Holdet 2025 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Odense Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Inge Ring, Kim Sten Hansen, Kit Bjerregaard Nielsen
Hold 2025 nf/p (1p nf/bi, 1p nf/ge, 1p nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand og vandkvalitet (geografi)
Titel 2 Vand og vandkvalitet (kemi)
Titel 3 Vand og vandkvalitet (Biologi)
Titel 4 Mad og Sundhed (Kemi)
Titel 5 Mad og sundhed (biologi)
Titel 6 Mad og Sundhed (Geografi)
Titel 7 Arktis (Biologi)
Titel 8 Arktis (Kemi)
Titel 9 Klima og Arktis (geografi)
Titel 10 ASP og Eksamensforberedelse særfagligt Biologi
Titel 11 Repetition i kemi
Titel 12 Særfagligt forløb (Geografi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand og vandkvalitet (geografi)

fokus på forurening af vandløb og grundvand
vandets kredsløb
vandbalanceligning
forureningskilder
nitrat og pesticider
nedbørsdannelse
åens form og strømning (meandrering, erosion, aflejring, transport)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vandets kredsløb 21-08-2025
Vandstrømskar 08-09-2025
Nedsivningsforsøg 26-09-2025
Lindved å - Hollufgård geografi 09-10-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand og vandkvalitet (kemi)

Forløbet har til formål at introducere til vandkvalitet, og at beskrive de egenskaber der gør sig gældende i vandet i naturlige systemer som åen. Dette gøres gennem introduktion til ioner og ionforbindelser (salte) samt ionforbindelsernes opløselighed i vand.

Centrale faglige begreber
Atomer
Molekyler (indledende)
Det periodiske system
Ioner (simple og sammensatte)
Ionforbindelse
Fældningsreaktioner
Opløselighed
Afstemning af reaktionsskema


Øvelser
1) Sand og salt
2) Nitrat og phosphat (fældning)

Evaluering
Afsluttende mini-ASP med fremlæggelse og individuel mundtlig feedback
Løbende samtaler på klassen.
Skriftlige afleveringer.
Skriftlig anonym evaluering (spørgeskema)

Materialer
NF i HF. Naturvidenskabelig faggruppe for HF-C. Gymnasieforlaget
- Periodesystemets opbygning (side 8-9)
- Molekylers kemiske formler (side 10-11)
- Ioner (side 36-37)
- Afstemning af reaktionsskemaer (side 38-39)
- Ionreaktioner (side 40-41)

Gymnasiekemi.com
-Kemi C ionforbindelser (forelæsning 5)
-Kemi C Fældningsreaktioner (forelæsning 6)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg 1. Sand og Salt 26-08-2025
Forsøg 2. Phosphat og nitrat 03-10-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Vand og vandkvalitet (Biologi)

I det fælles forløb 'Vand og vandkvalitet' vil vi i biologi se på vandmiljø, samspil mellem arter, celler, og cellulære processer. Vi vil arbejde med vandløbet som økosystem, og bruge forskellige metoder til at vurdere vandløbets kvalitet. Endvidere vil vi arbejde med cellers opbygning, forskellige celletyper og begrebet osmose.

Kernestof i biologi
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Vigtige fagbegreber
- Fotosyntese
- Respiration
- Makrofaunaindeksmetoden
- BI-5-metoden
- Rentvandsindikatorer
- Døgnsvingninger i iltniveau
- Næringsstofbelastende kilder
- Plantenæringsstoffer
- Dødt organisk stof (DOS)
- Vandlevende dyrs iltoptagelsesmetoder
- Primærproducenter
- Nedbryder
- Vandløbsgrafen
- Prokaryote og eukaryote celletyper
- Plante- og dyreceller
- Cellekerne
- Cellemembran
- Celleorganeller
- Mitokondrier
- Grønkorn
- Diffusion
- Koncentrationsgradient
- Osmose

Øvelser i biologi
- Fotosyntese (vandpest og BTB)(J)
- Makrofaunaindeks-metoden(R)
- BI5-metoden(J)
- Celler og osmose(R)
- Mikroskopi af plante- og dyreceller(J)

Afleveringer i biologi
- Rapport: Bestemmelse af vandkvalitet
- Rapport: Celler og osmose

Ekskursioner:
- Hollufgaard  (Lindved Å)

Materialer i biologi
- NF i HF: s. 16-21
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mad og Sundhed (Kemi)

Beskrivelse af forløbet
Forløbet handler primært om stoffer, der findes i den kost vi indtager.

Eleverne skal opnå forståelse for molekyler, navngivning, elektronprikformler, elektronparbindinger, elektronegativitetsforskel, alkoholer, carbohydrater (kulhydrater), fedtstoffer(triglycerider), samt syrer, baser og pH. Mange af disse forbindelser findes i den mad og drikke vi indtager.
Ud over dette lærer vi også om afstemning af reaktioner, formelmasse, stofmængde (n), molarmasse (M) og sammenhæng mellem disse og masse (m). Desuden arbejder vi med koncentrationsberegning (formel og aktuel stofmængdekoncentration).

Vi ser på forskellen på polære og upolære molekyler og hvad det gør ved stoffernes opløselighed i vand og madolie.

Vi undersøger hvordan glukose kan omdannes til ethanol og hvordan vi kan regne på udbyttet.

Vi ser også på syrer og baser og pH i forskellige produkter fra hverdagen og taler om sikkerhed ved brug af syrer og baser.

Materialer
Lærebog: NF i HF - Naturvidenskabelig faggruppe for HF-C, Gymnasieforlaget
Side 152-154 alkoholer
side 156-163 carbohydrater og fedt
side 68-71 syrer, baser og pH + s. 161
side 12-15 Molekylers form og polaritet
side 38-39, 42-43 mængdeberegning og koncentration + s. 161

Hjemmeside
Kulhydrater, Biotech Academy, https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/kulhydrater/

Video
Fri Viden: Video 3 Kulhydrater https://www.frividen.dk/kernestof/#Video3_Kulhydrater
Mængdeberegning, Biotech Academy,
https://www.youtube.com/watch?v=thiJ1TOBcH8&ab_channel=BiotechAcademy
Gymnasiekemi: Molekyleforbindelser https://www.gymnasiekemi.com/c8.html
Gymnasiekemi: Polære og upolære bindinger https://www.gymnasiekemi.com/c9.html
Gymnasiekemi: måling, mol og masse https://www.gymnasiekemi.com/c7.html
Gymnasiekemi: koncentration og massefylde https://www.gymnasiekemi.com/c10.html
Gymnasiekemi: Syrer, baser og amfolytter https://www.gymnasiekemi.com/c17.html
Gymnasiekemi: pH-skalaen https://www.gymnasiekemi.com/c18.html

Øvelser og afleveringer
Forsøg 4: Opløsningsmidlers egenskaber
Forsøg 5: Ekstraktion af fedt i chips
Forsøg 6: Fremstilling af ethanol
Forsøg 7: Fremstilling af salmiak

Kernestof
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.


Supplerende stof
Frida - Database med fødevaredata udgivet DTU Fødevareinstituttet

Evaluering
Løbende mundtlig evaluering og vurdering af rapporter.
Afsluttende mini-ASP med fremlæggelse og individuel mundtlig feedback
Løbende samtaler på klassen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg 3. Opløsningsmidlers egenskaber 10-11-2025
PowerPoint om FEDT! 21-11-2025
Forsøg 4. Ekstraktion af fedt fra kartoffelchips 21-11-2025
Forsøg 5. Tyggegummi og chokolade 10-12-2025
Forsøg 6. Fremstilling af salmiak 12-12-2025
Mini ASP 23-01-2026
Forsøg 7. Smagen af syre 26-01-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mad og sundhed (biologi)


Emnets problemstillinger er følgende:
Hvordan påvirkes mennesker af deres levevilkår?
Hvordan har forskellige befolkningers levevilkår udviklet sig?
Hvilke stoffer er der i den mad befolkningerne spiser?
Hvad er sund kost og hvordan påvirker kosten sundheden?

Biologi:

Forløbet tager udgangspunkt i den mad vi indtager, og hvorledes vores kostvaner i dagens Danmark kan få betydning for vores sundhed i form af livstilssygdomme så som hjertekarsygdomme og diabetes.

Vigtige fagudtryk:
- store og lille kredsløb
- arterier, kapillærer og vener
- hjerte, højre og venstre forkammer, højre og venstre hjertekammer, hjerteklapper
- blodtryk, systolisk og diastolisk blodtryk
- puls
- makronæringsstoffer i føden
- opbygning og fordøjelse af kulhydrater
- opbygning og fordøjelse af triglycerider
- opbygning og fordøjelse af proteiner
- kost og motions betydning for livsstilssygdomme
- fedme og BMI
- sukkersyge (diabetes I og II)
- insulin og glukagon
- blodprop

Øvelser:
- dissektion af svinehjerte
- måle blodtryk
- måle puls i hvile
- måle lungekapacitet
- kostanalyse
- nedbrydning af stivelse

Materialer i biologi:
'NF i HF
Biologi til Tiden
NF grundbogen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kostanalyse 31-10-2025
Spytamylase nedbrydning af stivelse 23-11-2025
Billedbog om svinehjertet 07-12-2025
Puls og blodtryk 12-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 Mad og Sundhed (Geografi)

Vi har bl.a. arbejdet med:
Rigdom og fattigdom, levealder, BNP, HDI
Demografisk transition, befolkningspyramider, fourastiés model for erhversudvikling
BMI, exogene sygdomme, endogene sygdomme (livsstilssygdomme)
klima, dyrkningsforhold, hungersnød, Sahel-regionen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Demografisk transition 25-11-2025
Mad til milliarder 04-12-2025
landbrugsjord i Sahel og DK 04-02-2026
Sundhed og indkomst i DK 24-02-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Arktis (Biologi)

Emnets problemstilling er følgende:
Hvad sker der i fremtiden i Arktis?
Beskriv et økosystem i Arktis. Kom ind på særlige tilpasninger der er nødvendige hos dyr i Arktis?
Hvorfor kan afsmeltning af is i Grønland blive et vendepunkt for klimaet?
Giv eksempler på miljøfremmede stoffer i Arktis. Hvor kommer de fra, og hvad sker der med dem?

Biologisk indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i arktis, som er det nordligste område på vores jordklode. Vi ser på hvorledes et økosystem kan være opbygget, og hvorledes organismer har tilpasset sig ekstreme temperaturer. Herunder diskuter vi også hvorledes klimaforandringer kan påvirke et økosystem og biodiversiteten i et område som arktis. Derudover ser vi også på hvorledes miljøfremmede stoffer kan opkoncentreres i den enkelte organisme og igennem en fødekæde, og hvilken betydning dette kan have for dyr og mennesker.

Kernestof:
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Vigtige fagudtryk:
- Økosystem
- Biotiske og abiotiske faktorer
- Primærproducenter, konsumenter og nedbrydere
- Fødekæder/fødenet
- Trofiske niveauer
- Energistrømme i en fødekæde
- Respiration og vækst
- Isolationsstrategier (pels, spæk, dun)
- A/V (overfladeareal/rumfang) - forhold.
- Antifrysevæske (kryobiologi)
- fedtsammensætning
- modstrømsprincippet
- migration
- dvale
- Miljøfremmede stoffer
- Kviksølv
- PCB
- fedtdeponering
- Bioakkumulation og biomagnifikation

Øvelser:
Øvelse: 'Dyrs tilpasning til ekstrem kulde':
- Undersøge kropsbygning (kropsvolumen/kropsoverflade-forhold)
- Undersøge forskellige materialers isoleringsevne
Øvelse: 'LD50' (Demo-øvelse):
- Undersøge spiringsevne hos karsefrø


Materialer:


Mennesket og naturvidenskaben af B. E. Justensen og A. Petersen. Go forlag. 2015. Side. 44-50:
- http://inf.goforlag.dk/faellesfaglige-emner-og-opgaver/arktis-hvorfor-forandrer-det-sig/3-oekosystem
- http://inf.goforlag.dk/fagstof-faa-styr-paa-de-faglige-begreber/biologi/6-oekosystem-og-energi
- http://inf.goforlag.dk/faellesfaglige-emner-og-opgaver/arktis-hvorfor-forandrer-det-sig/4-miljoegifte-i-arktis

Nettet:
- https://da.wikipedia.org/wiki/Allens_regel

Artikel:
- https://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/livsbetingelser-i-arktis
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
A/V forholdet og varmetab 08-03-2026
Test af Isoleringsmaterialer 15-03-2026
Spiringsevne hos karsefrø 06-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Arktis (Kemi)

Formål
I kemiundervisningen fokuserer vi på to områder. Det første er afbrænding af olie og gas og dermed globalopvarmning. Arktis er sårbart overfor øget carbondioxidproduktion og global opvarmning. Vi undersøger hvilke stoffer der findes i fossile brændstoffer og hvad der sker ved afbrænding af disse.
Det andet område er bioakkumulation. Nogle af industriens produkter og affaldsstoffer kan genfindes i Arktis som giftige miljøfremmede stoffer fx PCB, DDT og kviksølv. Stofferne er opløselige i fedt, da de er upolære og vil ophobe sig i fødekæderne for til sidst at ende i blandt andet mennesker. I forløbet undersøger vi egenskaberne ved stofferne, og hvorledes at stoffernes strukturer er afgørende for at de blive til et miljøproblem i Arktis.

Kernestof
- kemiske reaktioner, herunder simple forbrændingsreaktion (redoxreaktioner).
- organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse (eksemplificeret ved alkaner)

Vigtige fagudtryk
- Fossile brændstoffer
- Alkaner
- Forbrændingsreaktion
- Elektronparbindinger og molekyler
- Opløselighed
- Elektronegativitetsforskel
- Polaritet
- Polære/ikke-polære bindinger
- Organiske forbindelser
- Strukturformler
- Stregformler
- Redoxreaktion

Metode
Undervisningen har været sammensat af følgende undervisningsmetoder:
- Par og gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Rapportskrivning
- Eksperimentelt arbejde

Materiale
NF i HF - Naturvidenskabelig faggruppe for HF-C
  Molekyler og elektronparbindinger, side 10
  Organiske forbindelser (alkaner), navngivning, side 110-113
  Brændstof, side 108-109
  Alkoholer, side 152-153


Aurum 1, Kemi for gymnasiet, 1. udg.
s. 154-156, 162-163

Mennesket og naturvidenskaben - Grundbog til NF, 2015 (som pdf)
Arktis - Hvorfor forandrer det sig? Miljøgifte i Arktis (om PCB) s. 51-54

Miljøgifte - ophobes i dyr og mennesker. DMU, AU, 2007

https://www.gymnasiekemi.com:
- Alkaner
- Polære og upolære bindinger (repetition)
- Kemi og klima

Video
Den usynlige fjende i Arktis (2006, DR1)

Forsøg og aflevering
Forsøg 8: Carbonhydrider, kogepunkt og forbrænding
Forsøg 4: Stoffers blandbarhed

Evaluering
Løbende mundtlig evaluering og vurdering af rapporter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mini-ASP Arktis 26-03-2026
Forsøg 8. Carbonhydrider_kogepunkt og forbrænding 08-04-2026
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Klima og Arktis (geografi)

Klimazoner og plantebælter, hydrotermfigurer
det globale vindsystem, vinde, nedbør
golfstrømmen, smeltning af indlandsis, smeltning af havis
Albedo, strålingsbalance, drivhuseffekt
klima i Arktis
Olie, fossile brændstoffer, Drivhusgasser, Sod
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oceanstrømme 19-03-2026
Drivhuseffekt 24-03-2026
Albedo 08-04-2026
Olieforsøg 21-04-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 ASP og Eksamensforberedelse særfagligt Biologi

I dette forløb arbejdes der med det afsluttende skriftlige produkt (ASP), eksamen i ASP og opsamling på kernestof til den særfaglige eksamen.

Kernestof i biologi
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
- genetik og DNA’s rolle
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Eksperimentelt arbejde:
1. Mikroskopi af forskellige planteceller og en dyrecelle
2. Planteceller og osmose
3. Blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Særfagligt forløb (Geografi)

Vi har bl.a arbejdet med:
bæredygtighed, FNs verdensmål, drivhusgas, energi i byerne,  bæredygtig energi, solenergi, vindenergi, bæredygtig transport, kollektiv transport, elektrificering, Power-to-x

vi har repeteret dele af forløbet om vand og set på eksamensrelevante opgaver til de tre fællesfaglige emner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer