Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Odense Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Astrid Sohne Lauridsen, Jenny Cecilia Strid, Karen Trydeman Knudsen, Louise Marie Holm Frandsen
Hold 2024 ks/q (1q ks/hi, 1q ks/re, 1q ks/sa, 2q ks/hi, 2q ks/re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie - Danmarks tilblivelse
Titel 2 Antikken og middelalderen (hi)
Titel 3 Fra renæssance til industrialisering (hi)
Titel 4 Identitet og ungedomsliv (sa)
Titel 5 Brillekursus (re)
Titel 6 Tyskland fra samling til deling (hi)
Titel 7 Jødedom (re)
Titel 8 Økonomi og klimakrise (sa)
Titel 9 Kristendom (re)
Titel 10 Ideologiernes kamp (hi)
Titel 11 KS1: Det gode samfund (re)
Titel 12 KS1: Det gode samfund (Hi)
Titel 13 KS2: Magt og demokrati (re)
Titel 14 KS2: Magt og demokrati (hi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie - Danmarks tilblivelse

Som en del af introduktion til faget historie, inddrages emnet Danmarks tilblivelse til belysning af diverse metoder (introduktion til historiefaget).

Kernestof:
Dansk historie og identitet
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv (let berørt)
Historiefaglige metoder
Historiebrug

Materiale:
Ulrik Grubb m.fl.: ”Fokus 1. Fra antikken til europæisk ekspansion”, Gyldendal 2016, 2. udg. s. 75-91, 96-97 (kilde 5), 105-106 (kilde 11)

Historien om Danmark, afsnit 4 (Tidlig middelalder), DR 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikken og middelalderen (hi)

Der er i forløbet fokus på karakteristika ved antikken og middelalderen i Europa, herunder styreformer.

Kernestof:
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale:
Ulrik Grubb m.fl.: ”Fokus 1. Fra antikken til europæisk ekspansion”, Gyldendal 2016, 2. udg. s. 39-57, 73, 111-129, 131-133
Kristian Jepsen Steg: ”På sporet af Romerriget”, Lindhardt og Ringhof 2015, s. 55-57, 92-93
Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie”, Systime, s. 132-136
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fra renæssance til industrialisering (hi)

Europæisk historie fra renæssance over oplysningstid til industrialisering - med fokus på styreformer.
Det er formålet med forløbet, at eleverne får kendskab og introduceres til perioden fra renæssancen til og med industrialiseringen i europæisk perspektiv, med fokus på styreformer og med paralleller til danske forhold. Inddragelse og behandling af kilder vil indgå.

Kernestof:
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale:
Ulrik Grubb m.fl.: ”Fokus 1. Fra antikken til europæisk ekspansion”, Gyldendal 2016, 2. udg. s. 183-198, 210-212 (kilde 4)

Inge Adriansen m.fl.: ”Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration”, Gyldendal 2016, 2. udg. s 41-56, 62-64 (kilde 7), 64-65 (kilde 8), 163-172, 184-185

Film:
Danmarkshistorien.dk: "Miniforedrag - Renæssancen i Danmark (3 min)
DRK 2013: ”Den industrielle revolution” (52 min)
DR1 2017: ”Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten (afsnit 8)” Uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitet og ungedomsliv (sa)

Eleverne har i dette forløb arbejdede med:

- De tre samfundstyper: det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund

- Anthony Giddens: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, den øgede refleksivitet

- Socialisation: primær socialisation, sekundær socialisation, dobbeltsocialisation

- Roller og identitetsdannelse på sociale medier, herunder om Erwing Goffmann (face, setting, backstage, frontstage).

Kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle



Materiale:

Grundbøger:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: " Vores samfund", Columbus, 2024, s. 73-96
Samfundsfag B&C af Ole Hedegaard, Systime, 2008, s. 6-11 (uddrag)

Artikler:
DUF – Dansk ungdoms fællesråd: ”Analyse: To ud af tre unge er bange for at vælge forkert i livet” d. 20-06-2019, https://duf.dk/nyhed/analyse-to-ud-af-tre-unge-er-bange-for-at-vaelge-forkert-i-livet

Berlingske.dk: ”Mangel på dannelse stresser de unge” d. 17. juli 2017, Mie Lange Lund - gymnasieelev og medlem af Konservativ Ungdom. https://www.berlingske.dk/

Psykologer i Danmark: ”Fællesskaber får dig til at leve længere – og bedre”, af  Mette Thingstrup, Autoriseret psykolog og erhvervspsykolog,  https://psykologeridanmark.dk/2018/08/faellesskaber/

Dokumentar:
Lisbeth Zornig: "Min barndom i helvede" DR1

”Dem og Os” Dokumentar om integrationen i DK – STV1 https://www.youtube.com/watch?v=Kvxy9izRelU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Tyskland fra samling til deling (hi)

Forløbets fokus er på Tyskland som central aktør i Europa og verden fra 1871 til 2. Verdenskrigs afslutning og inkluderer desuden folkedrab.
Vi arbejder med afslutningen af 1. Verdenskrig og konsekvenserne af denne, Weimarrepublik og nazismens fremvækst.
Der er særlig fokus på nazismens antisemitisme og jødeforfølgelse samt holocaust.
Forløbet lægger op til 1. HF historieopgave, som handler om nazistisk propaganda og jødeforfølgelse.

I forlængelse af holocaust arbejdes der med hvad et folkedrab er. Vi har undersøgt FNs folkedrabskonvention fra 1948 og brugt Stantons Stadier på nazismen og holocaust.
Kernestof:

Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Holocaust og Folkedrab
Historiefaglige metoder
Historiebrug

Materiale:
Tysklandskompendium - sammenklip fra forskellige ibøger. Kompendiet kan findes i dele på de forskellige moduler eller samlet i opstartsmodulet.

Folkedrab.dk:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/kilder-til-holocaust/kilder-til-under-holocaust:
Stanton: Folkedrab som stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Kilde: FNs folkedrabskonvention
Kilde: Rudolf Höss: De første transporter til Auschwitz
Kilde: Om effektiviteten i Auschwitz
Kilde: Wanseekonferencen januar 1942. Eichmanns protokol


Film: fra CFU
Sportgoodsfonden 21.02.2019: "Historiske øjeblikke" (i tysk historie) uddrag fra 1.01.40-1.11.40) (10 min)
DRK 01.09.2014: "Hitlers vej til magten" (21 min uddrag)
National Geographic 14.03.2012: "Holocaust" (48 min)


Omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historieopgaven 1 HF 14-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Jødedom (re)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi og klimakrise (sa)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Ideologiernes kamp (hi)

Forløbet starter med Tysklands deling efter 2. Verdenskrig,  og udvider fokus til det globale perspektiv.


Centrale begreber: Den kolde krig, ideologier, jerntæppet, Trumandoktrinen, Marshallplanen, Tysklands deling - DDR og BRD,  inddæmningspolitik, stedfortræderkrige, Cuba-krisen som eksempel, den kolde krigs afslutning, arven fra den kolde krig.

Kernestof:
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv.

Materiale: (alt i pdf)
Kai Otto v. Barner: ”Den kolde krig” Systime 2011, s.17-24, 77-83, 149-158, 163-166

Lene Jeppesen m.fl.: ”Tyskland fra Rødhætte til Rammstein”, Columbus 2010 s. 120-126, 145 (tekst 27)


Kilder: (alle i pdf)
Knud Ryge Olsen m.fl.: "Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering", Systime 2009, s. 38-39 (Kilde 1 + 2: Churchills Jerntæppetale og Stalins respons)
Johan Bender m.fl.: ”Stormagtspolitikken 1945-1982”, Munksgaard 1992, s. 36-37 (2 kilder om Berlinmuren)
"Marshall-planen præsenteres 1947": https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=241
Francis Fukuyama: Historien er slut 1989":
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=1004


https://www.dr.dk/undervisning/historie/tema/berlinmuren (brugt i uddrag)

Film:
2017: "Den kolde krig": https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE&t=95s (31 min)
Churchill: "The Iron Curtain Speech": https://www.youtube.com/watch?v=S2PUIQpAEAQ (3 min)
DR2 01.11.2006: Marshallhjælpen 1947-52 (47 min)
2009: "Walled in: The inner German border" https://www.youtube.com/watch?v=OwQsTzGkbiY (10 min)
DRK 14.12.2013: "Billeder der ændrede verden" (Cubakrisen) (10 min)
DRK 2013: Den kolde krig 4: "Ordkrigen" (45 min)




Omfang: ca. 65 sider.

Evalueringsform: Mundtligt i plenum, ikke anonymt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KS1: Det gode samfund (re)

Færdiggøre kristendomsforløbet

Kristen etik

Filosofisk etik: Nytteetik og Pligtetik

Etik i velfærdsstaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 KS1: Det gode samfund (Hi)

Forløbet fokuserer på velfærdsstatens historie i Danmark og danner optakt til det fællesfaglige KS1-projekt: Det gode samfund.

Forløbet skal give en indføring i udviklingen af det danske samfunds struktur
og karakteristika i perioden fra anden halvdel af 1800-tallet til i dag,
med særlig henblik på velfærdsstaten.

Centrale begreber og begivenheder i forløbet er:
Reformer, fra skøns- til retsprincippet, parlamentarisme, Kanslergadeforliget, opbygning af velfærdsstaten (soc.dem.), den offentlige sektor, høj- og lavkonjunktur, velfærdsstatsmodeller, velfærdsstatens udvikling i DK (boom i 1960’erne), samt kritik af velfærdsstaten.

Kernestof:
Dansk historie og identitet.  
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.

Materiale:
Jørgen V. Jacobsen m.fl.: Kultur- og samfundsfags bogen, Columbus, 2008 s.76-82, 84-96

Claus Friisberg: ”Kilder til det ny Danmark 1914-1992”, Munksgaard 1993 s. 49-52

Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard 1994 s. 217-220

Danmarkshistorien.dk:
"Velfærdsstaten og de universelle rettigheder, efter 1849" (artikel)
"Lov om Alderdomsunderstøttelse, 9. april 1891" (kilde)
"Kanslergadeforliget 1933" (artikel)

Jeppe Wichmann Rasmussen: "Fattigdomssyn i besættelsestidens Danmark". Danmarks Forsorgsmuseums hjemmeside

Spil: http://fattiggaardellerfjendeland.dk/#/spil

Film:
Danskernes Akademi 2010: "Velfærdsstatens historie" (30 min)

"1933 Kanslergadeforliget": https://www.youtube.com/watch?v=pqnVrcYUBL4 (5 min)

Ekskursion og rundvisning på Fattiggården i Svendborg. Danmarks Forsorgsmuseum.

Omfang: ca. 50 sider.

Evalueringsform: Mundtlig, ikke anonym, på klassen, fysisk og verbal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 KS2: Magt og demokrati (re)

Islam

Forholdet mellem religion og politik - generelt og i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 KS2: Magt og demokrati (hi)

Forløbets overordnede ramme er: Magt og demokrati i Danmark; hvem er inkluderet og ekskluderet, hvornår, hvorfor? Og, hvem bestemmer over tid? - herunder styreformer

Forløbet skal give eleverne en indsigt i Danmarks politiske udvikling fra enevælde til demokrati; altså perioden ca. 1848 til i dag (Besættelsen har ikke været behandlet). Særlige fokuspunkter er demokratiets indførelse, forfatningskampen, arbejdernes og kvinders kamp for indflydelse, samt holdninger til demokrati.

Forløbet danner optakt til det fællesfaglige KS-projekt 2: Magt og demokrati.

Kernestof:
Dansk historie og identitet
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale:
Inge Adriansen m.fl.: ”Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration”, Gyldendal 2016, 2. udg. s. 131-148

Dorthe Chakravarty m.fl.: "De danske kvinders historie", Systime 2014 s. 19-40, 122 (kilde 3)

Danmarkshistorien.dk:
"Resolutionerne vedtaget på Casinomødet 20. marts 1848" (kilde)
"Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848" (kilde)
"Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876" (kilde)
"Arbejderbevægelsen, 1872-1940" (artikel)
"Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 1872" (kilde)
"Kvindelig valgret 1849-1915" (artikel)
"Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886" (kilde)

Miniforedrag - Den danske enevælde (4,5 min)
Miniforedrag - Demokrati og demokratisering (4,5 min)
Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814-1914 (8 min)
1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er (7 min)
1915: demokrati og valgret - den lige og almindelige valgret (3 min)


Omfang: ca. 54 sider.

Evalueringsform:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer