Holdet N2023h IØ - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution ZBC
Fag og niveau International økonomi A
Lærer(e) Connie Arnskov
Hold N2023h IØ (N1h IØ, N2h IØ, N3h IØ)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den offentlige sektor og finanspolitik
Titel 2 Prisdannelse og forbrugeradfærd
Titel 3 Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik
Titel 4 Virksomhederne i det økonomiske kredsløb
Titel 5 Regulering af markedskræfterne for miljøet
Titel 6 Velfærd og ulighed
Titel 7 Renten i Danmark
Titel 8 Økonomisk udvikling i Spanien
Titel 9 Inflation
Titel 10 Danmark, EU og Euroen
Titel 11 Økonomiske skoler
Titel 12 Danmarks udenrigshandel og globalisering på retur?
Titel 13 EU's udfordringer
Titel 14 Udviklingsøkonomi
Titel 15 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den offentlige sektor og finanspolitik

Vi dykker ned i den offentlige sektors rolle i det økonomiske kredsløb. Vi arbejder således med den offentlige sektors opgaver, indtægter og udgifter og skatternes fordelingsvirkning. Vi arbejder også med finanspolitik, instrumenterne i denne og multiplikatorvirkning.

I forløbet arbejder med Vismandsspillet for at se de samfundsøkonomiske virkninger af finanspolitik samt med små beregningsopgaver, som viser skatternes fordelingsvirkning og multiplikatorvirkning.

I grundforløbet har eleverne lært om de samfundsøkonomiske mål, og de repeteres i forløbet.

Kernestofområder jf. bekendtgørelsen:
- økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
- økonomisk politik og økonomiske skoler: vækst, ubalancer, afvejninger og effekter

Læst kernestof:
Henrik Kureer, International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 7: Den offentlige sektor
- Kapitel 9: Finanspolitik
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vismandsspil 07-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Prisdannelse og forbrugeradfærd

Vi bliver klogere på markedsmekanismen og arbejder generelt med prisdannelse, priselasticitet mv. Vi arbejder med at tegne udbudskurven og efterspørgselskurven, hvornår vi bevæger os op og ned på kurverne og forskydninger af selve kurven såvel som indgreb i prismekanismen. Vi sætter det i relation til aktuelle begivenheder og overvejer, hvordan disse påvirker priserne.

Kernestofområder jf. bekendtgørelsen:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet
- markedsefficiens, miljø, og politiske indgreb

Læst kernestof:
Henrik Kureer, International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 4: Prisdannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik

Vi bliver klogere på arbejdsmarkedet som et marked samt arbejdsmarkedspolitik. Vi arbejder med et begrebsark, hvor eleverne løbende fylder på, således at de får dannet sig et overblik over de mange relevante begreber i forbindelse med arbejdsmarkedet. Vi ser også afsnit 3 af Økonomi for dummies om arbejdsmarkedet.

Forløbet sluttes af med et PBL-inspireret notatskriv, hvor eleverne agerer fuldmægtige i Beskæftigelsesministeriets kontor for økonomi. Her bedes eleverne om at bistå (hjælpe) ministeren med anbefalinger til fremtidens arbejdsmarkedspolitik. De skal belyse flere forskellige udfordringer på arbejdsmarkedet i Danmark og angive strategier til at imødekomme (bekæmpe) disse udfordringer.

Kernestofområder, jf. bekendtgørelsen:
- Arbejdsmarkedet
- Økonomisk politik

Pensum:
Henrik Kureer, International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 6: Arbejdsmarkedet
- Kapitel 15: Arbejdsmarkedspolitik
Antal læste normalsider: 47
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejdsmarkedet kernebegreber 17-05-2024
Procesaflevering: Arbejdsmarked 19-08-2024
Notatopgave: Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspol. 01-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Virksomhederne i det økonomiske kredsløb

I dette forløb ser vi på virksomhederne rolle i det økonomiske kredsløb, deres beslutninger  samt samspillet med de andre sektorer i kredsløbet. Som baggrund får eleverne indblik den makroøkonomiske betydning af produktion, BNP-begrebet, produktionsfaktoer og forsyningsbalancen. Vi undersøger de danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked ved at se på konkurrenceevnebegreber. Vi undersøger også, hvordan staten kan være med til at understøtte erhvervsudviklingen via  erhvervspolitik.

Ift. samspillet mellem stat og virksomheder ser vi en TED-talk med Mariana Mazzucato om forskellen på erhvervspolitik i USA og Europa og statens egentlige betydning for innovation og erhvervsfremme.

Vi går også kritisk til vækst-begrebet ved at se TED-talk med Kate Raworth om Doughnut-økonomi.

Kernebegreber:
- Vækstfaktorer
- Realkapital
- Forsyningsbalance
- Erhvervspolitik
- Konkurrenceevne, herunder pris- og strukturel konkurrenceevne.

Kernestof, jf. læreplan:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet̶
- økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem̶
- vækst og udviklingsøkonomi
- økonomisk politik og økonomiske skoler: vækst, ubalancer, afvejninger og effekter

Læst kernestof:
Henrik Kureer, International økonomi A - 2023
- kapitel 3: Produktion og indkomst
- kapitel 16: Erhvervspolitik
- kapitel 23: Konkurrenceevne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Regulering af markedskræfterne for miljøet

Tværfagligt SO-forløb om bæredygtighed sammen med matematik og engelsk og sprogfag (SO3). Noget af undervisningen er lagt i separate IØ-timer, mens størstedelen er registreret under SO-forløbet.

I forløbet arbejder eleverne med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling med fokus på klima og ulighed, og eleverne arbejder casebaseret med disse emner/problematikker ift. engelsksprogede lande.

Ift. klimadelen er der i IØ fokus på, hvorledes økonomiske styringsinstrumenter kan anvendes for at skabe en adfærdsændring hos virksomheder og husholdninger. Dvs. at vi arbejder med miljø- og klimapolitik, samt hvorledes disse kan gribe ind i prisdannelsen. Ift. ulighedsdelen ser vi både på den stigende ulighed i industrilandene og hvordan klimaforandringer og klimapolitik kan have en skæv fordelingsvirkning.

Da matematik indgår i forløbet, arbejder eleverne med at tegne en Lorenz-kurve og beregne ginikoefficient, beregne procentandele og indekstal samt at lave lineære regressioner.

Forløbet munder ud i en synopsis med mundtligt fremlæggelse. Således er eksamensformen i IØ blevet øvet men på gruppe-niveau.

IØ indgår med fokus på:
- Målkonflikt
- Prisdannelse
- Eksternaliteter
- Elasticitet
- Indgreb i prisdannelsen
- Miljø- og klimapolitik, med fokus på administrative indgreb og økonomiske styringsinstrumenter
- Ulighed
- Velfærdsmodellernes betydning for graden af ulighed
- Lorenz-kurve
- Gini-koefficient
- Skatters fordelingsvirkning (progressiv, proportional og degressiv)
- Makroøkonomiske nøgletal
- Kvalitative og kvantitative metoder

I forløbet arbejder eleverne med at finde statistik om økonomi og klima i internationale databaser som fx verdensbankens database samt med at anvende matematik som værktøj i faget IØ.


Mange timer er registreret særskilt under SO.
Pensum fra IØ:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 4: Prisdannelse, herunder eksternaliteter og indgreb i prisdannelse
- Kapitel 5.3: Forbrug og opsparingskvoter (til diskussion af afgifters fordelingsvirkning)
- Kapitel 7.3: Skatternes fordelingsvirkning
- Kapitel 17.1 og 17.3: Miljøpolitik og klimapolitik
- Kap. 33.1, 33.2, 33.3, 33.4 om økonomisk metode
Christina Vinther og Christoffer Pedersen: Statistikguiden - statistik til samfundsfag og IØ. Systime A/S 2022.
- Kapitel 1: Metode - sådan anvender man statistik (dog ikke afsnit 1.6 om beregning af statistisk usikkerhed)

Mange timer er registreret særskilt under SO.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klimaøkonomi 1 23-11-2024
Klimaøkonomi 2 12-01-2025
Klimaøkonomi 3 28-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærd og ulighed

"It's the economy, stupid" sagde James Carville i 1992,  da han arbejdede på Bill Clinton's valgkampagne. I USA har de lige valgt Donald Trump til præsident igen. I Danmark er der mange der undrer sig over dette. I dette forløb undersøger vi, hvilke sammenhænge der kan være mellem amerikanernes valg og deres samfundsøkonomi med fokus på velfærd og ulighed. Danmark og USA har nemlig meget forskellige velfærdsmodeller, hvilket bidrager til forskellige ulighedsniveauer og syn på politik. I denne forbindelse ser vi dokumentaren "Saving Capitalism", hvor Clintons tidligere arbejdsmarkedsminister og professor i økonomi Robert Reich viser den stigende ulighed i USA og sammenhængen mellem økonomisk indflydelse og ulighed.

I dette forløb arbejder vi også med Danmark som velfærdsstat i en global kontekst og hvordan velfærdsmodellen påvirker ulighed. Formålet er at forstå den danske velfærdsmodels styrker og svagheder, når nu Danmark er en lille åben økonomi, og hvordan dette faktum samt forskellige politiske reformer har påvirket velfærdsmodellen og uligheden i landet.

Vi arbejder med følgende:
- Husholdningernes indtægter og realindkomst samt hvorledes ændringer i realindkomst påvirker forskellige indkomstgrupper.
- Fordelingsvirkningerne af skat og afgifter i lyset af forskellige husholdningstypers forbrugs- og opsparingskvoter.
- Den danske velfærdsmodel og andre velfærdsmodeller, især graden af ulighed i velfærdsmodellerne og betydningen for hhv. levestandard og økonomisk vækst med udgangspunkt i økonomisk statistik.
- Udfordringer for den danske velfærdsmodel og de politiske reformers udvikling hen imod en konkurrencestat med diskussion af konsekvenserne for velfærd og ulighed.

Kernestof jf. bekendtgørelsen:
- velfærdsmodeller
- globalisering: handel, arbejdsdeling og ulighed

Læst kernestof:
- Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023 - kapitel 5: "Husholdninger og forbrug" samt kapitel 8: "Velfærdsstaten" samt repetition af kapitel 7 "Den offentlige sektor"
- Peter Brøndum og Jacob Glenstrup Jensby: Ulighedens mange ansigter. Columbus 2020 - kun afsnittene "8.6: Den danske velfærdsmodels udfordringer" samt "8.7: Udvikling mod en konkurrencestat"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Renten i Danmark

Hvorfor falder renten i Danmark, og hvilken betydning har det for samfundsøkonomien? Det undersøger vi i dette forløb.

Forløbet har altså fokus på principperne for rentedannelse, pengemængde, pengepolitik og tranmissionsmekanismen. Vi bliver klogere på den finansielle sektor samt pengepolitikkens rolle ift. genopretning under et økonomisk nedsving eller for at dæmpe inflationen. Vi arbejder med lærebogsstof, opgaver og vi ser et afsnit af Økonomi for dummies:
- Afsnit 2: Banker og penge

I forløbet arbejder vi med Vismandsspillet for at se de samfundsøkonomiske virkninger af økonomisk politik samt med små beregningsopgaver, som viser de privatøkonomiske konsekvenser af det samme, og dermed betydningen for husholdningernes økonomiske beslutninger.

Kernestof jf. bekendtgørelsen:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet
̶  økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
̶  økonomisk politik og økonomiske skoler: vækst, ubalancer, afvejninger og effekter
̶  internationalt økonomisk samarbejde, herunder samarbejde i EU

Læst kernestof:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systiime 2023
- Kapitel 12: Den finansielle sektor
- Kapitel 13: Pengepolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomisk udvikling i Spanien

Klassens studietur gik til Spanien, og i den forbindelse beskæftigede klassen sig med Spaniens økonomi.

Vi arbejder med mundtlig fremstilling. Gruppevis skal eleverne skrive en synopsis og udarbejde en fremlæggelse med udgangspunkt i en makroøkonomisk landeanalyse af Spanien økonomi. Nøgletal til landets økonomi finder eleverne selv i IMF's database, eller lignende statistikdatabaser. Derefter skulle eleverne udpege og analysere årsager til eventuelle balanceproblemer samt vurdere, hvordan disse balanceproblemer kunne imødekommes ved hjælp af økonomisk politik. Disse analyser kræver også, at der findes noget baggrundsviden om landet.

Arbejdet mundede ud i en synopsis med efterfølgende mundtlig præsentation for og feedback fra læreren. Præsentationerne var på 10 minutter og skulle suppleres med en powerpoint eller lignende visualiseringsværktøj.

Kernestof jf. bekendtgørelsen:
- Makroøkonomiske nøgletal
- Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter
- Komparative, kvalitative og kvantitative metoder, herunder matematisk analyse
o Beregning og fortolkning af vækstrater, andele og indeks
o Simpel databehandling i regneark
o Fortolkning af resultater fra statistiske analyser

Pensum:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023:
- kapitel 21: Makroøkonomisk landeanalyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Økonomisk udvikling i Spanien 16-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Inflation

Vi arbejder særskilt med inflationsbegrebet, forskellige typer af inflation og hvorledes disse kan bekæmpes ved hjælp af økonomisk politik.

For at se inflation og inflationstyperne i praksis, ser vi en dokumentar om inflationen i Venezuela fra 2016, Oliestat i forfald, (lige før hyperinflationen) samt nøgletal og videoer fra landet under hyperinflationen, og arbejder med en lille opgave hertil.

Derefter får eleverne eksamensopgaven om inflationen i Danmark i 2022 (fra sommer 2023), og de arbejder med denne gruppevis. Eleverne laver relevante beregninger mv. men skal præsentere disse mundtligt ved hjælp af en powerpoint. Formålet er, at eleverne skal få erfaring med formen men i trygge grupper, mens de også udfordres på resultaterne mundtligt for at fremme dybdelæring og forståelse.

Kernestof jf. læreplan:
- økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
- makroøkonomiske nøgletal
- indkomstdannelse og konjunkturudvikling
- økonomisk politik og økonomiske skoler: vækst, ubalancer, afvejninger og effekter

Læst kernestof:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 18: Inflation
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Inflation i Danmark 01-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark, EU og Euroen

I forløbet bliver vi klogere på Danmarks økonomiske forbindelser til EU. Et centralt emne er Danmarks forhold til Euroen, og hvorledes Nationalbanken i Danmark anvender renten til at sikre kursstabilitet. Derudover ser vi på valutakursens betydning ift. konkurrenceevne og inflation. Dermed kommer vi omkring betalingsbalancen og valutapolitik.

Vi arbejder også med den institutionelle opbygning i EU samt EU's indre marked. I denne forbindelse ser vi en række små videoer, som forklarer dette på tilgængelig vis. Undervejs ser vi også, hvordan Trump administrationen har beregnet told ift. EU på baggrund af handelsunderskud, og i denne forbindelse taler vi om EU som handelsblok.

Kernestof jf. bekendtgørelsen:
̶  økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
̶  internationalt økonomisk samarbejde, herunder samarbejde i EU

Læst kernestof:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 10: Betalingsbalance og kapitalbalance
- Kapitel 11: Valuta
- Kapitel 14: Valutapolitik
- Kapitel 29: Den Europæiske Union
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Produktionsfaktorer 04-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Økonomiske skoler

Skal samfundsøkonomien stimuleres ved lavkonjunktur? Det spørgsmål er centralt i dette forløb om økonomiske skoler og økonomiske modeller.

Vi starter forløbet med at repetere de økonomiske politikker, som eleverne har lært om i 1.g og 2.g.

I forløbet introduceres eleverne til forskellige økonomiske skoler og de økonomiske skolers historiske kontekst, samt hvorledes de centrale skoler forholder sig til økonomisk politik. Dette munder ud i et kort rollespil, hvor eleverne får tildelt forskellige teoretiske positioner og skal løse en kompleks økonomisk problemstilling i fællesskab.

Vi arbejder også med SE-SU-modellen og stifter bekendtskab med forskellige økonomiske regnemodeller og deres økonomisk-teoretiske udgangspunkt.

Vi ser desuden Deadline med Emma Holten, der diskuterer grundlaget for de økonomiske regnemodeller i finansministeriet og den økonomiske skole, der ligger til grund. Vi læser også debat-artikler om de økonomiske regnemodeller og paradigmer ift. økonomisk politik.

Kernestofområder jf. fagets bekendtgørelse:
- Indkomstdannelse og konjunkturudvikling
- Økonomisk politik og økonomiske skoler: vækst, ubalancer, afvejninger og effekter

Læst kernestof:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 19: Økonomiske skoler
- Kapitel 20: Økonomiske modeller
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Velfærd 31-08-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Danmarks udenrigshandel og globalisering på retur?

Dette forløb hænger sammen med SO6 om globalisering, hvor de fleste fag indgår i et tværfagligt samarbejde. I denne forbindelse var eleverne til en forelæsning med Henrik Kureer om globalisering og hvor den er på vej hen. Klassen skulle også skrive SRO i IØ og et andet fag med overemnet globalisering. Nogle moduler er derfor læst under faget SO.

Som intro til forløbet så vi en dokumentar om, hvordan handelskrigen mellem USA og omverdenen begyndte, og vi har beskæftiget os med handelskrig, frihandel og protektionisme som en del af dette forløb. I IØ har vi især arbejdet med, hvorfor Danmark handler meget med andre lande, dvs. Danmark som en lille, åben økonomi, handelsteori samt fordele og ulemper ved frihandel. Vi har også arbejdet med Danmarks konkurrencemæssige styrker og svagheder.

Da flere elever skulle anvende udviklingsøkonomisk landeanalyse i deres SRO, gennemgik vi også denne i forløbet.

Kernestofområder jf. bekendtgørelse:
̶ globalisering, klima, handel, arbejdsdeling og ulighed
̶ internationalt økonomisk samarbejde, herunder samarbejde i EU
- Komparative, kvalitative og kvantitative metoder, herunder matematisk analyse


Læst kernestof:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 22: Danmarks handel
- Kapitel 23: Konkurrenceevne
- Kapitel 25: Globalisering af verdensøkonomien
- Kapitel 26: Teorier om handel
- Kapitel 27: Frihandel kontra protektionisme
- Kapitel 28.1: WTO - Verdenshandelsorganisationen
- Kapitel 32: Udviklingsøkonomisk landeanalyse
- Kapitel 33: Økonomisk metode
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Globale forsyningskæder 09-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 EU's udfordringer

Vi deltager i DM i Nationaløkonomi:
EU's udfordringer - vælg en aktuel udfordring, som EU står overfor, og kom med et bud på en løsning.
Inden for emnet skal deltagerne vise anvendelse af fagets begreber og analytiske værktøjer til dels at formulere en udfordring og dels finde kreative løsninger på samme udfordring.
Eleverne skal arbejde problemorienteret ud fra temaet. Der kan i nogen grad findes inspiration i en række videooplæg og artikler m.m., som løbende offentliggøres på hjemmesiden: https://xn--dmn-2na.dk/

I forbindelse med dette projekt har vi repeteret vores viden om økonomisk integration i EU, det indre marked, EU's budget, rollen ift. erhvervspolitik mv. Eleverne har også skrevet en eksamensopgave om EU og de konkurrencemæssige udfordringer, EU står overfor (Draghi rapporten).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Udviklingsøkonomi

Eleverne har lært om udviklingsøkonomisk landeanalyse i forbindelse med SRO, og dette forløb starter derfor med en terminsprøve om Kinas økonomi, hvor eleverne kunne afprøve udviklingsøkonomisk landeanalyse i praksis.

I undervisningen startede vi med at se dokumentaren "Made in Ethiopia" om kinesiske FDI i Etiopien, tekstilindustri i store industriparker i landet og udfordringerne ift. bøndernes landområder, svage politiske institutioner og kontrol under covid19 og den begyndende borgerkrig i Etiopien. Vi lavede sammen en kort udviklingsøkonomisk landeanalyse af Etiopien.

Derefter fik vi sat mere teori på. Eleverne lærte om klassiske udviklingsteorier samt to teorier om institutionernes rolle ift. økonomisk udvikling. Vi lavede små tegneøvelser for at få et overblik over de forskellige teorier (tegn teorien). Dernæst fik eleverne indblik i forskellige strategier til udvikling samt udviklingsbistandens rolle heri.

Til sidst skulle eleverne arbejde med en selvvalgt udviklingsøkonomisk problemstilling, lave en udviklingsøkonomisk landeanalyse, analysere årsagerne til udviklingsstadiet og anbefale en udviklingsstrategi. Arbejdet mundede ud i en synopsis og en 10 minutter lang præsentation for læreren og en opponentgruppe.

Kernestof jf. bekendtgørelse
- Vækst og udviklingsøkonomi
- Komparative, kvalitative og kvantitative metoder, herunder matematisk analyse

Læst kernestof:
Henrik Kureer: International økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 30: Udviklingsteorier
- Kapitel 31: Udviklingsbistand
- Kapitel 32: Udviklingsøkonomisk landeanalyse
Sune Gjerding og Connie Macdonald Arnskov: Udviklingsøkonomi. Systime 2021
- Kapitel 2: Udviklingsøkonomisk landeanalyse
- Kapitel 5: Institutioner og udvikling
- Kapitel 7: Bistand og udvikling
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 1 06-01-2026
Udviklingsøkonomi synopsis 08-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Eksamensprojekt

Eksamensprojektets overordnede tema er "Økonomiske balanceproblemer og regulering" og eleverne får et udvalg af underemner til temaet som inspiration. Projektet starter med to halve blokdage, hvor eleverne undervises i problemformulering og metode og får ro til at fordybe sig i projektet. Derefter fortsætter arbejdet i de regulere timer. Eleverne skriver portefolio undervejs, mens slutproduktet som udgangspunkt er en plakat, der danner udgangspunkt for en mundtlig fremlæggelse for en opponentgruppe.

Kernestofområder jf. bekendtgørelse:
- Komparative, kvalitative og kvantitative metoder, herunder matematisk analyse

Læst kernestof:
Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime 2023
- Kapitel 33: Økonomisk metode
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 2 02-03-2026
Problem- og opgaveformulering 11-03-2026
Portefolio 1 13-03-2026
Foreløbigt arbejde med eksamensprojekt 15-04-2026
Eksamensprojekt 30-04-2026
Synopsis - eksamensgrundlag 10-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer