ZBC Handelsgymnasiet Næstved
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
ZBC Handelsgymnasiet Næstved
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet N2022f Hi - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2024/25
Institution
ZBC
Fag og niveau
Historie B
Lærer(e)
Hold
N2022f Hi (
N2f Hi
,
N3f Hi
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Da Danmark blev moderne - industrialiseringen
Titel 2
Europæerne opdager verden
Titel 3
Fra krig til krig
Titel 4
Den kolde krig 1945 - 1991
Titel 5
Det moderne Mellemøsten med fokus på Palæstina
Titel 6
FN og den nye verdensorden - folkedrab i Afrika
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Da Danmark blev moderne - industrialiseringen
I dette forløb skal vi undersøge hvordan Danmark, som I mere end 1000 år havde været et landbrugssamfund, med en bestemt fordeling af jord og magt, blev et moderne samfund. Vi skal kigge på, hvordan industrialiseringsprocessen spredte sig, fra England til det meste af Europa og hvilken helt afgørende betydning industrialiseringen fik, for danskernes måde at leve og tænke på. I skal introduceres for historiefaget - blandt andet skal vi i gang med at lære fagets metode og vi skal bruge forskellige historiebøger (nogle af dem er rigtige bøger....sådan nogle man skal putte i skoletasken), dokumentarfilm og historiske kilder.
Vi skal især arbejde med følgende faglige mål:
1. demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
2. demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
3. reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
4. analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
5. skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
6. demonstrere viden om fagets identitet og metoder
7. formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Og arbejde med følgende kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
I dette forløb skal vi læse ca 140 sider
Indhold
Kernestof:
Hvad er historie.pptx
5.1 Kriser og krige – Biografier over afdøde i et landsbysamfund (1647-1665)
Kære 2f
Spørgsmål til Søren Mørch Danskerne.docx
Så skal vi i gang og lektien til timen finder I i den bog I fik sidste gang (Søren Mørch Danmarks Historie 1880 - 1960). I skal læse s. 9-12.
Søren Mørch Danmarks historie 1880-1960; sider: 9-12
Tidsrejse til Sørbymagle i 1600-tallet.docx
Læs de biografer over folk der døde i Sørbymagle i 1600-tallet, som jeg har linket til herunder. Det er svært at læse, fordi det er skrevet for 400 år siden - men prøv alligevel.
I får udleveret endnu en bog, nemlig en verdenshistorie. Vi læser sammen i timen.
Tekster, billeder, tabeller
Som forberedelse skal ) læse s. 12-19 i jeres blå verdenshistorie. I fik tid til at læse siderne sidste mandag. I skal desuden besvare de spørgsmål jeg har vedhæftet
Industrialiseringens konsekvenser og virkninger
2.f's lille metodesamling.docx
Gruppearbejde til S og S s 19-25.docx
Læs den kilde jeg har linket til og læs s. 19-25 i jeres verdenshistoriebog om USAs og Ruslands industrialisering
Syskind og Söderberg: Det 20. århundredes Verdenshistorie; sider: 19-32
Hjælp Industrialiseringen.docx
Læs s. 25 - 30 i jeres verdenshistorie. Besvar de arbejdsspørgsmål jeg har vedhæftet, hvis du vurderer, at det er en hjælp (det er altså frivilligt - men en god hjælp til at forstå det I læser).
Arbejdsspørgsmål til S og S s. 125-130.docx
Gruppearbejde til Syskinds og Söderbergs verdenshistorie s 28-32 hjælp hinanden med at svare.docx
Breve fra berømte afsendere.docx
Læs s. 30 - 32 i jeres verdenshistorie
Læs OGSÅ s. 85-87 i det dokument jeg har vedhæftet (til der hvor der står "Indbyggede trusler") Mens I læser skal I notere de ord I ikke forstår og undersøge hvad de betyder.
Kilde 38: Reformerne og deres indflydelse
De store landboreformer
6.2 Landbrugets omlægning – Fæstebønders syn på udskiftning og udflytning (1772-1774)
CFU-login
Læs videre om udviklingen i det danske landbrug i 1800-tallet. Vi skal finde ud af, hvilken betydning landboreformerne fik for udviklingen. Læs s. 87 - 91 i det dokument jeg har vedhæftet
Arbejdsspørgsmål til Kühle s 91 - 94.docx
Læs s. 91 - 96 i Kühles danmarkshistorie (Danmark, historie, samfund)
Ebbe Kühle: Danmark, historie, samfund; sider: 91-96, 106-107, 109, 116-117, 121-127
Opgave til Kühle s.docx
Endelig kommer industrialiseringsprocessen i Danmark også til byerne. Her kommer en lidt indviklet lektie:
Kühle s. 106-117 Udviklingen i byerne ca 1790-1914.doc
Læs i Ebbe Kühles Danmark, historie, samfund s. 106 - 107 nederst, s. 109 og s. 116 - 117 (til der hvor der står Louis Pio).
Hobroarbejderne.pdf
Spørgsmål til kilden om Hobro-arbejdernes budgetter.docx
Den eneste lektie er kapitlet "Louis Pio" s. 117 i Ebbe Kühles danmarkshistorie. Medbring til timen BEGGE JERES DANMARKSHISTORIER
Rubens Dampvæveri Reglement.pdf
Ingen lektier MEN I SKAL medbringe jeres danmarkshistorie (den anden - den med dannebrog og den gule sporvogn på forsiden) "Danmarks Historie 1880-1960", hedder den.
Kühle 117-121.pdf
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
Gruppearbejde til Kühle s. 121-127.docx
Hjælp mig med mine noter. Arbejderbevægelse og septemberforlig.docx
Læs i Kühles danmarkshistorie s. 121 -127
Kühle 113-127.pdf
Vi afslutter forløbet om "Da Danmark blev moderne". I har ingen lektier for.
Hej 2.f. Jeg har været syg, længe. Nu er jeg på fødderne igen og så kan vi endelig få afsluttet det forløb om da Danmark blev moderne. Glæder mig til at se jer. I har ingen lektier for.
Omfang
Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 25
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Europæerne opdager verden
Vi skal langt tilbage i tiden. Til slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet, hvor portugiserne fandt søvejen fra Europa til Indien og spanierne opdagede Amerika. Det fik stor betydning for europæerne - og endnu større for de kontinenter europæerne "opdagede". Det skal vi kigge nærmere på i dette forløb.
Vi skal arbejde med følgende faglige mål:
demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Og følgende kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
Vi har læst ca 50 sider
Indhold
Kernestof:
Europa og verden.docx
Så skal vi endelig i gang med noget nyt. Vi skal ud i verden og langt tilbage i tiden. Læs de sider jeg har linket til
Gruppearbejde om portugiserne og søvejen til Indien.docx
Vi skal ud at sejle med portugiserne - på deres rejse til Indien. Læs de sider jeg har linket til
Gruppearbejde om Portugal, Nederland, Frankrig og England opdager verden.docx
Godt nytår!! Vi skal fortsætte vores rejse med europæerne ud i verden. Nu er det hollænderne og franskmændene og naturligvis englænderne vi skal kigge nærmere på. Læs de sider jeg har linket til:
Spørgsmål il Spanien koloniserer Syd og Mellemamerika.docx
Først den ene vej og så den anden vej. Denne gang skal vi følge spanierne, der forsøger at finde søvejen til Indien ved at sejle over Atlanterhavet, altså mod Vest. Som I ved, var det ikke Indien de fandt. Læs de to sider jeg har linket til. I skal k
Spaniens rivaler
Hvad er folkedrab?
Den Internationale Domstol går videre med sag om folkedrab i Gazastriben
Folkedrab på indianerne.docx
Læs den side jeg har linket til. I skal OGSÅ læse kilderne
England og Frankrig i Nordamerika
Spørgsmål til Den store kolonikrig og The Rise of the West.docx
Som lektie skal I læse "Den store kolonikrig 1755-1763" og "The Rise of the West". I skal IKKE læse kilderne.
Læs det dokument jeg har uploadet her:
Skal besvares i timen:
Læs s. 12 - 18 i det dokument jeg har vedhæftet
Danmark som kolonimagt (1).pdf
Jeg er ikke færdig med evalueringssamtalerne - og I er jo lige kommet hjem fra studietur - så I har ingen lektier for.
Fremmedbilleder i dansk kolonihistorie.docx
Vi skal snakke om fremmedbilleder og se film. Ingen lektie.
Omfang
Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Fra krig til krig
Forløbet starter med årsagerne til 1. verdenskrig, herunder imperialismen. Vi vil dernæst undersøge sammenhængen mellem 1. og 2. verdenskrig og i den forbindelse verdenskrisens årsager og betydning. Vi bevæger os mellem USA, Tyskland og Danmark og skal sammenligne krisens betydning for og krisepolitik i de tre lande og undersøge nazismens udvikling i Tyskland.
Vi skal arbejde projektorienteret, med fokus på kildeanalyse.
De faglige mål vi især berører er:
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestoffet er
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
Vi skal arbejde projektorienteret, med fokus på kildeanalyse.
De faglige mål vi især berører er:
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestoffet er
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
Vi skal læse ca. 110 sider
Indhold
Kernestof:
10 hurtige om imperialismen.doc
Vi skal i gang med et nyt emne - samtidig med at vi gør det gamle helt færdigt. Læs i jeres blå verdenshistorie om imperialismen, s. 33-38
Syskind og Söderberg: Det 20. århundredes Verdenshistorie; sider: 33-38, 44-49, 57-75
Læs s. 40 - 44 i jeres verdenshistorie
Gruppearbejde til Syskinds og Söderbergs Verdenshistorie 1. verdenskrig 40 - 44 - med kilder.docx
Kilder om 1. vk.docx
Vi skal arbejde videre med 1. verdenskrig. Læs i jeres blå verdenshistorie fra 44 - 49 OG MEDBRING BOGEN
Opgave og kildesamling om 1. verdenskrig 2.f.docx
Grupper til projekt i 2.f.docx
2.f's lille metodesamling DHO opdateret.docx
Gruppearbejde til Syskind og Söderberg s 57-60.docx
Kære 3f. Jeg glæder mig til at se jer, nu som 3.g'ere. Vi starter lige på og hårdt - for jeres hjerner er friske og I har sikkert savnet skolen og vi har meget vi skal nå i 3.g. SÅ... når vi lige har snakket kort om jeres DHO så gennemgår vi de lekti
S og S - konjunkturer og kriser - s. 60-66.doc
Efter syv fede år kommer der 7 magre år, står der i Bibelen. Det passer faktisk temmelig godt som beskrivelse af konjunkturerne også i moderne tid. Og efter de brølende tyvere kommer den store verdenskrise. Den skal I læse om til denne lektion. Læs i
CFU-login
Vi skal fra USA til Tyskland - for krisen rammer Tyskland ekstra hårdt og det får jo, som I ved, helt katastrofale konsekvenser. Læs s. 67 - 70 i jeres verdenshistorie og besvar, imens, de spørgsmål jeg har vedhæftet her:
Spørgsmål til Syskind og Söderberg s. 67-70.docx
Samme lektie som til i fredags (hvor vi jo så film). I skal læse i jeres verdenshistorie s. 67 - 70 og besvare vedhæftede spørgsmål (hvis I ikke allerede har gjort det).
Som lektie til timen skal I orientere jer i den kilde jeg har vedhæftet, som er NSDAPs første partiprogram (med 25 punkter, derfor kalder vi det 25-punkts programmet, smart, ikk?) fra 1920.
NSDAP's 25-punkts program.pdf
Læs i jeres verdenshistorie s. 70 - 72. Som hjælp til forberedelsen kan/bør du også besvare vedhæftede spørgsmål
Arbejdsspørgsmål S og S s. 70-75.docx
Kilder – Nazisme og Holocaust
Læs videre i jeres verdenshistorie 72 - 75 og svar på de sidste spørgsmål i vedhæftede dokument
Nazityskland.pptx
→ Restriktioner og rettigheder
Læs den side (kapitel) jeg har linket til om Jødeforfølgelsens faser
Efter krigen og afsløringerne af nazisternes forbrydelser, vedtog FN i 1948 en folkedrabskonvention, hvori begrebet folkedrab blev defineret juridisk. Det skal vi kigge nærmere på, ligesom vi skal studere forskellige teorier om, hvorfor folkedrab ops
FNs folkedrabskonvention
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud
Spørgsmål til Folkedrab - hvad og hvorfor.docx
How Genocide Became Part of International Law | United Nations
Hvis I ikke fik læst til i onsdags, skal I gøre det nu:
FN's folkedrabskonvention
Noter til herrefolket.docx
Vi skal ikke være i auditoriet alligevel, men vi skal stadigvæk se den film, der hedder Herrefolket og handler om alt det vi har gennemgået: Krisen i Tyskland, Nazisternes magtovertagelse, nazificeringen, jødeforfølgelsen og krigen.
Danmark bliver også ramt af den store verdenskrise og nu skal vi se nærmere på, hvornår, hvem og hvordan krisen rammer - og ikke mindst, hvordan befolkningen og de ansvarlige politikere reagerer på krisen.
Ebbe Kühle 150-164.pdf
Ebbe Kühle: Danmark, historie, samfund; sider: 150-159
Kanslergadeforliget - Social-Demokratens forside 30. januar 1933
Hvis du ikke nåede det til sidste gang skal du læse s. 150 - 155 i den pdf jeg har vedhæftet (til der hvor der står "Social og politisk uro"). Bogen findes på Nota (til de af jer der har adgang hertil). I skal især holde øje med: Hvordan krisen ramme
Materialer
Læs videre i Ebbe Kühles Danmarkshistorie om Social og politisk uro i 30erne og Stauning eller kaos s. 155 - 159.
Vi leger eksamen.docx
Vi skal læse kilder til denne time . Jeg har vedhæftet kilden. Det er den der hedder 38 - som består af 3 indlæg fra henholdsvis Stauning, Møller og Larsen. Det er vigtigt at du får læst (og læser grundigt) for vi skal lege eksamen.
Kilde 38 Stauning, Møller og Larsen.pdf
Vi samler op på krisen i 30erne i USA, Tyskland og Danmark.
Føreren og forføreren
Fordi vi skal i biografen næste fredag, skal vi lige have lidt ekstra fokus på nazisternes propaganda og propagandaminister Goebbels. Læs den side jeg har linket til
Antisemitisme og propaganda
Omfang
Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 25
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Den kolde krig 1945 - 1991
Den kolde krig dominerede international politik fra den anden verdenskrigs afslutning og indtil slutningen af 1980erne. Vi skal arbejde med den kolde krigs begyndelse, dens udvikling og dens afslutning. I løbet af og især i afslutningen af forløbet har vi fokus på hvordan Danmark forholdt sig til konflikten mellem øst og vest i perioden og så skal vi lave en kort perspektivering til den aktuelle geopolitiske situation.
Vi har især fokus på følgende faglige mål:
-- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
--begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Og vi arbejder med følgende kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling
Vi skal læse ca. 125 sider
Indhold
Kernestof:
Spørgsmål til Syskind og Söderberg s 86-89 4 hurtige.doc
Den kolde krig dominerede international politik fra den anden verdenskrigs afslutning og indtil slutningen af 1980erne. Vi skal først arbejde med den kolde krigs begyndelse, så dens udvikling og til sidst dens afslutning. I skal kun læse ganske lidt
Syskind og Söderberg: Det 20. århundredes Verdenshistorie; sider: 86-89, 92-98, 125-135, 186-188, 190-196
Winston Churchills jerntæppetale, 1946 (engelsk tekst)
Jeg har glemt at give jer lektier for. Så vi må bruge noget af timen på at læse. HUSK JERES BOG (og huske den blå OGSÅ, hvis du ikke fik afleveret sidste gang).
Spørgsmål til Syskind og Söderberg s 92-95 5 hurtige til.doc
Øv Hjælp fejl til noter om Den kolde krigs begyndelse.docx
Efter Truman-doktrinen og Marshall-planen er den kolde krig for alvor i gang men i 48-49 er der nogle begivenheder, der gør konflikten endnu tydeligere. Læs i jeres verdenshistorie s. 92 (Den kolde krig skærpes) til s. 95 (den kolde krigs årsager). H
Årsager til den kolde krig - 3 kilder.docx
Læs i jeres verdenshistorie om forskellige forklaringer om årsagerne til den kolde krig s. 95 - 98
Dansk sikkerhedspolitik 1945-1950.docx
Gallup 1946: Stormagternes uenighed
Gallup 1959: Hvem bærer hovedansvaret for "den kolde krig"?
Atlantpagten
3.f's lille metodesamling.docx
Så har vi fået delt Europa med et jerntæppe, etableret to blokke og fordelt en masse lande i de to blokke. Vi har sovjetiseret Østeuropa, med planøkonomi og kommunisme og vi har givet Vesteuropa Marshallhjælp og dermed knyttet landene til USA. Men hv
Den danske sikkerhedspolitik
Fra neutralitet til militær alliance
Vi springer lidt frem i bogen. Til denne time skal I læse s. 125 - 129 i jeres verdenshistorie.
Opgaver til S og S s. 125-129.docx
Gruppearbejde til S og S s 128 - 133.docx
#Minflugt - Ungarn 1956
Læs videre i jeres verdenshistorie om udviklingen i østblokken efter Stalins død - læs fra s. 128 - 133
Gruppearbejde til S og S s. 133-134.doc
Læs videre i jeres verdenshistorie om USA's forhold til Latinamerika s. 133 - 135
Spørgsmål til Cubakrisen.docx
Læs s. 135 - 137 i jeres verdenshistorie. HUSK AT TAGE DEN MED
Spørgsmål til Khrustjovs andet brev til Kennedy under Cubakrisen.docx
Læs kilde 51 (Khrustjovs andet brev til Kennedy) s. 116 i vedhæftede kildesamling. Medbring din verdenshistorie.
Kilder til Cubakrisen (10).pdf
Hvor var det nu vi kom fra - nåh jo; Cubakrisen. Læs resten af de kilder der er i vedhæftede dokument (vi har læst kilde 51 - så I skal læse de andre).
Kilder til Cubakrisen.pdf
CFU-login
Spørgsmål til film om Danmark under Cubakrisen.docx
Læs de sider jeg har linket til om Danmark under Cubakrisen
Cubakrisen i Danmark
Hvis krigen kommer
Vi afslutter cubakrisen og den første kolde krig. I skal læse s. 137 - 138 og 175 - 176 i jeres verdenshistorie.
Årsager til den anden kolde krig.docx
Læs s. 176 - 180 i jeres verdenshistorie
Gruppearbejdsspørgsmål til årsagerne til den anden kolde krig.docx
Gruppearbejde til Syskind og Söderberg 180 - 184.docx
Nu har vi startet den anden kolde krig og et nyt raketkapløb er i fuld gang. Det er en kæmpe udfordring især for østblokken, som kæmper med store økonomiske problemer.
Links SO6 2024.docx
Læs den kilde jeg har linket til om Gorbatjovs reformer og læs den tekst jeg har linket til om det funktionelle kildebegreb.
Kilde 3.1: Gorbatjov om Perestrojka (1987) | Rusland – nye og gamle fortællinger
9. Funktionelt kildebegreb | På sporet af historien
Den kolde krig i popmusikken.docx
Læs om de østeuropæiske opbrud i 1989 (de såkaldte fløjlsrevolutioner) i jeres verdenshistorie s, 186 - 188 (der hvor der står "Det store valgår")
Den er helt galt med mine noter - østblokkens sammenbrud.docx
Gruppearbejde til S og S s. 188 - 190.docx
Læs videre i jeres verdenshistorie s. 188 - 190
Læs i jeres verdenshistorie om årsagerne til revolutionerne i Østblokken i 1989 s. 190 - 192
Opstil i kronologisk rækkefølge 2. kolde krig til eleverne.docx
Læs s. 192 - 196 i jeres verdenshistorie
USSRs sammenbrud.docx
Vi samler op på s. 192 - 196 - og ser lidt mere film
Vores udsendte i Østeuropa eller USSR.docx
Læs s. 196 - 198 i jeres verdenshistorie
Den russiske bjørn vågner op | GLOBAL POLITIK
Artikel.docx
En supermagts sidste dage.docx
Vi skal læse og se de nyheder I har produceret, mens jeg havde karaktersamtaler. Hav dem klar!
På Sovjetimperiets ruiner.docx
Læs s. 196 - 198 om udviklingen efter USSRs opløsning i jeres verdenshistorie.
Den russiske bjørn vågner op.docx
Hvad er der sket i Syrien? Forstå sagen
Læs om Udviklingen i Ruslands udenrigspolitik efter den kolde krig
Spørgsmål til Syskind og Söderberg 155-157.docx
Lad os bare komme i gang med det nye forløb. Vi skal til Palæstina (der hvor Bethlehem ligger) inden vi skal på juleferie. Læs i jeres verdenshistorie 155 - 157
Balfour-deklarationen og indvandringen.doc
Gruppearbejdsopgave til Balfour og indvandring.doc
Omfang
Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 34
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Det moderne Mellemøsten med fokus på Palæstina
Nu skal vi til Mellemøsten. Vii rejser til Palæstina - eller til staten Israel som er et lille land (på størrelse med Jylland) med en kæmpe konflikt, der er meget gammel, meget kompliceret og har store konsekvenser for hele området. Konflikten er netop blevet meget aktuel. Vi følger den fra 1917 til i dag, med fokus på de forsøg der har været på at skabe fred, for at forstå, hvorfor det ikke er lykkedes.
I dette forløb skal vi træne følgende faglige mål:
-- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Det Kernestof vi berører er:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling
Vi har læst ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
6-dages krigen 1967.pptx
SOP-intro 2025 (002).pptx
Godt nytår!! Læs s. 157 - 159 (nederst) i jeres verdenshistorie. Husk nu, at jeres nytårsfortsæt er, at I vil læse lektier i historie hver gang OG medbringe jeres bog :-)
Læs videre i jeres verdenshistorie (SOM I SKAL HUSKE AT TAGE MED) s. 160 - 161 (til der hvor der står "USA overtager...")
Ideer til SOP med historie og IØ.docx
Irans historie (2).docx
Vi flytter lige fokus et øjeblik. For at forstå udviklingen i Mellemøsten, som også påvirker konflikten i Israel/Palæstina. Læs s. 161 - 165 i jeres verdenshistorie (i skal bare skimme-læse, eller læse overfladisk).
CFU-login
Læs s. 208 - 210 i jeres verdenshistorie
Gruppearbejde til Syskind og Söderberg 208-213.docx
Læs s. 210 - 213 i jeres verdenshistorie
Følgende kilder og øvrige dokumenter er en del af jeres lille historieprojekt
Kilde 23: Oslo-aftalen: Principerklæring om fredsprocessen, 1993 | Israel - En stat i Mellemøsten
Oslo-aftalen eller krig
Kronik Oplevelser og indtryk fra min rejse til Palæstina.docx
3.f's lille metodesamling.docx
Palæstinakonflikten.pptx
Projekt om Oslofreden og dens betydning.docx
Oslo-freds-projekt-grupper 3.f.docx
Historieprojekt 3.f 2025.docx
Mens de sidste grupper (gruppe 1, gruppe 6 og gruppe 7), skal I arbejder med jeres historieprojekt. Når timen slutter, skal I uploade det I er nået frem til i Elevfeedback, så jeg kan følge med i, hvor langt I er kommet. Noter: 1. Hvilket forløb 2. H
Likud til magten i 1977 | Israel - En stat i Mellemøsten
Læs den side jeg har linket til. Vi skal lige have styr på begreberne "høge og duer".
Spørgsmål til Anders Agger indefra Israel.docx
I denne time skal vi se film - men til næste gang skal I læse den meget lange artikel jeg har vedhæftet her - så gå i gang med den nu, så du når det. Jeg er kommet til at slette datoen, men den er helt aktuel, fra d. 2. februar.
Efter 15 måneders krig i Gaza Lang vej hjem for palæstinenserne.docx
I denne time skal vi gennemgå denne artikel (som I forhåbentlig er gået i gang med)
DRTV - Dødszonen: Gaza indefra
Læs den artikel jeg har vedhæftet. Mens du læser skal du overveje, hvilke/hvilket spørgsmål artiklen er velegnet til at besvare.
Historisk arrestordre vil gøre Netanyahu til en paria.docx
3.4 Liberalisme: Samarbejde gennem institutioner og netværk | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Er det folkedrab?
FN's folkedrabskonvention
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud
Sidste lektion i Mellemøsten, inden vi rejser længere sydpå. Læs den artikel jeg har vedhæftet - mens du læser skal du overveje (og notere) hvilket/hvilke spørgsmål artiklen er velegnet til at besvare.
Folkedrab bruges i flæng.docx
Ikke set siden 1967: Omkring 40.000 palæstinensere er fordrevet på Vestbredden
Læs de artikler jeg har linket til:
Kolonihistoriske årsager
Krav om magtdeling
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
FN og den nye verdensorden - folkedrab i Afrika
Efter den kolde krig skulle man måske forvente, at verden blev mere fredelig - og der måske kunne komme mere fokus på menneskerettigheder, ulandenes udvikling osv. Men folkedrabet i Rwanda i 1994 er et eksempel på, at USA, som den eneste stormagt og FN - hele verdenssamfundet - svigtede tutsierne i det lille land i Centralafrika.
Små 10 år senere oplever en anden afrikansk stat at der mellem oprørsgrupper, regeringshær og militser, foregår brutale overgreb og drab på uskyldige civile, som ikke nødvendigvis har andet til fælles, end at de tilhører den samme befolkningsgruppe. Spørgsmålet er, hvor planlagte og systematiske overgrebene er? Er de et tilfældigt produkt af krigen, eller har de et formål i sig selv – og kan det karakteriseres som folkedrab eller ej? Og hvordan skal verdenssamfundet og FN reagere?
Vi skal vi kigge på FNs rolle efter 2. verdenskrig og SÅ kan vi fokusere på Rwanda og Darfur og en lille smule på Israel/Palæstina og Ukraine
De faglige mål vi især skal have fokus på er:
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger
Og kernestoffet er
-- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
Vi har læst ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Attentat, hadekampagne og massakrer
Spørgsmål til dagens artikler.docx
I timen skal I lave et Powerpoint med 6 slides. De første to slides skal omhandle årsager til folkedrabet. De næste to slides skal omhandle selve folkedrabet og de sidste to slides skal omhandle tiden efter folkedrabet (med udgangspunkt i den artikel
Det politiske efterspil i Rwanda
Faxen som kunne have forhindret folkedrabet i Rwanda - opgave.pptx
Vi har to timer til rådighed - og en hel masse vi skal nå. Vi skal se et par PowerPoints, som I har lavet og se film - og så skal vi gennemgå de to artikler, som jeg har vedhæftet her:
Faxen som kunne have forhindret 800.docx
Folkemord Rwanda blev ladt i stikken.docx
CFU-login
Spørgsmål til artiklen Mareridtet må ikke gentage sig.docx
Vi skal se resten af filmen og gennemgå den artikel jeg nu giver jer for. Læs den artikel jeg har vedhæftet
Mareridtet må ikke gentage sig.docx
Mindre end 10 år efter folkedrabet i Rwanda, opstår en ny konflikt i Afrika - denne gang i Darfur-provinsen i den sydøstlige del af Sudan. I denne time skal vi fokusere på årsagerne til folkedrabet. Læs den artikel jeg har linket til på Folkedrab.dk.
Politisk marginalisering, ressourcefordeling og konflikten mellem Nord- og Sydsudan
Ingen lektier. Vi skal se lidt mere film - om hvordan FN arbejder
Spørgsmål til artiklen FN og hybridstyrken.docx
Læs den artikel jeg har linket til. Læs det hele - også det der står i de blå felter.
FN og hybridstyrken
Fund af massegrav i Sudan.docx
Historieprojekt 3.f 2025.docx
I denne time SKAL I alle have styr på
I skriver på jeres historieprojekt - jeg vejleder
I skriver på jeres historieprojekt - jeg kommer forbi i slutningen af timen.
3.f's lille metodesamling.docx
I skriver på jeres historieprojekt - jeg vejleder.
I skriver historieprojekt - jeg er der ikke
Borgerkrig hvirvler Sudan ind i stormagtsspil om guld til Rusland og adgang til Suez.docx
Vi skal lige være færdige med vores forløb om FN og den nye verdensorden - folkedrab i Afrika - før vi kan repetere og snakke om eksamen. I har ingen lektier for.
Læs den artikel jeg har vedhæftet som lektie til timen. Husk også at kigge på undervisningsbeskrivelsen og overvej, hvilket emne I synes vi skal repetere før I (måske) skal til eksamen.
Freden er langt væk efter to år med brutal borgerkrig i.docx
Danmarks demografiske transition.pptx
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/156/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60995929745", "T": "/lectio/156/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60995929745", "H": "/lectio/156/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60995929745" }