Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
ZBC
|
|
Fag og niveau
|
Historie B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
V2022a Hi (V2a Hi, V3a Hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Industrialiseringen
Forløbets indhold og fokus:
Vi arbejder med industrialiseringen som et led i at forstå den historiske udvikling frem mod vores moderne samfund. Her spiller den industrielle revolution en afgørende rolle, da den medførte markante samfundsmæssige og menneskelige forandringer. Vi tager fat på at afdække industrialiseringens begyndelse omkring 1750 i Storbritannien og hvordan den forløb op gennem 1800-tallet og ind i 1900-tallet både globalt og med fokus på Danmark. Vi undersøger, hvorfor industrialiseringen opstod, og hvordan den fik afgørende betydning for samfundsudviklingen, samt hvilke konsekvenser den medførte for befolkningen, herunder det enkelte individ.
Faglige mål:
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
-analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-udviklingen i Europas position i verden
-udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-globalisering
-udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
-økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
-historiebrug og formidling
-hovedvægt på tiden 1700-1900
Anvendt materiale:
Syskind og Söderberg ”Det 20 århundredes verdenshistorie”, Systime, 2003 (Kap. 2)
Helle Folkersen, ”Industrialiseringen Da verden blev moderne”, (i-bog Systime)
Kapitel 1-6 (ikke tilhørende kilder)
Uddrag af Sadler-rapporten, som byggede på interviews med fabriksarbejdere, 1831
Louis Pio: Socialisten, 1872
Sangen: Pio, Louis: "Arbejder-Sangen", 1875
Tv-udsendelse: ”Plads til os alle - med loven eller uden", Uffe Lynglund, Lisbeth Lyngse, Jørgen Pedersen, 1998
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Israel-Palæstina konflikten
Forløbets indhold og fokus:
Formålet med undervisningsforløbet er at give eleverne en grundlæggende forståelse af Israel-Palæstina-konflikten samt at analysere dens historiske og politiske aspekter.
I undervisningsforløbet er der en progression gennem forskellige historiske perioder og begivenheder relateret til Israel-Palæstina-konflikten. Dette inkluderer introduktion til konflikten, hvor eleverne får en indledende forståelse af konfliktens baggrund og centrale spørgsmål. Derefter omfatter undervisningen det historiske perspektiv, herunder perioder som tiden før Første Verdenskrig, oprettelsen af det moderne Israel og Palæstina-mandatet under Storbritannien.
Eleverne undersøger også perioder med øget spænding, såsom Suezkrisen og Seksdageskrigen, samt fredsprocessen, hvor der fokuseres på fredsforhandlinger og initiativer, herunder FN's resolutioner og fredsprocessen i Mellemøsten.
Det primære fokus i forløbet ligger på perioden fra Første Verdenskrig til og med Seksdageskrigen i 1967.
Gennem disse historiske faser og begivenheder opnår eleverne en dybere forståelse af konfliktens kompleksitet og udvikling over tid.
Faglige mål:
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
-analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
-analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-udviklingen i Europas position i verden
-udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-globalisering
-kultur i nationale og globale sammenhænge
-udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
-økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
-historiebrug og formidling
Hovedvægt på 1900-tallet
Anvendt materiale:
Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - En stat i Mellemøsten" afs.: Introduktion - religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f.Kr. - 1900 e-Kr.) (2024) Systime.dk
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - en stat i Mellemøsten" afs.: "Palæstina" (2024) Systime.dk
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - En stat i Mellemøsten" afs.: "Det zionistiske projekt" (2024) Systime.dk
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - En stat i Mellemøsten" afs.: "Jerusalem og de tre verdensreligioner" (2024) Systime.dk
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - En stat i Mellemøsten" afs.: "Zionisme" (2024) Systime.dk
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - En stat i Mellemøsten" kap.: 2. Første verdenskrig − britisk dobbeltspil i Mellemøsten (1914−1918) (2023) Systime.dk
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - en stat i Mellemøsten": kap 3: "Mandatperioden − kampen om Palæstina (1922−1939)" (2023) systime.dk
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - en stat i Mellemøsten": kap 4: Anden verdenskrig og Israels oprettelse − en jødisk stat i Mellemøsten (1939−1948) (2023) systime.dk
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - en stat i Mellemøsten" kap.5: "Det nye Mellemøsten - Israel og Egypten (1948-1956)" (2023) Systime.dk
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - en stat i Mellemøsten" kap.6: "Mellemøsten i den kolde krig - optrapning af den arabisk-israelske konflikt (ca. 1952-1964)." (2023) Systime.dk
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - en stat i Mellemøsten "Kap 7 - Seksdageskrigen - et vendepunkt i konflikten (1964−1970) " (2023) Systime.dk
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - en stat i Mellemøsten" Kap 8: En regional stormagt (1967-1974)
- Mortensen, Henrik Wiwe: "Israel - en stat i Mellemøsten Kap 14: Perspektiver på Palæstinakonflikten – hvor er freden? (ca. 2004-2017) (2023) Systime.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Den europæiske kolonisering af Amerika
Forløbets indhold og fokus
I dette forløb tages der udgangspunkt i den europæiske kolonisering af Amerika. Vi sætter fokus på situationen i Europa omkring år 1500 for at forstå, hvorfor Spanien søgte at kolonisere Den Nye Verden, og hvordan denne kolonisering foregik. Vi sætter herunder fokus på kulturmødet og på behandlingen af de indfødte. Vekselvirkende inddrages nutidige perspektiver til at skabe forbindelseslinjer mellem fortid og nutid og for at forstå, hvordan vi i dag opfatter Amerikas oprindelige befolkning. Vi arbejder også med fagets grundlæggende metoder.
Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-udviklingen i Europas position i verden
-kultur i nationale og globale sammenhænge
-hovedvægt på tiden før 1700
Anvendt materiale
Thomas Ohrt, Verden efter de store opdagelse 1500-1750, Systime, 2018
Herfra kilderne:
Kilde 19: Kongelig ordre om hvordan indianerne skal behandles, 1501
Kilde 20: De første spanske indianerlove (Burgos-lovene fra 1512-13)
Kilde 21: Den indianske befolkning og de sorte slaver, 1518
Kilde 22: Dominikanermunkenes dom over de amerikanske indianere, 1524/25
Kilde 23: Om de spanske myrderier på indianerne i Den Nye Verden, 1540
Kilde 24: Forsvar for brugen af afrikanske slaver i Amerika, 1518
Kilde 25: En kritik af slaveriet med sorte slaver fra Afrika, 1587
Kilde 26: Afrikanske slavers oprør i Mexico, 1537
Kilde 27: Nye spanske love til forsvar for indianerne, 1542
Jesper Nielsen, Opdaget, Forlaget Columbus (i-bog Systime)
Herfra kilden:
Kilde 11: Mayaernes syn på spanierne (1600-1700-tallet)
Carl-Johan Bryld og Peter Hansen-Damm, Verdenshistorie til hhx (Afsnittet: “Var indianerne mennesker?”) Systime
Herfra kilden:
Las Casas om behandlingen af indianerne, 1542
Dokumentaren "Conquistadorernes storhed og fald" Afsnit 3, DR, 2023
Dokumentaren “Våben, hvede og stål”, Jared Diamond, 2013
Anders Hassing, Fra fortid til historie, Forlaget Columbus (i-bog Systime)
Artikel: ”Indianske Billeder: Fra en afkrog af baghaven”, Information, 2009
Artikel: ”Tid til besindelse”, Information, 2000
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Danmarks slavefortid
Forløbets indhold og fokus
Vi sætter i dette forløb fokus på Danmarks slavefortid. Vi tager udgangspunkt i Danmarks kolonier på Guldkysten og Dansk Vestindien. Vi kommer omkring de økonomiske omstændigheder, herunder merkantilisme og trekantshandelen, og vi arbejder med, hvordan handlen med slaver foregik, samt hvordan de blev behandlet på kolonierne. Vi arbejder med afskaffelsen af slavehandlen og slavernes frigivelse, samt hvordan vi skal opfatte Danmarks slavefortid i et nutidigt perspektiv.
Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-kultur i nationale og globale sammenhænge
-økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
-historiebrug og formidling
-hovedvægt på tiden 1700-1900
Anvendt materiale.
Morten Hilligsø Munk, Afrikas Historie, (i-bog Systime) (Kapitel 2)
Herfra kilderne:
Kilde 2.6.1 Wulff Joseph Wulffs Breve og Dagbogsoptegnelser fra Guldkysten 1836-1842
Kilde 2.6.2 Paul Iserts breve om slavernes vilkår, 1786-87
Rikke Alberg Peters, Peter Yding Brunbech, Christina Louise Sørensen og Jens Aage Poulsen, Da Danmark var en slavenation, Historielab, 2017
Anne Mette Finderup, Berit Andersen, Gitte Raarup, Maria Dohlmann og Martin Colerick, Danske kolonihistorier, Dansklærerforeningens forlag, 2019
Herfra kilderne:
Thomas Mun, Merkantilismens grundlæggende principper, 1664
Adam Smith, Frihandel – liberalismens kritik af merkantilismen, 1776
Slaveriets afskaffelse 1848 Fra: natmus.dk/historisk-viden/temaer/danmarks-kolonier/dansk-vestindien/slaveriets-afskaffelse/
Kilde: Peter von Scholtens emancipationsplakat, 1848
Kilde: Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017
Kilde: Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792
Kilderne: Den danske koloniudstilling i Tivoli, 1905 og Sorte børn i København, 1905 Fra: danmarkshistorien.dk
Dokumentarudsendelse: Slavenation del 1-3 Danmark, DR, 2017
Film: Viften, 2023, instrueret af Frederikke Aspöck
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Terrorisme eller frihedskamp
Forløbets indhold og fokus
Vi arbejder med begreberne terrorisme og frihedskamp, herunder forskelle, ligheder og definitioner. Terrorisme har været et centralt begreb i den nyere tids verdenshistorie, ikke mindst siden terrorangrebet d. 11. september 2001. For at forstå begrebet i en nutidig kontekst, foretager vi historiske nedslag. Vi behandler således den danske modstandsbevægelse, inden vi fokuserer på 11. september 2001 og den efterfølgende krig mod terror. Vi undersøger problemstillinger såsom, hvad der definerer terrorisme og frihedskamp, og om det er muligt at opnå en klar definition. Herudover interesserer vi os for, hvad der ligger til grund for terrorhandlinger, og hvordan vi skal forstå de forskellige historiske eksempler på terrorisme og frihedskamp.
Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
-analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-historiebrug og formidling
Hovedvægt på tiden efter 2000
Anvendt materiale
Rasmus Randris Pöckel "Terrorisme eller frihedskamp", Systime
Herfra kilden ”Fatwa”, Osama bin Laden, 1998
Birthe Hansen "Terrorisme på tværs", Frydenlund
Kasper Thomsen, ”Historiefaglig Arbejdsbog”, (i-bog Systime) (afsnit om diskurshistorie)
Kilde: Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942
Kilde: Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale på Søværnets Officerskole, 29. august 2003
Kilde: Fogh dæmoniserer historien (uddrag), Hans Kirchhoff, 2003
Kilde: George Bush: Nationens tilstand d. 20. september 2001
Spillefilmen ”Flammen og Citronen”, Ole Christian Madsen, 2008
Podcast: ”MYTEKNUSERNE | EP. 2: Myten om den danske modstandskamp”
Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet, 9. april 1940 (Danmarkshistorien.dk)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Imperialisme
Forløbets indhold og fokus
Vi arbejder med kolonialisme og imperialisme med udgangspunkt i Afrika. Vi arbejder med både kulturelle, kommercielle og kolonialistiske forklaringsrammer for Imperialismen og inddrager centrale begreber som racisme og socialdarwinisme. Vi fokuserer på den europæiske kolonisering af det afrikanske kontinent med særligt fokus på den britiske imperialisme og det belgiske rædselsregime i Congo, herunder hvordan en gruppe danskere spillede en afgørende rolle for Kong Leopolds erobring af Congo. Som afslutning undersøger vi Afrikas udvikling frem mod i dag. Vi undersøger således, hvad der førte til den imperialistiske erobring af Afrika, hvordan den forløb, og hvilken betydning det efterfølgende har fået for problemerne med at opbygge velfungerende stater i Afrika.
Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
-analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
-analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-udviklingen i Europas position i verden
-udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-globalisering
-kultur i nationale og globale sammenhænge
-udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
-økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
-historiebrug og formidling
Hovedvægt på tiden 1700-1900
Anvendt materiale
Helle Folkersen, Det Britiske Imperium, (i-bog Systime)
Anne Mette Finderup, Berit Andersen, Gitte Raarup, Maria Dohlmann og Martin Colerick, Danske kolonihistorier, Dansklærerforeningens forlag, 2019 (s.95-105)
Morten Hilligsø Munk, Afrikas Historie, (i-bog Systime)
Herfra kilderne:
3.6.1 Karen Blixens syn på afrikanerne
3.6.2 Afrikansk kritik af Karens Blixens syn på afrikanerne
3.6.3 Dansk opfattelse af de sortes karaktertræk, Fra: H. Jenssen-Tusch: Skandinaver i Congo, 1902-05
4.5.1 Angreb på congolesiske oprørere
7.5.1 Hvorfor er Afrika så fattigt?, Fra: Robert Guest: The Shackled Continent, 2004
Kilde: Rudyard Kipling, Hvid Mands Byrde, 1899
Kilde: Hergés Tintin i Congo (udgaver fra henholdsvis 1931 og 1946 (på dansk i 1975)
Dokumentarudsendelse: Det danske Congo-Æventyr, Peter Tygesen og Jørn Stjerneklar, 2006 (del 1-3)
Artikel: Støtte fra Vesten er reelt nykolonisering af Afrika, Udfordringen.dk (2018)
Artikel: ”Pressenævn afviser anklager: Karikaturtegning af Serena Williams var hverken racistisk eller sexistisk”, Politiken, 2019
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Årsprojekt
Årsprojekt (ikke eksamensforløb)
Fra læreplan for Historie B HHX:
”I løbet af sidste semester af undervisningen afsættes seks til otte timer til et projektforløb, hvor eleverne individuelt udarbejder et kort skriftligt produkt af et omfang på tre til fire sider inden for et af de gennemgåede forløb. Eleven opstiller to til tre relevante problemstillinger, som danner udgangspunkt for det skriftlige produkt. Herefter indsamler og bearbejder eleven forskelligartet historiefagligt materiale som grundlag for besvarelsen af problemstillingerne. I forløbet understøtter læreren elevens arbejde gennem vejledning. Elevens indsats i projektforløbet, herunder niveauet for det skriftlige produkt, indgår i standpunktskarakteren i faget.”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Holocaust
Forløbets indhold og fokus
Vi sætter fokus på Holocaust. Vi undersøger den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i 1930'erne, som danner grundlaget for forfølgelsen af jøderne, og vi undersøger det ideologiske grundlag for hadet mod jøderne med tråde helt tilbage til Martin Luther. Vi fokuser på konsekvenserne af jødeforfølgelsen i form af ”den endelige løsning” – nazisternes organiserede folkedrab på Europas jøder, og på de gerningsmænd der stod bag dette.
Grundlæggende har vi således fokus på problemstillinger såsom, hvad der lå til grund for hadet mod jøderne, hvordan det manifesterede sig i den nazistiske ideologi, og hvordan folkedrabet på jøderne blev gennemført.
Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
-analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Hovedvægt på 1900-tallet
Anvendt materiale
Sofie Lene Bak: Historieportalen (kapitlerne om Nazisme og Holocaust) Systime, 2021: Kapitel 1,2,3,5 og 6
Herfra kilderne:
Hitler, Uddrag af Mein Kampf om førerprincippet, 1926 (oversat)
Wannseekonferencen januar 1942, uddrag fra Eichmanns protokol (folkedrab.dk)
Kilde: Martin Luther, "Om Jøderne og deres løgne", 1543 (oversat)
Website: Historiskmetode.weebly.com (om aktør og struktur)
Søren Kauffeldt, Lasse Nielsen: DEN LILLE HJÆLPER TIL HISTORIE, Columbus i-bog, 2023
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/160/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59752663425",
"T": "/lectio/160/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59752663425",
"H": "/lectio/160/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59752663425"
}