|
Titel
4
|
Regulering af konjunkturer
Hvilken rolle har økonomisk politik spillet i genopretningen af dansk økonomi efter coronakrisen og i forbindelse med inflationskrisen, og hvilken form for økonomisk politik kan være relevant i den nuværende økonomiske situation?
Fokus i dette forløb er på finans- og pengepolitik og på de teoretiske diskussioner om økonomisk politik. Forløbet starter deduktivt, idet vi får indblik i de to former for efterspørgselsregulerende økonomisk politik. Vi ser to forskellige afsnit af Økonomi for dummies:
- Afsnit 1: Forbrug og vækst
- Afsnit 2: Banker og penge
I forløbet har vi arbejdet med Vismandsspillet for at se de samfundsøkonomiske virkninger af økonomisk politik samt med små beregningsopgaver, som viser de privatøkonomiske konsekvenser af det samme, og dermed betydningen for husholdningernes økonomiske beslutninger.
Vi arbejder også særskilt med inflationsbegrebet og forskellige typer af inflation. For at se dette i praksis, ser vi en dokumentar om inflationen i Venezuela fra 2016, Oliestat i forfald, (lige før hyperinflationen) samt nøgletal og videoer fra landet under hyperinflationen, og vi ser på inflationsudfordringen i Danmark i 2022 samt aktuelle cases om høj inflation.
Kernestof jf. bekendtgørelsen:
- vækst og konjunkturer
- økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter
Ovenstående er de mest centrale, men idet vi arbejder med finans- og pengepolitik i en dansk kontekst, dækkes kernestofområdet "økonomisk samarbejde i EU" også, især ift. ERM2 og begrænsninger ift. anvendelse af finans- og pengepolitik.
Læst kernestof:
Henrik Kureer, International Økonomi B. Systime 2023
- Kapitel 8: Finanspolitik
- Kapitel 11: Den finansielle sektor
- Kapitel 12: Pengepolitik
- Kapitel 16: Inflation
|