Holdet 2022ABXZ Me - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - GUX - Sisimiut
Fag og niveau Mediefag B
Lærer(e) Anders N. Søndergård, Daniel Mathiasen
Hold 2022ABXZ Me (2.ABXZ Me, 3.ABXZ Me)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktions- og kortfilmsforløb
Titel 2 Praktisk forløb - kortfilmsproduktion
Titel 3 Gyserforløb
Titel 4 Dokumentarforløb
Titel 5 Forløb om Quentin Tarantino
Titel 6 Repetitionsforløb
Titel 7 Genre: Science Fiction
Titel 8 Produktionsforløb - eksamensfilm
Titel 9 Repetition
Titel 10 Forløb#6

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktions- og kortfilmsforløb

I dette forløb introduceres eleverne til filmsprogets terminologi og analysemetoder med et særligt
fokus på kortfilm, da eleverne selv i den praktiske del af faget skal producere kortfilm. Det er
også i dette forløb, at vi begynder at anvende kamera- og redigeringsudstyr.
Med udgangspunkt i grundbogen, Levende billeder, dækkes dramaturgi, kameraføring,
billedbeskæring, lyd, lys og kompositioner. I supplerende kompendium (kortfilmskompendium)
fokuseres blandt andet på Richard Raskins syv parametre samt grundigere indføring i dramaturgiens elementer. Forløbets forskellige kortfilm indgår i elevernes arbejde med næranalyser, shot-to-shot og dramaturgiske øvelser. Eleverne
producerer slutteligt en øve-produktion kaldet Jagten, hvor de demonstrerer basal kunnen inden for dramaturgi og filmiske virkemidler ud fra et simpel dialogfrit manuskript, hvilket jeg har sammensat.

Forløbet vil give eleverne en grundlæggende viden og forståelse for mediefagets indhold – og selv kunne anvende denne viden i en praktisk produktion.

Indhold:

Forløbet vil indeholde læreroplæg om indholdet i mediefaget. Eleverne vil her blive præsenteret for grundlæggende, dramaturgiske elementer og filmiske virkemidler gennem kortere citatvisninger og dertilhørende gennemgang af underviseren. Eleverne vil herefter selv arbejde med næranalyser og dramaturgiske øvelser individuelt og i grupper. Løbende i forløbet vil der være både skriftlige øvelser og mundtlige fremlæggelser. I forløbet er der praktiske workshops, hvor eleverne lærer at betjene kameraudstyr og redigeringsprogrammer. Indholdet i undervisningen vil derved opfylde følgende læringsmål:

• anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner,
• foretage næranalyser af udvalgte filmcitater
• redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,
• karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion,
• identificere centrale genrer og programtyper og
• foretage en perspektivering af film og tv-produktion.

Forløbet vil derved centrere sig om følgende kernestof:

• filmiske og dramaturgiske virkemidler
• produktionstilrettelæggelse, herunder arbejde med mediefaglige værktøjer
• optageprincipper og optageteknik
• redigeringsprincipper og redigeringsteknik
• distributionskanaler og delingsværktøjer.

Materiale:

Kortfilmskompendium og Grundkompendium. Grundbogen, Levende billeder.

Citater
Chris Chibnall, Broadchurch, sæson 1, eps. 1, 2013
Stanley Donen & Gene Kelly, Singin’ in the rain, 1952
F. Gary Gray, Law Abiding Citizen, 2009
Alfred Hitchcock, Psycho, 1960
Michael Moore, Bowling for Columbine, 2002
Veena Sud, The Killing,sæson 1, eps. 1, 2011,
Nic Pizzolatto, True Detective, sæson 2, eps. 1, 2015
Uddrag af Lumìere-brødrenes første film, 1885-86.
David Lean, Lawrence of Arabia, 1962
Luis Bunuel, Un chien andalou, 1929
Geoges Melies, La voyage dans la lune, 1902
John G. Avildsen, Rocky, 1976
Corey Yuen, No Retreat, No Surrender, 1986

Kortfilm:
Jonas Cuarón, Aningaaq, 2013.
Ulannaq Ingemann, Killormut, 2014
Anders Thomas Jensen, Valgaften, 1998
Mads Matthiesen, Dennis, 2007
Malik Kleist, Aqisserniartilluta, 2011
Inuk Jørgensen, Home, 2018
Mathieu Ratthe, Love Field, 2008
Søren Frellesen, Boy Meets Girl, 2008
Andrés Muschietti: “Mama”, Spanien, 2008.
Metode
For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne, anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning i en kombination af induktive og deduktive tilgange til stoffet. Eleverne vil observere og modtage læreroplæg, selv læse anvendt materiale, lave skriftlige øvelser og løbende lave mundtlige fremlæggelser. Eleverne vil få vist citater og kortfilm, hvor de, efter at have tillært sig teoretisk og analytisk viden ved læreroplæg og læsning, selv laver både næranalyser og dramaturgiske analyser på egen hånd. Slutteligt introduceres eleverne for kamera- og optageudstyr, hvorefter de i mindre grupper selv prøver kræfter med praktisk filmproduktion.
Evaluering
Forløbet afsluttes med en evaluerende skriftlig prøve, klassediskussion om forløbets styrker, svagheder, elevernes egen motivation og min rolle som underviser. Slutteligt udleveres et anonymt spørgeskema, hvor eleverne kan vurdere forløbet og
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Praktisk forløb - kortfilmsproduktion

I dette forløb skal eleverne selv prøve kræfter med mediefagets praktiske del ved produktion af en kortfilm. Kortfilmen produceres ud fra allerede tillærte dramaturgiske principper og filmiske virkemidler. Eleverne vil gennem filmproduktionens tre faser, præproduktion, produktion og postproduktion, opnå kendskab til og kompetence som filmskabere. Kortfilmene produceres i grupper, hvorfor eleverne trænes til afsluttende eksamensproduktion. Forløbet vil opfylde følgende læringsmål inden for mediefagets praktisk del lydende:

a) betjene optage- og redigeringsudstyr,
b) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper,
c) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion,
d) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser,  
e) tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe,
f) udarbejde synopsis og storyboard,
g) anvende dramaturgiske grundprincipper og  
forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

Kernestoffet er:  

a) filmsprogets terminologi,
b) grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,
c) grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer,
d) centrale genrer og programtyper,
e) produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard,  
f) optageprincipper og optageteknik og redigeringsprincipper og redigeringsteknik.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Gyserforløb

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb dykker vi ned i gysergenren. Vi undersøger særligt tre hovedelementer: Gyserfilmens dramaturgi, gyserfilmens filmiske virkemidler og gyserens undergenrer. Med udgangspunkt i den danske gyserforsker, Rikke Schubart, udforsker vi gysergenrens undergenrer: fysisk gys, psykologisk gys, teenagegyset, det dæmoniske gys og det videnskabelige gys. I forløbet ser vi tre hele gyserværker suppleret med et passende antal gyserkortfilm, hvor der udføres næranalyser af udvalgte scener samt dramaturgiske analyser af blandt andet gyserfilmens tematikker og typiske anvendelse af suspense & surprise. Derudover vil vi i forløbet undersøge genre som begreb. Vi definerer genrebegrebets elementer ud fra blandt andet genremarkører, genreforventninger, genrehybrider og genrebrud. Slutteligt vil vi også i forløbet udføre små praktiske øvelser, hvor eleverne med mobiltelefon selv afprøver gyserens virkemidler i små filmede sekvenser – med en endelig gyser-teaser som slut på forløbet.   

Formålet er at træne eleverne i gysergenrens dramaturgiske opbygning og typiske brug af filmiske virkemidler – samt kort at præsentere eleverne for gyserfilmens historie og inspirationer. Eleverne vil efter endt forløb tilegne sig kendskab til gyseren som filmgenre – og udvikle en rutine i at udføre næranalyser af både gyseren, men også i generel næranalyse af levende billeder.
Forløbet afsluttes ved at lægge op til og inspirere eleverne til at gøre deres praktiske øvelsesproduktion i efterfølgende forløb til en gyserkortfilm.

Læringsmål for forløbet vil være:
a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af gyserfilm
b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold inden for gysergenren
c) karakterisere grundlæggende træk ved fiktion generelt
d) identificere centrale genrer og programtyper og
e) foretage en perspektivering af gyserfilm  

Indhold:
For at kunne opfylde læringsmålene vil forløbet indeholde følgende kernestof:
a) filmsprogets terminologi,
b) grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold i gyserfilmen – med særlig vægt på tematikker og suspense & surprise
c) grundlæggende træk ved gyseren som fiktionsunderholdning – herunder næranalyse af filmiske virkemidler ,
d) centrale og relevante undergenrer inden for gyserfilmen

Forløbet vil indeholde læreroplæg om genre som grundlæggende element inden for film – samt læreroplæg om gyserfilmen og gyserfilmens historie. Hertil vil der være læreroplæg om gyserfilmens vigtigste typer og undergenrer – herunder teenagegyset, det psykologiske gys, det fysiske gys og det dæmoniske gys. Vi vil i forløbet gennemgå og arbejde med gyserfilmens typiske, dramaturgiske opbygning samt brug af filmiske virkemidler primært ved næranalyser af citater.  

Materiale:
Gyserkompendium - ..\Desktop\Gyserkompendium 2013.pdf
Levende billeder – grundbog i mediefag, Systime.
Gyserforløb fra Cutmagazine.dk – gys i nye gevandter. http://cutmagazine.dk/gys-i-nye-gevandter/?fbclid=IwAR07qRrm7sfFZMEJ0g-aU6ludq4MI2sgs7lkdunb9RTpkxrXJRQXecRUCNc
Genrefilm og filmgenrer - https://genrefilmogfilmgenrer.systime.dk/?id=125
Filmcentralen.dk

Supplerende artikler
https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-elsker-vi-gys-og-gru
https://videnskab.dk/kultur-samfund/vores-dna-elsker-gyserfilm
The Cabinet of Dr. Caligari's 100th Anniversary - Cinemassacre Review - YouTube.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-musikken-til-gyserfilm-sa-skraemmende
Baggrund om Eksorcisten fra 1999 i Politiken.docx

Hele spillefilm:
William Friedkin, The Exorcist, 1973
Jennifer Kent, The Babadook, 2014
David Robert Mitchell, It Follows, 2014

Kortfilm
Oliver Park, Vicious, 2015
Andrés Muschietti, Mama, 2008
David Sandberg, Coffer, 2014
Mathieu Ratthe, Lovefield, 2008
Michael Evans, The Smiling Man, 2013
David Sandberg, Lights Out, 2013
Tracy Kleeman, Fear Filter, 2019.

Citater:

Frances Ford Coppola, Dracula, 1992
Jonathan Demme, Ondskabens Øjne, 1991
William Friedkin, Eksoristen, 1973
Clive Barker, Hellraiser, 1987
Peter Jackson, Braindead, 1992
David Cronenberg, The Fly, 1986
David Robert Mitchell, It Follows, 2014
Stuart Gordon, Re-Animator, 1985
Tim Burton, Edward Scissorhands, 1990.
F.W.Murnau, Nosferatu, 1922
Robert Wiene, Das Cabinet des Dr. Caligari, 1920


Metode:

Vekslen mellem induktiv og deduktiv læringsform. Indførsel i genrebegrebet – læreroplæg om gyserfilmen og gyserfilmens historie – læreroplæg om gyserfilmens vigtigste typer og undergenrer – herunder teenagegyset, det psykologiske gys, det videnskabelige gys, det dæmoniske gys og det fysiske gys. Klasseundervisning i forbindelse med forevisning og diskussion af konkrete filmcitater. Gruppearbejde. Selvstændigt arbejde med skriftlige øvelser samt mundtlige elevfremlæggelser. Næranalyser af udvalgte scener fra forløbets tre hele værker, forskellige kortfilm samt citater fra andre relevante gyserfilm. Individuelle øvelser og gruppeøvelser rettet mod dramaturgiske principper. Praktiske øvelser, hvor eleverne fremviser egne små indstillinger og scener fra gysets univers. Sluttelig gruppeproduktion hvor målet er en lille kort gyserteaser, der fremvises i klassen.

Evaluering:

Henholdsvis summativ og formativ evaluering, hvor eleverne diskuterer i forum om forløbets styrker og svagheder og efterfølgende udfører spørgeskema anonymt om både forløbet og egen indsats. Gennem forløbet vil der samtidig være en løbende formativ evaluering med mindre delprøver, Kahoot og klassediskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentarforløb

Forløbet centrerer sig omkring fakta- og dokumentargenren, hvor eleverne trænes i de vigtigste dramaturgiske fænomener, filmiske virkemidler og fagbegreber som er relevante i forhold hertil. Fakta/dokumentarforløbet introducerer eleverne for en grundlæggende viden om, hvad fakta-genren er, og hvilken rolle genren har i en mediemæssig sammenhæng, så eleverne vil få en reflekterende forståelse for dét at være aktive mediebrugere. Desuden vil forløbet også inkludere dramaturgiske fænomener, filmiske virkemidler og fagbegreber i forhold til fiktion.

Forløbets formål

Formålet med forløbet er at opfylde læreplanens mål. Eleverne skal have viden om og kunne anvende fakta/dokumentargenrens terminologi og grundbegreber, så de på et grundlæggende niveau kan redegøre for, analysere, perspektivere og vurdere såvel grønlandske som internationale medieproduktioner inden for fakta/dokumentar - og blandinger mellem fakta og fiktion. I tilknytning hertil skal eleverne have indblik i de problemstillinger, der følger af de måder medierne påvirker os på, og hvordan medvirkende fremstilles – i forhold til både det grønlandske og internationale samfund.  For at opfylde læreplanens mål har eleverne indledningsvis haft fokus på at gøre rede for filmiske virkemidler og dramaturgiske principper i de viste citater og film i undervisningen, hvorefter eleverne har trænet og arbejdet med filmsprogets terminologi i forskellige opgavesammenhænge. Forløbet vil derfor tillære eleverne at:

a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af fakta, tv-produktioner og fiktion
b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold
c) karakterisere grundlæggende træk ved fakta-tv, dokumentarfilm og fiktion

Særlige fokuspunkter  

I forløbet har eleverne arbejdet med dokumentarfilmens genre - herunder dokumentarfilmens tre klassiske former: den observerende, den autoritative og den deltagende. Eleverne har ligeledes arbejdet med de to underformer, Portrætdokumentaren og den sociologiske dokumentar. Et særligt fokus har været på begreberne faktakontrakt og autenticitetsmarkører - ydermere har undervisningen haft fokus på moralske og etiske dilemmaer i forhold til konsekvenserne af at medvirke i dokumentarfilm - samt etiske retningslinjer i forhold til selv at producere som filmskaber. Forløbet har også fokuseret på at træne eleverne i dokumentarfilmens dramaturgiske forhold samt brug af filmiske virkemidler. Som en uundværlig del af mediefaget har vi af flere omgange arbejdet med forskellige næranalyser af kortere dokumentarsekvenser.

Indhold og kernestof

Forløbet indeholder grundlæggende indførsel i filmsprogets terminologi og fagsprog. Relevant tekstmateriale, kortere filmcitater og hele værker vil stå centralt i forløbets gennemgang og arbejde med dokumentargenrens typiske, dramaturgiske opbygning samt brug af filmiske virkemidler. Herunder vil vi i forløbet arbejde tæt med næranalysen, der, for mediefaget, er noget af det mest vigtige omdrejningspunkt. Indholdet i forløbet vil opfylde kravene for følgende læringsmål:

a) filmsprogets terminologi,
b) grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,
c) grundlæggende træk ved fakta-tv, dokumentarfilm og fiktion
d) centrale genrer og programtyper

Materiale:

Materialet er sammensat af:
Mimi Olsen, Hans Oluf Schou, ”Levende billeder – grundbog i mediefag”, Systime.
Dorte Granild, Mette Wolfhagen, ”Dox – forløb i medier”, L&R Uddannelse.
Levende Grønland – et undervisningssite for gymnasieelever. https://www.levendegronland.dk/da/mediefag/
Supplerende:
Borat (2006)
American Murder – The Family Next Door
Kenneth Sorento, ”Kampen om Grønland”. Danmark, 2020.
Kortfilm:
Inuk Jørgensen, ”Home”. Grønland, 2018.
Filmcitater:
Lars Engels: ”Pigerne på Halmtorvet”. Danmark, 1992
Lars Engels: ”Et glas vand til Johnie”. Danmark, 1994.
Lars Engels: ”Dømt til behandling”. Danmark, 1997.
Morgan Spurlock: “Supersize Me”. USA, 2004.
Robert J. Flaherty: “Nanook of the North”. USA, 1922.
“Krimi5 – Våben og trusler i nattelivet”. Kanal5, set fra YouTube.


Metode:

For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne, anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning i en kombination af induktive og deduktive tilgange til stoffet. Eleverne vil observere og modtage læreroplæg, selv læse anvendt materiale, udforme skriftlige øvelser og løbende lave mundtlige fremlæggelser.

Omfang    

10 moduler á 60 minutter

Evaluering

Forløbet evalueres ved en indledende klassediskussion om undervisningen og emnet. Efterfølgende præsenteres eleverne for spørgeskema, hvor de anonymt kan besvare spørgsmål og selv kommentere på forløbets styrker og svagheder – samt egen indsats og motivation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb om Quentin Tarantino

Formålet med forløbet er at eleverne bliver bekendt med og forstår Quentin Tarantinos filmiske univers. Herunder vil det faglige formål være at afdække auteurbegrebet, genreteori, intertekstualitet samt at tilegne en forståelse for Quentin Tarantinos brug af filmiske virkemidler. Eleverne skal efter forløbet derfor være i stand til at kunne begå sig med en særlig afdeling inden for medieforbrug og medieanalyse. Eleverne skal have viden om og kunne anvende fagets terminologi og grundbegreber, så de på et grundlæggende niveau kan redegøre for, analysere og perspektivere Quentin Tarantinos film.
Forløbet vil gå i dybden med Quentin Tarantinos filmiske stil, hvor vi gennem citater og tre hele værker arbejder med filmens fagterminologi, dramaturgiske principper og mediefagsfaglige grundbegreber.
Formål med forløbet vil også være at træne praktiske copy cat-øvelser, hvor eleverne vil mime udvalgte scener fra Tarantinos filmunivers. Ved at mime Quentin Tarantinos filmiske stil i praktiske øvelser vil eleverne træne og forberede sig mere optimalt til mediefagseksamens praktiske produktionsdel.

Indhold

Forløbet vil indeholde grundlæggende indførsel i genrebegrebet. Læreroplæg om henholdsvis auteurbegrebet, intertekstualitet og genrefilmen som begreb. Læreroplæg om Quentin Tarantinos anvendelse af særlige genre- og undertyper. Induktiv og deduktiv vekslen mellem individuelt arbejde og gruppearbejde med særligt fokus på næranalysen. Skriftlige øvelser og afleveringer med evaluerende feedback og mundtlige fremlæggelser. Praktiske øvelser med visninger og fremlæggelser. Indholdet i forløbet vil derved opfylde gældende læringsmål:

Teori og analyse:
1. Anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af Quentin Tarantinos film (citater og hele film).
2. Redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold.
3. Karakterisere grundlæggende træk ved Quentin Tarantinos film – herunder både plotstruktur, tema, ikonografi og særlige filmiske virkemidler i næranalysen.

Praksis:
1. betjene optage- og redigeringsudstyr
2. planlægge og gennemføre copy cat-øvelser i grupper
3. anvende filmsprogets terminologi i praksis


Anvendt materiale:

Grundbogen i mediefag - Levende billeder.
Cut – nr. 110 omhandlende auteurbegrebet  
Forløbsmateriale om Quentin Tarantino fra sydkystenmediefag.wordpress.com/quentintarantino.
Filmcentralen.dk
https://www.youtube.com/watch?v=Y4le3EDDAIQ – Everything is a remix: Kill Bill
https://www.youtube.com/watch?v=sGbwLLVIy8U&t=382s - How to Direct like Quentin Tarantino - Visual Style Breakdown
https://www.youtube.com/watch?v=KYM_ZRjPD-A – How Quentin Tarantino steals from other movies






Hele værker:

Kill Bill: Vol 1
Kill Bill: Vol 2
Django Unchained

Kortere citater:

Pulp Fiction
The Great Silence
Death Proof
Django Unchained
Shaft
Blacula
Game of Death
Lady Snowblood
Fistful of Dollars
The Good, the Bad and the Ugly
Navajo Joe
Django
I Spit on Your Grave
The Way of the Dragon
The Searchers

Metode
Vekslen mellem induktiv og deduktiv læringsform. Indførsel i genrebegrebet – læreroplæg om genrefilmens historie og instruktøren som den personlige filmskaber, herunder auteurbegrebet. Læreroplæg om Quentin Tarantinos baggrund og om hans typiske greb om genre og undergenrer. Med et særligt forløbsmateriale om Quentin Tarantino som grundtekster, ser vi i undervisningen flere relevante filmcitater fra Tarantinos film, men også flere filmcitater, hvorfra Tarantino har sin inspiration. Derudover ser vi i klassen tre hele værker, som eleverne skal arbejde i dybden med i forhold til både nær-, genre-, auteur-, samt intertekstuelle analyser. Ydermere vil undervisningen bestå af individuelle og gruppeorienterede øvelser og opgaver. Klasseundervisning i forbindelse med visning og diskussion af konkrete filmcitater. Gruppearbejde hvor grupperne fremlægger for klassen som øvelse til en eventuel eksamenssituation. Coorporative learning-øvelser med fokus på næranalysen og vurdering af filmiske virkemidler. Forløbet vil også have mindre praktiske øvelser, hvor eleverne selv skal optage små scener og sekvenser, der mimer Tarantinos filmiske stil – herunder med særligt fokus på filmiske virkemidler i såkaldte copy cat-øvelser.

Evaluering

Forløbet afsluttes med en evaluerende skriftlig prøve, opklarende klassediskussion om forløbets styrker, svagheder, elevernes egen motivation og min rolle som underviser. Herudover vil der løbende i forløbet være mindre evalueringsopfølgninger, hvor uklarheder om forløbets indhold kan forhindres. Slutteligt udleveres et anonymt spørgeskema, hvor eleverne kan vurdere forløbet og egen indsats.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Genre: Science Fiction

Genre: Science Fiction

Formål

Teori og analyse (særlig vægt herpå og punkt c)

a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner
b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold
c) karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion
d) identificere centrale genrer og programtyper og  
e) foretage en perspektivering af film og tv-produktion.  

Praksis (lille øvelse i løbet af forløbet med videoessayproduktion/workshop)

f) betjene optage- og redigeringsudstyr
g) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper
i) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser
j) tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe

Indhold

Indholdet i dette forløb har været genreorienteret i begyndelsen og herefter science-fiction-specifik, stadig med brug af genreteoriens begreber

Genreteori

Genre

Genrekonvention

Genretræk

Genrebrud

Undergenre

Genreetikette

Genrehybrid

Science-fiction

Definitioner “kreativ fremskrivning af virkeligheden”

Novum (nul-verden; en ny situation)

Science-fictions typiske filmiske parametre (inden for handling, rekvisitter, stil, persongalleri, location, tematik)

Science-fictions undergenrer:

Rumeventyret

Dystopien

Tidsrejsen

Det videnskabelige gys

Cyberpunk (+ steam punk)

Syntetisk menneskelighed (om robottens betydning)

(Feminisme)

(Auteurteori)

(Intertekstualitet)

Og ellers alle de filmiske virkemidler vi har arbejdet med i forløbet ‘Introduktion/Kortfilmsforløb’

Metode

Individuelt arbejde (filmvisning, læsning, podcast-lytning, refleksionsskrivning, quiz)

Gruppearbejde (næranalyse, fremlæggelser, arbejdsspørgsmål i OneNote, genrespil)

Projektarbejde (analyserende læsninger, workshop om videoessay og voice-over)

Materiale

Tekster:

Damgaard-Sørensen, Mette: “Syntetisk menneskelighed”, Science Fiction, Wordpress; https://mediefagsciencefiction.wordpress.com/syntetisk-menneskelighed/

Damgaard-Sørensen, Mette: “Kend din genre”, Tarantino – en auteur, Wordpress; https://mediefagsciencefiction.wordpress.com/syntetisk-menneskelighed/

Filmcentralen: “Genre og genrefilm”; https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genrer-og-genrefilm

Filmcentralen: “Science Fiction”; https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/science-fiction

Filmcentralen: “Genreanalyse af science fiction-film"; https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genreanalyse-af-science-fiction-film

Halskov, Andreas: “En fantastisk rejse: Om science fiction-filmens historie”, 16-9; https://www.16-9.dk/2013/11/science-fiction-filmens-historie/

Poulsen, Søren Søborg: “The Substance: En rasende billede-injektion til samtidens kropsforblændelse”, 16-9; https://www.16-9.dk/2024/11/the-substance/

Wordpress: “Intertekstualitet”, Tarantino – en auteur; https://sydkystenmediefag.wordpress.com/intertekstualitet/

Wordpress: “Auteurteori”; Tarantino – en auteur; https://sydkystenmediefag.wordpress.com/auteur-teori/

Podcast: “Verdens Bedste Film – The Substance med Kenneth Kainz”: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/verdens-bedste-film/verdens-bedste-film/verdens-bedste-film-the-substance-med-kenneth-kainz-16122515086

Rikke Schubart: “Det videnskabelige gys” (bog, pdf)

Lærerproducerede mentimeters, powerpoints mm.

Film:

Ex Machina (2015)

“Nosedive” (fra Black Mirror, sæson 3, afsnit 1) (2016)

The Substance (2024)

Interstellar (2014)

(Reality+) (2014)

Klip fra:

Star Wars Episode IV: A New Hope (1977)

Children of Men (2006)

Eternal Sunshine of the Spotless Mind (2004)

Blade Runner (1982)

Poor Things (2023)

Carrie (1976)

Traileren til Her (2013)

Evaluering

Der evalueres løbende i undervisningen. Der foretages en større evaluering i form af en lang quiz og rangering af ens yndlingsfilm sidst i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Produktionsforløb - eksamensfilm

Formål:
Eleverne skal producere deres eksamensfilm, som de enten skal forsvare til mundtlig eksamen eller som skal tælle med i deres afsluttende årskarakter. Eleverne skal kunne omsætte teori fra de forskellige forløb i faget til en praktisk demonstration i form af en kortfilm af en varighed på 6-10 minutter. Kortfilmen skal vise tydelig og nuanceret brug af filmiske virkemidler og skal bero på relevant teori.


Fra lærerplanen:
f) betjene optage- og redigeringsudstyr

g) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper

h) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion

i) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions fase

j) tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe

k) udarbejde synopsis og storyboard

l) anvende dramaturgiske grundprincipper  

m) forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

Indhold:
- Pre-produktion, produktion og postproduktion
- Brainstorm, feedback, løbende reflektion

- Kamera, mikrofon, Cap cut, DaVinci Resolve



Fra lærerplanen:

d) centrale genrer og programtyper

e) produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard

f) optageprincipper og optageteknik

g) redigeringsprincipper og redigeringsteknik.


Metode:
Forløbet er tilrettelagt efter de tre faser i en medieproduktion. Eleverne starter med at få tid i undervisningen til, gennem forskellige øvelser at lægge mærke til filmiske virkemidler i øvrige produktioner, samt øvelse i vurdering af det. Herefter har eleverne mulighed for at filme i en del af undervisningstiden. Afslutningsvis skal eleverne gennem postproduktionen gøre deres film færdig og klar til endelig aflevering og screening i klassen. Undervejs har gruppemedlemmerne mulighed for at arbejde på deres fremlæggelse til eksamen.

Materialer:
- Eksempler på produktioner/tidligere eksamensfilm (Silama siulersortarpaanga, Toqup Tumai, Aliquis, Satans rørhatte, mfl.)
- Kamera, mikrofon, kabler og andet teknisk udstyr

- Software-redigeringsprogrammer

- PowerPoint

- Lærerproduceret materiale om filmiske virkemidler

Evaluering:
Elevernes præstation evalueres gennem det færdige produkt, der skal tage form som en kortfilm baseret på teori og praksis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Repetition

Repetition af forløbene om kortfilm, dokumentar og genre: science fiction med fokus på eksempler på eksamensspørgsmål. Se de forrige forløb for dybdegående beskrivelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer