Holdet 2022 ab25HI - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rene Buus Bundgaard
Hold 2022 ab25HI (ab25HI, ab25HI, ab25HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsen
Titel 2 Det moderne Danmark
Titel 3 Middelalderen med fokus på korstogene
Titel 4 Den nye verden
Titel 5 Industrialisering og imperialisme
Titel 6 Den kolde krig
Titel 7 Det moderne Kina
Titel 8 Styreformer - med fokus på antikken
Titel 9 Holocaust
Titel 10 Dansk udenrigspolitik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsen

Om forløbet
Der har i forløbet været særligt fokus på de dilemmaer som Danmarks befolkningen og politikere stod overfor før, under og efter besættelsen. I optakten til besættelsen er der blevet set nærmere på dansk forsvars- og udenrigspolitik, forhold til den voksende trussel fra Tyskland. I forbindelse med besættelsen, er der blevet arbejdet den. 9 april og hvilke dilemmaer DK stod overfor. I forlængelse heraf er der blevet fokuseret på samarbejdspolitikken og hvilke konflikter det skabte i samfundet og på det politiske niveau. Her er der også blevet set på modstandsarbejdet. Der også blevet arbejdet med retsopgøret og de overvejelser og motiver der lå til grund herfor. Endvidere er der blevet arbejdet med historiebrug, og hvordan statsminister Anders Fogh Rasmussen brugte samarbejdspolitikken i hans argumentation for DK´s involvering i Irak-krigen. Sluttelig er der blevet set nærmere på, hvorledes de tyske flygtninge blev behandlet af danskerne. I den forbindelse har klassen været op ekskursion ved Christianskirken, og undersøgt gravpladsen for tyske flygtningen

Litteratur
Danmark - besat og befriet, Peter Frederiksen mf. Systime, 2000, s. 6-14 + s. 22-41 + s 47-51 + s.100-115 + s.162-167
Film - De forbandede år 1
Podcast om retsopgøret - https://emu.dk/grundskole/historie/kildearbejde/befrielsen

Om historiebrug
- https://historiskmetode.weebly.com/historiebrug---historiske-narrativer.html
- https://www.dr.dk/studie/historie/historiebrug-gennem-tiden

Kilder
Lænkehundstalen,  8. marts1937
Erik Scavenius ved tiltrædelsen som udenrigsminister.8. juli 1940.Danmarkshistorien.dk  
Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet, 9. april 1940.Danmarkshistorien.dk.
Anti-sabotagetalen. Den 2. september 1942.Danmarkshistorien.dk
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003.Danmarkshistorien.dk

Litteratur
Danmark - besat og befriet, Peter Frederiksen mf. Systime, 2000, s. 6-14 + s. 22-41 + s 47-51
Lænkehundstalen,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det moderne Danmark

Om forløbet

I forløbet er fokus særligt på Danmark i 1800-tallet og første del af 1900-tallet med hvor særligt de politiske og demokratiske forandringer er omdrejningspunktet. Emner som grundlovens tilblivelse, treårskrigen og forfatningskampen bliver berørt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalderen med fokus på korstogene

Om forløbet

I dette forløb er der blevet set nærmere på middelalderen med fokus på korstogene. Der har særligt været fokus på årsager og motiverne til at drage på korstog. Endvidere er der blevet arbejde med mødet mellem den islamiske og kristne befolkning.

Kernestof
Overblik - verdenshistorien i korte træk, Gyldendal, 2006, s. 56-67
Verden før 1914, Carl-Johan Bryld, Systime s. 103-120
Korstog og Jihad, s.69-77, Henrik Skovgaard Nielsen, 1998
Korstogene- idé og virkelighed, Lars Peter Visti Hansen, s. 7-14

Supplerende
Kilde: Pave Urban kalder til korstog 1095, Lars Visti Hansen: Korstogene, 2004,  
kilde: Jerusalems erobring + Jerusalems fald. Jerusalems erobring, Korstogene- idé og virkelighed, Lars Peter Visti Hansen
Bilag: Jensen, Kurt: Villads: Retfærdig kristen krig. Politikens bog om korstogene. København, 2005, s. 70-71.
Osama Bin Ladens Fatwa 1998,
Det første korstog: Kristne slagtede løs med god samvittighed. Historienet.dk
Film – Kingdom of Heaven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den nye verden

Om forløbet
I dette forløb har der været på de ændringer og udvikling der skete i Europa i tiden efter middelalderen, hvor emner som reformationen og renæssance er blevet kort berørt. Fokus har særligt været på forudsætningerne for de store opdagelser, samt mødet mellem spanierne og aztekerne og konsekvenserne heraf. Der er i forløbet også arbejdet med struktur/aktør.

Litteratur
Overblik - verdenshistorie i korte træk, s. 68-77, Gyldendal, 2007
De store opdagelse, Thomas Orht, Systime, 2001, s. 7-19
Verdenshistorie 1 - fra klassisk til førmoderne tid, Thorkil Smitt, mfl., Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 121-126
Vores Verdenshistorie, Peter Frederiksen, Columbus,2019, s. 195-205
Aztekerriget og den spanske erobring, Finn Madsen, Forlaget Lee, 1998, s.41-54

Kilder
- Pico della Mirandola
- Sahagun om mødet mellem Cortez og Montezuma, Aztekerriget og den spanske erobring. Finn Madsen. Forlaget Lee, 1987
- Montecuzuma mødes med spanierne, Aztekerriget og den spanske erobring. Finn Madsen. Forlaget Lee, 1987
- Cortez fortæller om sit første møde med den aztekiske hersker, Aztekerriget og den spanske erobring. Finn Madsen. Forlaget Lee, 1987
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Industrialisering og imperialisme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Det moderne Kina

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Styreformer - med fokus på antikken

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer