Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Johannesskolen
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Caroline Dybdal Holm, Stefan Jensen, Stine Skrostrup Chrillesen
Hold 2017 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Kongemagten i Danmark gennem tiderne
Titel 3 Opdagelsen af den nye verden
Titel 4 3. DHO: Frihed og fangenskab
Titel 5 Romerriget, fra republik til kejserdømme.
Titel 6 Den kolde krig
Titel 7 Det gamle Ægypten
Titel 8 Europæisk middelalder
Titel 9 Fra tsarens imperium til russisk revolution
Titel 10 Renæssance og Reformation
Titel 11 Danmark i 1950’erne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

Introduktion til historiefaget.

Modul 1: Fokus på historiebevidsthed og historiebrug.
I forhold til historiebrug arbejdede eleverne med den danske samarbejdspolitik under 2. verdenskrig, hvor de ud fra et tv-klip fra TV-avisen den 29.8.2003 diskuterede om Anders Fog Rasmussens holdninger til samarbejdspolitikken var tendentiøse i forhold til Danmarks rolle i Irakkrigen.

Modul 2: Introduktion til det funktionelle kildebegreb og kildekritik
Efter præsentation af det funktionelle kildebegreb og den kildekritiske metode, arbejdede eleverne med en kildeanalyse af af henholdsvis Statsminister Buhl og Christmas Møllers radiotale, hvorefter de kom med bud på, hvilke spørgsmål de to kilder til sammen kan besvare.




https://www.dr.dk/undervisning/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:599d8a086187a41e48a3b46f
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kongemagten i Danmark gennem tiderne

Kronologiforløb med fokus på kongemagtens udvikling i Danmark fra Vikingetiden og til Systemskiftet i 1901.
Temaer:
Centralmagt; hierarkiet mellem konge, kirke og adel; forklare hvordan begreber som danehof, håndfæstning, rigsråd, stænderforsamling og adelsvælde har haft indflydelse på kongens magt; selviscenesættelse; enevælde; oplyst enevælde; kongemagten i Grundloven; Forfatningskampen og Systemskiftet.   

Sekundærmateriale:
Jensen, Kurt Villads: Danmarks tilblivelse. I: Grubb, Ulrik m.fl.: I: Fokus - Kernestof i historie 1: Fra antikken til europæisk ekspansion. 2. udg. Gyldendal, 2016, side 75-91.
Lykke-Kjeldsen, Carsten: Oplysningstiden. I: Grubb, Ulrik m.fl.: Fokus - Kernestod i historie 2: Fra oplysningstid til europæisk integration. 2. udg. Gyldendal, 2016, s. 52-55.
Friisberg, Claus: Det danske demokrati. I: Grubb, Ulrik m.fl.: Fokus - Kernestod i historie 2: Fra oplysningstid til europæisk integration. 2. udg. Gyldendal, 2016, s. 131-144.
Roesdahl, Else: Kongemagten. Fra: danmarkshistorien.dk. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/kongemagten/ - Besøgt d. 9.10.2017
Sjøgren, Kristian: Hvordan styrede vikingekongerne deres land? Fra: Videnskab.dk, 8.5.2017. Internetadresse: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-styrede-vikingekongerne-deres-land - Besøgt d. 9.10.2017
Bøgh, Anders: Kongemagt og retsudvikling. Fra: danmarkshistorien.dk. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-ca-1050-1340/kongemagt-og-retsudvikling/
Larsen, Henrik Bonne; Smitt, Thorkil: Danmarkshistorisk oversigt, 2. Udgave, Systime, 2006 s. 7-52, 67-77.  
Nørgaard, Anne Engelst: Tidlige danske demokrater ønskede en stærk konge. Fra: videnskab.dk, 9.5.2017. Internetadresse: https://videnskab.dk/kultur-samfund/tidlige-danske-demokrater-oenskede-en-staerk-konge

Klip fra DR undervisning fra følgende afsnit af "Historien om Danmark" er vist i undervisningen:
Vikingetiden (3), Tidlig middelalder (4), Sen middelalder (5), Reformation og renæssance (6), Enevælde og oplysningstid (7), Grundloven folket og magten (8), Det svære demokrati (9).

Kilder:
Anlægget i Jelling og de to runesten. Fra: Grubb, Ulrik m.fl.: I: Fokus 1 - Kernestof i historie : Fra antikken til europæisk ekspansion. 2. udg. Gyldendal, 2016. side 98-99.
Den tronende Gud. Fra: Grubb, Ulrik m.fl.: I: Fokus 1 - Kernestof i historie: Fra antikken til europæisk ekspansion. 2. udg. Gyldendal, 2016. side 100.
Kong Knuds gavebrev til kirken i Lund. Fra:Grubb, Ulrik m.fl.: I: Fokus 1 - Kernestof i historie: Fra antikken til europæisk ekspansion. 2. udg. Gyldendal, 2016. Side 101-102.
Uddrag af Erik Klippings håndfæstning, 29. juli 1282. Fra: danmarkshistorien.dk. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-klippings-haandfaestning-1282/
Uddrag Kongeloven, 1665: Fra: Verden før 1914, Systime. Internetadresse: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=134#c2091
Uddrag af Orla Lehmanns tale til bønder i Nykøbing Falster, 1841. Fra: Danmark – tider og temaer. Digital danmarkshistorie. Internetadresse: https://danmark.systime.dk/index.php?id=541#c1172
Uddrag af Grundloven af 1849. Fra: danmarkshistorien.dk. Internetadresse:  http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/

Eleverne har været på rundvisning i Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Opdagelsen af den nye verden

Forløb med fokus på opdagelsen af Nord- og Sydamerika og konsekvenserne heraf.
Temaer der er blevet behandlet i løbet af forløbet: Årsager og motiver til opdagelserne, kulturmødet mellem spanierne/europæerne og de indfødte.
Forløbet har ydermere fungeret som en introduktion til kildekritik som metode med fokus på det funktionelle kildebegreb, relevant begrebsbrug og vurdering af kilders troværdighed.

Materiale:
- Grubb, Ulrik m.fl.: Overblik. Verdenshistorien i korte træk. Gyldendal 2005, s. 80-88
- Grubb, Ulrik m.fl: Europa og de andre. Historien på tværs. Gyldendal, 2012, s. 76-78, 80-84
- Grubb, Ulrik m.fl: Fokus - kernestof i historie bind 1: Fra antikken til europæisk ekspansion. Gyldendal, 2016, s. 255-263

Kilder:
- Chrisoffer Columbus: Fortale til dagbog. Fra: Christoffer Columbus Rejsedagbog 1492-1493. Broe, 2011 s. 53-55
- Christoffer Columbus om sine opdagelser. Fra: Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historien. Verdenshistorien indtil 1750. Systime, 2005, s. 183-187
- Sahagun om mødet mellem Cortéz og Motecuzoma. Fra: Madsen, Finn: Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget Lee, 2001, s. 57-58
- Motecuzoma mødes med spanierne. Fra Madsen, Finn: Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget Lee, 2001, s. 58
- Cortéz fortæller om sit første møde med den aztekiske hersker. Fra Madsen, Finn: Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget Lee, 2001, s. 58-59
- Processen i Valladolid. Fra: FMadsen, Flemming Kiilsgaard,  og Nielsen, Henrik Skovgaard: Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød, Munksgaard, 1995, s. 46-51
- Uddrag af kilder til at belyse synet på indianerne gennem tiderne. Fra: Nielsen, Jesper: Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico, Forlaget Columbus, 2018, s. 11-16
- Klip fra disneyfilmen Pocahontas, 1995
- Klip fra westernfilmen Diligencen, 1939
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3. DHO: Frihed og fangenskab

Studietur og DHO
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romerriget, fra republik til kejserdømme.

Indholdsbeskrivelse

Elevernes skal kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder fra bystaten Rom og frem til imperiets opløsning.
Forløbet undersøger romerrigets historie med henblik på overgangen fra republikken til kejserdømmet. Særligt har vi arbejdet med samfundets sociale klasser, udviklingen af militæret og de politiske styreformer, kristendommens udvikling og imperiets arv til os i dag.

Centrale spørgsmål til forløbet:
- Hvad er forklaringen på romernes forbløffende militære og politiske magt?
- Hvordan kunne man holde sammen på så vidtstrakt og sammensat et rige i så lang tid?
- Hvorfor sejrede kristendommen over alle andre religioner i romerriget?
- Hvilken arv efterlod romerriget til Europa?

Materiale:

Grundbog.:
Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914” (ibog, Systime, 2018)
- Kapitel 2 (Romerriget)

Kilder (alle fra ovenstående ibog):
- ”Quintus Tullius Ciceros råd om valgkamp, -64 ”
- ”Den romerske historiker Livius om Janus-templet”
- ”Hærføreren Æmilius Paulus’ triumftog 168 f.v.t.”
-  ”Polybios om romerne og karthagerne”
-  ”Historikeren Plutarch (46-120) om Tiberius Gracchus”
-  ”Mordet på Cæsar”
- ”Augustus’ politiske testamente, år 14”
- ”Tacticus om slagmarken i Teutoburgerskoven”
- ”Tacitus om Nero, Roms brand og kristenforfølgelserne”
- ” Plinius den yngre til kejser Trajan”
- ”Seneca om underholdning i arenaen”
- Billeder:
- ”Colosseum set udefra”
- ”Inde i Colosseum”
- ”Tilskuerpladsernes opbygning”
- ”Kamp på uligevåben, en mosaik”
- ”Kamp på lige våben, mosaik”
- ”Bileder fra arenaen, en mosaik”

Dokumentarfilm:
Cæsar, Historiens største helte (3) Udsendelsesdato: 19. maj 2010. Udgiver: DRKultur.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den kolde krig

Forløbet havde hovedsagelig fokus på følgende problemstillinger:
- Hvad var baggrunden for Den kolde Krig?
- Hvordan udviklede forholdet sig mellem stormagterne under Den kolde Krig?

Materiale:
- Bryld, Carl-Johan : Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2010, s. 149-157
- Barner, Kai Otto von: Den kolde Krig, Systime 2011, s. 77-83.
- Frederiksen: Ideologiernes kamp. Systime 2014, s. 167-177.
- Olsen & Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 15-28, 127-131, 149-152, 155-156, 161-166, 167-168
- Dokumentar: Jerntæppet 1945-47, DR2, 2006

Kilder:
Winston Churchill: Jerntæppet (1946). Fra: Olsen og Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 38
Harry S. Truman: Truman-doktrinen (1947). Fra: Olsen og Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 40-42
Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962. Fra: Barner: Den kolde krig. Systime 2011, s. 77-83.
Dobrynins telegram, den 27. oktober 1962. Fra: Olsen og Søndberg: Grundbog til historie.Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 89-91
Robert Kennedys memorandum, den 30. oktober 1962. Fra: Olsen og Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 92-93.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Europæisk middelalder

Europæisk Middelalder

Forløbet har behandlet den tidlige middelalder, med fokus på dannelsen af de europæiske stater, som følge af folkevandringerne, Romerrigets sammenbrud, det feudale samfund, klostrenes rolle og landbrugssamfundet. Herefter på højmiddelalderen med fokus på  fremgang - både økonomisk og befolkningsmæssigt, den katolske kirke, det store skisma, landbrugsudvikling, korstogene og  investiturstriden. Slutteligt på senmiddelalderen med fokus på krisetid og hungersnød og pesten.

Centrale spørgsmål:
Hvilken betydning havde folkevandringerne?
Hvem havde magten i middelalderen (eller hvordan var magten organiseret)? Eller med andre ord: hvilket system var magtudøvelse baseret på, og hvordan fungerede det?
Hvorfor overlod kongerne/kejseren/fyrsterne gerne deres len til biskopper eller lensherre?
Hvad var feudalismens svagheder, og hvorfor er det ikke et stabilt system?
Hvilken betydning havde de nye udviklinger inden for landbruget?
Hvilket sammenhæng er der i mellem byernes hastige udvikling og kongemagtens stigende magt?
Hvad var livets formål for middelalder mennesket?
Hvilken rolle havde religionen i middelalderen?
Hvordan opnåede man konkret frelse og Guds nåde?
Hvem kunne garantere frelsen i middelalderen og havde dermed en særlig status indenfor samfundet?
Hvad er, Det store skisma?
Hvordan kunne man reducere tiden i skærsilden?
Hvilken position havde paven og den romerske kirke i det middelalderlige samfund?
Hvilke udviklinger indenfor kirken medfører en stigende kritik af kirken?
Hvad er investiturstriden og hvordan endte den?
Hvilken rolle havde klostrene i middelaldersamfundet?
Hvem opildnede til korstogene?
Hvad var det religiøse argument for at udføre korstogene?
Hvad var formålet med korstogene?
Hvordan forklarede man årsagen til pesten i middelalderen?
Hvad betød pesten for kirkens rolle i samfundet?
Hvad er årsagen til jødeforfølgelserne under den sorte død?
Hvordan forandrer pesten menneskets syn på sig selv?


Forløbets faglige mål:
– gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
– gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt

(disse skal inddrages i besvarelsen af de centrale spørgsmål til forløbet)
Det religiøse verdensbillede, kirkens monopol på frelse, opløsningen af centralmagten (kongemagten) i middelalderen, landbrugsudvikling, byvækst og handel, manglende sikkerhed for befolkningen, det feudale systems loyalitetskonflikter, vasaller og fæstebønder, investiturstriden, den katolske kirkes krise som følge af pesten, det feudale systems manglende evner til at bekæmpe pesten, centralisering af magten og pestbekæmpelse, faldende udbud af arbejdskraft → bedre forhandlingsbetingelser for bønderne, den sorte død og kirkens legitimitet, den sorte død og frembringelsen af forskellige menneskesyn.

Materiale

Litteratur:


Kilder:
Brev om lensrettigheder og pligter i Frankrig, fra: Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog i historie - Verdenshistorie indtil 1750", Systime, 2000
Michael Nordberg synspunkt på middelalderen, fra: Nordberg, Michael: "Den dynamiske middelalder", Schønberg, 1984


Dokumentar:
Pest over Europa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer