Holdet 2022 c25HI - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jette Bie Junker Larsen
Hold 2022 c25HI (c25HI, c25HI, c25HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 1. Danmarks tilblivelse
Titel 3 2. Den lille fortælling i Den store krig
Titel 4 3. Blod, slim og galde
Titel 5 4. Korstog og jihad
Titel 6 5. Folkedrabet i Rwanda
Titel 7 6. Brød og skuespil
Titel 8 7. Danmark under besættelsen
Titel 9 8. Den Kolde Krig
Titel 10 Afsluttende kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie


Introduktion til historie

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:
Forløbet er en grundlæggende introduktion til historiefaget og til kildekritikken.
Eleverne har lavet deres egen tidslinjer over de historiske begivenheder, de mener har været skelsættende. Med udgangspunkt i dette arbejde har vi talt om periodiseringpricipper og brud og kontinuitet.
Forløbet opgives ikke som et selvstændigt forløb til eksamen, men skal ses som en introduktion til historiefaget.


FAGLIGE MÅL:
̶   redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶   skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶   reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
̶   anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder


KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ historiefaglige teorier og metoder.


VÆRKTØJSKASSEN:
”Periodisering” i: Christian Lund m.fl. (2021). “På sporet af historien”. 2. udg. Systime, side 135-138
Film: Rigsarkivet: ”En kort film om kildekritik” på: https://www.youtube.com/watch?v=Sp_DkxBqEcA
”Kildekritik” Hassing, Anders og Christian Vollmond: ”Fra fortid til historie” Columbus, e-bog på: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=152


FREMSTILLINGER:
Film: ”En ny danmarkshistorie” på: danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/ooc/film/film-paa-tvaers-af-perioderne/
Film: Sørensen, Anders m.fl. (1993). ”Verdenshistorien 1. del: En plads på jorden” (Findes på CFU)
Film: Sørensen, Anders m.fl. (1994). ”Verdenshistorien 2. del: En plads i himlen” (Findes på CFU)
Film-klip: Hoxer, Michelle From (25. November 2019). ”25-årige Gustaf forlod datter og højgravid kone for at gå frivilligt i krig – og efterlod sig kun et brev” på: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/25-aarige-gustaf-forlod-datter-og-hoejgravid-kone-gaa-frivilligt-i-krig-og#!/


KILDER:
Kilde. ”En mands mange dødsfald”. Jakob Matthiesen (2008) i: ”Politiken”. 24. februar


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1. Danmarks tilblivelse


1. Danmarks tilblivelse

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:
Med udgangspunkt i elevernes egen forståelse af, hvad danskhed er og stereotype opfattelser af, hvad der ikke er dansk, fokuserer lange-linjer-forløbet på Danmarks tilblivelse fra oldtiden til Danmark består af det areal eleverne kender i dag med grundlovens indførelse.
I forløbet var der særligt fokus på 1800-tallet med nationale strømninger og demokratiets indførelse.


FAGLIGE MÅL:
̶   redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶   redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale udvikling
̶   analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶   skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶   anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶   formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶   hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
̶   forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶   forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶   stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶   politiske og sociale revolutioner
̶   demokrati i nationalt perspektiv
̶   historiefaglige teorier og metoder.


VÆRKTØJSKASSEN:
Frederiksen, Peter m.fl. (2014). ”Grundbog til Danmarkshistorien.” 2. udg. Systime, side 299-303 (historisk billedanalyse)
”Historiefaglig skrivning i gymnasiet” Thomsen, Kasper. ”Historiefaglig arbejdsbog”. Systime, 2018, side 151-161 (i uddrag)
”Om at skrive i historie”
Kildekritik” Hassing, Anders og Christian Vollmond: ”Fra fortid til historie” Columbus, e-bog på: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=152


DANMARK I OLDTIDEN OG VIKINGETIDEN:
Hvornår optræder landet Danmark for første gang i kilderne. Hvad er det for et Danmark og hvordan samfundet var organiseret?

FREMSTILLINGER:
Roesdahl, Else: ”Rigsdannelsen: `Danmark´ og `Danerne´.” på: www.Danmarkshistorien.dk http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/rigsdannelsen-danmark-og-danerne/
“Vikingernes samfundsopbygning og gudeverden” i: Jonas Wolter (2015). ”Danmarkshistorisk grundbog.” Det ny forlag, side 9-14.
Film-klip: Nationalmuseet (2009): ”Vikingetiden – vikingerne og deres verden” på: https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/grundskolen/danmarks-oldtid/undervisningsrollespil/vikingetiden/laerervejledning/film/


MIDDELALDEREN OG REFORMATIONEN:
Middelalderens samfundsopbygning, feudalisme og kirkens rolle. Eleverne har arbejdet med at formulere spørgsmål og formidle fagligt stof kreativt. Herefter berørte vi kort reformationen med udgangspunkt i elevernes forhåndsviden om Martin Luther og hovedtrækkene bag reformationen.

FREMSTILLINGER:
Frederiksen, Peter m.fl. (2014). ”Grundbog til Danmarkshistorien.” 2. udg. Systime, side 51-52, 55-62
Video-foredrag. Roskilde Gymnasium Historie (2015). ”Feudale samfundspyramide”. www.youtube.com. 1. december, https://www.youtube.com/watch?v=v-vTonR8jyc
Youtube: Folkeuniversitetet Aarhus, Emdrup og Herning (2017). ”Reformationen 1517-2017 – Hvad skete der lige der?” på:  https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc


ENEVÆLDE OG OPLYSNINGSTID:
Magten centreres om kongen på bekostning af adlen og samfundets bevægelse fra standssamfund til rangssamfund. Vi har blandt andet arbejdet med magtens selviscenesættelse og her arbejdet med historisk billedanalyse og malerier som kilde.

FREMSTILLINGER:
DRTV – Historien om Danmark (2017). ”Enevælde og oplysningstid”. S1:E7. https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_145311

KILDER:
Maleri: Haven, Michael van (1671). ”Christian Vs salving i Frederiksborg Slotskirke 1671” på: https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/object/christian-5-paa-tronen/


EUROPÆISKE POLITISKE SPÆNDINGER, GUNDLOVENS INDFØRELSE OG DET SPÆDE DEMOKRATI:
Danmark i 1800-tallet i kølvandet på den krise som Danmark gik ind i med slutningen af Napoleonskrigene og den nationale bevidsthed der opstod. Vi har arbejdet med spændingerne i samfundet, der ledte til ønsket om en fri forfatning og indførelsen af Grundloven. Vi har også arbejdet med udfordringerne for det nye demokrati og oprettelsen af politiske partier.
Eleverne har undersøgt, hvornår de ting, de i deres forforståelse forbandt med danskhed, bliver en del af den danske nationale bevidsthed og historie.

