Holdet 2023 SA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Odense Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Ulrik Daa Funder Büchert
Hold 2023 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvem er jeg?
Titel 2 Velfærdsstaten, dens udfordringer + øk. grundbeg..
Titel 3 Køn og ligestilling
Titel 4 Danmarks rolle i EU
Titel 5 Arbejdsmarkedsforhold
Titel 6 Amerikansk præsidentvalg
Titel 7 Politisk meningsdannelse og medier
Titel 8 Afrika-projekt
Titel 9 Globalisering
Titel 10 Retsstat og kriminalitet
Titel 11 International politik: Stormagter og verdensorden
Titel 12 Økonomiske udfordringer
Titel 13 De store sociologer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvem er jeg?

Forløbet indeholder en gennemgang af grundlæggende sociologiske begreber.

Tanker er, at eleverne får udviklet et begrebsapparat samt reflekteret over deres egen identitet og identitetsdannelse.

Andre fokuspunkter:
- socialisering (primær, sekundær, tertiær)
- grupper (primære/sekundære, formelle/uformelle, medlems-/referencegrupper)
- roller (rolleforventninger, -konflikter, grupperroller)
- Meads identitetsdannelse (me/I)
- social afvigelse
- social kontrol
- familiens funktioner
- identitetsdannelse i forskellige samfundstyper
- socialgrupper
- social arv

Materiale:
Luk samfundet op: 31-44, 61-74, 98-104
Diverse artikler

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærdsstaten, dens udfordringer + øk. grundbeg..

Forløbstitel: Velfærdsstaten, dens udfordringer samt økonomiske grundbegreber
Periode 03/01 2024 – 01/02 2024, samlet 9 moduler
Beskrivelse af forløbet:
I forløbet skal eleverne indledningsvist beskæftige sig med de tre velfærdsmodeller - den universelle, den residuale og den korporative - hvorigennem de tre klassiske ideologier repeteres.

Derudover skal eleverne arbejde med en række økonomiske grundbegreber, herunder det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, konjunkturer og økonomiske styringsinstrumenter. Denne viden danner grundlag for senere hen at udvikle en forståelse for de økonomiske udfordringer, som den danske velfærdsstat står over for med fokus på interne udfordringer såsom den demografiske udvikling samt eksterne udfordringer såsom social dumping og outsourcing.

Til sidst i forløbet skal eleverne diskutere, hvorvidt den danske velfærdsstat er ved at udvikle sig til en konkurrencestat samt forholde sig til, hvordan fremtiden for den danske velfærdsstat ser ud i lyset af de eksisterende udfordringer og løsninger

Kernestof:
- Velfærdsprincipper herunder stat, marked og civilt samfund

- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring og bæredygtig udvikling
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Faglige mål:
- Formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber

- Formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets
Terminologi

- På et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og
diskutere en faglig
problemstilling.

- Eleven skal arbejde med at kunne formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og
Diagrammer

- Eleven skal formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling

Forløbstitel: Køn og ligestilling
Periode 21/2 – 21/3, samlet 6 moduler
Beskrivelse af forløbet:
Forløbet har været bygget omkring et indledende fokus på kønsroller, kønsnormer og kønnet socialisering for senere at beskæftige sig med diverse empiriske ligestillingsproblematikker i lyset af de former for lighed (formel lighed, chancelighed og resultatlighed). Senere i forløbet har eleverne endvidere skulle forholde sig til, hvordan køn præger partivalg og ”issue”-orientering mellem mænd og kvinder.
Kernestof:
-   identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-   magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-    politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Begreber:
-   Lighed:
Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Socialisering og kønnet socialisering
- Kønsroller
- Kønsnormer
- Den horisontale vs. den vertikale arbejdsdeling mellem mænd og kvinder, herunder “mandefag” og “kvindefag”
- Feminisme
- “Tabermænd”
- Maskulinitet
- Kønnet vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmarks rolle i EU


Forløbet vil sætte eleverne i stand til at 'forstå' de politiske processer i EU, med et særligt blik på Danmarks rolle i/forhold til EU.

EUs opbygning og institutioner gennemgås. Dertil kommer et arbejde med beslutningsprocesserne og fordele/ulemper ved EU. Integrationsteorierne danner afsæt for diskussioner om EUs fremtid.

Andre fokuspunkter:
- facts om EU
- EUs historie
- EUs institutioner (kommissionen, EU-parlamentet, ministerrådet, EU-domstolen og Det Europæiske Råd)
- Lovgivningsprocessen i EU
- Europaudvalgets rolle i dansk politik
- Danskernes forhold til EU
- EU-forbeholdene
- Integrationsteorier
- Problemer for EU (case: fælles asylpolitk)
- EUs fremtid


Materiale:
Det politiske Europa: 34-44+77-84+155-192
Diverse artikler om EUs fremtid (selvfundne)
"Folketinget bør nedlægge Europaudvalg", Ritzau - 160514
www.ft.dk/Demokrati/EU/EUs_historie.aspx

Omfang: ca. 95
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave #1 02-09-2024
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arbejdsmarkedsforhold

Indføring i danske arbejdsmarkedsforhold

Centrale begreber:
- flexicurity
- den danske model
- fagforeninger
- social dumping
- arbejdskraftens fri bevægelighed

Omfang: ca. 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Amerikansk præsidentvalg

Et mini-projekt med engelsk om det amerikanske præsidentvalg.
Produkt: en kampagnevideo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Politisk meningsdannelse og medier

Fokus for forløbet er politisk meningsdannelse og medier, herunder sociale medier. Vi skal beskæftige os med følgende emner:

- Konventionelle medier, massemedier og sociale medier
- Medialisering og nyhedsskriterier
- Dagsordensfastsættelse
- Politisk kommunikation via sociale og konventionelle medier
- Priming, framing og spin
- Mediernes rolle i meningsdannelsen (de tre såkaldte effektteorier kanyleteorien, to-trinshypotesen og referencemodellen, samt en model over meningsdannelse gennem socialisation)
- Mediernes rolle i demokratiet (herunder nyhedskompasset og rollerne vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund)
- Fake news, gatekeeping og postfaktuelt samfund
- Adfærd på sociale medier og de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen (herunder Honneths anerkendelsesteori, Goffmans begreber frontstage og backstage samt Meyrowitz's begreb middle region, selvrealisering og præstationskultur)


Forløbet indeholder udover almindelig undervisning et tværfagligt projektforløb i samarbejde med dansk, hvor klassen har deltaget i SDU's MediaCamp


Kernestof:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Demokratiopfattelser
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Materiale:
- Politikbogen (Jensby et al.) , 1. udgave 2017, Columbus, s. 142-151
- Medier og politisk kommunikation (Rasmussen), 2018, Forlaget Columbus, s. 70-79
- MedierNU (Gregersen), 2011, Systime, s. 36-41
- Sociologiens kernestof (Thorndal), 2021, Forlaget Columbus, s. 48-55+94-101+110-116
- Samt supplerende stof (se nedenfor)

Supplerende stof:
- Selvfundet materiale fra medier til analyse ud fra mediernes rolle og vinkling
- Artikel "Vi deler vores liv på de sociale medier - men pas på like-jagten, advarer psykolog". 6. april 2015. Anton Lund
- Artikeluddrag "Anerkendelse på Facebook gør dig ikke til den, du håber på". Lars Lundmann
- Uddrag fra "Hovedresultater fra undersøgelsen - Teenagere - Deres private og offentlige liv på sociale medier". Februar 2013. Medierådet for børn og unge, DR, Institut for menneskerettigheder, Forbrugerrådet og Berlingske Media.
- Uddrag fra "Kort nyt - Brug af sociale medier i 2018". Mediernes udvikling i Danmark. Link: https://mediernesudvikling.slks.dk/2018/kort-nyt/brug-af-sociale-medier-i-2018/
- Små videoer fra MediaCamp, SDU, om medier (OBS. Desværre er der ikke længere adgang til videoerne)

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Afrika-projekt

Samarbejde mellem samfundsfag og historie
Eleverne skal i grupper forberede oplæg om IAfrika - fokus på slavehandlen, 'The Scramble For Africa', koloniernes selvstændighed, udviklingsbistand, klimaforandringer, Kinas indflydelse

Projektet udarbejde på baggrund af selvvalgt materiale.

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Globalisering

Forløbet skal sætte eleverne i stand på at svare på om globaliseringen truer nationalstaten.

Der arbejdes med:
- internationalisering vs. globalisering
- internationaliseringens historie
- nøgleord for globaliseringen
- forskellige perspektiver på globalisering
- globaliseringens dimensioner
- globalister, skeptikere og transformationalister

Omfang: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave #5 18-03-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Retsstat og kriminalitet

Formålet med dette forløb er at give eleverne en forståelse af hvordan det danske retssamfund er bygget op.

Andre fokuspunkter:
- hvordan fungerer retsvæsenet
- retssikkerhed
- hvorfor straffer et samfund dets borgere
- årsager til kriminalitet
- hvem er de kriminelle
- politiske holdninger til rets-/kriminalitetspoliitk
- domstolenes rolle i det politisk system

Materiale:
Ret og rimelighed, www.systime.dk
Undervisningsmateriale udviklet af Danmarks Domstole
"Frygten for broccoli stukker dybt", Politiken - 290312
"Nu må Pias ord kaldes racistiske", Information - 180603
"Godt, Højesteret ikke leger politikere", Information - 210213

Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politik: Stormagter og verdensorden

I dette forløb arbejdes med international politik. Omdrejningspunktet er magt, stormagter og verdensorden, herunder især USA og Kina og med inddragelse af bl.a. Rusland samt andre statslige og ikke-statslige aktører.

Forløbet har fokus på:

- Magt i international politik, herunder magtformer
- Magthierarki og polaritet (uni-, bi- og multipolaritet)
- Statslige aktører i IP, især supermagt og stormagter (herunder USA, Kina, Rusland, Indien og EU) samt skrøbelige stater
- Ikke-statslige aktører i IP (herunder NATO samt FN som arena og aktør)
- hovedteorierne idealisme og realisme
- trusler (herunder terrorisme), sikkerhed (herunder sikkerhedspolitikkens tre dimensioner), væbnede konflikter (herunder gamle og nye krige), konfliktløsning og fred
- magtbalance og kollektiv sikkerhed
- verdensorden, herunder forskellige syn på USA's fremtidige magtposition


Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration internationalt
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin


Materiale:
- Global politik (Branner), 3. udgave, 2015, Columbus, s. 16-41+ 44-59 + 66-67 + 69-78 + 110-117 + 119-140 + 144-171 + 174-180
- Global politik (Branner), 4. udgave, 2019, Columbus, s. 163 samt figur 2.1, 2.8, 3.1, 6.5, 6.6.. Link: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/global-politik/4-udgave/figurer-til-bogen/
- Videoer om IP teorierne liberalisme og realisme. Tænketanken Atlantsammenslutningen. Link: https://atlant.dk/video-og-podcast/teorier-indenfor-international-politik/
- Samt supplerende stof (se nedenfor)


Supplerende stof:
- Artikel: "Danmark lægger alle æg i én kurv i hektisk kapløb om coronavacciner". politiken.dk, 10. august 2020. Link: https://politiken.dk/indland/art7879803/Danmark-l%C3%A6gger-alle-%C3%A6g-i-%C3%A9n-kurv-i-hektisk-kapl%C3%B8b-om-coronavacciner
- Global Peace Index 2020. Institute for Economics & Peace. Link: https://www.visionofhumanity.org/wp-content/uploads/2020/10/GPI_2020_web.pdf
- Dokumentarfilm "Fjender igen?". DR1. 2018. (Set på CFU)
- Charter of the United Nations. Link: https://www.un.org/en/charter-united-nations/index.html
- UN City Copenhagen. Om FN. Link: https://un.dk/da/om-fn/
- Artikeluddrag: "Kan FN fungere i den nye multipolære verdensorden?". Glavind & Knudsen. ræson.dk 2020.
_ "Responsibility to Protect (R2P)". Udenrigsministeriet. Link: https://um.dk/da/udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a/responsibility-to-protect/

Omfang: Ca. 125 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomiske udfordringer

Forløbet fokuserer på Danmarks økonomi og samspillet med international økonomi.

Der arbejdes med en dybere indsigt i økonomiske sammenhænge, og politikeres/økonomers forsøg på at 'styre' økonomien.

Andre fokuspunkter:
- Repetition af økonomisk politik, økonomiske kredsløb
- Multiplikator- og acceleratoreffekt
- Keynesianere/monetarister/klassikere
- Gini-koefficient
- Udlandsgæld/statsgæld
- Godetyper
- WTO
- Lighed vs ulighed

Materiale:
Økonomibogen: 64-75+89-95+112-120+123-127+138-162+161-165+174-178+185-188+217-218+226-238
"Dansk Økonomi - efterår 2025", www.dors.dk
"Helikopterpenge er det nye coronasort", Berlingske 19. marts 2020
"The 238 Million Dollar Apartment" (film)
Diverse statistisk materiale om dansk og international økonomi
www.vismandsspillet.dk
Finan$minister-spillet (systime)

Omfang: ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 De store sociologer

Forløbet er en introduktion til væsentlige sociologer og deres begrebsapparat. Primært med fokus på identitetsdannelse og 'væren' i et senmoderne samfund.

Der arbejdes med Giddens, Bourdieu, Ziehe, Goffman, Meyrowitz, Honneth, Foucault, Hofstede og Habermas.

Andre fokuspunkter:
- Aftraditionalisering, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
- Felt, kapital, habitus
- Formbarhed, potensering, subjektivisering, ontologisering
- Front stage, back stage og middle region
- Anerkendelse
- Diskurser, konstruktivisme og disciplinering
- Systemverden og livsverden

Materiale:
Sociologibogen: 71-81+119-120+152-162+177-193+199-214+225-250
Danskhed: 23-30
Diverse artikler

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer