|
Titel
1
|
Danmarks demokratisering
INDHOLD
Forløbet har sit fokus på det danske demokratis udvikling frem til og med genforeningen i 1920. Historien er præget af en kamp om valgretten og regeringsmagten. Den politiske og den kulturelle nationalisme blev koblet sammen hos de nationalliberale med hovedfiguren Orla Lehmann, der ønskede et samlet dansk rige, der skulle have sin grænse mod Tyskland ved Ejderen - et grænseproblem, der først blev løst ved genforeningen i 1920. Man var dog bange for pøbelvælde, som man så det under den franske revolutions terrorregime, og det var ikke alle der fik tildelt valgretten i første omgang - det blev uden de syv f’er: fruentimmere, folkehold (tjenestefolk mm.), fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. Først i 1915 fik kvinder og tyende stemmeret.
En anden demokratisk problematik var retten til at udpege regeringer. Fra 1870 blev det Forenede Venstres fremmeste mål at få indført parlamentarisme i Danmark; det vil sige, at en regering ikke kan have magten, hvis den har et flertal imod sig i folketinget (negativ parlamentarisme). Venstres vælgere var primært bønderne, der op gennem 1800-tallet udviklede et demokratisk sindelag grundet landboreformerne, højskolerne og andelsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet ledtes Danmark af Højre-regeringer, der styrede landet ved hjælp af midlertidige love - de såkaldte provisoriske love - da Venstre nægtede at stemme for finansloven. Først i 1901 fik Danmark den første Venstre-regering, og siden da har parlamentarismen været et princip i det danske folkestyre (selv om det først blev skrevet ind i grundloven i 1953).
MATERIALER
Adriansen, Inge, m.fl.: Fokus - Kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal, 2016. 2. udgave. Side 106-108, 114-118 og 131-144
Orla Lehmanns tale 'Danmark til Ejderen', 28. maj 1842. Danmarkshistorien.dk
Orla Lehmanns tale ’De begavede de dannede og de formuende’, 1860. https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=330.
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888. Fra danmarkshistorien.dk
Danmarks Riges Grundlov 1849. §§1-3, 18-19, 34-36, 40, 85-87, 91 og 93
Danmarks Riges Grundlov 1915. §§30-31
Billede af kvindetoget
Danske Kvindesamfund: Danske Kvinders Adresse til Regering og Rigsdag den 5. juni 1915. Fra Kvinde og Samfundet nummer 12, 1915
Historien om Danmark (8:10): Grundloven, folket og magten. DR 2017. 0:00:00-0:32:00
Sidetal ca. 50
|