Holdet 2023ABCXZT  me - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - GUX - Sisimiut
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Anders N. Søndergård, Daniel Mathiasen
Hold 2023ABCXZT me (1.ABCXZT me, 2.ABCXZT me)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktions- og kortfilmsforløb
Titel 2 Praktisk forløb
Titel 3 Filmiske virkemidler - praktisk øvelsesforløb
Titel 4 Forløb om filminstruktør Quentin Tarantino
Titel 5 Dokumentarforløb
Titel 6 Filmmusik
Titel 7 Produktionsforløb - eksamensfilm
Titel 8 Dokumentar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktions- og kortfilmsforløb

I dette forløb introduceres eleverne til filmsprogets terminologi og analysemetoder med et særligt
fokus på kortfilm, da eleverne selv i den praktiske del af faget skal producere kortfilm. Det er
også i dette forløb, at vi begynder at anvende kamera- og redigeringsudstyr.
Med udgangspunkt i grundbogen, Levende billeder, dækkes dramaturgi, kameraføring,
billedbeskæring, lyd, lys og kompositioner. I supplerende kompendium (kortfilmskompendium)
fokuseres blandt andet på Richard Raskins syv parametre samt grundigere indføring i dramaturgiens elementer. Forløbets forskellige kortfilm indgår i elevernes arbejde med næranalyser, shot-to-shot og dramaturgiske øvelser. Eleverne
producerer slutteligt en øve-produktion kaldet Jagten, hvor de demonstrerer basal kunnen inden for dramaturgi og filmiske virkemidler ud fra et simpel dialogfrit manuskript, hvilket jeg har sammensat.

Forløbet vil give eleverne en grundlæggende viden og forståelse for mediefagets indhold – og selv kunne anvende denne viden i en praktisk produktion.

Indhold:

Forløbet vil indeholde læreroplæg om indholdet i mediefaget. Eleverne vil her blive præsenteret for grundlæggende, dramaturgiske elementer og filmiske virkemidler gennem kortere citatvisninger og dertilhørende gennemgang af underviseren. Eleverne vil herefter selv arbejde med næranalyser og dramaturgiske øvelser individuelt og i grupper. Løbende i forløbet vil der være både skriftlige øvelser og mundtlige fremlæggelser. I forløbet er der praktiske workshops, hvor eleverne lærer at betjene kameraudstyr og redigeringsprogrammer. Indholdet i undervisningen vil derved opfylde følgende læringsmål:

• anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner,
• foretage næranalyser af udvalgte filmcitater
• redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,
• karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion,
• identificere centrale genrer og programtyper og
• foretage en perspektivering af film og tv-produktion.

Forløbet vil derved centrere sig om følgende kernestof:

• filmiske og dramaturgiske virkemidler
• produktionstilrettelæggelse, herunder arbejde med mediefaglige værktøjer
• optageprincipper og optageteknik
• redigeringsprincipper og redigeringsteknik
• distributionskanaler og delingsværktøjer.

Materiale:

Kortfilmskompendium og Grundkompendium. Grundbogen, Levende billeder.
Filmcentralen.dk

Citater
Chris Chibnall, Broadchurch, sæson 1, eps. 1, 2013
Stanley Donen & Gene Kelly, Singin’ in the rain, 1952
F. Gary Gray, Law Abiding Citizen, 2009
Alfred Hitchcock, Psycho, 1960
Michael Moore, Bowling for Columbine, 2002
Veena Sud, The Killing,sæson 1, eps. 1, 2011,
Nic Pizzolatto, True Detective, sæson 2, eps. 1, 2015
Uddrag af Lumìere-brødrenes første film, 1885-86.
David Lean, Lawrence of Arabia, 1962
Luis Bunuel, Un chien andalou, 1929
Geoges Melies, La voyage dans la lune, 1902
John G. Avildsen, Rocky, 1976
Corey Yuen, No Retreat, No Surrender, 1986
Alfred Hitchcock, The Birds, 1963

Kortfilm:
Mathieu Ratthe, Lovefield, 2008
Michael Evans, The Smiling Man, 2013
David Sandberg, Lights Out, 2013
James Williams, Dinah, 2020

Metode
For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne, anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning i en kombination af induktive og deduktive tilgange til stoffet. Eleverne vil observere og modtage læreroplæg, selv læse anvendt materiale, lave skriftlige øvelser og løbende lave mundtlige fremlæggelser. Eleverne vil få vist citater og kortfilm, hvor de, efter at have tillært sig teoretisk og analytisk viden ved læreroplæg og læsning, selv laver både næranalyser og dramaturgiske analyser på egen hånd. Slutteligt introduceres eleverne for kamera- og optageudstyr, hvorefter de i mindre grupper selv prøver kræfter med praktisk filmproduktion.
Evaluering
Forløbet afsluttes med en evaluerende skriftlig prøve, klassediskussion om forløbets styrker, svagheder, elevernes egen motivation og min rolle som underviser. Slutteligt udleveres et anonymt spørgeskema, hvor eleverne kan vurdere forløbet og
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Praktisk forløb

I dette forløb skal eleverne selv prøve kræfter med mediefagets praktiske del ved produktion af en kortfilm. Kortfilmen produceres ud fra allerede tillærte dramaturgiske principper og filmiske virkemidler. Eleverne vil gennem filmproduktionens tre faser, præproduktion, produktion og postproduktion, opnå kendskab til og kompetence som filmskabere. Kortfilmene produceres i grupper, hvorfor eleverne trænes til afsluttende eksamensproduktion. Forløbet vil opfylde følgende læringsmål inden for mediefagets praktisk del lydende:

a) betjene optage- og redigeringsudstyr,
b) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper,
c) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion,
d) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser,  
e) tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe,
f) udarbejde synopsis og storyboard,
g) anvende dramaturgiske grundprincipper og  
forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

Kernestoffet er:  

a) filmsprogets terminologi,
b) grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,
c) grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer,
d) centrale genrer og programtyper,
e) produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Forløb om filminstruktør Quentin Tarantino

Formålet med forløbet er at eleverne bliver bekendt med og forstår Quentin Tarantinos filmiske univers. Herunder vil det faglige formål være at afdække auteurbegrebet, genreteori, intertekstualitet samt at tilegne en forståelse for Quentin Tarantinos brug af filmiske virkemidler. Eleverne skal efter forløbet derfor være i stand til at kunne begå sig med en særlig afdeling inden for medieforbrug og medieanalyse. Eleverne skal have viden om og kunne anvende fagets terminologi og grundbegreber, så de på et grundlæggende niveau kan redegøre for, analysere og perspektivere Quentin Tarantinos film.
Forløbet vil gå i dybden med Quentin Tarantinos filmiske stil, hvor vi gennem citater og tre hele værker arbejder med filmens fagterminologi, dramaturgiske principper og mediefagsfaglige grundbegreber.
Formål med forløbet vil også være at træne praktiske copy cat-øvelser, hvor eleverne vil mime udvalgte scener fra Tarantinos filmunivers. Ved at mime Quentin Tarantinos filmiske stil i praktiske øvelser vil eleverne træne og forberede sig mere optimalt til mediefagseksamens praktiske produktionsdel.

Indhold

Forløbet vil indeholde grundlæggende indførsel i genrebegrebet. Læreroplæg om henholdsvis auteurbegrebet, intertekstualitet og genrefilmen som begreb. Læreroplæg om Quentin Tarantinos anvendelse af særlige genre- og undertyper. Induktiv og deduktiv vekslen mellem individuelt arbejde og gruppearbejde med særligt fokus på næranalysen. Skriftlige øvelser og afleveringer med evaluerende feedback og mundtlige fremlæggelser. Praktiske øvelser med visninger og fremlæggelser. Indholdet i forløbet vil derved opfylde gældende læringsmål:

Teori og analyse:
1. Anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af Quentin Tarantinos film (citater og hele film).
2. Redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold.
3. Karakterisere grundlæggende træk ved Quentin Tarantinos film – herunder både plotstruktur, tema, ikonografi og særlige filmiske virkemidler i næranalysen.

Praksis:
1. betjene optage- og redigeringsudstyr
2. planlægge og gennemføre copy cat-øvelser i grupper
3. anvende filmsprogets terminologi i praksis


Anvendt materiale:

Grundbogen i mediefag - Levende billeder.
Cut – nr. 110 omhandlende auteurbegrebet  
Forløbsmateriale om Quentin Tarantino fra sydkystenmediefag.wordpress.com/quentintarantino.
Filmcentralen.dk
https://www.youtube.com/watch?v=Y4le3EDDAIQ – Everything is a remix: Kill Bill
https://www.youtube.com/watch?v=sGbwLLVIy8U&t=382s - How to Direct like Quentin Tarantino - Visual Style Breakdown
https://www.youtube.com/watch?v=KYM_ZRjPD-A – How Quentin Tarantino steals from other movies






Hele værker:

Kill Bill: Vol 1
Kill Bill: Vol 2
Django Unchained

Kortere citater:

Pulp Fiction
The Great Silence
Death Proof
Django Unchained
Shaft
Blacula
Game of Death
Lady Snowblood
Fistful of Dollars
The Good, the Bad and the Ugly
Navajo Joe
Django
I Spit on Your Grave
The Way of the Dragon
The Searchers

Metode
Vekslen mellem induktiv og deduktiv læringsform. Indførsel i genrebegrebet – læreroplæg om genrefilmens historie og instruktøren som den personlige filmskaber, herunder auteurbegrebet. Læreroplæg om Quentin Tarantinos baggrund og om hans typiske greb om genre og undergenrer. Med et særligt forløbsmateriale om Quentin Tarantino som grundtekster, ser vi i undervisningen flere relevante filmcitater fra Tarantinos film, men også flere filmcitater, hvorfra Tarantino har sin inspiration. Derudover ser vi i klassen tre hele værker, som eleverne skal arbejde i dybden med i forhold til både nær-, genre-, auteur-, samt intertekstuelle analyser. Ydermere vil undervisningen bestå af individuelle og gruppeorienterede øvelser og opgaver. Klasseundervisning i forbindelse med visning og diskussion af konkrete filmcitater. Gruppearbejde hvor grupperne fremlægger for klassen som øvelse til en eventuel eksamenssituation. Coorporative learning-øvelser med fokus på næranalysen og vurdering af filmiske virkemidler. Forløbet vil også have mindre praktiske øvelser, hvor eleverne selv skal optage små scener og sekvenser, der mimer Tarantinos filmiske stil – herunder med særligt fokus på filmiske virkemidler i såkaldte copy cat-øvelser.

Evaluering

Forløbet afsluttes med en evaluerende skriftlig prøve, opklarende klassediskussion om forløbets styrker, svagheder, elevernes egen motivation og min rolle som underviser. Herudover vil der løbende i forløbet være mindre evalueringsopfølgninger, hvor uklarheder om forløbets indhold kan forhindres. Slutteligt udleveres et anonymt spørgeskema, hvor eleverne kan vurdere forløbet og egen indsats.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Filmmusik

Forløbet er et tværfagligt forløb om filmmusik med ét mediefag og ét musikvalghold. Fælles undervisning i filmmusikhistorie og -teori i første halvdel af forløbet danner grundlag for et tværfagligt samarbejde om en filmproduktion, hvor mediefagsholdet står for billedsiden og musikholdet for lydsiden.

Formål:
Eleverne skal i musikemnet Filmmusik opnå en grundlæggende viden filmmusikkens historie, filmmusik teori og analyse af filmmusik.

Af lærerplanen i meidefag gælder det følgende:
Teori og analyse
a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner,
b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,
d) identificere centrale genrer og programtyper og

Praksis
f) betjene optage- og redigeringsudstyr,
g) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper,
h) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion,
i) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser,
k) udarbejde synopsis og storyboard,
l) anvende dramaturgiske grundprincipper

Indhold:
Forløbet består af tre dele:
Filmmusikkens historie
Kort introduktion til musikkens rolle i stumfilm, tonefilm og nyere filmmusik

Filmmusik teori
Nøglebegreber: Diegetisk, non-diegetisk, reallyde, parafraserende, mickey-mousing, kontrapunktisk og polariserende (Jf. Birger Langkjær og Hansjörg Pauli)
Drone og suspense

Filmmusik produktion
Forløbet afsluttes med at eleverne skal lave deres egen filmmusikproduktion ud fra en kortfilm. Mediefagsholdet producerer filmen ud fra tre kreative benspænd de har udtrukket: 1. Følelse/genre 2. location 3. rekvisit.
Musikholdet har også trukket, dog kun i kategorien genre/følelse (horror, action, drama).
Herunder en introduktion til brug af DAW'en Reaper, brug af lydeffekter (reverb, EQ, tonehøjde, hastighed mm.) samt midiinstrumenter og lydoptagelse.

Fra lærerplanen gælder det især:
a) filmsprogets terminologi,
b) grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,
d) centrale genrer og programtyper,
e) produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard,
f) optageprincipper og optageteknik og
g) redigeringsprincipper og redigeringsteknik

Metode:
Individuelt arbejde (læsning, begrebskort, refleksion)
Gruppearbejde (analyse, matrixfremlæggelse)
Summeøvelser (spørgsmål i oplæg, samtalekort)
Videoproduktion i grupper med fokus på processerne pre-produktion (idégenerering), produktion (optagelse) og postproduktion (redigering)

Materialer:
https://musikalskproduktion.systime.dk/ (Musikalsk produktion)
www.reaper.fm
https://www.youtube.com/watch?v=6gUHKhlsRko (Why that drone sound in movies gives you anxiety)

Filmklip fra:
The Jazz Singer (1927)
Modern Times (1936)
Three Billboards Outside Ebbing Misouri (2017)
Apocalypse Now (1979)
It (1990)
X-Men: Days of Future Past (2014)
Woman at War (2018)
Interstellar (2014)
Blazing Saddles (1974)
Cold War (2018)
Gone With the Wind (1939)
Nattevagten (1994)
mfl.

Evaluering:
Mundtlig evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Produktionsforløb - eksamensfilm

Formål:
Eleverne skal producere deres eksamensfilm, som de enten skal forsvare til mundtlig eksamen eller som skal tælle med i deres afsluttende årskarakter. Eleverne skal kunne omsætte teori fra de forskellige forløb i faget til en praktisk demonstration i form af en kortfilm af en varighed på 6-10 minutter. Kortfilmen skal vise tydelig og nuanceret brug af filmiske virkemidler og skal bero på relevant teori.


Fra lærerplanen:
f) betjene optage- og redigeringsudstyr

g) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper

h) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion

i) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions fase

j) tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe

k) udarbejde synopsis og storyboard

l) anvende dramaturgiske grundprincipper  

m) forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

Indhold:
- Pre-produktion, produktion og postproduktion
- Brainstorm, feedback, løbende reflektion

- Kamera, mikrofon, Cap cut, DaVinci Resolve



Fra lærerplanen:

d) centrale genrer og programtyper

e) produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard

f) optageprincipper og optageteknik

g) redigeringsprincipper og redigeringsteknik.


Metode:
Forløbet er tilrettelagt efter de tre faser i en medieproduktion. Eleverne starter med at få tid i undervisningen til, gennem forskellige øvelser at lægge mærke til filmiske virkemidler i øvrige produktioner, samt øvelse i vurdering af det. Herefter har eleverne mulighed for at filme i en del af undervisningstiden. Afslutningsvis skal eleverne gennem postproduktionen gøre deres film færdig og klar til endelig aflevering og screening i klassen. Undervejs har gruppemedlemmerne mulighed for at arbejde på deres fremlæggelse til eksamen.

Materialer:
- Eksempler på produktioner/tidligere eksamensfilm (Silama siulersortarpaanga, Toqup Tumai, Aliquis, mfl.)
- Kamera, mikrofon, kabler og andet teknisk udstyr

- Software-redigeringsprogrammer

- PowerPoint

- Lærerproduceret materiale om filmiske virkemidler

Evaluering:
Elevernes præstation evalueres gennem det færdige produkt, der skal tage form som en kortfilm baseret på teori og praksis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentar

I dette forløb har vi beskæftiget og med faktagenren audiovisuelt, arbejdet med dokumentardefinitioner, set diverse dokumentarer og –klip, analyseret dem med arbejdsspørgsmål (om f.eks. etik, publikum, autenticitetsmarkører etc.) og næranalyse, og studeret Bill Nichols’ seks fremstillingsformer for dokumentarer.

Formål

Af lærerplanens formål har vi arbejdet med:

a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner,

b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,

c) karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion,

d) identificere centrale genrer og programtyper og

e) foretage en perspektivering af film og tv-produktion.

Indhold

Diverse dokumentardefinitioner

Autenticitetsmarkører

Faktakontrakt

Bill Nichols’ seks fremstillingsformer (autoritativ, objektiv, deltagende, poetisk, refleksiv, performativ)

Etiske dilemmaer i dokumentarproduktion

Blandingsformer mellem fakta og fiktion – med inddragelse af filmhistoriens modsatte retninger; realisterne overfor formalisterne

Dokumentarers budskaber, formål og publikum/målgrupper

Fra lærerplanens ‘kernestof’ er det:

a) filmsprogets terminologi,

b) grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,

c) grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer,

d) centrale genrer og programtyper,

Metode

Gruppearbejde (f.eks. ved næranalyse, fremlæggelser, arbejdsspørgsmål, staged debate, matrixgrupper)

Individuelt arbejde (f.eks. notater til dokumentarfilmvisninger, arbejdsspørgsmål, refleksioner om filmscener, tekstlæsning, klassediskussioner)

Læreroplæg

Materialer

DOX (2018) - fagbog i mediefag

Lærerproducerede Mentimeters og PowerPoints

Lærerproducerede arbejdsspørgsmål (også til næranalyse)

Lærerproduceret notationsskemaer til dokumentarvisning

Dokumentarer:

20 Dage i Mariupol (2023)

Twice Colonized (2023)

Borat (fra tidligere forløb med tidligere lærer)

Dertil klip fra:

In Spring

Nanook of the North

De fem benspænd

Ambassadøren

World’s Toughest Prisons (i Nuuk)

Gintberg på kanten (i Torshavn)

Adoptionens pris

Evaluering

Der evalueres løbende i undervisningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer