|
Titel
2
|
Projekt 2: Naturmedicin
Projektområder/problemstillinger som I skal arbejde med:
1. Alle grupper skal ekstrahere planteolier ved vanddampdestillation samt evt. ved andre selvvalgte metoder
2. Alle grupper skal vælge en formulering/administration af et naturlægemiddel som indeholder den olie de selv har ekstraheret. (Produkt 1)
3. Alle grupper skal fremstille yderligere et produkt, hvor der tages udgangspunkt i et selvvalgt præparat (som er kategoriseret som naturmedicin) og fremstille et tilsvarende produkt (evt. placebo hvis ikke andet er muligt). Dvs. at de selv skal opstille og afprøve fremstillingsprocessen. (Produkt 2)
4. Herefter foretages relevante analyser på begge produkter, som skal vise hvor tæt deres produkt 2 ligger op ad det købte, samt hvor godt deres produkt 1 er.
5. Ud fra analyseresultaterne gives forslag til optimeringer af deres proces eller produkt. De vælger selv, om optimeringer skal forbedre ligheden med købt produkt eller de ønsker en anden/bedre formulering eller administration.
6. Design og fremstil emballage til ét af deres produkter.
Anvendt litteratur:
Noter og dokumenter udleveret i onenoten
"naturlægemidler", temanummer, 2010, region midt
"virker de? de 10 mest solgte lægemidler". Artikel fra Jyllandsposten
Kernestof for PLS:
Analysemetoder og kvalitetsvurdering:
̶ fysiske, kemiske og mikrobiologisk analysemetoder
̶ relevant apparatteknik
̶ valideringsmetoder
Sundhed og miljø:
̶ analysemetoder med relation til miljø, sundhed eller sygdom
Bioteknologi:
̶ biotekniske metoder, anvendt i medicinalindustri
Kemisk produktion:
̶ enhedsoperation
̶ procesdiagram
̶ udvalgt analyseteknik
̶ sikkerhed og miljø
Supplerende stof/fordybelsesområde:
Forskellige typer af naturmedicin. Herunder formuleringer og administration, kvalitetskontrol og mikrobiel renhed samt emballage.
Kendskab til produktion og kvalitetssikring af lægemidler generelt og hvad forskellen er på receptpligtige lægemidler og naturmedicin.
Praktisk opgave:
Grupperne skal ekstrahere en selvvalgt planteolie ved vanddampdestillation. Det er vigtigt, at I vælger plantemateriale, der er tilgængelig (og budgetvenligt) på denne årstid. Gruppen vælger selv hvilken form for administration planteolien skal indgå i, det skal dog give mening i forhold til det virksomme stof.
Gruppen finder selv opskrift og fremgangsmåde i forhold til formuleringen og administrationsformen, som begrundes og vurderes nøje.
Begrundelsen skal omfatte: sundhedsmæssige forhold i henhold til råvarer og dosis, målgruppe/hvilken type problemstilling, kvalitet og tilgængelighed af råvarer, pris, forhold vedrørende fremstillingsprocessen, kulturelle/etiske forhold, evt. andet.
Gruppen skal finde et præparat på markedet som de ønsker at fremstille selv i laboratoriet – eksempelvis en vitaminpille, brusetablet, kapsel, hostesaft, salve, shampoo etc. Herefter skal I analysere i hvor høj grad jeres produkt svarer til det købte ud fra minimum to parametre. Til sidst skal I komme med forslag til optimering af jeres produkt/proces ud fra jeres analyseresultater.
Jeres produkter skal desuden bedømmes ved forskellige relevante test og analyser i henhold til kvalitetskontrol og evt. mikrobiel renhed, hvis dette er relevant.
I skal lave emballage, etiket samt en indlægsseddel til et af jeres produkter.
Der skal udarbejdes en præsentation af projektet for at øve mundtlig formidling. Herudover afleveres en reklamefilm og indlægsseddel.
|