Holdet V3a Hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution ZBC
Fag og niveau Historie B
Lærer(e)
Hold V2023a Hi (V2a Hi, V3a Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Industrialiseringen EKSAMEN
Titel 2 Moderne Konflikter EKSAMEN
Titel 3 Terrorisme Eller Frihedskamp? EKSAMEN
Titel 4 Imperialisme EKSAMEN
Titel 5 Danmarks slavefortid EKSAMEN
Titel 6 Årsprojekt
Titel 7 Holocaust EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Industrialiseringen EKSAMEN

Forløbets kernestof centrerer sig omkring hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien i tidsperioden før 1920.

Overordnede overvejelser:
Forløbet skal give eleverne mulighed for at få en forståelse for de forandringer industrialiseringen skabte i samfundet i 1800-tallet og se konsekvenserne for befolkningsgrupperne. Ligeledes skal eleverne opnå indsigt i, hvordan industrialiseringen i 1800-tallet har påvirker deres samtid.

Faglige mål:
demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer
forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år
dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder
demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt og globalt

Begreber:
årsager, forandrings- og udviklingsprocesser
forklare og beskrive sammenhængskronologien mellem industrialiseringen af det globale samfund, samt Danmark.
Liberalisme (nationaløkonomerne Adam Smith, Thomas Malthus og Davis Ricardo), marxismen – Karl Marx og socialliberalismen.

Interessante problemstillinger kunne være:
Hvilken betydning havde industrialiseringen for dagliglivet?
Hvad betød industrialiseringen for befolkningsudviklingen i landsbyerne?
Hvilken betydning fik industrialiseringen for den sociale status?
Hvilken betydning fik industrialiseringen for landets udvikling

Kilder:


Fremstillinger:
- Folkersen, Helle: Afs.: ”Den industrielle revolution” (2023) systime.dk (udeladt: Den anden industrielle revolution og Industrialisering i den ikke-vestlige verden: Japan)
- Syskind, Casper&Söderberg, Bo: "Det 20. århundredes verdenshistorie" (2008) Columbus: Kapitel 2: Industrisamfundets første ”ismer” side 28-32
- Folkersen, Helle - Industrialiseringen (2023) afsnit - Fra håndværk til industri, Hvor opstod fabrikkerne, Fabrikssystemets fortalere og kritikere systime.dk 3,9 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Moderne Konflikter EKSAMEN

Forløbets indhold og fokus
Vi arbejder med konceptet "konflikt" som differentiering og dets forhold til "krig". Forløbet løber i forlængelse af industrialiseringen og som optakt til forløbet "Terrorisme og Frihedskamp", med henblik på at etablere forskelle og ligheder i konfliktsituationer, samtidig med, at eleverne introduceres til et bredt udvalg af moderne konflikter, her især med henblik på den kolde krig, koreakrigen, vietnamkrigen og diverse minde eskaleringer, som optakt til bearbejdning af Ukrainekrigen.

Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
-analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-historiebrug og formidling
-hovedvægt på tiden 1900 - 2000, samt krigen i Ukraine

Anvendt materiale
- Den Kolde Krig, Systime
- Danmarkshistorien.dk
- Diverse nyhedsartikler omkring konflikterne
- Kildekritisk metode og bearbejdning af dette
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Terrorisme Eller Frihedskamp? EKSAMEN

Forløbets indhold og fokus
Vi arbejder med begreberne terrorisme og frihedskamp, herunder forskelle, ligheder og definitioner. Terrorisme har været et centralt begreb i den nyere tids verdenshistorie, ikke mindst siden terrorangrebet d. 11. september 2001. For at forstå begrebet i en nutidig kontekst, foretager vi historiske nedslag. Vi behandler således den danske modstandsbevægelse, inden vi fokuserer på 11. september 2001 og den efterfølgende krig mod terror. Vi undersøger problemstillinger såsom, hvad der definerer terrorisme og frihedskamp, og om det er muligt at opnå en klar definition. Herudover interesserer vi os for, hvad der ligger til grund for terrorhandlinger, og hvordan vi skal forstå de forskellige historiske eksempler på terrorisme og frihedskamp.

Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
-analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-historiebrug og formidling
Hovedvægt på tiden efter 2000

Anvendt materiale
Rasmus Randris Pöckel "Terrorisme eller frihedskamp", Systime
Herfra kilden ”Fatwa”, Osama bin Laden, 1998
Birthe Hansen "Terrorisme på tværs", Frydenlund
Kasper Thomsen, ”Historiefaglig Arbejdsbog”, (i-bog Systime) (afsnit om diskurshistorie)
Kilde: Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942
Kilde: Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale på Søværnets Officerskole, 29. august 2003
Kilde: Fogh dæmoniserer historien (uddrag), Hans Kirchhoff, 2003
Kilde: George Bush: Nationens tilstand d. 20. september 2001
Spillefilmen ”Flammen og Citronen”, Ole Christian Madsen, 2008
Podcast: ”MYTEKNUSERNE | EP. 2: Myten om den danske modstandskamp”
Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet, 9. april 1940 (Danmarkshistorien.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Imperialisme EKSAMEN

Forløbets indhold og fokus
Vi arbejder med kolonialisme og imperialisme med udgangspunkt i Afrika. Vi arbejder med både kulturelle, kommercielle og kolonialistiske forklaringsrammer for Imperialismen og inddrager centrale begreber som racisme og socialdarwinisme. Vi fokuserer på den europæiske kolonisering af det afrikanske kontinent med særligt fokus på den britiske imperialisme og det belgiske rædselsregime i Congo, herunder hvordan en gruppe danskere spillede en afgørende rolle for Kong Leopolds erobring af Congo. Som afslutning undersøger vi Afrikas udvikling frem mod i dag. Vi undersøger således, hvad der førte til den imperialistiske erobring af Afrika, hvordan den forløb, og hvilken betydning det efterfølgende har fået for problemerne med at opbygge velfungerende stater i Afrika.

Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
-analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
-analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-udviklingen i Europas position i verden
-udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-globalisering
-kultur i nationale og globale sammenhænge
-udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
-økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
-historiebrug og formidling
Hovedvægt på tiden 1700-1900

Anvendt materiale
Helle Folkersen, Det Britiske Imperium, (i-bog Systime)
Anne Mette Finderup, Berit Andersen, Gitte Raarup, Maria Dohlmann og Martin Colerick, Danske kolonihistorier, Dansklærerforeningens forlag, 2019 (s.95-105)
Morten Hilligsø Munk, Afrikas Historie, (i-bog Systime)
Herfra kilderne:
3.6.1 Karen Blixens syn på afrikanerne
3.6.2 Afrikansk kritik af Karens Blixens syn på afrikanerne
3.6.3 Dansk opfattelse af de sortes karaktertræk, Fra: H. Jenssen-Tusch: Skandinaver i Congo, 1902-05
4.5.1 Angreb på congolesiske oprørere
7.5.1 Hvorfor er Afrika så fattigt?, Fra: Robert Guest: The Shackled Continent, 2004
Kilde: Rudyard Kipling, Hvid Mands Byrde, 1899
Kilde: Hergés Tintin i Congo (udgaver fra henholdsvis 1931 og 1946 (på dansk i 1975)
Dokumentarudsendelse: Det danske Congo-Æventyr, Peter Tygesen og Jørn Stjerneklar, 2006 (del 1-3)
Artikel: Støtte fra Vesten er reelt nykolonisering af Afrika, Udfordringen.dk (2018)
Artikel: ”Pressenævn afviser anklager: Karikaturtegning af Serena Williams var hverken racistisk eller sexistisk”, Politiken, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmarks slavefortid EKSAMEN

Forløbets indhold og fokus
Vi sætter i dette forløb fokus på Danmarks slavefortid. Vi tager udgangspunkt i Danmarks kolonier på Guldkysten og Dansk Vestindien. Vi kommer omkring de økonomiske omstændigheder, herunder merkantilisme og trekantshandelen, og vi arbejder med, hvordan handlen med slaver foregik, samt hvordan de blev behandlet på kolonierne. Vi arbejder med afskaffelsen af slavehandlen og slavernes frigivelse, samt hvordan vi skal opfatte Danmarks slavefortid i et nutidigt perspektiv.

Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-kultur i nationale og globale sammenhænge
-økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
-historiebrug og formidling
-hovedvægt på tiden 1700-1900

Anvendt materiale.
Morten Hilligsø Munk, Afrikas Historie, (i-bog Systime) (Kapitel 2)
Herfra kilderne:
Kilde 2.6.1 Wulff Joseph Wulffs Breve og Dagbogsoptegnelser fra Guldkysten 1836-1842
Kilde 2.6.2 Paul Iserts breve om slavernes vilkår, 1786-87
Rikke Alberg Peters, Peter Yding Brunbech, Christina Louise Sørensen og Jens Aage Poulsen, Da Danmark var en slavenation, Historielab, 2017
Anne Mette Finderup, Berit Andersen, Gitte Raarup, Maria Dohlmann og Martin Colerick, Danske kolonihistorier, Dansklærerforeningens forlag, 2019
Herfra kilderne:
Thomas Mun, Merkantilismens grundlæggende principper, 1664
Adam Smith, Frihandel – liberalismens kritik af merkantilismen, 1776
Slaveriets afskaffelse 1848 Fra: natmus.dk/historisk-viden/temaer/danmarks-kolonier/dansk-vestindien/slaveriets-afskaffelse/
Kilde: Peter von Scholtens emancipationsplakat, 1848
Kilde: Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017
Kilde: Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792
Kilderne: Den danske koloniudstilling i Tivoli, 1905 og Sorte børn i København, 1905 Fra: danmarkshistorien.dk
Dokumentarudsendelse: Slavenation del 1-3 Danmark, DR, 2017
Film: Viften, 2023, instrueret af Frederikke Aspöck
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Årsprojekt

Årsprojekt (ikke eksamensforløb)

Fra læreplan for Historie B HHX:
”I løbet af sidste semester af undervisningen afsættes seks til otte timer til et projektforløb, hvor eleverne individuelt udarbejder et kort skriftligt produkt af et omfang på tre til fire sider inden for et af de gennemgåede forløb. Eleven opstiller to til tre relevante problemstillinger, som danner udgangspunkt for det skriftlige produkt. Herefter indsamler og bearbejder eleven forskelligartet historiefagligt materiale som grundlag for besvarelsen af problemstillingerne. I forløbet understøtter læreren elevens arbejde gennem vejledning. Elevens indsats i projektforløbet, herunder niveauet for det skriftlige produkt, indgår i standpunktskarakteren i faget.”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust EKSAMEN

Forløbets indhold og fokus
Vi sætter fokus på Holocaust. Vi undersøger den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i 1930'erne, som danner grundlaget for forfølgelsen af jøderne, og vi undersøger det ideologiske grundlag for hadet mod jøderne med tråde helt tilbage til Martin Luther. Vi fokuser på konsekvenserne af jødeforfølgelsen i form af ”den endelige løsning” – nazisternes organiserede folkedrab på Europas jøder, og på de gerningsmænd der stod bag dette.
Grundlæggende har vi således fokus på problemstillinger såsom, hvad der lå til grund for hadet mod jøderne, hvordan det manifesterede sig i den nazistiske ideologi, og hvordan folkedrabet på jøderne blev gennemført.


Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
-analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Hovedvægt på 1900-tallet

Anvendt materiale
Sofie Lene Bak: Historieportalen (kapitlerne om Nazisme og Holocaust) Systime, 2021: Kapitel 1,2,3,5 og 6
Herfra kilderne:
Hitler, Uddrag af Mein Kampf om førerprincippet, 1926 (oversat)
Wannseekonferencen januar 1942, uddrag fra Eichmanns protokol (folkedrab.dk)
Kilde: Martin Luther, "Om Jøderne og deres løgne", 1543 (oversat)
Website: Historiskmetode.weebly.com (om aktør og struktur)
Søren Kauffeldt, Lasse Nielsen: DEN LILLE HJÆLPER TIL HISTORIE, Columbus i-bog, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer