Holdet GSK FyB/s (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2026/27
Institution X - Odense Katedralskole
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e)
Hold 2026 Fy/GSKs (GSK FyB/s)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 01. Klassisk mekanik
Titel 2 02. Energi
Titel 3 03. Lys som bølgefænomen
Titel 4 04. Lyd som bølgefænomen
Titel 5 05. Kernefysik og atomfysik
Titel 6 06. Elektricitet
Titel 7 07. Universets fysik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 01. Klassisk mekanik

Klassisk mekanik - Teorinote
Nikolai Holt
Side 1-27

Deltagerne er blevet introduceret til de gængse begreber tid, sted, hastighed og acceleration. Bevægelsesligningerne for konstant hastighed og konstant acceleration er blevet udledt og anvendt i forskellige situationer med bevægelse i én dimension (den tidsuafhængige bevægelsesligning er ikke blevet udledt). Herefter har deltagerne arbejdet med kraftbegrebet og Newtons love. I den forbindelse har der særligt været fokus på gravitationskræfter, normalkræfter, gnidningskræfter (statisk og dynamisk), luftmodstand og opdrift. Som optakt til gennemgangen af opdriften, blev begreberne densitet og tryk også introduceret. Under hele forløbet er der blevet regnet på virkelighedsnære problemstillinger med afsæt i de modeller, som blev udledt. Hele forløbet blev rundet af med, at deltagerne skulle analysere og forklare forskellige hverdagssituationer med afsæt i den lærte teori. Det foregik i mindre grupper, hvor forskellige billeder blev bearbejdet.

Demonstrationer:
01. Trillende bold.
02: Accelererende legetøjsbil.
03. Bestemmelse af g ved frit fald.
04. Overgang mellem statisk og dynamisk friktion.
05. Opdrift på isterning i vand og sprit.

Øvelser:
01. Bevægelse med konstant hastighed.
02. Bevægelse med konstant acceleration.
03. Statisk gnidningskoefficient.
04. Dynamisk gnidningskoefficient.
05. Luftmodstandskoefficient af kaffefilter.
06. Densitet af vand og sprit.
07. Tryk ned gennem vandsøjle.
08. Opdrift i vand.

Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 02. Energi

Energi - Teorinote
Nikolai Holt
Side 1-22

Med afsæt i den klassiske mekanik er deltagerne blevet introduceret for kræfters arbejde med henblik på energianalyser af bevægelser. Den kinetiske energi og potentielle energi er blevet indført for bevægelse i et tyngdefelt nær Jorden. Hertil blev den mekaniske energi indført som summen af den kinetiske og potentielle energi. I den forbindelse er det blevet diskuteret, hvad der menes med bevarelse af den mekaniske energi. Med kendskab til den mekaniske energi har deltagerne efterfølgende fået en introduktion til opbygningen af stof og de klassiske tre tilstandsformer (plasmatilstanden blev kun omtalt). Herfra blev temperaturbegrebet indført med afsæt i molekyle- og atombevægelser samt stoffets indre mekaniske energi. I den forbindelse blev begrebet termisk energi indført som et mål for stoffets indre mekaniske energi. Der er blevet talt om, at den indre energi i stof kan ændres ved, at der udføres et arbejde på systemet eller ved decideret varmetransport. I forlængelse heraf, blev der snakket om konduktion, konvektion og varmestråling. Energiligningerne knyttet til opvarmning/afkøling af stof, smeltning/størkning af stof samt fordampning/kondensering af stof blev indført, diskuteret og anvendt i forbindelse med øvelser og opgaver. I den forbindelse var der særligt fokus på betydningen af den specifikke varmekapacitet, den specifikke smeltevarme og den specifikke fordampningsvarme. Som afrunding af forløbet blev begreberne effekt og nyttevirkning diskuteret i tilknytning til energiomsætning mellem energiformer.

Demonstrationer:
06. Tab af kinetisk energi for svingende pendul.
07. Opvarmning af vand i elkedel.
08. Kogepunkt for vand ved lavt tryk.

Øvelser:
09. Mekanisk energi for hoppende bold.
10. Mekanisk energi for rullende cylinderlod.
11. Specifikke varmekapacitet for metaller.
12. Specifikke smeltevarme for is.

Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 03. Lys som bølgefænomen

Lys som bølgefænomen - Teorinote
Nikolai Holt
Side 1-24

Deltagerne er blevet introduceret til emnet lys med afsæt i den klassiske simple bølgemodel. Begreberne bølgelængde, bølgefrekvens, bølgeperiode, bølgehastighed, amplitude, bølgetop og bølgedal er blevet indført. Hertil blev der argumenteret for bølgeligningen. Desuden er der set på længdebølger, tværbølger samt en kombination heraf, ligesom at begreberne diffraktion og interferens er studeret. Begreberne mekaniske bølger og elektromagnetiske bølger er indført, og der er kigget på opbygningen af det elektromagnetiske spektrum. Herfra snakkede vi om partikel- og bølgedualiteten og brugte Thomas Youngs dobbeltspalteeksperiment som forklaring på, at lys i visse situationer opfører sig som bølger. Gitterligningen blev udledt og efterfølgende anvendt i forbindelse med forskellige eksperimenter. I tilknytning hertil blev det kort nævnt, at man også kan bestemme bredden af en enkeltspalte med et argument vedrørende Huygens princip (blev der ikke gået i detaljer med - skulle blot anvendes til en øvelse). Herfra blev der arbejdet med brydning og totalrefleksion, hvor brydningsloven blev grundigt analyseret og udledt. Lysdispersion blev kort omtalt i forlængelse af foregående, ligesom, at der blev snakket om, hvordan en regnbue i grove træk skabes.

Demonstrationer:
09. Analyser af forskellige lyskilder med spektrometer.
10. Totalrefleksion i plastsnørebånd.
11. Bølgelængden af laserlys i vand.

Øvelser:
13. Bølgelængde af laserlys.
14. Bestemmelse af gitterkonstant.
15. Bølgelængder fra hvid lyskilde.
16. Bredde af enkeltspalte.
17. Brydningsindeks og totalrefleksion.

Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 04. Lyd som bølgefænomen

Lyd som bølgefænomen - Teorinote
Nikolai Holt
Side 1-19

Med afsæt i bølgemodellen gennemgået i foregående emne, er deltagerne blevet introduceret til fænomenet lyd som trykforstyrrelser i materialer. I forlængelse heraf har deltagerne set på begreberne lydintensitet og lydstyrke. I forbindelse med lydfrembringelse er der set på stående bølger på en streng samt stående bølger i resonansrør (åbne og halvåbne). Hertil er formlerne for resonansfrekvenserne blevet udledt. Som afrunding på emnet blev der opstillet en model for Dopplereffekt.

Demonstrationer:
12. Resonansrør med stempel og stemmegaffel.
13. Dopplereffekt for stemmegaffel (1000 Hz).
14. Mobiltelefons frekvensgenerator.

Øvelser:
18. Resonansfrekvenser for guitarstreng.
19. Resonansfrekvenser for udspændt streng.
20. Lydhastighed med mikrofoner.
21. Lydhastighed med resonansrør.

Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
Undervisningsevaluering.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 05. Kernefysik og atomfysik

Kerne- og atomfysik - Teorinote
Nikolai Holt
Side 1-38

Fotoelektriske effekt
Link: https://phet.colorado.edu/sims/cheerpj/photoelectric/latest/photoelectric.html?simulation=photoelectric&locale=da
Besøgt den 21. juli 2026

Einstein vs. Bohr: The Secrets Behind Quantum Physics
Link: https://www.youtube.com/watch?v=ISdBAf-ysI0&ab_channel=Spark
Besøgt den 21. juli 2026

Forløbet tog afsæt i en beskrivelse af atomets opbygning samt partikel/bølgedualiteten med en snak om dobbeltspalteeksperimentet og den fotoelektriske effekt. Deltagerne så dokumentaren "The Secrets Behind Quantum Physics", hvorefter der blev set nærmere på Bohrs atommodel med afsæt i hydrogenatomet. Der blev regnet på elektronovergange i hydrogenatomet med afsæt i formlen for fotonenergi og Rybergformlen, som forinden var blevet udledt. I den forbindelse så deltagerne på forskellige absorptions- og emissionsspektre, herunder en beskrivelse af, hvordan de skabes. Herfra blev atomkernen studeret ved at se på massedefekter med tilhørende bindingsenergier samt Q-værdier for kerneprocesser. Som eksempler på kerneprocesser blev radioaktive henfald, fusionsprocesser og fissionsprocesser nævnt. Inden for radioaktivitet fik deltagerne kendskab de forskellige henfaldstyper (alfahenfald, betaplushenfald, betaminushenfald, gammahenfald og elektronindfangning). I forbindelse med betahenfaldene blev der snakket om kvarkomdannelse i protonerne og neutronerne. Desuden er der blevet arbejdet med kernekortet og isotopbegrebet. For konkrete henfald har deltagerne udregnet processernes Q-værdier og betydningen af disse energier er blevet diskuteret/repeteret fra foregående forløb. Herfra har deltagerne set på henfaldsloven, begrebet aktivitet, halveringstid, afstandskvadratloven, absorptionsloven og halveringstykkelse. I forbindelse med den eksperimentelle del, blev deltagerne oplyst om begrebet baggrundsstråling samt usikkerhedsbestemmelse på enkeltmålinger.

Demonstrationer:
15. Emissionsspektrum for hydrogen.
16. Emissionsspektre og absorptionsspektre for forskellige lyskilder.
17. Tilfældige henfald for Cs-137 kilde.
18. Halveringstid for Ba*-137.

Øvelser:
22. Absorption af gammastråling.
23. Afstandskvadratloven for gammastråling.

Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 06. Elektricitet

Elektricitet - Teorinote
Nikolai Holt
Side 1-23

Shock and Awe: The Story of Electricity - Del 1 (58:30 min)
Link: https://www.youtube.com/watch?v=Gtp51eZkwoI&ab_channel=TrevM
Besøgt den 24. juli 2026

What is p-type and n-type semiconductors?
Link: https://www.youtube.com/watch?v=qNnTQTUyS1E
Besøgt den 28. juli 2026

What is the p-n junction?
Link: https://www.youtube.com/watch?v=k96s7WBKGsg
Besøgt den 28. juli 2026

How led lights work?
Link: https://www.youtube.com/watch?v=Z6M3R6RjEas&ab_channel=Let%27sGrowUp
Besøgt den 28. juli 2026

Deltagerne er blevet introduceret til atomets opbygning, herunder hvad der giver anledning til en elektrisk strøm i en leder. Begreberne strømstyrke, spændingsforskel, modstand og effekt er behandlet grundigt både eksperimentelt og teoretisk. Hertil har deltagerne set på serie- og parallelkoblinger, ligesom begreberne resistivitet og temperaturkoefficient er indført. Der er blevet snakket en smule om, hvordan halvledere er opbygget, idet der blev taget afsæt i de korte videoer "What is p-type and n-type semiconductors?", "What is the p-n junction?"  og "How LED lights work". Desuden blev der snakket om ideen bag sensorer med særlig fokus på NTC-termistoren og LDR-fotoresistoren. Som afrunding på forløbet har deltagerne arbejdet med et eksperimentelt projekt inden for elektricitet og kodning af sensorer. Et Arduinosæt blev anvendt, hvor små elektriske kredsløb blev opbygget med dioder, modstande NTC-termistorer, LDR-fotoresistorer, ultralydssensorer samt små DC-elektromotorer.  

Demonstrationer:
20. Opbygning af elektriske kredsløb.
21. Elektrisk kredsløb med Cu og Zn i saltvand.
22. Lysende metaltråd.
22. Spænding over komponenter i serie- og parallelkobling.
23. Seriekredsløb med resistor og NTC-termistor.

Øvelser:
24. Karakteristik for resistor.
25. Karakteristik for glødepære.
26. Joules lov.
27. Karakteristik for NTC-termistor.
28. Karakteristik for LDR-fotoresistor.
29. Eksperimentelt projekt: Arduinoøvelser med sensorer.

Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 07. Universets fysik

Universets fysik - Teorinote
Nikolai Holt
Side 1-39

Den bevægede Jord
Link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/den-bevaegede-jord
Besøgt den 30. juli 2026

How Did The Universe Begin?
Link: https://www.youtube.com/watch?v=pVnc3BhLbcI&ab_channel=Klonusk
Besøgt den 31. juli 2026

Forløbet startede med en historisk beskrivelse af verdensbillede, hvor deltagerne så dokumentaren "Den bevægede Jord". Herfra blev der kortvarigt arbejdet med de historiske og nutidige verdensbilleder med fokus på personerne Aristoteles, Ptolemæus, Kopernikus, Brahe og Kepler. I den forbindelse blev Keplers love og ikke mindst Newtons gravitationslov (allerede kendt fra mekanikforløbet) omtalt, ligesom at begreberne ellipse og excentricitet blev indført. Deltagerne har beskæftiget sig med en beskrivelse af universet med henblik på teorien omkring Big Bang samt en begrundelse for denne model med afsæt i Edwin Hubbles opdagelser (fokus på rødforskydning og afstandsbestemmelser). Afsnittene "Det tidlige univers", "Stjerne og galaksedannelse", "Udstråling fra stjerne og galakser" samt "Stjernedød" læste deltagerne selvstændigt igennem under vejledning. Afsnittene omtaler kort dannelsen af de tidligere partikler og grundstoffer, dannelsen af stjerner og galakser (herunder grundstofdannelse i stjerner), stjernedød samt dannelsen af de ekstra tunge grundstoffer i forbindelse med supernovaer. I forlængelse heraf nævnes sorte huller og neutronstjerner kort. Stoffet fra disse afsnit forventes deltagerne kun at kende til på overfladisk niveau. Undervejs i forløbet beskæftigede deltagerne sig desuden med små beskrivelser af observerbare naturfænomener som dag/nat, årstider, månefaser, formørkelser og tidevand.

Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer