Holdet N2022b Hi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution ZBC
Fag og niveau Historie B
Lærer(e)
Hold N2022b Hi (N2b Hi, N3b Hi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Industrialiseringen i England og Danmark
Titel 2 Mødet mellem sorte og hvide
Titel 3 Fra krig til krig
Titel 4 Revolutioner i DK - reformation og statsomvæltning
Titel 5 Den kolde krig 1945 - 1991
Titel 6 Det moderne Mellemøsten med fokus på Palæstina
Titel 7 FN og den nye verdensorden - folkedrab i Afrika

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Industrialiseringen i England og Danmark

Industrialiseringen er den periode i verdenshistorien, hvor de vestlige samfund med baggrund i hastig teknologisk fremskridt begyndte den proces, der har skabt fundamentet for den moderne verden. Opfindelsen af ny teknologi som dampmaskiner, elektricitet og jernbaner ændrede vilkårene for produktion, handel og transport og skabte afsættet for det moderne industrisamfund. Men også forandringer i befolkningssammensætningen spillede en afgørende rolle for udviklingen.
Industrialiseringen var dog mere end en effektivisering af samfundet – den var også en forudsætning for den demokratiske proces i den vestlige verden, der bl.a. lagde grundstene til den danske velfærdsstat.   
Forløbet tager sit afsæt i følgende spørgsmål: England – hvorfor netop lille England? Og hvorfor fik England dette enestående forspring? Hvad var kort sagt det særlige ved England? I farvandet på den industrielle revolution kom det ny borgerskab, markedskræfterne, befolkningsudvikling steg og ændring i forholdet mellem land og by med urbaniseringen og emigrationen.  Eleverne skifter også bekendtskab med ideologierne som præger perioden, herunder også den nye samfundsklasse – arbejderne og arbejderbevægelsen. Ud over fokus på England og industrialiseringen i få udvalgte lande vil Danmark være omdrejningspunktet for særligt de politiske omvæltninger, som demokratisering, valgret, partier og kvindebevægelsen og deres kamp for kvinders valgret.

Fokus på Europa og Danmark

Lektioner ca. 18-20

Dækker tidsperioden 1700-1900

Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
• Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv

Kernestof
• Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

VI HAR LÆST CA. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mødet mellem sorte og hvide

Formålet med dette forløb er: at forstå hvad mødet mellem sorte og hvide har betydet, med særlig fokus på hvad det har betyder for Afrikas udvikling.
Her inddrages første kulturmødet mellem europæerne og afrikanerne i slutningen af 1800-tallet, hvor Afrika blev delt mellem de Europæiske stormagter ved Berlinkonferencen.  Her vil vi arbejde med Hvorfor indledte de europæiske stater den heftige jagt på land i Afrika, og hvordan forløb mødet mellem sorte og hvide?
I første del af forløbet vil vi kigge nærmere på koloniseringen af Congo, herunder hvilken rolle Danmark og danskerne spillede i denne proces. Vi vil også arbejde med på hvordan kulturmødet mellem sorte og hvide blev opfattet i samtidig og i årene efter.

Derefter arbejder vi med afrikanernes møde med de ”vestlige” værdier under afkoloniseringen. Herunder at kunne forklare hvilken betydning menneskerettigheder og afkolonisering har haft for Afrikas udvikling? Til sidst i forløbet inddrages udviklingsteorier til at forklare Afrikas udvikling i dag eller mangel på udvikling…
  
Vi arbejder konkret med menneskerettighedserklæring og på den måde få diskuteret, hvilken betydning denne erklæring har i afkoloniseringsprocessen. Vi kigger på og reflekterer over udviklingen af demokrati og de udfordringer det medfører, samt at vi kigger på forskellige forklaringer på Afrikas manglende udvikling vha. udviklingsteorier. Fokus på at skabe et kontinuitetsperspektiv fra koloniseringen af Afrika til i dag.

Kernestoffet vil især være:

• Kultur i nationale og globale sammenhænge
• Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
• Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

I lærerplanen for historie B præsenteres en række faglige mål for faget. I dette forløb vil vi især fokusere på følgende:
• Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
• Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

VI HAR LÆST ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel undervisning - Congo 07-11-2023
Radioreportage 30-11-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fra krig til krig

Forløbet starter med årsagerne til 1. verdenskrig. Vi vil dernæst undersøge sammenhængen mellem 1. og 2. verdenskrig og i den forbindelse verdenskrisens årsager og betydning. Vi bevæger os mellem USA, Tyskland og Danmark og skal sammenligne krisens betydning for og krisepolitik i de tre lande og undersøge nazismens udvikling i Tyskland.

Vi skal arbejde projektorienteret, med fokus på kildeanalyse.

De faglige mål vi især berører er:

begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestoffet er

̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.

Vi skal arbejde projektorienteret, med fokus på kildeanalyse.

De faglige mål vi især berører er:

begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestoffet er

̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling

VI HAR LÆST ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Revolutioner i DK - reformation og statsomvæltning

Vi skal langt tilbage i tiden og tilbage til Danmark. I 1500-tallet skifter magten over kirken hænder. Den katolske kirke mister magten og danskerne bliver lutheranere - årsagerne til og konsekvenserne af denne udvikling skal vi prøve at forstå og så skal vi også undersøge hvilke samfundsændringer der følger i kølvandet af denne udvikling,.

Dernæst zoomer vi ind på hekseforfølgelserne i 1600-tallet: hvem, hvordan, hvorfor? Og er der en sammenhæng mellem reformationen og hekseforfølgelserne.

Dernæst har vi fokus på enevældens indførelse. Hvordan lykkes det kongen at få magten helt alene - og hvilken betydning har det.

Vi har især arbejdet med følgende faglige mål:

- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
- begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Og vi har fokuseret på følgende kernestof:

̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶  udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ historiebrug og formidling

I DETTE FORLØB HAR VI LÆST 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den kolde krig 1945 - 1991

Den kolde krig dominerede international politik fra den anden verdenskrigs afslutning og indtil slutningen af 1980erne. Vi skal arbejde med den kolde krigs begyndelse, dens udvikling og dens afslutning. I løbet af og især i afslutningen af forløbet har vi fokus på hvordan Danmark forholdt sig til konflikten mellem øst og vest i perioden og så skal vi lave en kort perspektivering til den aktuelle geopolitiske situation.

Vi har især fokus på følgende faglige mål:
-- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
--begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Og vi arbejder med følgende kernestof:

̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling

VI HAR LÆST ca. 125 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det moderne Mellemøsten med fokus på Palæstina

Nu skal vi til Mellemøsten. Vii rejser til Palæstina - eller til staten Israel som er et lille land (på størrelse med Jylland) med en kæmpe konflikt, der er meget gammel, meget kompliceret og har store konsekvenser for hele området. Konflikten er netop blevet meget aktuel. Vi følger den fra 1917 til i dag, med fokus på de forsøg der har været på at skabe fred, for at forstå, hvorfor det ikke er lykkedes.

I dette forløb skal vi træne følgende faglige mål:

-- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Det Kernestof vi berører er:

̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling

VI HAR LÆST ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 FN og den nye verdensorden - folkedrab i Afrika

Efter den kolde krig skulle man måske forvente, at verden blev mere fredelig - og der måske kunne komme mere fokus på menneskerettigheder, ulandenes udvikling osv. Men folkedrabet i Rwanda i 1994 er et eksempel på, at USA, som den eneste stormagt og FN - hele verdenssamfundet - svigtede tutsierne i det lille land i Centralafrika.
Små 10 år senere oplever en anden afrikansk stat at der mellem oprørsgrupper, regeringshær og militser, foregår brutale overgreb og drab på uskyldige civile, som ikke nødvendigvis har andet til fælles, end at de tilhører den samme befolkningsgruppe. Spørgsmålet er, hvor planlagte og systematiske overgrebene er? Er de et tilfældigt produkt af krigen, eller har de et formål i sig selv – og kan det karakteriseres som folkedrab eller ej? Og hvordan skal verdenssamfundet og FN reagere?

Vi skal vi kigge på FNs rolle efter 2. verdenskrig og SÅ kan vi fokusere på Rwanda og Darfur og en lille smule på Israel/Palæstina og Ukraine

De faglige mål vi især skal have fokus på er:

begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger

Og kernestoffet er
-- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.

VI HAR LÆST ca 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer