Holdet N2022g IØ - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution ZBC
Fag og niveau International økonomi A
Lærer(e)
Hold N2022g IØ (N1g IØ, N2g IØ, N3g IØ)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Produktion og indkomst
Titel 2 Prisdannelse
Titel 3 Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik
Titel 4 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 5 Miljøøkonomi
Titel 6 Økonomiske konjunkturer og stabilisering
Titel 7 Økonomisk udvikling i UK og Skotland
Titel 8 Rente i Danmark
Titel 9 Danmark, EU og Euroen
Titel 10 Danmarks udenrigshandel og globalisering på retur?
Titel 11 Økonomiske skoler
Titel 12 Udviklingsøkonomi
Titel 13 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Produktion og indkomst

I grundforløbet har eleverne lært om de samfundsøkonomiske mål. Som første forløb i stamklassen følger vi op på disse med særlig fokus på nøglebegreber i IØ-faget som fx BNP, det økonomiske kredsløb og en spæde intro til forsyningsbalancen og multiplikatoreffekten.

Kernestofområder jf. bekendtgørelse:
- økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem

Læst kernestof:
Henrik Kureer, International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 2: Danmarks økonomi (fra grundforløb)
- Kapitel 3: Produktion og indkomst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Prisdannelse

Eleverne introduceres til markedsmekanismen og arbejder generelt med prisdannelse, priselasticitet mv. Vi arbejder med at tegne udbudskurven og efterspørgslskurven, hvornår vi bevæger os op og ned på kurverne og forskydninger af selve kurven såvel som indgreb i prismekanismen.

Forløbet slutter af med en case om tobaksafgifter, hvor eleverne for første gang i grupper selv skal finde statisktikker, artikler mv. men på baggrund af en stiladseret case. Arbejdet munder ud i en skriftlig aflevering efterfulgt af mundtligt oplæg og feedback sammen med læreren.

Kernestoområder jf. bekendtgørelsen:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet
- markedsefficiens, miljø, og politiske indgreb

Læst kernestof:
Henrik Kureer, International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 4: Prisdannelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Regulering af markedskræfter ift. cigaretter 31-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik

Vi bliver klogere på arbejdsmarkedet som et marked samt arbejdsmarkedspolitik. Vi arbejder med et begrebsark, hvor eleverne løbende fylder på, således at de får dannet sig et overblik over de mange relevante begreber i forbindelse med arbejdsmarkedet. Vi ser også afsnit 3 af Økonomi for dummies om arbejdsmarkedet.

Forløbet sluttes af med et PBL-inspireret notatskriv, hvor eleverne agerer fuldmægtige i Beskæftigelsesministeriets kontor for økonomi. Her bedes eleverne om at bistå (hjælpe) ministeren med anbefalinger til fremtidens arbejdsmarkedspolitik. De skal belyse flere forskellige udfordringer på arbejdsmarkedet i Danmark og angive strategier til at imødekomme (bekæmpe) disse udfordringer.

Kernestofområder, jf. bekendtgørelsen:
- Arbejdsmarkedet
- Økonomisk politik

Læst kernestof:
Henrik Kureer, International Økonomi A. Systime 2018
- Kapitel 6: Arbejdsmarkedet
- Kapitel 15: Arbejdsmarkedspolitik
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik notatopgave 16-05-2023
Arbejdsmarked 08-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Velfærdsstatens udfordringer

Forløbet starter med at introducere eleverne til forskellige velfærdsmodeller, samt ulighed og fattigdom i disse modeller. Eleverne tegner pointer om fordele og ulemper ved de forskellige modeller, og de får indblik i måling af ulighed, fattigdomsbegreber og den offentlige sektors rolle i omfordeling via skat og offentlige tjenester og overførsler. Eleverne forholder sig også til udfordringer for den danske velfærdsstat og konkurrencestatsbegrebet.

Forløbet afsluttes med et PBL-inspireret notat, hvor eleverne agerer rådgiver for SMV-regeringen, som er blevet bedt om at undersøge velfærdsstatens udfordringer og løsninger herpå. Eleverne vælger selv én af følgende udfordringer eller en kombination af begge:
• Stigende ulighed i Danmark
• Holdbarheden af den universelle velfærdsmodel

Kernestofområder, jf. bekendtgørelsen:
̶  velfærdsmodeller
̶  globalisering, klima, handel, arbejdsdeling og ulighed

Læst kernestof:
Henrik Kureer, International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 5.3: Forbrugs- og opsparingskvoter
- Kapitel 5.4: Indkomstfordelingen
- Kapitel 7: Den offentlige sektor
- Kapitel 8: Velfærdsstaten
Peter Brøndum og Jacob Glenstrup Jensby: Ulighedens mange ansigter. Columbus 2020 - kun afsnittene "8.6: Den danske velfærdsmodels udfordringer" samt "8.7: Udvikling mod en konkurrencestat"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Velfærdsstatens udfordringer 28-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Miljøøkonomi

Tværfagligt SO-forløb om bæredygtighed i byer sammen med matematik og engelsk (SO3) med opfølgning i separate IØ-timer.

I forløbet arbejder eleverne med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling med fokus på den grønne omstilling, og eleverne arbejder casebaseret med den grønne omstilling i store, engelsksprogede byer. I IØ er fokus på, hvorledes økonomiske styringsinstrumenter kan anvendes for at skabe en adfærdsændring hos virksomheder og husholdninger. Forløbet munder ud i en synopsis med mundtligt fremlæggelse. Således er eksamensformen i IØ blevet øvet men på gruppeniveau.


IØ indgår med fokus på:
Markedsefficiens, miljø og politiske indgreb, herunder
- Målkonflikt
- Prisdannelse
- Eksternaliteter
- Elasticitet
- Indgreb i prisdannelsen
- Miljø- og klimapolitik
- Makroøkonomiske nøgletal
- Kvalitative og kvantitative metoder

I forløbet arbejder eleverne med at finde statistik om økonomi og klima i internationale databaser som fx verdensbankens database samt med at anvende matematik som værktøj i faget IØ, herunder beregning og anvendelse af lineære funktioner.

Pensum fra IØ:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 4: Prisdannelse, herunder også appendix om indgreb i prisdannelse
- Kapitel 5.2: Forbrug og opsparing (til diskussion af afgifters fordelingsvirkning)
- Kapitel 17: Miljøpolitik og klimapolitik
- Kap. 33: Økonomisk metode
Christina Vinther og Christoffer Pedersen: Statistikguiden - statistik til samfundsfag og IØ. Systime A/S 2022.
- Kapitel 1: Metode - sådan anvender man statistik (dog ikke afsnit 1.6 om beregning af statistisk usikkerhed)

Mange timer er registreret særskilt under SO.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Økonomiske konjunkturer og stabilisering

I dette forløb arbejder vi med økonomiske konjunkturer og stabilisering af disse.

I forløbet repeterer vi nogle grundlæggende økonomiske begreber og modeller:
- samfundsøkonomiske mål
- økonomisk kredsløb
- udbud/efterspørgsel
- forsyningsbalance
Eleverne lærer også at analysere forsyningsbalancen og årsagerne til økonomisk vækst.

Fokus i dette forløb er især på finanspolitik og delvist de teoretiske diskussioner om økonomisk politik. Finanspolitik introduceres ret deduktivt, idet vi får indblik i, hvordan finanspolitik virker. Forløbet indeholder dog også korte PBL-projekter, hvor eleverne i grupper skal designe deres egen finanspolitiske stramning eller lempelse med forskellige benspænd.

Vi arbejder med økonomisk metode og skriftlig fremstilling. Eleverne skal finde og bearbejde statistik matematisk i Excel samt lave passende modeller. Metodisk arbejder vi også med hypotesetest via liniær regression, idet vi undersøger sammenhængen mellem ledighed og offentlig saldo. Derudover bliver eleverne fortrolige med vismandsspillet, så de får forståelse for, hvorledes politiske instrumenter kan påvirke den økonomiske udvikling i samfundet.

Kernestof jf. bekendtgørelsen:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet
arbejdsmarkedet
- økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
- makroøkonomiske nøgletal
- vækst og konjunkturer
- kvalitative og kvantitative metoder
- økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter
Ovenstående er de mest centrale, men idet vi arbejder med finanspolitik i en dansk kontekst, dækkes kernestofområdet "økonomisk samarbejde i EU" også.

Læst kernestof:
Henrik Kureer, International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 9: Finanspolitik
- Kapitel 18: Inflation
Lars Erik Skovgaard: Temaer i International Økonomi. Systime 2021 (kapitel 1: Samfundsøkonomiske mål)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfundsøkonomiske mål - excelopgave 13-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Økonomisk udvikling i UK og Skotland

Klassens studietur gik til Skotland, og i den forbindelse beskæftigede klassen sig med Skotlands og Storbritanniens økonomi, herunder Brexit og Skotlands debat om selvstændighed.

Vi arbejdede med mundtlig fremstilling. Gruppevis skulle eleverne udarbejde en fremlæggelse med udgangspunkt i en makroøkonomisk landeanalyse af hhv. Storbritanniens og Skotlands økonomi. Nøgletal til Storbritanniens økonomi skulle eleverne selv finde i IMF's database, mens eleverne fik stillet en række rapporter om Skotlands økonomiske udvikling til rådighed og skulle derefter selv finde relevante statistikker mv. heri, da Skotland ikke findes som selvstændig økonomi i internationale databaser. Derefter skulle eleverne vurdere, hvordan eventuelle balanceproblemer kunne imødekommes ved hjælp af økonomisk politik og diskuter fremtidige økonomiske scenarier eller udfordringer, også set i lyset af Brexit og Skotlands debat om selvstændighed.

Da Brexit var et undertema i forløbet, arbejdede vi også med det økonomiske samarbejde i EU, hvor vi så informationsvideoer og korte dokumentarer mv. Samtidig var eleverne også i dette forløb til politisk debat i forbindelse med Europaparlamentsvalget i juni 2024.

Kernestof jf. bekendtgørelsen:
- Makroøkonomiske nøgletal
- Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter
- Økonomisk samarbejde i EU

Pensum:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023:
- kapitel 21: Makroøkonomisk landeanalyse
- kapitel 29: Den Europæiske Union
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Statistik makroøkonomisk landeanalyse 05-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Rente i Danmark

Hvorfor stiger renten i Danmark, og hvilken betydning har det for samfundsøkonomien? Det undersøger vi i dette forløb.

Forløbet har altså fokus på principperne for rentedannelse, pengemængde, pengepolitik og tranmissionsmekanismen. Vi starter forløbet ved at se på den aktuelle udvikling i renten og påvirkningen på husholdningernes låntagning sommeren 2022. Derefter arbejder vi med teorien for at forstå udviklingen bedre.

Undervejs i forløbet repeterer vi også prisdannelse mere generelt med henblik på at kunne løse tidligere eksamensopgaver som hjemmeopgave.

Kernestof jf. bekendtgørelsen:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet
̶  økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
̶  økonomisk politik og økonomiske skoler: vækst, ubalancer, afvejninger og effekter
̶  internationalt økonomisk samarbejde, herunder samarbejde i EU

Pensum:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systiime 2023
- Kapitel 12: Den finansielle sektor
- Kapitel 13: Pengepolitik
- Kapitel 16: Inflation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Danmark, EU og Euroen

I forløbet bliver vi klogere på Danmarks økonomiske forbindelser til EU. Et centralt emne er Danmarks forhold til Euroen, og hvorledes Nationalbanken i Danmark anvender renten til at sikre kursstabilitet. Derudover ser vi på valutakursens betydning ift. konkurrenceevne og inflation. Dermed kommer vi omkring betalingsbalancen og valutapolitik.

Vi arbejder også med EU's indre marked samt andre økonomiske anliggender i EU, såvel som vi ser på erhvervspolitikken og EU's indflydelse på denne. Her ser vi en TED-talk med Mariana Mazzucato om forskellen på erhvervspolitik i USA og Europa og statens egentlige betydning for innovation og erhvervsfremme. Som brobygning mellem dette forløb og det næste om globalisering, ser vi også Deadline om Draghi-rapporten og EU's konkurrenceevne.

Kernestof jf. bekendtgørelsen:
̶  økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
̶  internationalt økonomisk samarbejde, herunder samarbejde i EU

Læst kernestof:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systiime 2023
- Kapitel 10: Betalingsbalance og kapitalbalance
- Kapitel 11: Valuta
- Kapitel 14: Valutapolitik
- Kapitel 16: Erhvervspolitik
- Kapitel 29: Den Europæiske Union
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Årsprøve IØ 04-06-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmarks udenrigshandel og globalisering på retur?

Dette forløb hænger sammen med SO6 om globalisering, hvor de fleste fag indgår i et tværfagligt samarbejde. Klassen skulle også skrive SRO i IØ og et andet fag med overemnet globalisering. Nogle moduler er derfor læst under faget SO.

I IØ har vi især arbejdet med, hvorfor Danmark handler meget med andre lande, dvs. Danmark som en lille, åben økonomi, handelsteori samt fordele og ulemper ved frihandel. Vi har også arbejdet med Danmarks konkurrencemæssige styrker og svagheder samt konkurrenceevneforbedrende økonomisk politik, herunder også erhvervspolitik.

I forbindelse med præsidentvalgkampen i USA, har eleverne også set dokumentaren "Trumps handelskrig mod Kina" fra 2018 og forberedt en fremlæggelse på baggrund af denne dokumentar, hvor de kom omkring frihandlens fordele og ulemper, WTO mv.. Derudover har vi set nyheder om forventede konsekvenser af en eskalering af handelskrigen, som Trump har bebudet.

Emnerne i forløbet:
- Handel
- Handelsteorier
- Konkurrenceevne
- (Konkurrenceevneforbedrende politik) og erhvervspolitik
- WTO
- Globalisering

Kernestofområder jf. bekendtgørelse:
̶ globalisering, klima, handel, arbejdsdeling og ulighed
̶ internationalt økonomisk samarbejde, herunder samarbejde i EU
- Komparative, kvalitative og kvantitative metoder, herunder matematisk analyse


Læst kernestof:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 22: Danmarks handel
- Kapitel 23: Konkurrenceevne
- Kapitel 25: Globalisering af verdensøkonomien
- Kapitel 26: Teorier om handel
- Kapitel 27: Frihandel kontra protektionisme
- Kapitel 28.1: WTO - Verdenshandelsorganisationen
- Kapitel 33: Økonomisk metode
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danmarks konkurrenceevne 06-10-2024
Globale forsyningskæder 06-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Økonomiske skoler

Skal samfundsøkonomien stimuleres ved lavkonjunktur? Det spørgsmål er centralt i dette forløb om økonomiske skoler og økonomiske modeller.

I forløbet introduceres eleverne til forskellige økonomiske skoler og de økonomiske skolers historiske kontekst, samt hvorledes de centrale skoler forholder sig til økonomisk politik. Dette munder ud i et kort rollespil, hvor eleverne får tildelt forskellige teoretiske positioner og skal løse en kompleks økonomisk problemstilling i fællesskab.

Vi arbejder også med SE-SU-modellen og stifter bekendtskab med forskellige økonomiske regnemodeller og deres økonomisk-teoretiske udgangspunkt.

Vi ser desuden dokumentaren "Saving Capitalism", hvor Clintons tidligere arbejdsmarkedsminister og professor i økonomi Robert Reich viser den stigende ulighed i USA og sammenhængen mellem økonomisk politik, økonomisk indflydelse og ulighed. Vi ser også Deadline med Emma Holten, der diskuterer grundlaget for de økonomiske regnemodeller i finansministeriet og den økonomiske skole, der ligger til grund. Vi læser også debat-artikler om de økonomiske regnemodeller og paradigmer ift. økonomisk politik.

Kernestofområder jf. fagets bekendtgørelse:
- Indkomstdannelse og konjunkturudvikling
- Økonomisk politik og økonomiske skoler: vækst, ubalancer, afvejninger og effekter

Læst kernestof:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 19: Økonomiske skoler
- Kapitel 20: Økonomiske modeller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Udviklingsøkonomi

Dette forløb startede med skriftlig repetition i forbindelse med at eleverne skulle til første terminsprøve. Som repetition af andre forløb om inflation, pengepolitik mv. var vi også på en ekskursion til Nationalbanken og Nationalmuseet, hvor vi så og arbejdede med udstillingen "Ka-Ching".

Ift. emnet udviklingsøkonomi startede vi forløbet med at se dokumentaren "Afrikas største slumby" som handler om Kibera i udkanten af Kenya's hovedstad Nairobi. Her sås forskellige udviklingsproblematikker i praksis. Derefter har vi arbejdet med forskellige teorier om, hvorfor disse udviklingsproblematikker findes.

Derefter har vi arbejdet med, hvordan man laver en udviklingsøkonomisk landeanalyse. Til sidst skulle eleverne arbejde med en selvvalgt udviklingsøkonomisk problemstilling, lave en udviklingsøkonomisk landeanalyse, analysere årsagerne til udviklingsstadiet og anbefale en udviklingsstrategi. Arbejdet mundede ud i en synopsis og en 10 minutter lang præsentation for læreren.

Derudover har eleverne skrevet en opgave om Indien og udviklingsøkonomi.

Kernestof jf. bekendtgørelse
- Vækst og udviklingsøkonomi
- Komparative, kvalitative og kvantitative metoder, herunder matematisk analyse

Læst kernestof:
Sune Gjerding og Connie Macdonald Arnskov: Udviklingsøkonomi. Systime 2021
- Kapitel 1:Ulighed og fattigdom
- Kapitel 2: Udviklingsøkonomisk landeanalyse
- Kapitel 5: Institutioner og udvikling
- Kapitel 6: Handel og udvikling
- Kapitel 7: Bistand og udvikling
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 1 16-01-2025
Udviklingsøkonomi 25-02-2025
Synopsis udviklingsøkonomi 12-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Eksamensprojekt

Eksamensprojektets overordnede tema er "Økonomiske balanceproblemer og regulering af markeder" og eleverne får et udvalg af underemner til temaet som inspiration. Projektet starter med problemformulering i de regulere timer og slutter også i de almindelige timer. Undervejs får eleverne 2 blokdage til at fordybe sig i projektet. Eleverne skriver portefolio undervejs, mens slutproduktet som udgangspunkt er en plakat, der danner udgangspunkt for en mundtlig fremlæggelse for en opponentgruppe.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer