Holdet N2023c Hi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution ZBC
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Ann-Lisa Niclasen
Hold N2023c Hi (N2c Hi, N3c Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Industrialiseringen - en glansperiode 1870-1914
Titel 2 Mødet mellem sorte og hvide
Titel 3 1. Verdenskrig og mellemkrigstiden
Titel 4 Idelogiernes kamp - den kolde krig
Titel 5 Holocaust og andre folkedrab
Titel 6 Den Nye Verden gennem piraternes øjne
Titel 7 Historieprojekt
Titel 8 Verden i forandring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Industrialiseringen - en glansperiode 1870-1914

Industrialiseringen er den periode i verdenshistorien, hvor de vestlige samfund med baggrund i hastig teknologisk fremskridt begyndte den proces, der har skabt fundamentet for den moderne verden. Opfindelsen af ny teknologi som dampmaskiner, elektricitet og jernbaner ændrede vilkårene for produktion, handel og transport og skabte afsættet for det moderne industrisamfund. Men også forandringer i befolkningssammensætningen spillede en afgørende rolle for udviklingen.
Industrialiseringen var dog mere end en effektivisering af samfundet – den var også en forudsætning for den demokratiske proces i den vestlige verden, der bl.a. lagde grundstene til den danske velfærdsstat.   
Forløbet tager sit afsæt i følgende spørgsmål: England – hvorfor netop lille England? Og hvorfor fik England dette enestående forspring? Hvad var kort sagt det særlige ved England? I farvandet på den industrielle revolution kom det ny borgerskab, markedskræfterne, befolkningsudvikling steg og ændring i forholdet mellem land og by med urbaniseringen og emigrationen.  Eleverne skifter også bekendtskab med ideologierne som præger perioden, herunder også den nye samfundsklasse – arbejderne og arbejderbevægelsen. Ud over fokus på England og industrialiseringen i få udvalgte lande vil Danmark være omdrejningspunktet for særligt de politiske omvæltninger, som demokratisering, valgret, partier og kvindebevægelsen og deres kamp for kvinders valgret.

Fokus på Europa og Danmark

Lektioner ca. 18-20

Dækker tidsperioden 1700-1900

Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
• Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv

Kernestof
• Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
• Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mødet mellem sorte og hvide

Mødet mellem sorte og hvide, og dets betydning for Afrikas udvikling

Forløbet dækker tidsperioden 1900-tallet og efter 2000

Formålet med dette forløb er: at forstå hvad mødet mellem sorte og hvide har betydet, med særlig fokus på hvad det har betyder for Afrikas udvikling.
Her inddrages første kulturmødet mellem europæerne og afrikanerne i slutningen af 1800-tallet, hvor Afrika blev delt mellem de Europæiske stormagter ved Berlinkonferencen.  Her vil vi arbejde med Hvorfor indledte de europæiske stater den heftige jagt på land i Afrika, og hvordan forløb mødet mellem sorte og hvide?
I første del af forløbet vil vi kigge nærmere på koloniseringen af Congo, herunder hvilken rolle Danmark og danskerne spillede i denne proces. Vi vil også arbejde med på hvordan kulturmødet mellem sorte og hvide blev opfattet i samtidig og i årene efter.

Derefter arbejder vi med afrikanernes møde med de ”vestlige” værdier under afkoloniseringen. Herunder at kunne forklare hvilken betydning menneskerettigheder og afkolonisering har haft for Afrikas udvikling? Til sidst i forløbet inddrages udviklingsteorier til at forklare Afrikas udvikling i dag eller mangel på udvikling…
  
Vi arbejder konkret med menneskerettighedserklæring og på den måde få diskuteret, hvilken betydning denne erklæring har i afkoloniseringsprocessen. Vi kigger på og reflekterer over udviklingen af demokrati og de udfordringer det medfører, samt at vi kigger på forskellige forklaringer på Afrikas manglende udvikling vha. udviklingsteorier. Fokus på at skabe et kontinuitetsperspektiv fra koloniseringen af Afrika til i dag.

Kernestoffet vil især være:

• Kultur i nationale og globale sammenhænge
• Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
• Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

I lærerplanen for historie B præsenteres en række faglige mål for faget. I dette forløb vil vi især fokusere på følgende:

• Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
• Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1. Verdenskrig og mellemkrigstiden

Indhold til undervisningsbeskrivelsen:
1900-tallet
Forløbet begynder med eleverne for kendskab til 1. Verdenskrig, herunder årsagerne til krigen, krigens forløb, samt med et kort kig på hvilken betydning 1. Verdenskrig fik for Danmark.
Dernæst har vi arbejdet med afslutningen på 1. Verdenskrig og Versailles-traktaten, hvorefter forløbet har bevæget sig over til mellemkrigstiden. Her er vi begyndt med at arbejde tre hoved-ideologier som præger denne periode kapitalismen/liberalismen med afsæt i USA, dernæst kommunismen i USSR, og sidst nazismens fremvækst i Tyskland. Til sidst med en kort blik på hvordan denne udvikling prægede Danmark i Mellemkrigstiden.
Samlet strækker forløbet sig over ca. 21 lektioner.
Faglige mål:
̶  Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶  Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
Kernestof:
̶  Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶  Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Idelogiernes kamp - den kolde krig

Forløbet tager afsæt og arbejdere videre med elevernes viden om store ideologier i mellemkrigstiden, da forløbet her taget sit afsæt i sammenstødet mellem idelogierne – nazisme, kommunisme og kapitalisme/liberalisme i årene 1939-45 under Anden Verdenskrig. Dernæst kigger vi på hvilken som opstår efter, herunder de to store organisationer som stiftes slutningen af 1940’erne, nemlig FN og NATO.
Herefter kigger vi nærmere på årsagerne til den kolde krig, således at eleverne reflektere over i hvilken kontekst krigen skal forstås, samt ansvaret for endnu en konflikt bryder ud kort efter Anden Verdenskrigs afslutning. Dernæst arbejder vi dybere med Cubakrisen, hvorefter vi zoomer ud igen og tager den anden kolde krig og den kolde krigs afslutning. I forløbet kigger vi også kort på Danmark under den kolde krig.

Forløbet dækker det 20. århundrede. (1900-tallet)

--> Omfang 16-18 lektioner

Faglige mål
• Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
• Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust og andre folkedrab

Gennem forløbet ”Holocaust og andre folkedrab” får eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte minoritetsgrupper. Forløbet indledes med eleverne får en forståelse af, hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt den amerikanske forsker Gregory Statons teoretiske forklaring på, hvorfor folkedrab udvikler sig. Dernæst følger en fælles undersøgelse af perioden før, under og efter Holocaust, hvor eleverne dykker ned i fremstillinger og kilder, der belyser folkedrabet på de europæiske jøder. I sidste del af forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab, og herigennem styrker de deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen tid. Dette foregår gennem gruppearbejde med selvvalgte folkedrab og afrundes med, at eleverne formidler de forskellige eksempler på folkedrab for hinanden.

Forløbet dækker det 20. århundrede. (1900-tallet)
--> Omfang 12 lektioner

Faglige mål
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
• Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
• Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den Nye Verden gennem piraternes øjne

Forløb: Den nye verden gennem piraternes øjne (1500-1700)

Siden mennesket første gang stak til søs, har der eksisteret pirateri, og det vil der formentligt altid gøre. Der findes næppe noget andet historisk fænomen, som fascinerer og pirrer nysgerrigheden i højere grad end pirater, hvorfor det kan undre, at pirateri fylder så forholdsvist lidt i historiebøger- og forskning. Måske er det netop, fordi det fylder så forholdsvist meget i fiktion? Her, har pirateri altid har været et populært emne. Det kan måske bidrage til et indtryk af, at piratvæsen på en eller anden måde hører mest til i fiktionens verden. Og det er synd, for den historiske pirat fortjener i den grad at blive italesat fra en historisk vinkel.
Dette forløb dækker kun en lille del af pirateriets historie. Fokus har været på at undersøge den gruppe af sørøvere – både de statssponsorerede kapere og de uregerlige pirater – der huserede i Den Nye Verden i godt 200 år fra starten af 1500-tallet til starten af 1700-tallet. Det vil blive belyst, hvordan denne del af pirateriets historie har spillet en væsentlig rolle i magtkampen om den europæiske kolonisering af Den Nye Verden. Derudover, vil også det mikrohistoriske perspektiv blive behandlet. For hvem var de egentlig? Hvor kom de fra? Hvorfor valgte de den vej? Hvordan var livet som sørøver?

Dækker tidsperioden 1500-1700

Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
• Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling

Kernestof
• Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Kultur i nationale og globale sammenhænge
• Udviklingen i Europas position i verden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Verden i forandring

Vi fokuserer på nyeste tid og de konflikter, der udspiller sig i verden efter 1989. Forløbet dækker perioden efter 2000. Vi arbejder med bl.a. de lange linjer i udviklingen fra den kolde krigs udvikling til i dag. Endvidere kigger vi nærmere på indretning af verdensordenen, og hertil inddrager vi Francis Fukuyamas tese, samt Samuel Huntingtons perspektiv på verden. Derudover kigger vi også nærmere på nutidens stormagter/imperier, herunder fokus på at forstå Rusland ageren i en verden i forandring, samt kort et dansk perspektiv.

Kernestoffet vil især være:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.

I lærerplanen for samtidshistorie præsenteres en række faglige mål for faget. I dette forløb vil vi især fokusere på følgende:
• Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
• Reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
• Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historieprojekt 09-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer