|
Titel
2
|
Folkedans og fællesdans
FORMÅL:
Faglige mål:
• Opnå viden om generelle kendetegn ved folkedans og fællesdans
• At beherske nogle af folkedansens grundlæggende elementer såsom kreds, kæde, række, chasse og polka i takt til traditionel og moderne musik
• At beherske nogle af folkedansens mere avancerede elementer som valsetrin og mølle samt stifte bekendtskab med skuldergreb
• Opnå viden om kalattuut og dansk folkedans' historie i teori og praksis
Forløbet omfatter følgende læringsmål fra læreplanen for Idræt C:
a) Besidde færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne: (…) 2) Musik og bevægelse (…)
b) Have kropsbevidsthed
c) Kende grønlandske idræts- og kropskulturelle traditioner
d) At kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden, herunder kunne orientere sig om muligheder for at dyrke idræt i fritiden.
INDHOLD:
Forløbet er opbygget omkring folkedanse fra Grønland og Danmark og dertil krydret med fællesdanse (moderne folkedans). Folkedansene sværhedsgrad stiger gennem forløbet. I forløbet vil der være fokus på følgende danse:
• Kalattuut; Sagisoq og Pingasoq
• Dansk folkedans; Feder Mikkel, Hamborg sekstur og Totur til Vejle
• Fællesdanse (moderne folkedanse).
Der vil blive fokuseret på grundlæggende elementer som kreds, kæde, række, chasse og polka samt enkelte mere avancerede elementer. Løbende og i stigende grad vil eleverne udvikle egne sekvenser i de forskellige danse.
Forløbet omfatter følgende kernestof fra læreplanen for Idræt C:
b) Alsidige idrætsdiscipliner og –aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse (…)
e) Grønlandske kropskulturelle traditioner og idrætslige aktiviteter (…)
METODE:
Overvejende deduktiv undervisningsform ved følg-mig metoden og instruktion. Element- og progressionsmetoden. Grundlæggende introduktion og øvning af basale elementer i folkedansen såsom polka og chasse – individuelt og i par.
Rammesat induktivt arbejde, når der udvikles egne sekvenser i grupper.
MATERIALER:
Musik og koreografi til nedenstående danse
• Kalattuut; Sagisoq og Pingasoq
• Dansk folkedans; Feder Mikkel, Hamborg sekstur og Totur til Vejle
• Fællesdans (moderne folkedans)
EVALUERING:
Eleverne evalueres løbende på, om de sammen kan få fælles- og folkedansene til at fungere, i det de behersker de grundlæggende elementer jf. formål og kan holde takten.
|