FREMSTILLINGER:
”Den danske revolution” Frederiksen, Peter m.fl. (2021): ”Grundbogen til Danmarkshistorien” Systime, side 123-132 (i uddrag)
TV-udsendelse: Dr.dk ”Den sorte skole: Slaget på Reden”
Frederiksen, Peter m.fl. (2014). ”Grundbog til Danmarkshistorien.” 2. udg. Systime, side 123, 133-138
DRTV – Historien om Danmark (2017). ”Grundloven, folket og magten”. S1:E8. https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Artikel. ”Magtens tredeling.” Petersen, Nikolaj m.fl. ”Hvem skal bestemme? – om grundlov og demokrati før, nu og i fremtiden” Nationalt Videncenter for Historie- og kulturarvsformidling, 2016, side 22 og 27 i uddrag.
Bryld, Carl-Johan. ”Danmark – tider og temaer” i-bog, Systime 2023, p512-514 i uddrag
Videoforedrag: Christensen, Søren Vrist (2018). ”Grundloven 1849”. www.youtube.com. https://www.youtube.com/watch?v=D2-6UfvUNOU

KILDER:
”Orla Lehmanns tale ”Danmark til Ejderen” 28. maj 1842.” på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842/ (i forkortet og omskrevet udgave. Se kilden i Teams)
Kilde. Peter Faber. Den tapre landsoldat, 1848

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Den lille fortælling i Den store krig


2. Den lille historie i Den Store Krig

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:
Med udgangspunkt i de dansksindede nordslesvigeres deltagelse i tysk militærtjeneste i 1. verdenskrig, har vi i forløbet arbejdet med kernebegreber som historiebevidsthed, historieskabt og historieskabende, den lille historie i den store historie, kollektiv erindring og aktør-struktur.
Vi har arbejdet både med den store historie med diskussioner om krigens årsager, ansvaret for krigen og krigens afslutning. Fokus har ligget på den lille historie både på individniveau med fokus på de dansksindede soldater og deres fortælling.
Vi har arbejdet med den sønderjyske kollektive erindring i form af udsagnene ”De dansksindede kæmpede for en sag, der ikke var deres” og ”de dansksindede døde i kampen for Nordslesvigs løsrivelse fra Det Tyske Kejserrige og genslutning til kongeriget Danmark”.
Undervejs i forløbet tog vi til ekskursion på Museet på Sønderborg Slot, hvor vi arbejde med udstillingen ”Sønderjyderne og Den Store Krig”.


FAGLIGE MÅL:
̶   redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶   redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶   reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶   anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶   formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt
̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶   nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶   politiske og sociale revolutioner
̶   globalisering
̶   historiebrug og -formidling
̶   historiefaglige teorier og metoder.


VÆRKTØJSKASSEN:
”Historiebrug” i: Christian Lund m.fl. ”På sporet af historien”, Systime, på: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=141
Historiebevidsthed. Kasper Thomsen. ”Historiefaglig arbejdsbog”. Systime 2018, side 29-34 i uddrag
PP. Introduktion til kernebegreber. Den lille fortælling i Den store krig.
Teori: Aktør / struktur på: https://historiskmetode.weebly.com/aktoslashr--struktur.html
”Kildekritik” Hassing, Anders og Christian Vollmond: ”Fra fortid til historie” Columbus, e-bog på: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=152 (genopfriskning)
Problemformuleringer og problemstillinger https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html


OPTAKT TIL 1. VERDENSKRIG OG DISKUSSION OM ANSVARET FOR KRIGEN:
Hvad var baggrundene for udbruddet af 1. Verdenskrig? Vi har set på landenes nationale problemstillinger og disses betydning for de internationale spændinger. Vi har diskuteret, hvorvidt et enkelt land kan stilles til ansvar for krigen.

FREMSTILLINGER:
Foredrag: Christensen, Søren Vrist (2016). ”Baggrunden for første verdenskrig del 1 – hvorfor gik Europa i krig?”www.youtube.com. 28. juli. https://www.youtube.com/watch?v=gD8DJH-9hDM
Foredrag: Christensen, Søren Vrist (2016). ”Baggrunden for første verdenskrig del 2 – begivenheder der førte til krig i 1914.” www.youtube.com. 17. august. https://www.youtube.com/watch?v=0JjlhPzbZ8w
YouTube: BBC (24.06 2014). “The cause of World War One! Origins: Rap Battle | WW1 Uncut – BBC” på: https://www.youtube.com/watch?v=kCEUZ4rFiac&t=3s
Meier, Jeppe, Bæk m.fl. (2017). Krigens historie. Columbus. Side 78-83


DEN LILLE FORTÆLLING I DEN STORE KRIG
Med den store historie om årsagerne til krigen på plads arbejdede vi med den lille historie. Vi haft fokus på de dansksindede nordslesvigere, der deltog i krigen på tysk side, livet og kammeratskabet i skyttegravene, krigens påvirkning på den enkelte og familien derhjemme samt brugen af gas. Ligeledes med fokus på den lille historie i den store historie, historieskabt og historieskabende, aktør/struktur og kollektiv erindring. Eleverne har undersøgt deres egen families historie under den store krig eller en tilfældig dansksindet soldats historie.

FREMSTILLINGER:
Erindringssteder-vestfronten.dk: ”Rudyard Kipling” på: http://erindringssteder-vestfronten.dk/rudyard%20kipling.html (side er ikke længere aktiv)
Film: Brian Kirk (2007). "My Boy Jack"
”Dansksindede nordslesvigere i tysk krigstjeneste” Thomassen, Birgitte (2013). 1. Verdenskrig. Frydenlund, side 234-240.
PP: På kanten af det danske rige. Slesvigs historie. (læreroplæg)
Film: ”Breve fra skyttegraven” på: https://brevefraskyttegraven.dk/film
”Den daglige rutine i skyttegravene” i: Thomassen, Birgitte. ”1. Verdenskrig”. Frydenlund, 2013, side 157-162 (i uddrag)
”Livet ved fronten”. Birgitte Thomassen. 1. Verdenskrig. Frydenlund 2013, side 150-152 og 156-157
Dilemmaspil: ”Breve fra skyttegraven” på:  https://brevefraskyttegraven.dk/game
”Gas.” Thomassen, Birgitte (2013). 1. Verdenskrig. Frydenlund, side 164-66, 170-71 og 109-112.

KILDER:
Kilder til slaget ved Somme bestående af:
Kilde 1: Kresten Andreasen. ”Trommelind, 5. august 1916” på: https://www.malmmusik.dk/portfolio_page/trommeild/
Kilde 2: Robert Cude: ”Dagbog fra 1. juli 1916” på: https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-40/
Kilde. Uddrag af H. C. Brodersens krigsdagbog 20. december 1915 til 24. januar 1916.
Kilde. Gas. Ga-s. Ga-a-s. 6. juni 1917 Claus Eskildsen i Flanderen på: Denstorekrig1914-1918.dk https://denstorekrig1914-1918.dk/6-juni-1917-claus-eskildsen-i-flandern-gas-ga-s-ga-a-s/


AFSLUTNING PÅ KRIGEN:
Forløbet blev afsluttet ved igen at arbejde med den store historie, revolutionen i Tyskland, krigens afslutning, Versaillesfreden og fredens konsekvenser herunder Dolkestødslegenden.

FREMSTILLINGER:
”Fredsslutningen i 1919.” Thomassen, Birgitte (2013). 1. Verdenskrig. Frydenlund, side 201-205
Film: The Great War. “Shell Shock - The Psychological Scars of World War 1 I THE GREAT WAR Special”. www.youtube.com. https://www.youtube.com/watch?v=kvTRJZGWqF8
”Versaillesfreden” i: Eberhardt, Jakob. ”Historieportalen”. 2021, på: https://historieportalen.systime.dk/index.php?id=1478

KILDE:
Lyden af fred. Deadline 11.11.18: 30:54 https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031811112230

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Blod, slim og galde


3. Blod, slim og galde

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:
Forløbets fokus er lægevidenskabens udviklingshistorie med nedslag i de store epidemier som toning af biotekstudieretningen.
Formålet med forløbet er at opøve eleverne i at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer i medicin- og lægevidenskabens historie med nedslag i pandemiske begivenheder med udgangspunkt i Danmark og Europa.
Forløber tog udgangspunkt i corona-pandemien og forskellige forskeres bud på, hvordan vi kan lære af fortidens pandemier og sygdomshåndtering. Herigennem opøves elevernes indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden – her med fokus på en igangværende krise med en pandemi, og hvordan forskellige fagområder arbejder sammen om at løse problemstillinger.
Herefter gik vi tilbage i tiden med fokus på antikkens sygdomslære om de fire elementer, middelalderens signaturlære og kristendommens syn på sygdom og helbredelse. Der var her et nedslag på pesten og dennes samfundsmæssige konsekvenser. Med renæssancen kom der et nyt verdens- og menneskesyn og vi har haft fokus på, hvad dette havde af betydning for især de anatomiske landvindinger. Vi har arbejdet med industrialiseringens urbanisering og her har vi arbejdet med kolera som udgangspunkt for at tale om de konsekvenser sygdommen fik for byplanlægning og viden om hygiejne. Vi arbejdede med Den Spanske Syge og sluttede forløbet af med corona-pandemien.


FAGLIGE MÅL:
̶   redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶   redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶   analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶   reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶   opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶   behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶   hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶   forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶   politiske og sociale revolutioner
̶   historiefaglige teorier og metoder.


VÆRKTØJSKASSEN:
”Kildekritik” Hassing, Anders og Christian Vollmond: ”Fra fortid til historie” Columbus, e-bog på: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=152 (genopfriskning)


ANTIKKEN OG LÆREN OM DE FIRE ELEMENTER OG MIDDELALDEREN OG PESTEN:
Antikkens gudssyn og gudernes sammenhæng med sygdomme og helbredelse. Hippokrates og læren om de fire elementer.
Middelalderens gudssyn og gudens rolle som årsag til sygdomme og som helbreder. Klostermedicinen og signaturlæren om gudens vilje til at helbrede. Menneskesyn, klostrenes forbud mod at udføre kirurgi og bartskærernes kirurgiske virke.
Eleverne har selv prøvet kræfter med signaturlæren og har arbejdet kreativt med at udarbejde et værk over planter, der kan kurrer nutidens sygdomme herunder corona.
Middelalderens bekæmpelse af pesten og sammenhæng mellem statsmagt og sygdomsbekæmpelse. Er der en sammenhæng? Herunder har vi diskuteret mentalitetshistorie og brud og kontinuitet. Endvidere har vi diskuteret tesen om sammenhæng mellem statsmagten og sygdomsbekæmpelse i et nutidigt perspektiv vha. statistik over status over coronavirus i hele verden og talt om kildekritiske overvejelser ved sådanne statistikker.
Diskussion om problemer med kildematerialet til pesten. Hvilke kilder har man til rådighed, og hvordan arbejder man, når kildematerialet er sporadisk.
Pestens samfundsmæssige konsekvenser på kort sigt og på lang sigt.

FREMSTILLINGER:
”Læren om de 4 elementer. Antikken.” Thiedecke, Johnny. (1995). Pokker, pest og piller. Pantheon, side 8-15.
“Om klostermedicinens historie og pestens samfundsmæssige følger” uddrag fra: Øm Kloster Museum. ”En rejse gennem klostermedicinens historie” (28.08.20)
Tv-klip: Nationalmuseet (2020). ”Selv efter næsten 700 år: Stadig synlige spor efter pesten i Danmark” www.Nationalmuseet.dk. https://natmus.dk/vorestid/selv-efter-naesten-700-aar-stadig-synlige-spor-efter-pesten-i-danmark/
Musik-video: Historyteachers ( 2012). ”Black Death”. www.youtube.com. 24. April. https://www.youtube.com/watch?v=rZy6XilXDZQ
Statens Serum Institut: ”Pest” på: www.ssi.dk, https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/p/pest
Schmidt, Sally Schlosser og Kasper Holdgaard Andersen (2016) ”Pest i middelalderen.” www.danmarkshistorien.dk. 20. september. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/pest/  

KILDER:
Kilde. Uddrag af Boccaccios Dekameron. Pesten i Firenze (1351) på: https://www.museumskanderborg.dk/medicinhistorie og Thiedecke, Johnny (1995): Pokker, pest og piller, Pantheon, side 32-33.
Kort over pestens udbredelse


RENÆSSANCE, INDUSTRIALISERING OG KOLERA:
Menneskesynet og gudssyn i henholdsvis renæssancen og oplysningstiden. Periodens anatomiske landvindinger og forholdet mellem medicinsk uddannede læger og kirurgerne.
Den industrielle revolution og de forandringer i samfundet og leveforholdene denne medførte. Urbaniseringens konsekvenser for boligbyggeriet og de medfølgende hygiejniske udfordringer.

FREMSTILLINGER:
Petersen, Irene (2009). ”Den storte død blev nedkæmpet med lovgivning.” www.videnskab.dk. 4. juni. https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-sorte-dod-blev-nedkaempet-med-lovgivning
”Sygdom og lægekunst i renæssancen og oplysningstiden” Thiedecke, Johnny (1995). Pokker, pest og piller. Pantheon, side 36-37 og 42-49 i uddrag.
Uddrag fra Folkersen, Helle: ”Industrialiseringen. Da verden blev moderne” Systime 2020.
TV-udsendelse. Thomsen, Liv (2020). ”Danmarkshistorien på vrangen: Sygdomme gennem tiderne. Sæson 1, episode 5”. DR2. 26. februar https://www.dr.dk/drtv/se/danmarkshistorien-paa-vrangen_-sygdomme-gennem-tiderne_150963
”Industrialismens sygdomme” i: Thiedecke, Johnny. ”Pokker, pest og piller. Historien om de store sygdomme og lægerne” Pantheon, 1995 side 66-72 (i uddrag).
Larsen, Klaus. ”Smitstof” Munksgaard, 2014, side 81-83, 86-87 og 88

KILDER:
Kilde: ”Det første fund af lymfekarrene” i: Andersen, Jesper Brandt: ”Thomas Barthtolin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar” FADL´s Forlag, 2017, side 234.
Billede. Hogath, William (1751). The Reward of Cruelty.
Kildesamling til kolera bestående af:
Kilde 1. ”Med koleralægen på arbejde” i: Thiedecke, Johnny. ”Pokker, pest og piller” Pantheon, 1995, side 73-74
Kilde 2. ”Annonce for cigaretter” på: Rasmussen, Kasper Foged. ”Fortidens skræmmende epidemier” (u.d.) på: www.kommunikationsforum.dk
Kilde 3. ”Erindringer om koleraen i København” i: Larsen, Klaus. ”Smitstof” Munksgaard, 2014, side 97-99
Kilde 4. ”Kolera på Amager” på: Hjort, Birte. ”OM DEN ASIATISKE KOLERA - især på Amager” i: Nyt fra lokalhistorien – nyhedsblad fra Dragør Lokalarkiv, nr. 6, 1997. https://usercontent.one/wp/www.dragoerhistorie.dk/wp-content/uploads/2017/06/KOLERA.pdf


DEN SPANSKE SYGE OG COVID-19:                    
Den spanske syges globale spredning med Første Verdenskrig. Sygdommens konsekvenser. Komparativ analyse af myndighedernes indgreb for at inddæmme smitten under Den spanske syge og nutidens Covid-19 pandemi.

FREMSTILLINGER:
Artikel. Pedersen, Karen Lerbech m.fl. (2020). ”For 100 år siden var Danmark også ramt af pandemi: Mathilde blev kun 35 år.” dr.dk. 19. marts. https://www.dr.dk/historie/100-aar-siden-var-danmark-ogsaa-ramt-af-pandemi-mathilde-blev-kun-35-aar
TV-udsendelse. DR.dk (2018). ”Døden tager de unge – historien om den spanske syge” https://www.dr.dk/drtv/se/doeden-tager-de-unge-_-historien-om-den-spanske-syge_83015
PowerPoint. ”Medicinske landvindinger 1800-tallet”
Podcast: Død og diagnose. Fremtidens sygdomme https://www.museion.ku.dk/en-dodsyg-podcast/
Dokument. Tidslinje sygdomme og medicinske opdagelser

KILDER:
Kilde: Se tilbage for at planlægge vejen frem. Dahl, Kristian m.fl. (2020) ”Se tilbage for at planlægge vejen frem.” Morgenavisen jyllandsposten, 20. juni.
Billede: Thomas Eakins. Portrait of Dr. Samuel D. Gross. 1875
Billede: Thomas Eakins. The Agnew Clinic. 1889
Kilde. Skema til Intelligensprøverne. Den Kellerske Aandsvage-Anstalt
Kilde. Om Corona-test. Facebookopslag august 2020.docx


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. Korstog og jihad


4. Korstog og jihad

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:
Forløbet tog afsæt i kulturmøder, kultursammenstød og opfattelsen af et ”dem” og ”os”. Vi arbejdede med stereotype opfattelser og deres egne afgrænsninger i forhold til andre. Dette for at få en forståelse af forskellen på et kulturmøde og et kultursammenstød og hvordan man agerer i mødet med det fremmede.
Der er lagt vægt på at se korstogene både som et kulturmøde, hvor der skete en udveksling af viden og kultur, men også som et kultursammenstød hvor både kristne og muslimer kunne bruge konflikterne til at samle egne rækker i kampen mod en fælles fjende.


FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


VÆRKTØJSKASSEN:
”Kulturmøder og kultursammenstød” i: Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie. Systime 2020. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150
”Kildekritik” Hassing, Anders og Christian Vollmond: ”Fra fortid til historie” Columbus, e-bog på: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=152 (genopfriskning)
”Diakron og synkron” i: Lund og Larsen. ”På sporet af historien” Systime, https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=134
”Historisk forklaring.” i: Lund, Christian m.fl. På sporet af historien. Gyldendal 2019, side 74-76
”Historiebrug” i: Christian Lund m.fl. ”På sporet af historien”, Systime, på: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=141
Historielab: ”Film i historie” på: https://historielab.dk/kan-spillefilm-bruges-kilder-historie/ (linket virker ikke længere, men artiklen ligger i værktøjskassen i Teams)


SAMFUNDET I MIDDELALDERENS EUROPA:
Europa efter Romerrigets fald og styrkeforholdet mellem kirken og fyrsterne. Det feudalske standssamfunds indretning og den religiøse splittelse mellem det østromerske rige og det vestromerske rige.

FREMSTILLINGER:
PP om Romerrigets opløsning
”Det feudale samfund.” Mette Marie Hartmann (2021). ”Forløb til historie 1.”. Systime
Musikvideo: Drengen fra Angora. "Ridderproblemer" Drengene Fra Angora-Ridder Problemer

KILDER:
Kildesamling til investiturstriden bestående af følgende kilder:
NT: Matt 22,21 ”Spørgsmål om skat til Kejseren”
”Gregor 7.s diktat”, ”Henrik 4. til Gregor 7. (januar 1076)”, ”Gregor 7. til Henrik 4. (februar 1076)” Hentet fra: http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/kejsermagten_og_paven/investiturstriden/


DEN ISLAMISKE CIVILISATION OG JIHAD:
Fokus på den islamiske civilisations udbredelse, kaliffens rolle, splittelsen i sunni- og shiaislam og dennes betydning for magtkampene internt i det muslimske rige, men også baggrunden for begrebet jihad. Her har vi trukket på viden fra islamforløbet i religion og elevernes viden om religionen islam og dennes formative periode.

FREMSTILLINGER:
Thorkil Smitt m.fl. (2014). ”Verdenshistorie 1”. Lindhardt og Ringhof, side 66-68, 71-78

KILDER:
Kilde: ”Umars pagt” i: Peter Frederiksen (2000). ”Grundbog til historie”, side 137-138


KORSTOGENE – KULTURSAMMENSTØD ELLER RETFÆRDIG KRIG? KAMPEN OM HISTORIEN:
Definition på korstog og de forskellige aktørers motiver til at opfordre til eller drage på korstog. Vi har haft fokus på pavemagtens agenda med korstogene som magtdemonstration dels i forhold til de vesteuropæiske konger og fyrster dels over for den øst-romerske kejser. Endvidere har vi arbejdet med at danne et overblik over forskellige korstogs geografi, aktører, opdrag og natur for at få en forståelse af korstogenes forskelligheder.
Vi har arbejdet med kulturmødet på godt og ond. Hvad medførte kulturmødet på kort sigt, men også på lang sigt. Diskussioner om retfærdig krig og en diskussion gennem kilder, hvorvidt korstogene var en retfærdig krig. Her med udgangspunkt i Augustin, Thomas Aquinas og de fem kriterier. Var det jihad ifølge den muslimske definition på begrebet ”den lille jihad”.
Endvidere har vi arbejdet med nutidens syn på korstogene med fokus på historiebrug.

FREMSTILLINGER:
Fledelius, Karsten. ”Korstog” (lille uddrag) på: www.lex.dk, https://lex.dk/korstog
”Korstogene” i: Nielsen, Henrik Skovgaard (1998). ”Korstog og jihad?”. Gads Forlag, side 43-49.
Thorkil Smitt og Christian Vollmond. “Verdenshistorie 1. Fra klassisk tid til førmoderne tid.” Lindhardt og Ringhof 2014, side 78-86, 88-89 og 90-92
Film: Ridley Scott (2005). ”Kingdom of Heaven”

KILDER:
”Urban II´s tale” i: Nielsen, Henrik Skovgaard (1998). Korstog og jihad?. Gads Forlag, side 48-49.
Kilde: Fulchers om erobringen af Jerusalem (skrevet ind i fremstillingsteksten ”Om korstogenes natur.” Thorkil Smitt m.fl. Verdenshistorie 1. Lindhardt og Ringhof 2014, side 79-80, 82-3, 85-6)
”Tekster. Retfærdig krig?” Tekstsamling bestående af følgende tekster:
- GT. ”De ti Bud” 2. Mos 20,13
- NT. ”Om vrede” Matt 5, 21-22
- ”Augustin (354-430)” på: https://forloebtilhistorie1.systime.dk/index.php?id=381
- ”Thomas Aquinas (1225-1274)” på: https://denstoredanske.lex.dk/krig_(Krigsetik_-_
          Retf%C3%A6rdig_krig) og https://forloebtilhistorie1.ibog.gyldendal.dk/?id=382
- ”Fem kriterier for retfærdig krig i 12 årh. argumentation” Samson, Jesper (2015).
         www.faktalink.dk. https://faktalink.dk/titelliste/hellig-krig
- Koranen: Sura 2 (Koen) v.190; Sura 22 (Valfarten) v. 39-40 og Sura 28 (Historien)
         v77.
Kilde: Madsen, Anders Ellebæk (17.04. 2024). ”Den russiske ortodokse ledelse har mere tilfælles med krigeriske udgaver af islam end vestlige kirker”. Kristeligt Dagblad.
Kilde. ”Udtalelse fra USA's præsident George W. Bush efter 11. september 2001” på: www.danmarkshistorien.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5. Folkedrabet i Rwanda


5. Folkedrabet i Rwanda

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:
Forløbet tager udgangspunkt i Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier for herigennem at få et overblik over Rwandas historie fra kolonitiden, afkolonisering, den sociale revolution, borgerkrig til folkedrabet i 1994. Vi har undersøgt de internationale organisationers roller og ansvar for Folkedrabet i Rwanda samt årsager og konsekvens af de 100 dage.
Vi har undersøgt Rwanda i dag. Geografien, politik, demografi osv. Eleverne har indsamlet og udvalgt relevante informationer om landet og formidlet dette i oversigtsplancher, som vi har kunne bruge igennem forløbet.

FAGLIGE MÅL:
̶   redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling
̶   reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶   anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶   opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶   formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶   formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶   demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
̶   forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶   kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶   nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶   politiske og sociale revolutioner
̶   menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶   Holocaust og andre folkedrab
̶   historiefaglige teorier og metoder.

VÆRKTØJSKASSEN:
”Problemformuleringer og problemstillinger” https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html
”Om fremstillinger, kilder og problemstillinger” i: Anders Troelsen m.fl. (2017). ”Historielærerens øvelsesbog.” Columbus, side 52
”Kildekritik” Hassing, Anders og Christian Vollmond: ”Fra fortid til historie” Columbus, e-bog på: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=152
Østergaard, Rasmus. ”Elevhenvendt folder til eksamen i historie” (i uddrag)


FOLKEDRAB OG MENNESKERETTIGHEDER:
Fokus på hvorledes et folkedrab bliver defineret, FN´s Folkedrabskonvention og dennes funktion og udfordringer samt Gregory Stantons model for folkedrabets 10 stadier. Med udgangspunkt i Holocaust har eleverne arbejdet med Statons model og senere også brugt modellen på Folkedrabet i Rwanda for at se ligheder og forskelle, men også for at efterprøve teorien.
Vi arbejdede ligeledes med menneskerettighederne. Baggrunden for menneskerettighederne og deres historie. Hvad er menneskerettighedernes og menneskerettighedsdomstolens funktion.

FREMSTILLINGER:
Tv-klip: France24 (17.10. 2015). ”Video: Rwanda’s ‘long-lost son’ Stromae returns for historic show”. På: https://www.france24.com/en/20151017-video-rwanda-long-lost-son-stromae-historic-show-kigali
Artikel. ”FN’s folkedrabskonvention” på: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
”Hvad er folkedrab?” www.folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
Artikel: ” Stanton: Folkedrab som stadier” på: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
”Stantons model: Folkedrabets 10 stadier” på: https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier
Artikler på: Folkedrab.dk: ”Antisemitistiske fjendebilleder, inddeling af mennesker i racer og eklusion” på: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion
Film: Unge for Menneskerettighederne (2014). ”Filmen Historien om Menneskerettigheder.” www.youtube.com. (3. marts). https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=tiAc52Rkviw&feature=emb_logo

KILDER:
YouTube: Stromae (06.06. 2013). ”Papaoutai”. På: https://www.youtube.com/watch?v=oiKj0Z_Xnjc


IMPERIALISME, RWANDAS HISTORIE OG OPTAKT TIL FOLKEDRAB:
For at forstå Rwandas historie og det senere folkedrab har vi arbejdet med imperialisme og de europæiske stormagters kapløb om kolonier i Afrika og hvorledes dette hang sammen med nationalisme. Vi har kort berørt afkoloniseringen i Afrika.
Vi har arbejdet med optakten til folkedrabet med fokus på opdelingen af befolkningen, belgiernes favorisering af tutsierne og magtkampen mellem hutuer og tutsier efter selvstændigheden.

FREMSTILLINGER:
”Kampen om Afrika og afkoloniseringen” Frederiksen, Peter (2021). Vores verdenshistorie. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=305#c1742
PP: Imperialismens syn på andre folkeslag
Podcast: Grønne, Martin (09.11. 2020). ”Bakspejl. Rwandas folkemord”. www.dr.dk på: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-10
Følgende artikler på Folkedrab.dk:
”Hutuer og tutsier”,
”Kolonitiden 1884-1962 – de hvide kommer til Rwanda og Kolonihistoriske årsager” (i uddrag),
”Revolutionen vender op og ned på Rwanda”,
”Statskup og hadefulde kampagner”,
”Habyarimanas styre 1973-1994”,
”Oprørshæren Rwandas Patriotiske Front” (i uddrag) og ”Borgerkrig 1990-1994” (i uddrag)

KILDER:
Kilde: Opslaget ”Afrika” i Salmonsens Konversationsleksikon  


FOLKEDRABET I RWANDA, DETS AKTØRER OG RETSOPGØRET
Fokus på hvordan folkedrabet blev planlagt og orkestreret. Vi har diskuteret de forskellige aktørers rolle og herunder især FNs rolle i folkedrabet. For at kunne diskutere dette, har vi set på FNs historie og sikkerhedsrådets sammensætning.
Slutteligt arbejdede vi med det juridiske efterspil. Klassen lavede et rollespil om retsopgøret efter folkedrabet, hvor de formodede aktører og hovedmænd bag kom for domstolen. Vi har kort berørt, hvordan Rwanda har forsøgt at forsone landet.

FREMSTILLINGER:
Folkedrab.dk. ”Folkedrabet i Rwanda” på: www.folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabet-i-rwanda
Youtube: FN-sambandet Norge: ”FNs historie” (11.06 2011) https://www.youtube.com/watch?v=BgHFCO9sgJo&t=5s
TV-klip: BBC (2019). “Rwanda genocide: 100 days of slaughter”. www.bbc.com. 4. April. https://www.bbc.com/news/world-africa-26875506
Kerrigan, Fergus. ”Romeo Dallaire – alle valg har en pris.” på: www.folkedrab.dk https://folkedrab.dk/artikler/romeo-dallaire-alle-valg-har-en-pris
Folkedrab.dk. ”Hvem var gerningsmændene” på www.folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/artikler/hvem-var-gerningsmaendene
Folkedrab.dk. ”Hvem var bagmændene” på www.folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/artikler/hvem-var-bagmaendene
Folkedrab.dk. ”Ofre” på www.folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/artikler/ofre
Folkedrab.dk. ”Det juridiske efterspil i Rwanda” (i uddrag) på: www.Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/juridiske-efterspil-rwanda
Video: Aldrig Mere (2019). ”Folkedrabets 10 stadier og dets udfoldelse i Rwanda”. www.youtube.com (2. januar). https://www.youtube.com/watch?v=Jnq-ZPLlX14&t=4s
Video: Aldrig Mere (2019). ”Folkedrabet i Rwanda: Medier og Propaganda”. www.youtube.com https://www.youtube.com/watch?v=y0rJWl13SAo

KILDER:
Youtube: Aldrig mere. ”Folkedrabet i Rwanda: Gerningsmand og offer bor i samme landsby” (02.01. 2019) https://www.youtube.com/watch?v=7laipdBH4QM&t=347s
Kildesæt bestående af:
”General Dallaires fax sendt til FN på baggrund af efterretninger om et forestående forsøg på udryddelse af Kigali-provinsens tutsi-befolkning (11. januar 1994)”, hentet fra: https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/umiddelbart-inden-folkedrabet-i-rwanda
“Svar I fax fra FN til General Dallaire efter han har advaret om en forestående massakre (11. januar 1994)”, hentet fra: https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/umiddelbart-inden-folkedrabet-i-rwanda
”Identitetskort”, hentet fra: https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabet-i-rwanda
”Kristeligt Dagblad. Glem din fortid som hutu eller tutsi (23. februar 2007)”, hentet fra: https://www.kristeligt-dagblad.dk/den-tredje-verden/glem-din-fortid-som-hutu-eller-tutsi


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6. Brød og skuespil



6. Brød og skuespil

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:
Med udgangspunkt i Den vestlige verdens arv fra Romerriget har forløbet haft fokus på den romerske civilisations udvikling fra republik til kejserdømme. Vi har undersøgt de forskellige samfundsformer, der gjorde sig gældende i Romerriget såsom patron-klient forholdet, og forholdet mellem Rom og de erobrede områder. Endvidere har vi arbejdet med de forskellige samfundsklasser i Romerriget herunder især slaver og gladiatorer. I forløbet har der ligeledes været fokus på styreformer og her, hvordan Romerriget går fra at være republik til triumvirat, til Cæsars magtovertagelse til kejserkult og et kejserdømme med Augustus i spisen.


FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.


VÆRKTØJSKASSEN:
”Om fremstillinger, kilder og problemstillinger” i: Troelsen og Ditlevsen.” Historielærerens øvelsesbog.” Columbus, 2017, side 52
”Brud eller kontinuitet” på: https://historiskmetode.weebly.com/brud-eller-kontinuitet.html
”Aktør, struktur” på: https://historiskmetode.weebly.com/aktoslashr--struktur.html
”Historiefaglig skrivning i gymnasiet.” Thomsen, Kasper. Historiefaglig arbejdsbog. Systime, 2018, side 151-161
Om at skrive i historie


DEN ROMERSKE REPUBLIK:
Udviklingen af Romerrigets politiske system fra kongemagt til republik. De puniske kriges betydning for Romerrigets vækst. Eleverne har arbejdet med formidling af republikkens politiske indretning og de enkelte institutioners funktion. Samfundets indretning bestående af patricier, plebejere og slaver og herunder senrepublikkens krise og Gracchus-brødrenes reform-forsøg.
Vi har arbejdet med vejen til magten og her især haft fokus på patron – klient-forholdet og vejen til magten og ligheder med nutidens valgkamp.

FREMSTILLINGER:
YouTube: EathDirect. (2013) “Animated History of the Roman Empire 510 BC - 1453 AD”. www.youtube.dk. 18. Januar.  https://www.youtube.com/watch?v=GylVIyK6voU&t=86s
Steg, Kristian Jepsen (2022). ”På sporet af Romerriget” Praxis, side 7-10, 13-17, 18-21, 31-33 og 80-86
”Den romerske republik.” Rosløv, Jesper m.fl. (2013). ”En bedre verden. Historie på tværs.” Gyldendal, side 36-39
Filmklip: Coppola, Francis Ford. (1972). ”The Godfather I” Tidskode 00:00:30 – 00:07:06
Model over den romerske republik
YouTube: Smith, Richard Curson (2002), ” The Private Lives of Pompeii”  https://www.youtube.com/watch?v=ZtNFfy9q1DM

KILDER:
Kilde. ”Hærføreren Æmilius Paulus triumftog 168 fvt.” i: Bryld, Carl-Johan. ”Verden før 1914”. 2. udg, Systime, 2021, side 45.
”Kilde. Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp” Ahle, Allan m.fl. (2020). Forløb til historie1. https://forloebtilhistorie1.ibog.gyldendal.dk/?id=152


FRA REPUBLIK TIL KEJSERDØMME:
Provinsernes betydning for ændringer i romerrepublikkens magtstruktur og militær. Herunder Cæsars og Det Første Triumvirats vej til magten. Kampen om magten med Cæsars udnævnelse til diktator og efterfølgende mordet på ham. Vi har arbejdet med Det Andet Triumvirats deling af magten med hovedfokus på Augustus´ vej mod eneherredømme trods romernes skepsis over for enevældige herskere og Augustus´ brug af propaganda frem mod en egentlig kejserkult, der banede vejen for overgangen til kejserherredømme.

FREMSTILLINGER:
Steg, Kristian Jepsen (2022). ”På sporet af Romerriget” Praxis, side 38-43
”Octavian og arven efter Cæsar” Ahle, Allan m.fl. (2020) ”Romerriget” (i uddrag) i: Allan Ahle m.fl. ”Forløb til historie 1” i-bog
PowerPoint: ”Pax Romana og kejserkult” (læreroplæg)

KILDER:
”Kilde: Augustus´ overtagelse af magten” (i uddrag) i: Allan Ahle m.fl. (2020) ”Forløb til historie 1”. https://forloebtilhistorie1.ibog.gyldendal.dk/?id=152


DET ROMERSKE SAMFUND, BRØD OG SKUESPIL, ROMERRIGETS FALD:
Slavernes stilling og betydning i det romerske samfund, hvor fokus har været på slavernes levevilkår og de forskellige funktioner de varetog. Vi har arbejdet med, hvorledes kejserdømmet brugte forskellige former for underholdning til at kunne opretholde deres magt, men også befolkningens muligheder for at udtrykke deres holdninger.
Herefter diskuterede vi årsagerne til Romerrigets fald.

FREMSTILLINGER:
”Slaver og frigivne” i: Jesper Carlsen. Romerrigets historie. Systime 2015, side 111, 116-120 (i uddrag)
”Cirkus og masseoptrin” i: Charles Freemann (2003). ”Romernes verden” side 72-73
”Brød og skuespil” Carlsen, Jesper. (2015). Romerrigets historie. Systime, side 85-87
DR: ”Colosseums blodige historie: Gladiatorerne” https://www.dr.dk/drtv/episode/colosseums-blodige-historie_-gladiatorerne_412370
”Hvorfor gik Romerriget under?” Lund, Erik. (2011) ”Historiedidaktikk. En håndbok for Studenter og lærere.”4. udg. Universitetsforlaget, side 293-294.
PowerPoint: Romerrigets opløsning fortalt ved kort (læreroplæg)

KILDER:
Kildesamling bestående af:
Kilde 1: Hærføreren Æmilius Paulus' triumftog 168 f.v.t.
Kilde 2: Varro: Om landbrugets slaver
Kilde 3: Cato om slaverationer
Kilde 4: Plinius den Yngre: Mordet på en senator i: Leo Hjortsøe: ”Rom”. Gad, 1969. s. 93 og Kristian Jepsen Steg: ”På sporet af Romerriget”. Praxis, 2022, s. 102-103, 106-107.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 7. Danmark under besættelsen


7. Danmark under besættelsen

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:
Forløbet tog udgangspunkt i informationssøgning om og formidling af et overblik over 2. verdenskrigs forløb fra krigens optakt til krigsafslutningen i 1945.
Hovedfokus for forløbet har været motiverne bag samarbejdspolitikken, Erik Scavenius’ omdiskuterede rolle som ansigtet på samarbejdspolitikken, den organiserede og tiltagende modstand mod besættelsesmagtensom førte til samarbejdspolitikkens sammenbrud i 1943. Vi har også berørt de danske jøders særlige historie og endelig befrielsen og de udfordringer, som kom i kølvandet på denne.

FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


VÆRKTØJSKASSEN:
”Historiebrug” i: Christian Lund m.fl. ”På sporet af historien”, Systime, på: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=141
”Historisk forklaring.” Lund, Christian m.fl. På sporet af historien. Gyldendal 2019, side 74-76
”Problemformulering og problemstillinger” på: https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html
”Kildekritik.” Hassing og Vollmond
”Elevhenvendt folder til eksamen i historie af Rasmus Østergaard”


OPTAKT TIL KRIG I EUROPA OG DANSK TILPASNINGSPOLITIK:
Forløbet tog udgangspunkt i, at eleverne undersøgte og formidlede optakten til 2. verdens krig med fokus på Tyskland i mellemkrigstiden og Hitlers vej til magten. Andre grupper arbejde med krigens lange linjer og alliancer, racehygiejne herunder Holocaust og krigens afslutning og Den Kolde Krigs begyndelse. For at kunne forstå den danske regerings beslutning om at samarbejde med den tyske besættelsesmagt har vi berørt Danmarks tilpasningspolitik i mellemkrigstiden og herunder det Munch’ske system.

FREMSTILLINGER:
”Krig i Europa og Danmarks besættelse.” Niels Wium Olesen. Danmark under besættelsen. Systime 2023 (i uddrag).
”I Tysklands skygge” i: Ulrik Grubb (red.) m.fl. ”Fokus – Kernestof i historie. Bind 2” https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=1


DANMARK BESAT, SAMARBEJDSPOLITIKKEN OG SCAVENIUS´ROLLE UNDER BESÆTTELSEN, SAMARBEJDSPOLITIKKENS SAMMENBRUD OG DE DANSKE JØDERS FORTÆLLING:
Tysklands besættelse af Danmark og den danske regerings beslutning om at samarbejde med besættelsesmagten. Vi har arbejdet med konsekvenserne af det Munch’ske system og diskuteret, hvorvidt beslutningen om at samarbejde med besættelsesmagten, var den ”nemme” løsning. Herunder har vi arbejdet med synet på Erik Scavenius.
Vi har arbejdet med den stigende modstand og sabotage i Danmark og samarbejdspolitikkens sammenbrud. Desuden har vi arbejdet med de danske jøders særlige stilling under samarbejdspolitikken og konsekvenserne for jøderne efter samarbejdspolitikkens sammenbrud.

FREMSTILLINGER:
”Samarbejdspolitikkens sammenbrud” i: Niels Wium Olesen. ”Danmark under besættelsen.” Systime 2023 i uddrag.
Dilemmaspil: ”Dilemmaspillet 9. april 1940” af: Peter Yding Brunbech (2013) på: www.danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dilemmaspillet-9-april
YouTube: Zeki Laurent Sadic (2021): ”Besættelsen 1940-1945” på: www.youtube.com, https://www.youtube.com/watch?v=ObmY_sqYzpg
”Samarbejdspolitikken under pres” i Niels Wium Olesen. ”Danmark under besættelsen.” Systime 2023 i uddrag.
Dokumentar: DR2 (2012). ”Store danskere. Erik Scavenius” (I kan se den på CFU)
”Sabotage.” i: Peter Frederiksen. ”Danmark besat og befriet.” Systime 2009, side 110-114
”Jødeaktionen efteråret 1943” i: Niels Wium Olesen. ”Danmark under besættelsen.” Systime 2023
Film: ”Danmark og jøderne gennem tiden” på: https://www.voicesinthevoidgfh.com/da
”Jødeaktionen og flugten til Sverige” i: Silvia Goldbaum Tarabini Fracapane (2010) ’Jødeaktionen’ i Danmark Oktober -43 på: https://joediskinfo.dk/vidensbank/joedeaktionen-flugten-til-sverige

KILDER:
Kilde: ”Ansvaret for 9. april” i: Frederiksen, Peter. "Danmark besat og befriet" Systime, 2002, side 53-55 (i uddrag).
Statistik: ”Besættelsestidens død” på: https://natmus.dk/museer-og-slotte/frihedsmuseet/historisk-viden/ofte-stillede-spoergsmaal/besaettelsestidens-doede/
Film: Roni Ezra (2015) ”9. april” Tidskode (00:08:40-00:15:23 og 00:21:15-00:26:40) (kilde til historiebrug)
Film: De Gamboa, Juan Pablo (2023): ”Stemmer i stilheden” https://vimeo.com/824667541
Kilde: ”Interview med Paul Aron Sandfort” på: https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/interview_med_paul_sandfort.pdf


BESFRIELSEN OG RETSOPGØRET:
Vi har kort berørt befrielsen og dennes skyggesider samt berørt retsopgøret.

FREMSTILLINGER:
”Befrielse og opgør – og betydningen” Jakob Sørensen. ”Modstandsbevægelsen” Systime.  https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=139

”Retsopgøret” i: Niels Wium Olesen. ”Danmark under besættelsen.” Systime, https://historieportalen.systime.dk/?id=1629

KILDER:
Kilde: Oversigt over dømte ved retsopgøret https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oversigt-over-doemte-ved-retsopgoeret
Kildesættet ”Danmark under besættelsen” bestående af følgende:
Kilde 1: "Er De nazist?" Frihedsrådets pjece omdelt i december 1943, hentet fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/frihedsraadets-pjece-er-de-nazist-december-1943
Kilde 2: ”H.M. Kong Christian X's tale ved Danmarks befrielse, 5. maj 1945”, hentet fra: https://www.dansketaler.dk/tale/h-m-kong-christian-x-s-tale-ved-danmarks-befrielse
Kilde 3: ”Oversigt over dømte ved retsopgøret”, hentet fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oversigt-over-doemte-ved-retsopgoeret
Kilde 4: ”Erindringer fra befrielsesdagene, 2014” i: ”Far – hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen” udgivet af Museerne i Fredercia, 2015, hentet fra: https://www.fredericiahistorie.dk/sites/fredericiahistorie.subsites.fredericia.dk/files/far_-_hvad_er_fred_-_tematekster_-_museerne_i_fredericia_2015_1.pdf


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 8. Den Kolde Krig

8. Den kolde krig

FORLØBETS INDHOLD OG FOKUS:
Forløbet tager undersøger blokdannelsen i øst og vest efter 2. Verdenskrig, hvor verden deles i to. Der er blevet arbejdet med politiske ideologier og eleverne har gruppevis undersøgt og videreformidlet de stedfortrædende krige og konflikter i Korea, Cuba, Vietnam og Afghanistan, mens andre grupper har arbejdet med Berlin muren og den kolde krig i musikken.
Vi har set på Sovjets sammenbrud, det nye Europa som formede sig efter 1991 og berørt hvordan Den Kolde Krig stadig spøger.
Gennem forløbet har vi diskuteret historiebrug med udgangspunkt i grundbogens formidling.


FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


JERNTÆPPET GÅR NED GENNEM EUROPA:
Vi har arbejdet med afslutningen på 2. Verdenskrig, Jalta konferencen og modsætningerne mellem kommunisme og kapitalisme. Vi har undersøgt, hvordan efterkrigstidens Europa bliver delt i et Øst og et Vest og ideologiernes kamp.

FREMSTILLINGER:
”Baggrunden for den kolde krig” i: Mathias Strand (2024). ”På sporet af den kolde krig”, Praxis, side 6-13
”Den kolde krigs begyndelse” i: Mathias Strand (2024). ”På sporet af den kolde krig”, Praxis, side 22-19
”Tysklandsspørgsmålet” i: Mathias Strand (2024). ”På sporet af den kolde krig”, Praxis, side 35-41
”Kapitalisme og kommunisme” i: Mathias Strand (2024). ”På sporet af den kolde krig”, Praxis, side 60-66

KILDER:
Kilder: ”Trumans tale marts 47” og ”Zdjanovs tale september 47” i: Mathias Strand (2024). ”På sporet af den kolde krig”, Praxis, side 30-33.
Kilde. Europas betalingsbalance over for USA 1938-1947 på: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=689
Kilde. Marshallhjælpen 1947 på: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=241


DEN KOLDE KRIG ER VARM OG KOLD, STÆDFORTRÆDENDE KRIGE OG HVERDAGSLIVET:
Hvordan påvirkede Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet verden? Den Kolde Krig havde varme og kolde perioder og rundt om i verden blev der ført stedfortrædende krige, hvor ideologierne kom i direkte konfrontation. Eleverne har selvstændigt arbejdet med dette gruppevis og formidlet viden for hinanden. Endvidere har vi undersøgt, hvordan en truende krig prægede hverdagslivet.

FREMSTILLINGER:
”Ensretning i østblokken” i: Mathias Strand (2024). ”På sporet af den kolde krig”, Praxis, side 49-54
”Den kolde krig var også varm” i: Karsten Nikolajsen m.fl. (2022). ”Den kolde krigs verden” Systime, side 26-27
”Koreakrigen 1950-1953” i: Karsten Nikolajsen m.fl. (2022). ”Den kolde krigs verden” Systime, side 27-29
”Vietnamkrigen 1961-1975” i: Karsten Nikolajsen m.fl. (2022). ”Den kolde krigs verden” Systime, side 30-33
”Den sovjetiske krig i Afghanistan” i: Karsten Nikolajsen m.fl. (2022). ”Den kolde krigs verden” Systime, side 33-36
Würtz, Julie (09.04. 2025). "Absurd: Danske museumsfolk ryster på hovedet af Trumps indblanding i udstillinger" på: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/absurd-danske-museumsfolk-ryster-paa-hovedet-af-trumps-indblanding-i-udstillinger
”Afspænding og konflikt” i: Mathias Strand (2024). ”På sporet af den kolde krig”, Praxis, side 74-81
”Hverdagslivet” i: Karsten Nikolajsen m.fl. (2022). ”Den kolde krigs verden” Systime, (i uddrag)
YouTube: Danmarkshistorien.dk (18.01. 2023). ” Lektion 9: Den kolde krig i Danmark” på: https://www.youtube.com/watch?v=i7oNZrpUEbs

KILDER:
Kilde. Country Joe McDonald: “I Feel Like I´m Fixin to Die Rag” (1967) (lyrik)
Kilde. Sting: “Russians” (1985) (lyrik)
Kilder: Murens opførelse i: Johan Bender m.fl. (1990). ”Stormagtspolitikken 1945-1982”, Munksgaard, side 36-37
Kilde 1. Pjecen ”Hvis krigen kommer” på: https://danmarkshistorien.lex.dk/Pjecen_'Hvis_krigen_kommer'_fra_Statsministeriet,_1962
Kilde 2. Eva Smith om sin ungdom under Den Kolde Krig (2019) på:  https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=179#c615


ØSTBLOKKENS SAMMENBRUD OG DET NYE EUROPA:
Vi har diskuteret svækkelsen i Sovjet som førte til Murens fald og til Sovjets endelige sammenbrud. Endvidere har vi undersøgt, hvad der ledte op til Ruslands invasion af Ukraine.

FREMSTILLINGER:
”Sovjetunionen bryder sammen” i: Mathias Strand (2024). ”På sporet af den kolde krig”, Praxis, side 86-93
”En ny orden” i: Mathias Strand (2024). ”På sporet af den kolde krig”, Praxis, side 101-106
”Den kolde krigs genkomst” i: Mathias Strand (2024). ”På sporet af den kolde krig”, Praxis, side 113-119

KILDER:
Kilde. ”Anders Fogh Rasmussens rapport til Europa-Parlamentet, 2002” i: Mathias Strand (2024). ”På sporet af den kolde krig”, Praxis, side 107-108

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Afsluttende kronologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer