Holdet 2023A Kf - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - GUX - Sisimiut
Fag og niveau Kulturforståelse B
Lærer(e) Catrine Petersen, Tukummeq Berthelsen
Hold 2023A Kf (1.A Kf, 2.A Kf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Gymnasiet #WTF #Kulturchok
Titel 2 Forløb#2 Kikkuuvugut? #kalaallit #kultoori
Titel 3 Miniforløb om juletraditioner
Titel 4 Forløb#3 Ungdom og fællesskaber
Titel 5 Forløb#4 Migration
Titel 6 Forløb#5 Arktiske folk
Titel 7 Barndom og opdragelse
Titel 8 Popkultur
Titel 9 Køn, krop og kultur
Titel 10 Kultur og modkultur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Gymnasiet #WTF #Kulturchok

Forløbet handler om GUX Sisimiuts skolekultur og hvordan det er at starte i gymnasiet. I forløbet skal I lære om antropologisk metode, som vi skal bruge til at undersøge skolekulturen på GUX Sisimiut:

Kvantitativ metode
• Spørgeskema

Kvalitativ metode
• Interview
• Deltagerobservation

I skal også lære en række begreber og teorier, som vi skal bruge til at analysere skolekulturen:
• Kulturmøde
• Kulturchok
• Normer
• Værdier

Edward Halls teorier
• Lav- og højkontekstkulturer
• Spacebegrebet

Derudover inddrages studiemetodik om læseforståelsesstrategier, herunder "Læseforståelsesstrategi: Se teksten an!", i forløbet, hvor vi skal arbejde med, hvordan I læser i kulturfag.

FORMÅL

Faglige mål
• Skal have viden om såvel egen som andre kulturer og have redskaber, så I på et grundlæggende niveau kan forstå interne såvel som eksterne kulturelle forskelle
• Skal med udgangspunkt i teori og praksis kunne forholde sig til kulturelle møder både lokalt, nationalt og internationalt
• Skal have sådanne kompetencer, at I i jeres arbejde med faget kan bygge på forståelse af enkelte processer, der sker i et kulturelt møde
• Skal kunne forstå, hvad der sker i det kulturelle møde ved at være opmærksomme på egne reaktioner og kunne undres over andres
• Skal være bevidste om egne læreprocesser og I skal kunne udvikle faglig og studiemæssig selvstændighed
• Skal kunne indgå i både par- og gruppearbejde og kunne være opmærksomme, koncentrerede og kritiske ved elevfremlæggelser
• Skal have selv- og omverdensforståelse og derigennem kunne skabe et fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk grønlandsk samfund i konstant udvikling

Læringsmål
a) Demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel egen som andre kulturer
b) Reflektere over egne og andres kulturelle værdier
d) Identificere og beskrive forskellige kulturelle kommunikationsformer med vægt på kulturens indre dimensioner; værdier, normer og udtryksformer f) Anvende enkelte metoder på et simpelt plan i forbindelse med feltarbejde

INDHOLD

Kernestof
c) Kommunikationsformer, herunder forskellige kultursyn
e) Metoder i forbindelse med feltarbejde

METODE

Forelæsning
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Gruppearbejde
Individuelt arbejde

MATERIALER

Antropologisk metode:
Helligsøe, Kasper Pape, Line Beck & Malthe Barnkob Lehrmann. "Feltarbejde - Antropologisk metode i gymnasiet". L & R Uddannelse 2015.

Kultur, kulturmøde og kulturchok:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen. ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse 2014, s. 7-9; 13; 17-19

Edward Halls teorier om høj- og lavkontekstkulturer og spacebegrebet:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen. ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse 2014, s. 53-57; 61-62

Redaktionen. "Mange grønlandske efterskoleelever stopper før tid". Sermitsiaq.ag, 9. januar 2017: http://sermitsiaq.ag/node/193057

Interview:
Sunngu. "Vi er Grønlands fremtid. Interviews med grønlandske studerende i Grønland - Tukuminnguaq (Samfundsvidenskab)": https://sunngu.gl/da/Studieliv/GLfremtid

EVALUERING

Mundtlig evaluering gennem CL-strukturen "Huskesedler" og skriftlig evaluering gennem "Trepunktsevaluering"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Kikkuuvugut? #kalaallit #kultoori

Forløbet handler om grønlandsk kultur i et historisk og globalt perspektiv: fra traditionel grønlandsk kultur til moderniseringen og nutidig grønlandsk kultur. I forløbet skal I lære en række begreber, som vi skal bruge til at analysere grønlandsk kultur:
• Materiel og immateriel kulturarv
• Det beskrivende og komplekse kulturbegreb
• Etnocentrisme og kulturrelativisme
• Stereotyper og fordomme

I forløbet skal I også bruge antropologisk metode i forbindelse med feltarbejde om grønlandsk kultur. Derudover inddrages studiemetodik om evaluering, herunder Blooms taksonomiske niveauer, i forløbet, hvor vi skal arbejde med, hvordan I redegør, analyserer og diskuterer i kulturfag.

FORMÅL

Faglige mål
• Skal have viden om såvel egen som andre kulturer og have redskaber, så I på et grundlæggende niveau kan forstå interne såvel som eksterne kulturelle forskelle
• Skal med udgangspunkt i teori og praksis kunne forholde sig til kulturelle møder både lokalt, nationalt og internationalt
• Skal have sådanne kompetencer, at I i jeres arbejde med faget kan bygge på forståelse af enkelte processer, der sker i et kulturelt møde
• Skal kunne forstå, hvad der sker i det kulturelle møde ved at være opmærksomme på egne reaktioner og kunne undres over andres
• Skal være bevidste om egne læreprocesser og I skal kunne udvikle faglig og studiemæssig selvstændighed
• Skal kunne indgå i både par- og gruppearbejde og kunne være opmærksomme, koncentrerede og kritiske ved elevfremlæggelser
• Skal have en vis indsigt i, at I selv er opdraget ind i kulturelle kontekster, hvor I efterfølgende i mødet med andre både producerer og reproducerer kultur
• Skal have selv- og omverdensforståelse og derigennem kunne skabe et fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk grønlandsk samfund i konstant udvikling

Læringsmål
a) Demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel egen som andre kulturer
b) Reflektere over egne og andres kulturelle værdier
c) Skelne mellem materiel og immateriel kulturarv
e) Redegøre for stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle
f) Anvende enkelte metoder på et simpelt plan i forbindelse med feltarbejde

INDHOLD

Kernestof
a) Kulturbegrebet
b) Traditionel og nutidig grønlandsk kultur i globalt perspektiv
d) Kulturforståelse og kulturmisforståelse eksempelvis i forhold til begrebet universalisme
e) Metoder i forbindelse med feltarbejde

METODE
Forelæsning
Lærerstyret undervisning
Pararbejde Gruppearbejde
Individuelt arbejde

MATERIALER

Grønlands historie:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen (2014). ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse, s. 23-27

Materiel og immateriel kulturarv:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen (2014). ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse, s. 27-29

Qeqqata kommunia. "UNESCO verdensarvsområde". Hentet d. 23.september 2019: https://qeqqata.gl/Emner/Om_kommunen/UNESCO?sc_lang=da

Kulturbegreber:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen (2014). ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse, s. 9-12

Traditionel vs. nutidig grønlandsk kultur:
Ritzau. "Den traditionelle grønlandske kultur er truet". Sermitsiaq 17.april 2015: https://sermitsiaq.ag/node/177838

Netredaktionen. "Dødstrusler mod kamik-designer". Sermitsiaq 24.marts 2009: https://sermitsiaq.ag/node/67848

Moderniseringen og nutidig grønlandsk kultur:
Dokumentarserien "Rigsfællesskabets historie" (2016), DR1 – afsnit 1: Det vanskelige møde & afsnit 5: Tid til forandring

Etnocentrisme og kulturrelativisme:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen (2014). ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse, s. 14-17

Friis Wang, Laura. ”’Jeg kender alle grønlændervittigheder’”. Dagbladet Information, 21. oktober 2015

Stereotyper og fordomme:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen (2014). ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse, s. 19-21

Bruvoll, Janne. ”Fordomme står i vejen for grønlændere”. Institut for Menneskerettigheder, 22. oktober 2015: https://menneskeret.dk/nyheder/fordomme-staar-vejen-groenlaendere-danmark

EVALUERING

Mundtlig evaluering gennem spillet "Kahoot" og begrebs-vendespil, samt skriftlig evaluering gennem "3-2-1-evaluering"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Miniforløb om juletraditioner

Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 Ungdom og fællesskaber

Forløbet handler om ungdomskultur. Har vi haft den samme ungdomskultur som vores forældre og bedsteforældre? Hvilke grupper er vi en del af i vores ungdomskultur og ændre grupperne sig, når vi bliver ældre? Hvilken påvirkning har sociale medier (SoMe) på vores ungdomskultur? I dette forløb skal I lave analyser af jeres egen og andres ungdomskultur ud fra begreberne:
• Socialisering, primær og sekundær socialisering
• Neostammer og subkultur
• Arenaer og kapital
• Subjektivisering og Potensering + SoMe

FORMÅL
Formålet med forløbet Ungdomskultur er, at få kendskabet til personlig og kollektiv identitet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv, samt anvende interviewteknik og forholde sig kritisk til informationssøgning og statistik.

INDHOLD
Vi starter forløbet med at se på, hvordan ungdomskulturen har ændret sig gennem tiden. Vi skal desuden se på unges levevilkår i Grønland gennem informationssøgning og statistik. Derefter skal vi se lidt på, hvordan sociale medier kan påvirke ungdomskultur. Til slut i forløbet udvikles der i grupper en ”ung-person”, som I skal kunne analysere med ovenstående begreber.

METODE
Lærerstyret undervisning
Individuelt arbejde  
Gruppearbejde
Interview
Kildekritik til informationssøgning
Statistik

MATERIALER

Vestergaard, Gunvor (2020). KulturNU. Kulturmøder, ungdomskultur og integration. Kapitel 6: Unge og kultur, s. 127 – 181. Aarhus: Systime A/S
https://kulturnu.systime.dk/

Grønlands statistik: www.stat.gl

Familietyper og samfundsstruktur:
Hansen, Thor Banke. "Grønland - samfund, økonomi og politik". Systime 2018, kap. 3.5.3: https://glsamf.systime.dk/index.php?id=151#c372

Hansen, Thor Banke. "Grønland - samfund, økonomi og politik". Systime 2018, kap. 3.4:
https://glsamf.systime.dk/?id=127

Subjektivisering og potensering:
Forlaget Columbus. "Fri eller fortabt? - en bog om ungdomssociologi". 2019, s. 30-31

Kortfilm om Skateducate:
https://skateducate.com/wp-content/uploads/2021/12/Skateducate_Aarhus.mp4

https://skateducate.com/index.php/om-os/

Tegneserien Overloaded:
https://www.underviserportal.dk/grundskole/materialer/opgave/683-overloaded

Artikel:
Hviid, Hanne (2023). "Grønlandsk influencer får en million følgere". KNR:
https://knr.gl/da/nyheder/groenlandsk-influencer-faar-en-million-foelgere

EVALUERING
3-2-1 skriftlig evaluering
Begrebsvendespil
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave - ungdomskultur 29-01-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#4 Migration

Forløbet handler om migration i grønlandsk kultur, men også i andre kulturer. I forløbet skal I lære en nogle begreber, som vi skal bruge til at analysere migration:
• Segregation, assimilation og pluralistisk integration

I forløbet inddrages studiemetodik om evaluering, herunder Blooms taksonomiske niveauer, i forløbet, hvor vi skal arbejde med, hvordan I redegør, analyserer og diskuterer i kulturfag og træne mundtlig eksamen.

FORMÅL

Faglige mål
• Skal have viden om såvel egen som andre kulturer og have redskaber, så I på et grundlæggende niveau kan forstå interne såvel som eksterne kulturelle forskelle
• Skal med udgangspunkt i teori og praksis kunne forholde sig til kulturelle møder både lokalt, nationalt og internationalt
• Skal have sådanne kompetencer, at I i jeres arbejde med faget kan bygge på forståelse af enkelte processer, der sker i et kulturelt møde
• Skal kunne forstå, hvad der sker i det kulturelle møde ved at være opmærksomme på egne reaktioner og kunne undres over andres
• Skal være bevidste om egne læreprocesser og I skal kunne udvikle faglig og studiemæssig selvstændighed • Skal kunne indgå i både par- og gruppearbejde og kunne være opmærksomme, koncentrerede og kritiske ved elevfremlæggelser
• Skal have en vis indsigt i, at I selv er opdraget ind i kulturelle kontekster, hvor I efterfølgende i mødet med andre både producerer og reproducerer kultur
• Skal have selv- og omverdensforståelse og derigennem kunne skabe et fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk grønlandsk samfund i konstant udvikling

Læringsmål
a) Demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel egen som andre kulturer
b) Reflektere over egne og andres kulturelle værdier
e) Redegøre for stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle

INDHOLD

Kernestof
b) Traditionel og nutidig grønlandsk kultur i globalt perspektiv
d) Kulturforståelse og kulturmisforståelse eksempelvis i forhold til begrebet universalisme

METODE
Forelæsning
Lærerstyret undervisning
Pararbejde  
Individuelt arbejde

MATERIALER

Segregation, assimilation og pluralistisk integration:
Sondum, Billa og Thor Banke Hansen. "Grønland. Samfund, politik og økonomi". Systime 2018: https://glsamf.systime.dk/index.php?id=128

Egede Nielsen, Pipaluk. ”Mange grønlændere ser ned på os”. Nuuk Ugeavis, 13. august 2014

Schultz-Nielsen, Jørgen. ”Flere kinesere end nordmænd i Grønland”. Sermitsiaq.ag, 5. august 2018: http://sermitsiaq.ag/node/207451

Egede, Inga. ”Dyst mellem grønlændere og kinesere”. Royal Greenland, 27. juni 2017: https://www.royalgreenland.gl/da/Afdelinger/Kommunikation/Kommunikationsafdeling/Nyheder/2017/Juni/Dyst-mellemkinesere-og-groenlaendere

Lindstrøm, Merete. ”Royal Greenland henter 27 nye medarbejdere fra fjernøsten”.

KNR, 13. februar 2018: https://knr.gl/da/nyheder/henter-27-nye-medarbejder-fra-fjernøsten

Kruse, Kathrine. ”Mimi: Lad de unge komme i arbejde i stedet for kineserne”. Sermitsiaq. AG, 7. februar 2018: http://sermitsiaq.ag/node/203006

Dollerup-Scheibel, Mads. ”Drømmen om Japan gik i opfyldelse”. Sermitsiaq 7 2010

Tabel 1: Studerendes overvejelser om at flytte til Grønland på et tidspunkt (i %). I: Den Nordatlantiske Gruppe. ”Hvorfor grønlændere bosætter sig i Danmark”, s. 11. April 2011: http://f9044f872b204c6bb5d748c4fcf08944d29dd1fe655f58532e06.r94.cf1.rackcdn.com/myfiles/1354109936_hvorforgrnlnderebosttersigidanmark.pdf

EVALUERING

Skriftlig evaluering gennem quiz.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#5 Arktiske folk

Forløbet handler om arktiske folk. Hvem er vores naboer i Arktis? I dette forløb skal I lave sammenligninger og se på forskelle og ligheder mellem arktiske folk. Vi skal på en rejse rundt i Arktis og besøge folk fra Nunavut, Northwest Territories, Alaska og Sameland. I jeres sammenligninger skal i også forholde jer til Kalaallit Nunaat. I forløbet fokusere vi på begreberne fra grundforløbet:
• Kulturmøde, kulturarv, socialisering

I forløbet skal I fokusere på notat-skrivning og de taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse, diskussion og perspektivering. Noter skrives i OneNote mappen SIS_2023A Kf.

FORMÅL
Formålet med forløbet er at få viden om vores arktiske naboer og forstå den relation vi har til dem. I skal kunne redegøre for forskelle og ligheder mellem arktiske folk og reflektere over egne og andres kulturelle værdier.

INDHOLD
Gennem artikel-læsning får I sat grønlandsk kultur i et globalt perspektiv og I skal forholde jer kritisk til identitet på både et personligt, kollektivt og globalt plan. I skal analysere identitetsdannelse i Arktis og indsamle viden herom gennem artikel-læsning.

METODE
Lærerstyret undervisning
Pararbejde  
Gruppearbejde

MATERIALER
Arctic Centre, University of Lapland (2020). Arctic Indigenous Peoples. Oversat til dansk. Hentet januar 2020 på https://www.arcticcentre.org/EN/arcticregion/Arctic-Indigenous-Peoples og https://www.arcticcentre.org/EN/arcticregion/Arctic-Indigenous-Peoples/Definitions

Inuvik Native Band – Youth Committee (2018). Facebook page: @inbyouth

Kernell, Amanda (Instruktør) (2018). Sameblod. Sverige, Danmark og Norge: Nordisk Film Produktion.

KNR (Kalaallit Nunaata Radioa)
- Sommer, Karsten (2008). Inuitteater i Timbuktus ørken. Hentet januar 2020 på https://knr.gl/kl/node/139897
- Stenbæk, Marianne (2018). Quinhagak får nyt kulturcenter. Hentet januar 2020 på https://knr.gl/da/nyheder/quinhagak-f%C3%A5r-nyt-kulturcenter
- Stenbæk, Marianne (2019). Unge opretter ungdomsstyrelse i Inuvik. Hentet januar 2020 på https://knr.gl/da/nyheder/unge-opretter-ungdomsstyrelse-i-inuvik

Nationalmuseet (2020). Arktis - de nordligste folk. Hentet januar 2020 på https://natmus.dk/historisk-viden/verden/arktis/

EVALUERING

Skriftlig evaluering til slut i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Barndom og opdragelse

I dette forløb skal vi undersøge, hvilke normer og værdier, der ligger til grund for forskellige måder at opdrage børn på i forskellige familietyper og i forskellige samfundstyper. Vi skal undersøge, hvordan det at være barn har ændret sig over tid fra det traditionelle samfund, henover det moderne samfund til det vi har i dag; det senmoderne samfund. I forløbet skal vi øve os i at lave kultursammenlignende analyser. Vi skal således både sammenligne bandommen over tid i Grønland, dvs. diakron sammenligningen. Vi skal også sammenligne barndom synkront, hvilket vi sige, at vi skal sammenligne barndomsliv i Grønland med barndomsliv i Danmark og i Kina.  

FORMÅL:
- Eleverne skal ud fra et personligt kulturelt, historisk og socialt perspektiv have indsigt i sammenhængen mellem kultur og identitet.
- Eleverne skal være personligt bevidste om, at de selv er opdraget ind i kulturelle kontekster, hvor de efterfølgende i mødet med andre både producerer og reproducerer kultur.  
- Elevernes skal have selv- og omverdensforståelse og derigennem kunne skabe et fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk grønlandsk samfund i konstant udvikling.

INDHOLD

Kernestof
a) anvende relevant kulturteori med henblik på analytisk at redegøre for kulturelle variationer og problemstillinger inden for såvel egen som andre kulturer,  
b) identificere forskelle og ligheder på tværs af de studerede kulturer,  
c) reflektere over egne og andres værdier som resultat af en kulturhistorisk proces,  
e) identificere og analysere forskellige kulturelle kommunikationsformer med vægt på kulturens indre dimensioner; værdier, normer og udtryksformer,  
f) forholde sig kritisk til kultur, herunder analysere kulturelle, sociale og historiske konstruktioner af såvel identitet som stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle, der forekommer i en verden præget af mangfoldighed og globalisering, og    
b) traditionel og nutidig grønlandsk kultur i et globalt perspektiv,
f) identitetsdannelse som resultat af en historisk og kulturel proces.   

METODE

Gruppearbejde
Pararbejde
Individuelt arbejde

MATERIALE
- Film: Kids gone Wild (https://www.youtube.com/watch?v=Jkiij9dJfcw)

- DBU om barndom og opdragelse fra "Fællesskabende dialoger", Sørensen, Michael Bang m.fl.

- En kuldreng (Rasmus Lyberth) fra "Min Barndom i Grønland", Lindhardt og Ringhof 2016.

- TV-serie afsnit 1: Nana (https://www.dr.dk/drtv/se/nana_-kan-eller-skal_472886)




Dansk og kinesisk barndomskultur:
Rasmussen, Edith. ”Kinesiske børn leger ikke”. Jyllands-Posten, 15. januar 2015

Chemnitz, Bibi. Opslag på instagram, 8. juni 2017: https://www.instagram.com/p/BVF1MH8F2Ln/

EVALUERING
Mundtlig evaluering gennem spillet Kahoot!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Popkultur

Formål: Forløbet handler om populærkultur og giver et indblik i, hvordan globalisering former vores identitet, og hvordan historiske processer er med til at åbne verden omkring os. Det handler om at få et blik på finkulturen og populærkulturen som fænomener og modsætninger. Vi kigger på Bourdieus kapitalbegreber samt behovspyramiden, vekselvirkningsmodellen og masseproduktion.

Begreber i fokus: Stereotyper, kulturel identitet, globalisering, populærkultur, finkultur, kapital, masseproduktion.

Indhold:
Vekslen mellem nutid og fortid. Hvordan har historiske forhold en indvirkning på populærkulturen i Grønland. Vi kigger tilbage på amerikansk kulturs indflydelse i Grønland samt analyserer forskellige populærkulturelle fænomener.

Metode:
Pararbejde
Gruppearbejde
refleksionsøvelser

Materiale:
Johansen, Lars Emil (1995). Befrielse og genforening. Danmarks befrielse – i anledningen af
50 året for Danmarks befrielse. Atuagagdliutit 04.maj 1995, s. 3
Nuuk Nordisk Kulturfestival (2019). Nuuk Nordisk Kulturfestival indgår samarbejde med
populær grønlandsk designer: https://nuuknordisk.gl/bibi-chemnitz
Rasmussen, Poul Nyrup (1995). Statsministerens mindeord. Danmarks befrielse – i
anledningen af 50 året for Danmarks befrielse. Atuagagdliutit 04.maj 1995, s. 3
Rosenfeld, Dennis Jacob og Sabrina Vitting-Seerup (2019). Populærkultur i samfundet –
Analyse af vekselvirkninger. Forfatterne og Samfundslitteratur. s. 25-29
(Vekselvirkningsmodellen) + s. 37 – 38 (Massekultur og populærkultur) + s. 42-43 (Finkultur)
Kulturel Identitet (Iben Jensen)
Globalisering eller glokalisering (Fra bogen SociologiNU, Systime 2020: https://sociologinu.systime.dk/)
Film og video:
- I skyggen af kajakkerne afsnit 1:5
- Sisimiut (1966) af Jørgen Roos: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/sisimiut
- K-pop BTS, koreansk: https://www.youtube.com/watch?v=m8MfJg68oCs
- K-pop BTS, engelsk: https://www.youtube.com/watch?v=gdZLi9oWNZg



Evaluering:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Køn, krop og kultur

Formål:
I dette forløb udforsker vi samfundets syn på køn. Vi kigger på stereotyper, fordomme og udforsker det binære kønssystem og de kasser, som systemerne putter os ind i. Vi afprøver køn som en social konstruktion og undersøger, hvad vi lærer vores børn. Vi kigger på køn som en samfundsstruktur, der starter allerede inden vi fødes og undersøger dem, der ikke pr. definition føler sig velkomne i kønskassen. Ved at bruge Judith Butler som teoretisk anker får vi diskuteret, hvad der ligger bagved vores køn og set på, om kønskasserne er berigende eller begrænsende.

Indhold:
Vi laver egne undersøgelser og kigger på teoretisk materiale. Vi bruger deltagerobservation og reflekterer over vores egne køn.

Metode:
deltagerobservation
gruppearbejde
Individuelt arbejde
eksamenstræning
læsning
lytning

Materiale:
- Reklame: Like a girl (Always)
- Be a man - Tik Tok fænomen
- Dokumentar: Et helt menneske 1. episode: Nu er jeg en pige
- Dokumentar: Eskimo Diva (2015)
- Artikel: Nu er Nuka officielt en kvinde - det er fantastisk! (KNR, 2020)   
- Sammenfatning af Judith Butlers teori fra Gender Trouble
- Kønsrollerne er i opløsning (artikel, Politiken 2019)
- LgBT+ ordbog for begreberne: Kønsidentitet, transkønnethed, ciskønnet, det binære kønssystem, femininitet, maskulinitet.
- The Handmaid's tale afsnit 1
- Artikel: Jeg vil ikke i bad med Ibi-Pippi (Information, maj 2023)
Artikel: Taliban har slået hårdt ned på kvinder - nu langer de også ud efter mænds skæg og tøj (dr.dk, Rosa Uldall 22. sep. 2024)
- Sammenfattende PowerPoint om Universalisme
- Trailer til filmen "Bread and Roses"
- Abort-tabuet er brudt på Færøerne (https://amnesty.dk/abort-tabuet-er-brudt-paa-faeroeerne/)
- Artikel: Rapport slår fast, at transkønnede i sport går ud over fairness og sikkerhed  (https://www.dr.dk/sporten/rapport-slaar-fast-transkoennede-i-sport-gaar-ud-over-fairness-og-sikkerhed)    
- Horisont: Staten vil eje min gravide krop (2024 episode 14)


Evaluering:
Løbende evaluering gennem fremlæggelser, diskussioner og produkter.

Fagbegreber i fokus: kønsstereotyper, fordomme, kønsidentitet, det binære kønssystem, maskulinitet, femininitet, transkønnethed, ciskønnet, universalisme, ligestilling, kønsroller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kultur og modkultur

Formål:
Dette forløb handler om at undersøge forskellige subkulturer, der opstår pga. en modreaktion mod mainstream kulturen. Vi arbejder med forskellige subkulturer i vidt forskellige fællesskaber, mens vi undersøger, hvordan subkulturer kan ses som reaktioner mod tidligere generationers værdisæt.

Indhold: Fokus på 3 subkulturer: Furries, Miljøbevægelsen og Incels.

Metode:
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Pararbejde
Klassediskussioner
Eksamenstræning  

Materiale:
- Generation X,Y og Z (https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/identitet-familie-socialisation/generation-z/)

- Subkulturer (https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=669&L=0)

- Video: Er Furries for freaks? (https://www.youtube.com/watch?v=J2EYRMy9Bjo)

- Front Stage, Back stage (https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=153)

- DR dokumentar "Mandefald", afsnit 2

- Explainer: Hvad er en Incel? (https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvad-er-en-incel_295395)

- Vred Ordbog: (https://cfdp.dk/samfund-og-demokrati/vred-ordbog/)

- Manosfæren: (https://lex.dk/manosf%C3%A6re)

- Artikel: Et kig ind i Incel-ekstremisternes forskruede verden (https://videnskab.dk/kultur-samfund/et-kig-ind-i-incel-ekstremisternes-forskruede-verden/)



Evaluering: Løbende mundtlig evaluering samt en afsluttende evaluering.


Fagbegreber i fokus: Subkulturer, det komplekse kulturbegreb, Frontstage, Backstage, Stereotyper, fordomme, værdier, normer, kulturmøde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer