Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - GUX - Sisimiut
|
|
Fag og niveau
|
Geografi C
|
|
Lærer(e)
|
Mette Noort Hansen
|
|
Hold
|
2023A ge (3.A ge)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1: Feltarbejde
Formålet med forløbet er, at nå at lave feltarbejde inden sneen falder, til brug i de forskellige forløb vi skal gennemføre i løbet af skoleåret.
Vi har målt strømningshastighed, dybde og bredde på en elv, indsamlet tungsand, og indsamlet og kategoriseret plastik på en strand.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3: Trump og Grønlands sjældne jordarter
Forløbet handler om sjældne jordarter - hvad det er, hvad de bruges til, hvordan de dannes og udvindes, samt fordele og ulemper ved udvinding af mineraler - og hvilken rolle det spiller i Trumps interesse i Grønland.
Vi har lavet eksperimentelt arbejde i form af tungsandsanalyse + rapport, samt kigget på bjergarter og lært om bjergarternes kredsløb.
Vi har læst tekster om og kigget på forskellige figurer af, hvad sjældne jordarter er, hvad de bruges til, hvordan de dannes, og hvordan en mine fungerer, samt hvordan minedrift kan påvirke landskabet.
Vi har diskuteret, hvilke fordele og ulemper der kan være ved minedrift, ud fra forskelligt materiale.
Materiale:
Bjergarter fra skolens stensamling: Sedimentære, vulkanske og metamorfe + sjældne jordarter og malm.
https://www.undervisningslokalet.dk/geologiske-kredsloeb/
Geoviden: "Her hentes den grønne omstilling" s. 3-9 + 14-15: https://issuu.com/geoviden/docs/gv_01_2021_sjaeldne_jordarter?fr=sNTQ1ZjI4NDEyNDk
Kullberg, Kalvig og Jørgensen: "Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation", kap. 23: Hvad sker der i en mine? ( https://dmic.geus.dk/mineralske-raastoffer-baeredygtighed-og-innovation/#toggle-id-23 )
"Blod i mobilen" - dokumentarfilm
https://knr.gl/da/nyheder/minedrift-har-konsekvenser-bygderne-og-naturen-vurderer-forskere
Evaluering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4: Når Nunarsuaq laver ballade
Forløbet handlede om, hvordan pladetektonik, jordskælv og vulkaner.
Vi har undersøgt pladegrænser vha. Google Earth.
Vi har bestemt lokationen af jordskælv ud fra seismogrammer og triangulering, og været i laboratoriet og undersøge viskositet vha. havregryn.
Materialer:
https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html
Google Earth + volcanoearth.kmz
Webøvelse_vulkaner_2026
Opgave - epicenter - jordskælv
Jordskælv_2026.pptx
Øvelse_Viskositet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5: Imeq/Vand
Vi har læst om produktion af drikkevand forskellige steder i Grønland, hvordan vandet kvalitetskontrolleres, og vi har besøgt det lokale vandværk.
Vi har i grupper læst om forskellige dele af vandets kredsløb, hvorefter vi i nye grupper har tegnet det samlede kredsløb og sat fagbegreber på.
Materialer:
Naturgeografi, vores verden s. 266-272
“Vandet i jorden – i Danmark og i Grønland” (af Arne Willumsen) s. 86-89 + 92-93 (afsnittet ”Kontrol af drikkevand”)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#6: Klima og klimaforandringer
Vi har målt klimaparametre - vind, tryk, temperatur og nedbør - som punktmålinger med dataloggere. Resultaterne blev sammenlignet med lokal vejrudsigt. Teorien bag er gennemgået med læreroplæg.
I grupper har eleverne læst om og præsenteret de forskellige klimazoner for hinanden, og vi har lavet en opgave hvor hydrotermfigurer skal placeres det rigtige sted på verdenskortet. Vi har set et oplæg om det globale vindsystem, og sat det i relation til klimazonerne og plantebælterne.
Vi har analyseret og diskuteret figurer der demonstrer aspekter af klimaforandringerne, herunder drivhuseffekten, atmosfærens indhold af CO2 gennem tiden, atmosfærens temperatur gennem tiden, og forskellige landes udledning af CO2.
Vi har brugt monsunen som case ift. klimaets betydning for produktion og menneskets livsvilkår, da vi også har snakket om monsunen i forbindelse med plastikforløbet.
Materiale:
Undervisningslokalet: Det globale vindsystem
"Naturgeografi - vores verden", s. 245-253 + 260-262 + 16-21 - Vejr og klima + klimazoner og plantebælter + Klimaændringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1539/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80666346429",
"T": "/lectio/1539/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80666346429",
"H": "/lectio/1539/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80666346429"
}