Holdet V2022a DA - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution ZBC
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Peter Gustav Manly
Hold V2022a DA (V1a DA, V2a DA, V3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Reklamepsykologi
Titel 2 Litteratur introduktion
Titel 3 Nyere litteratur: Katastrofen
Titel 4 Sproglig analyse 1: Argumentation og retorik
Titel 5 Krig
Titel 6 Litteraturhistorie: Ældre tid
Titel 7 Det Moderne Gennembrud Del 1
Titel 8 Det Moderne Gennembrud Del 2
Titel 9 Sproglig analyse 2: Diskursanalyse
Titel 10 Romantikken
Titel 11 Litteraturhistorie: 1900-tallet
Titel 12 Nyere litteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Reklamepsykologi

Afslutning på forløb om reklamepsykologi, som I indledte i grundforløbet.

Herunder følger den samlede beskrivelse fra  grundforløbsperioden:


Reklamepsykologi:
Forløbets indhold og fokus Vi tager udgangspunkt i bogen "Reklamepsykologi - mellem biologi og kultur", Haase, Paldam og Schjødt, 2011. På baggrund af dette arbejder vi med det biologiske og kulturelle aspekt i reklamernes udformning og virkemidler. Vi skal gennemgå forskellige teorier og modeller, herunder kommunikationsmodeller, AIDA og begrebet branding, samt teorier der knytter sig til reklamepsykologi, herunder perceptions- og gestaltpsykologi, personlighedsteori og femfaktormodellen.
Ud fra den ovennævnte teori arbejdes der vekselvirkende med reklameanalyse, og eleverne skal analysere kampagnen ”But Why” samt arbejde med egenproduktion af reklamefilm.

Faglige mål:
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger

Kernestof:
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster
- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
- litteratur-, sprog- og mediehistorie
- værk

Anvendt materiale:
"Reklamepsykologi - mellem biologi og kultur", Haase, Paldam og Schjødt, 2011 (Kap.1-3)
"Fuckr med dn hjerne: Den perfekte reklame" TV-program, DR
From, Lasse: "Reklamens historie i Danmark 1950-2000" (2017) DR
Aqua Minerale: ”Rent vand gi’r rent velvære.” (1988)
Ceres Royal: ”Join the royal club” (1984)
Eva køkken: ”Eva skriver det hele… sparer det halve” (1974)
Handelsbanken: ”… ungdommen går i Handelsbanken” (1967)
Lee Cooper: ”Prøv Lee Coopers forårs- og sommerskjorter…” (1975)
Martini: ”Martini Bianco because you know it´s right” (1980)
Morris Marina: ”De befinder Dem godt i en MORRIS MARINA” (1959)
North State: ”Det ved man hvad er!” (1968)
NSU1: ”Mens husets herre har den store vogn…”
NSU2: ”Indkøbsturen er dagens højdepunkt – sammen med Prinz’en” (1959)
Safir komfur (1961)
Opel Tigra: ”Pyjamasfolderen kan ikke lide den nye Opel Tigra” (1995)
Kia Soul: “Hamster Wheel "A new way to roll"” (2009)
Kampagnen "But Why" Sundhedsstyrelsen, 2017 (Værk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Litteratur introduktion

Litteratur introduktion

Vi arbejder med danskfagets litterære genrer og metoder som en introduktion til det videre arbejde med litteratur og litteraturhistorie. Vi skal arbejde med de forskellige litterære metoder til analyse.
Forløbet indledes med et kort skriftlighedsforløb, hvor eleverne, gennem en skriveøvelse, træner de forskellige skriftlige discipliner, som en skriftlig opgave består af.


Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- analysere og fortolke fiktive tekster
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- litteraturanalytiske begreber og metoder
- mangfoldige litterære genrer
Skriftlighedsforløb

Primær litteratur:
Novellen "Kælderen" fra: novellesamlingen "Mellem Træerne" Gyrdir Eliasson, 2011
Novellen "Som englene flyver" fra novellesamlingen "Vandmærket, Naja Marie Aidt, 1993


Baggrundslitteratur:
Skriveøvelser til dansk kapitlet "Teori" (Systime)
Håndbog til Dansk (kap. 3.6 og 3.7) (Systime)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nyere litteratur: Katastrofen

Vi skal arbejde med Peter Adolphsens lille roman "År 9 efter Loopet". Vi sætter fokus på romanen ud fra temaet "katastrofen" og relaterer den til tendenser i samtiden.

Faglige mål:
- analysere og fortolke fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige,
samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
- demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger

Kernestof:
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder
- mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker


Primær litteratur:
Peter Adolphsen "År 9 efter Loopet", 2013 (Værk)

Baggrundslitteratur:
https://symbolleksikon.lex.dk/natur_og_kultur
https://litteratursiden.dk/lister/utopier-og-dystopier-i-litteraturen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sproglig analyse 1: Argumentation og retorik

Forløbets indhold og fokus:
Vi skal arbejde analytisk med retorik og argumentation ud fra forskellige typer af sagtekster herunder taler, politisk og personlig kommunikation i forskellig form.
Vi skal arbejde med, hvordan argumentation opbygges med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel. Vi kommer også til at arbejde med retorik på baggrund Ciceros pentagram og de tre appelformer.

Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster

Kernestof:
- dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster
- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
Anvendt materiale.

Primær litteratur:
Lea Christensen: Organdonation: Min krop tilhører mine pårørende. politiken.dk, 16. oktober 2016.
Opslag fra Facebook: Steffen Videbæk Fredsgaard: Facebook, 11. februar 2016 (Fra "Grundbog i retorik" Systime)
Karen Hækkerup: Selvfølgelig skal vi spise kød – det er sundt og bæredygtigt. Kronik fra Information, 17. juli 2018
Rune-Christoffer Dragsdahl: Kødentusiast, har du husket at takke en vegetar i dag? Kronik fra Kristeligt Dagblad, 22/7 2018
Præsident Kennedys tale i Berlin, 1963
Dronningens tale til danskerne under coronakrisen, 17. marts 2020
Statsminister Mette Frederiksens tale ved pressemødet d. 30. marts 2020
Baggrundslitteratur:
Marianne Johnsen, Bodil-Marie Gade, Hans Elgaard Mogensen "Grundbog i retorik", Systime
Ole Schultz Larsen, "Håndbog til dansk", Systime (Kap. 4.10 og 4.11)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Krig

Forløbets indhold og fokus:
Vi fokuserer på temaet krig for herigennem at arbejde med samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Temaet behandles på baggrund af et forskelligartet tekstmateriale. Vi arbejder med analyse af tekster fra forskellige litterære genrer, billeder og dokumentarfilm m.v. Hver tekst vil blive sat i relation til dens samtid, og hvordan den relaterer sig til emnet krig.

Faglige mål:
- analysere og fortolke fiktive tekster
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige,
samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge

Kernestof:
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
- kanonforfatter
- værk

Anvendt materiale:
Primærlitteratur:
Digt: Definitioner af Halfdan Rasmussen, 1963
Digte: Til mine forældre (1932) og Det underste land (1933) af Gustaf Munch-Petersen
Digte: Det Hellige Mod (1943), Døden (1943) og Skæbne (1945) af Morten Nielsen
Novelle: Brodermorderen, Martin Andersen Nexø, 1926
Uddrag af Jeg er en Hær, Lars Husum, 2010
Alle ovenstående undtagen ”Døden” (1943) findes i: Krig: Et danskfagligt forløb, Louise Klinke Øhrstrøm, Lindhardt og Ringhof, 2016
Novellen "Angst" af Klaus Rifbjerg, 2015
Maleri: Død mand drømmer (1935) Gustaf Munch-Petersen
Maleri: Guernica (1937) Pablo Picasso
Animationsfilm: La Détente, instrueret af Pierre Ducos og Betrand Bey, 2011
Dokumentar: Skyggen af en helt, instruktør Laurits Munch-Petersen, 2015
Dokumentar: Armadillo, Instrueret af Janus Metz, 2010 (Værk)
Baggrundslitteratur:
Krig: Et danskfagligt forløb, Louise Klinke Øhrstrøm, Lindhardt og Ringhof, 2016
Ole Schultz Larsen, "Håndbog til dansk", Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Litteraturhistorie: Ældre tid

Forløbets indhold og fokus:
Vi arbejder med den ældre tids litteraturhistorie med udgangspunkt i de litterære perioder Barokken og Oplysningstiden. Vi skal arbejde med at forstå disse perioders særtræk og forbindelsen mellem litteraturens og samfundets udvikling. Vi søger samtidig at perspektivere de litteraturhistoriske perioder til nutiden. Vi indleder med at læse en folkevise

Faglige mål:
- analysere og fortolke fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige,
samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Kernestof:
- mangfoldige litterære genrer
- mindst én folkevise
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- Litteratur-, sprog- og mediehistorie.
-Kanonforfatter

Primær litteratur:
Folkevisen "Hr. Bøsmer i elverhjem" fra: "Litteraturhistorien på langs og på tværs" (Systime)
Digt: Hvad er min Lefve-tiid, Jens Sten Sehested (udateret)
Raptekst: En dag tilbage, Nik og Jay, 2004
Digt: Ked af verden, kær i himlen” af Thomas Kingo, 1681
Maleri: Jan van Kessel: "Vanitas Stilleben", 1665.
Uddrag af Ludvig Holberg Jean de France, 1722
Ludvig Holberg: Epistel 390, 1749
Film: En kongelig Affære, instrueret af Nikolaj Arcel, 2012 (Værk)

Baggrundslitteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs, Barbara Kjær-Hansen
Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen, Systime
Brug litteraturhistorien, Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Systime
Litteraturens Veje, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det Moderne Gennembrud Del 1


Forløbets indhold og fokus
Vi arbejder med Det Moderne Gennembrud. Vi læser om denne litteraturhistoriske periode og opnår et kendskab til dens tonegivende forfattere gennem arbejdet med udvalgte tekster. Vi fokuserer på den samfundsmæssige og litterære udvikling i denne periode ud fra de tre centrale temaer: Kirke, køn og klasse.


Faglige mål
- analysere og fortolke fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige,
samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden


Kernestof
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- litteratur-, sprog- og mediehistorie.
- kanonforfattere
- værk


Anvendt materiale.
Primær litteratur:
Engelske socialister, Holger Drachmann, 1872, Litteraturportalen
Muldskud, Henrik Pontoppidan, 1888
Ane-Mette, Henrik Pontoppidan, 1887
Constance Ring', Amalie Skram, (uddrag), 1885
Uddrag af Et Dukkehjem, Henrik Ibsen, 1879
Ved Vejen, Herman Bang, 1886 (Værk)
Malerier:
Erik Henningsen, Summum jus, summa injuria. Barnemordet 1886
H.A. Brendekilde, En landevej, 1893
Vilhelm Hammershøi: Tre unge kvinder 1895
L.A. Ring: Folk som går fra kirke, Mogenstrup, 1889
Baggrundslitteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs, Barbara Kjær-Hansen
Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen, Systime
Brug litteraturhistorien, Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Systime
Litteraturens Veje, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det Moderne Gennembrud Del 2

Forløbets indhold og fokus
Vi arbejder med Det Moderne Gennembrud. Vi læser om denne litteraturhistoriske periode og opnår et kendskab til dens tonegivende forfattere gennem arbejdet med udvalgte tekster. Vi fokuserer på den samfundsmæssige og litterære udvikling i denne periode ud fra de tre centrale temaer: Kirke, køn og klasse. Vi læser Herman Bangs "Ved vejen" som værk.


Faglige mål
- analysere og fortolke fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige,
samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden


Kernestof
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- litteratur-, sprog- og mediehistorie.
- kanonforfattere
- værk


Anvendt materiale.
Primær litteratur:
Engelske socialister, Holger Drachmann, 1872, Litteraturportalen
Muldskud, Henrik Pontoppidan, 1888
Ane-Mette, Henrik Pontoppidan, 1887
Constance Ring', Amalie Skram, (uddrag), 1885
Uddrag af Et Dukkehjem, Henrik Ibsen, 1879
Ved Vejen, Herman Bang, 1886 (Værk)
Malerier:
Erik Henningsen, Summum jus, summa injuria. Barnemordet 1886
H.A. Brendekilde, En landevej, 1893
Vilhelm Hammershøi: Tre unge kvinder 1895
L.A. Ring: Folk som går fra kirke, Mogenstrup, 1889
Baggrundslitteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs, Barbara Kjær-Hansen
Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen, Systime
Brug litteraturhistorien, Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Systime
Litteraturens Veje, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Sproglig analyse 2: Diskursanalyse

Forløbets indhold og fokus:
Vi arbejder med diskursanalyse som et led i det overordnede fokuspunkt: Sproglig analyse. Vi arbejder med at opnå forståelse for teorierne bag diskursanalysen og foretager diskursanalyser af forskelligartede teksttyper inden for både fiktion og ikke-fiktion. Vi sætter fokus på, hvordan diskursen om danskhed og national identitet fremstår i forskellige teksttyper fra 1800-tallet frem til i dag.

Faglige mål:
- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- analysere og fortolke fiktive tekster
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
- litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Primærlitteratur:
Fra Rokokoposten: Sociale strukturer tvang kvinde til barnløst liv som topforsker og Feminine fængsler skal sikre ligestilling blandt kriminelle
Liberal Alliances princip- og arbejdsprogram samt principprogrammer fra Hhv: Soc. dem., DF, EL, Venstre, Danmarksdemokrater, Radikale Venstre og Konservative
Bushs tale i forbindelse med terrorangrebet 11. sep. 2001
Helle Thorning-Schmidts tale ved mindehøjtideligheden på Østerbro, feb. 2015
Lars Løkke Rasmussens tale den 27. juli 2011 ved en mindegudstjeneste for Utøya
H.C Andersen ”Danmark mit fædreland”, 1850
Maleri af Elisabeth Jerichau Baumann ”Moder Danmark”, 1851
"I Danmark har ingen patent på flage, derfor er det alles" Debatindlæg i Politiken af Morten Messerschmidt (DF), 2019 og "Danskhed er et eksistensvilkår" Debatindlæg i Berlingske af Martin Henriksen (DF), 2019
Visit Denmark, Nyd livet i Danmark, reklamekampagnevideo, 2014
Maleri af Peter Carlsen ”Danmark, 2009
Plakat, nazistisk hvervekampagne af danske kæmpere, 1944:
Dansk Folkeparti, valgvideo, 2007
Baggrundslitteratur:
Håndbog til dansk, Ole Schultz Larsen, Systime
Perspektiver i dansk, Mads Rangvid og Mimi Sørensen, Systime
Diskursanalyse i dansk, Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantikken

Forløbets indhold og fokus:
Vi arbejder med Romantikken og dens forskellige strømninger, herunder universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, Grundtvig og det religiøse, biedermeier og romantisme. Vi arbejder med eksempler på periodens store forfattere, herunder flere kanonforfattere. Vi læser endvidere Blichers "Sildig Opvaagnen" som værk.

Faglige mål:
- analysere og fortolke fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige,
samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Kernestof:
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- Litteratur-, sprog- og mediehistorie.
-Kanonforfatter

Primær litteratur:
Fædrelands-Sang, Adam Oehlenschläger, 1819
Du gamla, Du fria, Richard Dybeck,1866
Ja, vi elsker dette landet, Bjørnstjerne Bjørnson, 1859
Schack von Staffeldt: Indvielsen, 1804
Adam Oehlenschlaeger: Morgen-Vandring, 1805
N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst, 1820
St. St. Blicher "Sildig Opvaagnen", 1828 (Værk)
Aarestrup, Emil: Paa Sneen, fra: Digte, 1838
H.C. Andersen, Skyggen, 1847
Malerier:
Martinus Rørbye: Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter, 1829.
P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857
Jørgen Roed: Haven med den gamle Døbefont, 1850
Familien Waage Petersen, Wilhlem Bendz 1830
Der Sunndigsspaziergang (1841) Carl Spitzweg

Baggrundslitteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs, Barbara Kjær-Hansen
Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen, Systime
Brug litteraturhistorien, Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Systime
Litteraturens Veje, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime
"1800-tallet på vrangen" TV-udsendelse, DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Litteraturhistorie: 1900-tallet

Forløbets indhold og fokus:
Vi arbejder med den nyere tids litteraturhistorie med udgangspunkt i 1900-tallets litterære strømninger. Vi fokuserer på begrebet modernisme, og hvordan det viser sig på forskellig vis i  en periode præget af to verdenskrige. Således arbejder vi med tidlig modernisme, ekspressionisme, eksistentialisme, efterkrigsmodernisme og 60'er-modernismen samt eksempler på 80’er-modernisme og minimalisme. Vi tager udgangspunkt i periodens toneangivende forfattere.

Faglige mål:
- analysere og fortolke fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige,
samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Kernestof:
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- Litteratur-, sprog- og mediehistorie.
-Kanonforfatter

Primær litteratur:
Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station, 1906
Tom Kristensen: Nat i Berlin 1921, 1927
Martin A. Hansen Agerhønen (novelle), 1947
Karen Blixen Ringen, 1958
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset, 1960
Peter Seeberg: Patienten, 1962
Helle Helle: En stol for lidt, fra: Rester, Noveller, 1993
Maleri:
Edvard Munch, Skriget, 1893
Emil Nolde, Masks, 1911

Baggrundslitteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs, Barbara Kjær-Hansen
Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nyere litteratur

Forløbets indhold og fokus
I dette forløb arbejder vi med nyere dansk litteratur. Eleverne skal blive bekendte med de forskellige tendenser og strømninger, der præger den nyere litteratur. Vi arbejder med et udpluk af litteratur fra de seneste 15 år og identificerer de tendenser, der repræsenteres i teksterne, samt hvilken betydning de har for vores forståelse. Undervejs sætter vi således fokus på tendenser og tematikker såsom katastrofen, natur, køn, seksualitet, identitet og kulturmøder samt auto- og exofiktion.


Faglige mål
- analysere og fortolke fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige,
samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
- demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger


Kernestof
- mangfoldige litterære genrer
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder.
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder


Primær litteratur:
Peter Adolphsen: År 9 efter Loopet, 2013 (Værk)
Theis Ørntoft: Digte 2014, 2014 (uddrag)
Bjørn Rasmussen: Forgabt, 2021 (uddrag)
Yahya Hassan: LANGDIGT, 2013 (uddrag)
Rakel Haslund-Gjerrild, Adam i paradis, 2021 (uddrag)
Stine Askov, Katalog over katastrofer, 2021 (uddrag)
Baggrundslitteratur:
De seneste fem års litteratur, Katrine Haaning, Peter Jensen, Karen Wagner og Nicolai Rekve Eriksen, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer