproduceret materiale - hovedsageligt opgaver EVALUERING Løbende mundtlig og skriftlig evaluering
Indhold	Kernestof: Husk at medbringe ørepropperne I fik sidste uge! Stamtonerne \| Musikipedia Læs om stamtonerne på Musikipedia (vælg selv mellem "let" eller "svær") Skalaer \| Musikipedia Vi mødes på Serravik til sammenspil!
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Sang og sammenspil 2 Sang og sammenspil er den musikudøvende del af undervisningen og dækker dermed over den praktiske del af musikundervisningen. Men da undervisningen er en vekselvirkning mellem teori og praksis, er der sjældent helt klare grænser mellem undervisningen i musikteori, og sang- og sammenspilsundervisningen. Formål Formålet med forløbet er at eleverne udvikler deres evner og kendskab til at bruge krop, stemme og instrumenter. Eleverne skal også opnå et grundlæggende kendskab til det tekniske aspekt af musikudøvelse. Det indbefatter evner til tilslutning af instrumenter og udstyr samt basale evner til at betjene en lydmixer. Eleverne skal derudover lære at samarbejde om fremførelse af musikstykker, og på et mere personligt plan udvikle sociale kompetencer til at respektere hinandens forskellige forudsætninger og evner. I forhold til fagets formål samt læringsmålene for Musik B i Grønland er det primært de følgende der er i fokus: a) Eleverne skal have faglige redskaber i form af viden og færdigheder, så de kan udtrykke sig om musik, og så de har forudsætninger for selv at udvikle og realisere musikalske udtryk. b) Gennem kunstnerisk skabelse tilegner eleverne sig performative og oplevelsesorienterede kompetencer. Faget udvikler samtidig elevernes kreative og innovative evner. I arbejdet med musikkundskab og musikudøvelse skal eleverne kunne udvise ansvarlighed, disciplin, selvstændighed, fokusering og samarbejde samt kunne disponere længere arbejdsforløb. Musikudøvelse f) arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre, med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk, g) udfylde en plads som vokalist - eller instrumentalist - inden for et grønlandsk og internationalt repertoire af en- og flerstemmige sange, satser og numre, h) samarbejde om indstudering af musik med henblik på selvstændig fremførelse for et publikum i) opstille, anvende og nedtage instrumentarium og periferiudstyr nødvendigt for afvikling af en mindre koncert. Indhold Sang: - Enstemmige fællessange og flerstemmige korsatser - Grundlæggende stemmedannelse gennem opvarmningsøvelser, en smule stemmeteori og et bredt sangrepertoire - Gospel workshop i samarbejde med byens musikskole med koncert i byens kulturhus, Taseralik Sammenspil: - Basal teknik på rytmeinstrumenter og bas i sammenspil - Simpelt akkordspil på klaver i hhv. klaverlab og med midi-keyboards - Indstudering og fremførelse af selvvalgte musiknumre - Diverse SDS-øvelser - Optræden til fællessamlinger (såfremt fysiske fællessamlinger ikke aflyses pga. coronarestriktioner) I forhold til læreplanens kernestof er det de følgende punkter, der er i fokus: Musikudøvelse g) indstudering, fortolkning og fremførelse af musik, solistisk og/eller i gruppe, h) et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland, i) et udvalg af flerstemmige vokalsatser og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland og j) grundlæggende stemmedannelse og instrumentbeherskelse. Metode Koropvarmning, SDS-øvelser, rytmetræning, vekslen mellem lærerstyret indstudering og elevstyret gruppesammenspil med læreren som konsulent. Materiale Enstemmige fællessange: - Greensleeves - Ikusimiaq – Kimmernaq Flerstemmige korsatser: - Apereqqaassuinga – Ole Kristiansen - Aputsiaq – TIU Sammenspilsnumre: - Oqaqqusaajunnaaruma – Ole Kristiansen - The Scientist – Coldplay - Come together – The Beatles Evaluering Der evalueres løbende i undervisningen.
Indhold	Kernestof: Vi mødes på den nye musikskole, som ligger i forlængelse af Taseralik. Vi mødes kl. 8.15 og skal være på musikskolen hele dagen. Indgangen til musikskolen ligger i den modsatte ende af Taseralik indgangen ud mod søen (se billede).Takuss'Kristoffer Ny musikskole indgang.png Vi fortsætter med sangskrivning Appitta omslag.png Grønlandsk musik \| Musikipedia
Omfang	Estimeret: 45,00 moduler Dækker over: 85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Musikteori og musikhistorie 2 Musikteori og musikhistorie er musikkundskabs delen af undervisningen og dækker dermed over den teoretiske del af undervisningen. Musikkundskabsdelen er dog ikke adskilt fra musikudøvelse, tværtimod arbejdes teorien så vidt muligt ind gennem praktiske øvelser. Det at klassen er blevet mindre har gjort det lettere at favne elevernes meget forskellige faglige og sproglige forudsætninger. Der refereres løbende til musikhistorien i ind- og udland i undervisningen, men hovedfokus dette skoleår ligger på musikteori. Dog har vi haft et mere intensivt musikhistorie-fokus i et musikemne om filmmusik i efterårssemesteret af 2.g. Formål Under fagets formål i læreplanen fremgår det at eleverne skal have faglige redskaber i form af viden og færdigheder, så de kan udtrykke sig om musik, og så de har forudsætninger for selv at udvikle og realisere musikalske udtryk. Dertil kommer at eleverne skal kunne arbejde med analyser af musik og musikrelaterede forhold og arbejde med musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori. Eleverne skal kunne inddrage globale, historiske, samfundsmæssige og kulturelle perspektiver i musikfaglige sammenhænge med henblik på at udvide deres musikforståelse såvel som deres kultur- og omverdensforståelse. I forhold til læringsmålene for Musik B i Grønland er det primært de følgende der er i fokus: a) anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i analyse af såvel klingende musik som mindre grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer, b) sætte analyse af musik, herunder grønlandsk musik, ind i en global, historisk, samfundsmæssig, kulturel, genre- og stilmæssig sammenhæng, c) demonstrere kendskab til musikalske notationsformer, d) undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes e) opsøge, bearbejde og anvende fagrelevant kildemateriale. Indhold Forløbet bygger videre på Grundlæggende musikteori. Vi arbejder med: Skalaer Treklange Firklange Tonearter Harmonisk analyse I forhold til læreplanens kernestof er det de følgende punkter, der er i fokus: Musikkundskab a) korte satser, mindre værker og numre fra væsensforskellige perioders og genrers musik gennem tiderne og på tværs af kulturer, d) musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på kvalificering af musikalsk opmærksomhed, oplevelse og analyse, e) elementær satsteknik og f) tekster med relation til den udvalgte musik. Metode Undervisningen består af teoriundervisning, som kobles til praksis gennem sang og spil. Eleverne arbejder i musiklokalet og i musikskolens klaverlab. Arbejdsformer: Klassediskussion, læreroplæg, pararbejde, gruppearbejde, individuelt arbejde, CL strukturer (Quiz og byt, dobbeltcirkler), praktiske øvelser på klaver, keyboards, boomwhackers etc. Materiale Johannes Grønager, Nøgle til musikken, 2007 Hjemmesider: https://www.musikipedia.dk/ http://jakobmjensen.dk/ https://musikteori.systime.dk/ (Musikteori på video) Lærerproducerede opgaver og øvelser Der er lavet trinanalyse af følgende sange: Juullimi pilluaritsi – Per & Birthe Can You Feel the Love Tonight – Elton John Amazing Grace I arbejdet med funktionsharmonisk analyse er følgende funktioner gennemgået: T, S, D, Tp, Sp, Dp, DD og bidominant Der er lavet harmonisk analyse af følgende sange: Nuanneq Niperput Hey Jude Hvalen Hvalborg Nunaga-aa Derudover arbejdes med diverse sange fra børnesangbogen Erinarsuutikka ifm. harmonisering, reharmonisering og harmonisk analyse. Evaluering Der evalueres løbende i undervisningen. Derudover evalueres elevernes forståelse af det faglige stof i skriftlige og mundtlige opgaver i timen og som afleveringsopgaver.
Indhold	Kernestof: Vi mødes på den nye musikskole, som ligger i forlængelse af Taseralik. Vi mødes kl. 8.15 og skal være på musikskolen hele dagen. Indgangen til musikskolen ligger i den modsatte ende af Taseralik indgangen ud mod søen (se billede).Takuss'Kristoffer Ny musikskole indgang.png Vi fortsætter med sangskrivning Appitta omslag.png Grønlandsk musik \| Musikipedia
Omfang	Estimeret: 50,00 moduler Dækker over: 85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Grønlandsk musikhistorie Forløb om grønlandsk musikhistorie med udgangspunkt i Andreas Ottes grønlandske musikhistorie. Vi har været inde på følgende emner: Qilaat – den grønlandske rammetromme Kalattuut – grønlandsk folkedans Kor- og salmesang Kolonisering og industrialisering 2. verdenskrig og vaigat-musikkens fremkomst Daniseringen og rockens indtog Grønlandiseret populærmusik Undervisningen har været en veksel mellem læsning af forskellige afsnit i musikhistorien, afprøvning af musik fra de forskellige perioder (herunder kalattuut dans og salmesang). Vi har taget udgangspunkt i Andreas Ottes materiale og elever har suppleret med egne eksempler. Vi har løbende diskuteret hvilken status de forskellige typer musik har i det moderne Grønland. Materialer: https://www.musikipedia.dk/groenlandsk-musik
Indhold	Kernestof: Grønlandsk musik \| Musikipedia
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Sang og sammenspil 2 Sang og sammenspil er den musikudøvende del af undervisningen og dækker dermed over den praktiske del af musikundervisningen. Men da undervisningen er en vekselvirkning mellem teori og praksis, er der sjældent helt klare grænser mellem undervisningen i musikteori, og sang- og sammenspilsundervisningen. Formål Formålet med forløbet er at eleverne udvikler deres evner og kendskab til at bruge krop, stemme og instrumenter. Eleverne skal også opnå et grundlæggende kendskab til det tekniske aspekt af musikudøvelse. Det indbefatter evner til tilslutning af instrumenter og udstyr samt basale evner til at betjene en lydmixer. Eleverne skal derudover lære at samarbejde om fremførelse af musikstykker, og på et mere personligt plan udvikle sociale kompetencer til at respektere hinandens forskellige forudsætninger og evner. I forhold til fagets formål samt læringsmålene for Musik B i Grønland er det primært de følgende der er i fokus: a) Eleverne skal have faglige redskaber i form af viden og færdigheder, så de kan udtrykke sig om musik, og så de har forudsætninger for selv at udvikle og realisere musikalske udtryk. b) Gennem kunstnerisk skabelse tilegner eleverne sig performative og oplevelsesorienterede kompetencer. Faget udvikler samtidig elevernes kreative og innovative evner. I arbejdet med musikkundskab og musikudøvelse skal eleverne kunne udvise ansvarlighed, disciplin, selvstændighed, fokusering og samarbejde samt kunne disponere længere arbejdsforløb. Musikudøvelse f) arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre, med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk, g) udfylde en plads som vokalist - eller instrumentalist - inden for et grønlandsk og internationalt repertoire af en- og flerstemmige sange, satser og numre, h) samarbejde om indstudering af musik med henblik på selvstændig fremførelse for et publikum i) opstille, anvende og nedtage instrumentarium og periferiudstyr nødvendigt for afvikling af en mindre koncert. Indhold Sang: - Enstemmige fællessange og flerstemmige korsatser - Grundlæggende stemmedannelse gennem opvarmningsøvelser, en smule stemmeteori og et bredt sangrepertoire - Korworkshop med de øvrige musikhold i samarbejde med Line Groth med afsluttende korkoncert. Sammenspil: - Basal teknik på rytmeinstrumenter og bas i sammenspil - Simpelt akkordspil på klaver i hhv. klaverlab og med midi-keyboards - Indstudering og fremførelse af selvvalgte musiknumre - Diverse SSB-øvelser - Optræden til fællessamlinger I forhold til læreplanens kernestof er det de følgende punkter, der er i fokus: Musikudøvelse g) indstudering, fortolkning og fremførelse af musik, solistisk og/eller i gruppe, h) et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland, i) et udvalg af flerstemmige vokalsatser og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland og j) grundlæggende stemmedannelse og instrumentbeherskelse. Metode Koropvarmning, SSB-øvelser, rytmetræning, vekslen mellem lærerstyret indstudering og elevstyret gruppesammenspil med læreren som konsulent. Materiale Enstemmige fællessange især fra Sangbogen I-IV, Appitta, Inuusuttut Nipaat og Erinarsuutit Flerstemmige korsatser: War – Zika Draw me close – Tore W. Aas Aputsiaq – TIU Opførelse af Draw me close, Aputsiaq, Tidsrejsen og Sinnattoraara Juullilersoq til fællessamling. Sammenspilsnumre: Blinding Lights - The Weeknd Enter Sandman - Metallica Tassa Juulli - Miki Thomsen Evaluering Der evalueres løbende i undervisningen.
Indhold	Kernestof: Forløb popmusik.docx OneNote link (musik) 2.2 Hooks og gimmicks Vi arbejder videre med rum og rumklang i popmusik. Lektien er at læse afsnittet om det behandlede rum ("2.6.3 Behandlet rum") færdigt i OneNote-> 2.6 rum. Aktiver pop iBog 4.1 Dua Lipa: Don"t Start Now \| POP – teori og analyse Undergrundsmusik \| Kalaallit nipilersugaat - Grønlandsk musik Filmmusikkens historie \| Musikipedia Spørgeskema - afkodning af en film Hvordan lyder suspense og Musikkens placering og funktion.pdf cello_darkest_hours.mp3 Cinematic_Chanting_Percussion.mp3 Projektbeskrivelse - Musikalsk Produktionsprojekt.docx
Omfang	Estimeret: 45,00 moduler Dækker over: 117,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Musikteori og musikhistorie 2 Musikteori og musikhistorie er musikkundskabs delen af undervisningen og dækker dermed over den teoretiske del af undervisningen. Musikkundskabsdelen er dog ikke adskilt fra musikudøvelse, tværtimod arbejdes teorien så vidt muligt ind gennem praktiske øvelser. Formål Under fagets formål i læreplanen fremgår det at eleverne skal have faglige redskaber i form af viden og færdigheder, så de kan udtrykke sig om musik, og så de har forudsætninger for selv at udvikle og realisere musikalske udtryk. Dertil kommer at eleverne skal kunne arbejde med analyser af musik og musikrelaterede forhold og arbejde med musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori. Eleverne skal kunne inddrage globale, historiske, samfundsmæssige og kulturelle perspektiver i musikfaglige sammenhænge med henblik på at udvide deres musikforståelse såvel som deres kultur- og omverdensforståelse. I forhold til læringsmålene for Musik B i Grønland er det primært de følgende der er i fokus: a) anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i analyse af såvel klingende musik som mindre grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer, b) sætte analyse af musik, herunder grønlandsk musik, ind i en global, historisk, samfundsmæssig, kulturel, genre- og stilmæssig sammenhæng, c) demonstrere kendskab til musikalske notationsformer, d) undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes e) opsøge, bearbejde og anvende fagrelevant kildemateriale. Indhold Forløbet bygger videre på Grundlæggende musikteori. Vi arbejder med: Skalaer Treklange Firklange Tonearter Harmonisk analyse I forhold til læreplanens kernestof er det de følgende punkter, der er i fokus: Musikkundskab a) korte satser, mindre værker og numre fra væsensforskellige perioders og genrers musik gennem tiderne og på tværs af kulturer, d) musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på kvalificering af musikalsk opmærksomhed, oplevelse og analyse, e) elementær satsteknik og f) tekster med relation til den udvalgte musik. Metode Undervisningen består af teoriundervisning, som kobles til praksis gennem sang og spil. Eleverne arbejder i musiklokalet og i musikskolens klaverlab. Arbejdsformer: Klassediskussion, læreroplæg, pararbejde, gruppearbejde, individuelt arbejde, CL strukturer (Quiz og byt, dobbeltcirkler), praktiske øvelser på klaver, keyboards, boomwhackers etc. Materiale Hjemmesider: https://www.musikipedia.dk/ http://jakobmjensen.dk/ Lærerproducerede opgaver og øvelser Der er lavet funktionsanalyse af følgende sange: Hvalborg af Shubidua Nuanneq Niperput Piitaq Aasiannguaq Kamaleruit Nunaga-aa I arbejdet med funktionsharmonisk analyse er følgende funktioner gennemgået: T, S, D, Tp, Sp, Dp, DD og bidominant Evaluering Der evalueres løbende i undervisningen. Derudover evalueres elevernes forståelse af det faglige stof i skriftlige og mundtlige opgaver i timen og som afleveringsopgaver.
Indhold	Kernestof: Forløb popmusik.docx OneNote link (musik) 2.2 Hooks og gimmicks Vi arbejder videre med rum og rumklang i popmusik. Lektien er at læse afsnittet om det behandlede rum ("2.6.3 Behandlet rum") færdigt i OneNote-> 2.6 rum. Aktiver pop iBog 4.1 Dua Lipa: Don"t Start Now \| POP – teori og analyse Undergrundsmusik \| Kalaallit nipilersugaat - Grønlandsk musik Filmmusikkens historie \| Musikipedia Spørgeskema - afkodning af en film Hvordan lyder suspense og Musikkens placering og funktion.pdf cello_darkest_hours.mp3 Cinematic_Chanting_Percussion.mp3 Projektbeskrivelse - Musikalsk Produktionsprojekt.docx
Omfang	Estimeret: 50,00 moduler Dækker over: 117,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Musikemne: Popmusik i det 21. århundrede Vi arbejder i forløbet med at opnå en dybere forståelse af popmusik som genre, først med en definition af hvad popmusik er, hvordan det adskiller sig fra populærmusik, samt hvilke mekanismer der ligger bag popmusikindustrien. Derudover skal vi lære at analysere moderne popmusik gennem musikteori, herunder harmonik, groove, sound og formanalyse. Derigennem kortlægges nogle af de stiltræk der findes i moderne popmusik. Gennem arbejdet med nyere popmusik skabes et indblik i popmusikkens historie og hvordan popmusikken har udviklet sig gennem de seneste årtier. Her inddrages også perspektiver på stiltræk i popmusikken i 1980'erne og 1990'erne. Hvordan har popmusik ændret sig? Materialer: https://pop.systime.dk/ 2.1 Rytmik 2.2 Hooks og gimmicks 2.4 Harmonik 2.5 Form 2.6 Rum 2.7 Stemmen 3.1 Popforbrug og identitet 3.2 Popmusik Kalaallit nipilersugaat - Grønlandsk musik Undergrundsmusik https://grlmusik.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=158 Analyse af sangene: Dua Lipa: Don't Start Now Charli XCX feat. Dorian Electra og Mykki Blanco: Femmebot - Og mange flere under de enkelte temaer og analysemetoder
Indhold	Kernestof: OneNote link (musik) 2.2 Hooks og gimmicks Vi arbejder videre med rum og rumklang i popmusik. Lektien er at læse afsnittet om det behandlede rum ("2.6.3 Behandlet rum") færdigt i OneNote-> 2.6 rum. Aktiver pop iBog 4.1 Dua Lipa: Don"t Start Now \| POP – teori og analyse Undergrundsmusik \| Kalaallit nipilersugaat - Grønlandsk musik
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Musikalsk produktionsprojekt: Filmmusik Formål: Eleverne skal i musikemnet Filmmusik opnå en grundlæggende viden filmmusikkens historie, filmmusik teori og analyse af filmmusik. Forløbet afsluttes med at eleverne, som deres musikalske produktionsprojekt, skal lave en filmmusik produktion til en kortfilm. Indhold: Forløbet består af tre dele: Filmmusikkens historie Kort introduktion til musikkens rolle i stumfilm, tonefilm og nyere filmmusik Filmmusik teori Nøglebegreber: Diegetisk, ikke-diegetisk, reallyde, parafraserende, kontrapunktisk og polariserende Filmmusik produktion Forløbet afsluttes med at eleverne præsenteres for et lille udvalg af kortfilm uden lyd/musik og udvælger en kortfilm, som de selv helt eller delvist skal producere lydsiden til. Herunder en introduktion til brug af DAW'en Reaper, brug af lydeffekter (reverb, EQ, tonehøjde, hastighed mm.) og lydoptagelse. Analyserede værker Tenet (2020): Freeport (Komp. Ludwig Göransson) Psycho (1960): Shower scene (Komp. Bernard Herrmann - The Murder, 1960) https://youtu.be/0WtDmbr9xyY King Kong (1933): Beauty Killed the Beast Scene (Komp. Max Steiner) Mfl. Materialer: https://www.musikipedia.dk/filmmusik https://musikalskproduktion.systime.dk/ www.reaper.fm freesound.org zapsplat.com Evaluering: Mundtlig evaluering
Indhold	Kernestof: Filmmusikkens historie \| Musikipedia Spørgeskema - afkodning af en film Hvordan lyder suspense og Musikkens placering og funktion.pdf cello_darkest_hours.mp3 Cinematic_Chanting_Percussion.mp3 Projektbeskrivelse - Musikalsk Produktionsprojekt.docx
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 51,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb#4
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb