Holdet 2022ABXZ me - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - GUX - Sisimiut
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Anders N. Søndergård
Hold 2022ABXZ me (3.ABXZ me)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til mediefag C/Kortfilmsforløb
Titel 2 Dokumentar
Titel 3 Genre: Science Fiction
Titel 4 Produktionsforløb - eksamensfilm
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til mediefag C/Kortfilmsforløb

Forløb: Introduktions- og kortfilmsforløb

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til de basale filmiske virkemidler og brugt dem både i forbindelse med produktioner og analyse af kortfilm.

Formål

Af læringsplanens formål, har vi primært fokuseret på disse

a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner

b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold

d) identificere centrale genrer og programtyper og

Og ved de praktiske:

f) betjene optage- og redigeringsudstyr,

g) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper,

h) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion,

i) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser,

Indhold

Narrationsanalyse (berettermodel, tre-aktsmodel, syuzhet, fabula)

Kortfilmsformatet og –genrer (klassisk fortællende, slice of life, den eksperimentelle)

Beskæringer (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær, close-up)

Perspektiver (fugl, frø, normal)

Billedekomposition (det gyldne snit, gyldne rektangler, logaritmisk spiral, vandrette linjer, lodrette linjer, diagonale linjer, kælkede linjer, for- mellem- og bagrund)

Filmens grundsten (frame, indstilling, scene, sekvens)

Usynling klipning/continuity editing (klip på bevægelse, klip på blikretning, shot-reverse-shot, match cut, krydsklipning)

Synlig klipning (kontrast/symbolsk montage, revolverklip/pistolklip, jump cut, sublimenalklip, smash cut, montage)

Ydre kamerabevægelser (statisk kamera, bevægeligt kamera, dolly, tiltning, panorering, truck, håndholdt kamera)

Indre kamerabevægelser (zoom, chokzoom, vertigozoom, fokusskifte, dybdefokus)

Lyd & filmmusik (diegetisk, non-diegetisk, metadiegetisk, parafraserende, kontrapunkterende, musical moment, artless singing, signifier of emotion (filmmusik som følelsesbærende))

Lys og farver (highkey/lowkey-belysning, naturligt/kunstigt lys, sidelys, modlys, lys nedefra, frontbelysning, backlighting, kontrast, blødt/hårdt lys/graduering, varme/kolde farver, farvesymbolik, nuancer)

Produktionsopgaver (med fokus på klipning, med fokus på kompositioner)

Richard Raskins 7 parametre

Metode

Læreroplæg

Individuelt arbejde (læsning, noter, analyse og begrebskort)

Gruppearbejde (produktionsarbejde, filming, fotografering, redigering, næranalyse, genreanalyse, kortfilmsanalyse) med efterfølgende opsamling

Filmvisning

Produktionsopgaver

Materiale

Lærerproducerede slides

Lærerproducerede begrebskort (uudfyldte)

Lærerproducerede produktionsopgaver

Shorts – kortfilm i undervisningen (bog om kortfilm fra 2023, Systime)

"Raskins 7 parametre" fra Kortfilm - filmiske virkemidler

Kortfilm:

Fauve (2018)

Ivalu (2023)

Sniffer (2006)

Pistol (2016)

This House Has People in It (2016)

Reality+ (2014)

Nest (2022)

Mfl.

Evaluering

Der evalueres løbende i undervisningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentar

I dette forløb har vi beskæftiget og med faktagenren audiovisuelt, arbejdet med dokumentardefinitioner, set diverse dokumentarer og –klip, analyseret dem med arbejdsspørgsmål (om f.eks. etik, publikum, autenticitetsmarkører etc.) og næranalyse, studeret Bill Nichols’ seks fremstillingsformer for dokumentarer, arbejde med blandingsformer for fakta og fiktion og dertil lavet dokumentarmedieproduktioner i grupper m. analyse/refleksioner om processen.

Formål

Af lærerplanens formål har vi arbejdet med:

a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner,

b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,

c) karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion,

d) identificere centrale genrer og programtyper og

e) foretage en perspektivering af film og tv-produktion.

f) betjene optage- og redigeringsudstyr,

g) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper,

h) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion,

i) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser,

l) anvende dramaturgiske grundprincipper og

m) forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

Indhold

Diverse dokumentardefinitioner (af John Grierson, Theodor Christensen, Alex Frank Larsen, Film Study Dictionary)

Autenticitetsmarkører

Faktakontrakt

Bill Nichols’ seks fremstillingsformer (autoritativ, objektiv, deltagende, poetisk, refleksiv, performativ)

Etiske dilemmaer i dokumentarproduktion

Blandingsformer mellem fakta og fiktion – med inddragelse af filmhistoriens modsatte retninger; realisterne overfor formalisterne

Dokumentarers budskaber, formål og publikum/målgrupper

Små dokumentarproduktioner i grupper; opgaven lød på temaet ‘vinter i Sisimiut’ og to af Nichols’ seks kategorier, skulle bruges. Dertil blev overvejelser om processen, analyse af egen produktion, refleksioner om ændringer ligeledes fremlagt.

Fra lærerplanens ‘kernestof’ er det:

a) filmsprogets terminologi,

b) grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,

c) grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer,

d) centrale genrer og programtyper,

e) produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard,

f) optageprincipper og optageteknik og

g) redigeringsprincipper og redigeringsteknik.

Metode

Gruppearbejde (f.eks. ved produktion, næranalyse, fremlæggelser, arbejdsspørgsmål, staged debate, matrixgrupper)

Individuelt arbejde (f.eks. notater til dokumentarfilmvisninger, arbejdsspørgsmål, refleksioner om filmscener, tekstlæsning, klassediskussioner)

Produktionsarbejde

Læreroplæg

Materialer

DOX (2018) - fagbog i mediefag

Lærerproducerede Mentimeters og PowerPoints

Lærerproducerede arbejdsspørgsmål (også til næranalyse)

Lærerproduceret notationsskemaer til dokumentarvisning

Kamera, mikrofon, redigeringssoftware mm.

Dokumentarer:

20 Dage i Mariupol (2023)

Navalny (2022)

Twice Colonized (2023)

Four Daughters (2023)

Luksusfælden (sæson 24, afsnit 8) (2008–)

Dertil klip fra:

Smoke Sauna Sisterhood

In Spring

Nanook of the North

Borat

De fem benspænd

Ambassadøren

World’s Toughest Prisons (i Nuuk)

Gintberg på kanten

Adoptionens pris

Evaluering

Der evalueres løbende i undervisningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Genre: Science Fiction

Genre: Science Fiction

Formål

Teori og analyse (særlig vægt herpå og punkt c)

a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner
b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold
c) karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion
d) identificere centrale genrer og programtyper og  
e) foretage en perspektivering af film og tv-produktion.  

Praksis (lille øvelse i løbet af forløbet med videoessayproduktion/workshop)

f) betjene optage- og redigeringsudstyr
g) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper
i) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser
j) tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe

Indhold

Indholdet i dette forløb har været genreorienteret i begyndelsen og herefter science-fiction-specifik, stadig med brug af genreteoriens begreber

Genreteori

Genre

Genrekonvention

Genretræk

Genrebrud

Undergenre

Genreetikette

Genrehybrid

Science-fiction

Definitioner “kreativ fremskrivning af virkeligheden”

Novum (nul-verden; en ny situation)

Science-fictions typiske filmiske parametre (inden for handling, rekvisitter, stil, persongalleri, location, tematik)

Science-fictions undergenrer:

Rumeventyret

Dystopien

Tidsrejsen

Det videnskabelige gys

Cyberpunk (+ steam punk)

Syntetisk menneskelighed (om robottens betydning)

(Feminisme)

(Auteurteori)

(Intertekstualitet)

Og ellers alle de filmiske virkemidler vi har arbejdet med i forløbet ‘Introduktion/Kortfilmsforløb’

Metode

Individuelt arbejde (filmvisning, læsning, podcast-lytning, refleksionsskrivning, quiz)

Gruppearbejde (næranalyse, fremlæggelser, arbejdsspørgsmål i OneNote, genrespil)

Projektarbejde (analyserende læsninger, workshop om videoessay og voice-over)

Materiale

Tekster:

Damgaard-Sørensen, Mette: “Syntetisk menneskelighed”, Science Fiction, Wordpress; https://mediefagsciencefiction.wordpress.com/syntetisk-menneskelighed/

Damgaard-Sørensen, Mette: “Kend din genre”, Tarantino – en auteur, Wordpress; https://mediefagsciencefiction.wordpress.com/syntetisk-menneskelighed/

Filmcentralen: “Genre og genrefilm”; https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genrer-og-genrefilm

Filmcentralen: “Science Fiction”; https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/science-fiction

Filmcentralen: “Genreanalyse af science fiction-film"; https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genreanalyse-af-science-fiction-film

Halskov, Andreas: “En fantastisk rejse: Om science fiction-filmens historie”, 16-9; https://www.16-9.dk/2013/11/science-fiction-filmens-historie/

Poulsen, Søren Søborg: “The Substance: En rasende billede-injektion til samtidens kropsforblændelse”, 16-9; https://www.16-9.dk/2024/11/the-substance/

Wordpress: “Intertekstualitet”, Tarantino – en auteur; https://sydkystenmediefag.wordpress.com/intertekstualitet/

Wordpress: “Auteurteori”; Tarantino – en auteur; https://sydkystenmediefag.wordpress.com/auteur-teori/

Podcast: “Verdens Bedste Film – The Substance med Kenneth Kainz”: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/verdens-bedste-film/verdens-bedste-film/verdens-bedste-film-the-substance-med-kenneth-kainz-16122515086

Rikke Schubart: “Det videnskabelige gys” (bog, pdf)

Lærerproducerede mentimeters, powerpoints mm.

Film:

Ex Machina (2015)

“Nosedive” (fra Black Mirror, sæson 3, afsnit 1) (2016)

The Substance (2024)

Interstellar (2014)

(Reality+) (2014)

Klip fra:

Star Wars Episode IV: A New Hope (1977)

Children of Men (2006)

Eternal Sunshine of the Spotless Mind (2004)

Blade Runner (1982)

Poor Things (2023)

Carrie (1976)

Traileren til Her (2013)

Evaluering

Der evalueres løbende i undervisningen. Der foretages en større evaluering i form af en lang quiz og rangering af ens yndlingsfilm sidst i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Produktionsforløb - eksamensfilm

Formål:
Eleverne skal producere deres eksamensfilm, som de enten skal forsvare til mundtlig eksamen eller som skal tælle med i deres afsluttende årskarakter. Eleverne skal kunne omsætte teori fra de forskellige forløb i faget til en praktisk demonstration i form af en kortfilm af en varighed på 6-10 minutter. Kortfilmen skal vise tydelig og nuanceret brug af filmiske virkemidler og skal bero på relevant teori.


Fra lærerplanen:
f) betjene optage- og redigeringsudstyr

g) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper

h) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion

i) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions fase

j) tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe

k) udarbejde synopsis og storyboard

l) anvende dramaturgiske grundprincipper  

m) forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

Indhold:
- Pre-produktion, produktion og postproduktion
- Brainstorm, feedback, løbende reflektion

- Kamera, mikrofon, Cap cut, DaVinci Resolve



Fra lærerplanen:

d) centrale genrer og programtyper

e) produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard

f) optageprincipper og optageteknik

g) redigeringsprincipper og redigeringsteknik.


Metode:
Forløbet er tilrettelagt efter de tre faser i en medieproduktion. Eleverne starter med at få tid i undervisningen til, gennem forskellige øvelser at lægge mærke til filmiske virkemidler i øvrige produktioner, samt øvelse i vurdering af det. Herefter har eleverne mulighed for at filme i en del af undervisningstiden. Afslutningsvis skal eleverne gennem postproduktionen gøre deres film færdig og klar til endelig aflevering og screening i klassen. Undervejs har gruppemedlemmerne mulighed for at arbejde på deres fremlæggelse til eksamen.

Materialer:
- Eksempler på produktioner/tidligere eksamensfilm (Silama siulersortarpaanga, Toqup Tumai, Aliquis, Satans rørhatte, mfl.)
- Kamera, mikrofon, kabler og andet teknisk udstyr

- Software-redigeringsprogrammer

- PowerPoint

- Lærerproduceret materiale om filmiske virkemidler

Evaluering:
Elevernes præstation evalueres gennem det færdige produkt, der skal tage form som en kortfilm baseret på teori og praksis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition

Repetition af forløbene om kortfilm, dokumentar og genre: science fiction med fokus på eksempler på eksamensspørgsmål. Se de forrige forløb for dybdegående beskrivelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer