Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
ZBC
|
Fag og niveau
|
Historie B
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
N2022e Hi (N2e Hi, N3e Hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Industrialiseringen
I forløbet her skal vi se, hvordan industrialiseringen forandrede verden for altid. Vi skal se, hvordan samfundet ændredes fra et traditionelt landbrugssamfund til et industrisamfund, og vi skal undersøge de mange sociale, økonomiske, kulturelle og politiske forandringer, der fulgte som konsekvens af industrialiseringen.
Landbefolkningen flyttede i stigende grad til byerne, fabriksarbejdere overtog arbejdet på bekostning af håndværkere, og produktionen blev samlet i stadig større enheder, mens den traditionelle husholdning forsvandt. Samtidig skabte ny teknologi og organisering en hidtil uhørt effektivitet, og den rigdom, der fulgte (for nogle) var med til at forandre den sociale lagdeling af samfundet. Hermed lagdes også kimen til nogle af de politiske konflikter, der har præget verden frem til i dag.
Vi skal især arbejde med følgende faglige mål:
• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestoffet i forløbet er:
• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• udviklingen i Europas position i verden
• globalisering
• udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Historie, 2.e, lektion 2. Hvorfor skal man have historie, 17.08.23.docx
-
Ingen læselektier, men du skal overveje det her spørgsmål hjemmefra: Er fortid og historie det samme?
-
Historie, 2.e, lektion 3. Det førindustrielle samfund, 22.08.23.docx
-
4. Den industrielle revolution 1760-1900
-
Det statiske landbrugssamfund
-
Industriel revolution - forudsætninger
-
Landbrugets revolution
-
Fra håndværk til manufaktur
-
Fra manufaktur til industri
-
Dampmaskinen - et teknologisk gennembrud
-
Sværindustrien
-
Historie, 2.e, lektion 5. Englands industrialisering 2, 24.08.23.docx
-
Historie, 2.e, lektion 6. Englands industrialisering 3, 29.08.23.docx
-
Sociale forandringer
-
Liberalismen - det frie marked
-
Opfindere og iværksættere
-
Den kapitalistiske ånd
-
Historie, 2.e, lektion 7. Sociale forandringer, 31.08.23.docx
-
Historie, 2.e, lektion 8. Sociale forandringer 2, 05.09.23.docx
-
MARX
-
Karl Marx, fortsat
-
Den anden industrielle revolution 1850 til 1914
-
Den anden industrielle revolution: Tyskland og USA
-
Mod globalisering
-
Historie, 2.e, lektion 12-13. Den anden industrielle revolution, 19.09.23.docx
-
Tyskland på vej
-
Tysklands industrielle gennembrud
-
USA fra borgerkrig til vækst
-
USAs økonomiske mirakel
-
Opsamling: Industrialiseringens 2. faseSegue: Arbejderklasse og -bevægelse
-
Arbejderbevægelse fortsat.
-
Grupper og læsning fra sidst:
-
Kildeanalyse
-
Historie, 2.e, lektion 16. Arbejderklasse 3, 28.09.23.docx
-
Historie, 2.e, lektion 17. Arbejderklasse 4, 03.10.23a.docx
-
Vi arbejder videre med de 4 kilder fra i torsdags. Læs det linkede afsnit og kig grundigt på kilderne fra i torsdags som forberedelse til timen. Overvej derefter følgende: hvad kan de 4 kilder fortælle os om industrialiseringen? Og hvilke spørgsmål/p
-
Historiefagets materiale
-
Fremlæggelser: Forberedelse
-
Så står den skisme på fremlæggelser!
-
Når man har fremlagt; så ligger der en test til jer under Spørgeskema på Lectio.
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Imperialisme
Forløbet her skal i første omgang afdække perioden 'Imperialisme' som underdeling og efterfølgelse af Industrialiseringen. Hertil skal forløbet søge at afdække bredden af europæisk imperialisme og kolonialisme, således at det ved selve forløbets opbygning demonstreres hvor omfattende europæisk indflydelse har været i verden.
• Historisk bevidsthed. Globalisering.
Eksempler på den europæiske ekspansion forud for imperialismen, fx Columbus i Amerika, hollænderne i Indonesien
• Hvordan europæerne har sat spor i verden – politisk (ideologier og i synet på rettigheder), kulturelt (sprog, sport, film, bøger)
• Hvorfor imperialismen fremhæves som en særskilt periode
• Hvordan imperialismen kunne lade sig gøre, fx sammenhængen mellem industrialisering og imperialisme (teknologi og økonomiske behov/muligheder)
Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Udviklingen i Europas position i verden
• Globalisering
• Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
Faglige mål:
• Demonstrere indsigt i udvikling i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år.
o Herunder væsentlige begivenheder og sammenhængen mellem den nationale, europæiske og globale udvikling.
• Analyser udviklingen i den globale velstand og fokus på magtfordeling.
• Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Læringsmål:
• Bredden af kolonialisme, eleverne skal gøres opmærksomme på hvor stor en del af verden Europa underlagde sig.
• Viden om hvorledes man skriver og svarer på historiske problemstillinger.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Krig, krise, krig
Forløbet Krig, krise, krig handler om 1. verdenskrig, mellemkrigstiden og 2. verdenskrig. Som I skal se i de kommende lektioner, var mellemkrigstiden en tid præget af politisk og økonomisk krise, så deraf navnet Krig, krise, krig. Vi arbejder med de to verdenskrige og mellemkrigstiden som et samlet forløb, fordi de to krige på mange måder hænger sammen. Nogle historikere mener endda, at det giver mest mening at se de to krige som en samlet konflikt.
Vi skal især arbejde med følgende faglige mål:
• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
• analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestoffet i forløbet er:
• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• udviklingen i Europas position i verden
• udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• kultur i nationale og globale sammenhænge
• udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
• historiebrug og formidling
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. Verdenskrig - en oversigt.pptx
-
6. Første Verdenskrig
-
Europa før Første Verdenskrig
-
Konflikter i Europa
-
Stormagtsforbund
-
Håbet om varig fred
-
Historie, 2.e, lektion 35-36. Krig, krise, krig - Europa før 1. verdenskrig 1-2, 23.01.24.docx
-
Skuddet i Sarajevo
-
Krisen løber løbsk
-
Historie, 2.e, lektion 37-39. Krig, krise, krig - 1. verdenskrig bryder ud, 25.01.24.docx
-
2.e, grupper radioavisopgaven.xlsx
-
Hvorfor brød krigen ud?
-
Greb Tyskland efter verdensmagten?
-
Var krigen uundgåelig?
-
En serie fejltagelser?
-
uv
-
Historie, 2.e, lektion 40. Krig, krise, krig - hvorfor brød krigen ud, 06.02.24.docx
-
Krigens form og væsen
-
Bonusspørgsmål
-
Vi fortsætter hvor vi slap: 39:54
-
Vi samler op på banko!
-
Så blev der endelig fred, hva
-
Grupper til dagens dont
-
Spørgsmål til dagens tekster
-
Læse lektie: to små afsnit
-
1. Verdenskrig - National Selvbestemmelse
-
Velkommen tilbage fra fjerne egne!
-
Opsamling og gennemgang af Første Verdenskrig
-
2e - Begrebskort fra tavle - 1vk.jpg
-
Prøve: Første Verdenskrig
-
Rusland: Revolution
-
Rusland: Proletariatets diktatur
-
Historie, 2.e, lektion 48. Krig, krise, krig - Sovjetunionen - den tredje vej, 02.04.24.docx
-
Fortsættelse og afrunding fra sidst
-
Rusland: Aspekter af det kommunistiske samfund
-
Fangerne i Gulag
-
Gulag kilde 1: Brev fra Gulag-fanger til Central Kommiteen - 1926
-
Gulag kilde 2: Fødevarenormen i Gulag
-
Historie, 2.e, lektion 49. Krig, krise, krig - Stalinismens forbrydelser, 04.04.24.docx
-
Fest i Weimar
-
Dagens Tekster
-
Fasci Italiani di Combattiment
-
Grupper
-
Dagens tekster
-
Kildelæsning: Nazificering
-
Lektielæsning
-
Fortolkninger af nazismen
-
Vejen mod holocaust
-
"Endlösung"
-
Historie, 2.e, lektion 56. Krig, krise, krig - Vejen til Holocaust, 14.05.24.docx
-
Hvem var ansvarlige
-
Kan man lægge historien bag sig?
-
Historie, 2.e, lektion 57. Krig, krise, krig - Hvem var ansvarlig, 15.05.24.docx
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Europa før 1. verdenskrig
|
23-01-2024
|
Radioavisen, 4. august, 1914
|
01-02-2024
|
Hvem var ansvarlig?
|
15-05-2024
|
DHO, metode 1
|
17-05-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Holocaust og andre folkedrab
Klassen stifter her bekendtskab med folkedrab som en teoretiske betegnelse og arbejder med eksempler i en historisk sammenhæng. Med Holocaust som forløbets omdrejningspunkt kigger vi nærmere på teoretisk stof som FNs folkedrabskonvention, Stantons definition af ti stadier af folkedrabets udvikling og hvilke aktører, der har en rolle at spille i et folkedrab. Holocaust er det gennemgående eksempel til at undersøge, hvordan polarisering og fjendebilleder i et samfund kan udspille sig i praksis, hvordan folkeforførelse kan blive til forfølgelse af minoritetsgrupper, hvordan udryddelse og andre uhyrligheder kan normaliseres, og hvordan man har forsøgt at håndtere de frygtelige begivenheden i eftertiden.
Forløbet indeholder også kortere gruppepræsentationer af fem andre folkedrab for at finde fællesnævnere fra de anvendte teorier og sætte begreberne i et bredere historisk perspektiv.
Forløbet dækker det 20. århundrede. (1900-tallet)
--> Omfang 12 lektioner
Faglige mål
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
• Holocaust og andre folkedrab
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Den kolde krig
Forløbet beskæftiger sig med opdelingen af verden efter anden verdenskrig og ideologierne, der kendetegnede hhv. øst og vest. Vi kigger nærmere på nye former for internationalt samarbejde og fjendskab, og hvordan det påvirkede magtbalancen. Her er lagt særligt vægt på årsagerne til den kolde krig, Cubakrisen og i nogen grad Danmarks placering i den kolde magtkamp.
Kernestof:
- udviklingen i Europas position i verden
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
Faglige mål/eleverne skal kunne:
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
Forløbets tidsmæssige fokus:
-Sidste halvdel af 1900-tallet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Israel/Palæstina-konflikten
Dette forløb har fokus på den lange konflikt i Mellemøsten mellem Israel og Palæstina for at forstå kernen og årsagerne til konflikten, og hvordan den har udviklet sig. Her kigges på baggrunden for konflikten herunder de lange religiøse rødder i området, den fremvoksende zionisme og 1. verdenskrig. Herefter følges konflikten bl.a. gennem seksdageskrigen og bosættelser. Forløbet strækker sig op efter år 2000 med sin vægt på nye udvikling i området. Efterårets (2023) opblusning af konflikten og de efterfølgende spørgsmål om gengældelse i Gaza, har åbnet diskussionen om definitionen af folkedrab, reaktioner fra det internationale samfund og fremtidsudsigterne i området.
Det er også i denne periode, eleverne udarbejdede individuelle historieprojekter med mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt historisk emne og bruge historiefaglige metoder til at belyse det.
Kernestof:
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Faglige mål/eleverne skal kunne:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Forløbets tidsmæssige fokus: 1900-tallet og frem til i dag
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Klar, Parat, Historie! (historiebog for 5. klasse)
|
09-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Individuelt historieprojekt
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Magt og Magi
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/156/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60995914143",
"T": "/lectio/156/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60995914143",
"H": "/lectio/156/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60995914143"
}