Holdet 2022 d25HI - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 d25HI - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Michael Jesper Børlum Lillquist
Hold	2022 d25HI (d25HI, d25HI, d25HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til historiefaget og DK's tilblivelse
Titel 2	DHO - begyndende velfærdsstat
Titel 3	Antikken med perspektiv til USA's demokrati
Titel 4	Damarks udenrigspolitik
Titel 5	Opdagelser og kulturmøder
Titel 6	Det lange 19. årh.
Titel 7	1. verdenskrig og nazisternes magtovertagelse
Titel 8	Folkedrab - Holocaust
Titel 9	Europæisk integration

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til historiefaget og DK's tilblivelse forløbet giver en introduktion til historiefaget og kildekritikken. Emnet handler om, hvornår og hvordan Danmark opstår og udvikler sig som en stat. Herunder magtens fordeling mellem konge, kirke og adel. Dette frem til demokratiets indførelse og systemskiftet, hvor "folket" i stigende grad overtager magten. Intro: - lærerpowerpoint om historiefaget - herunder brug og misbrug af historie - lærertekst om historisk metode - lærertekst om kildekritikkens 10 bud - oplæsning af Bruno Toppfs nekrolog fra Dybbøl Posten 12.11. 1920. In: Jonas Fink: "Kildekritisk tekstsamling", Universitetsforlaget i Aarhus 1992, kap. 10, side 21. Halvdelen af klassen hører oplæsningen og skal fortælle den videre til den anden halvdel. Hvad står tilbage? Sammenligne kilder. Danmarks tilblivelse: Eleverne finder oplysninger om: Broen i Ravning Enge Dannevirke Trelleborgene Kanhave Kanal Den store Jellingesten Disse præsenteres på en planche. I den forbindelse lærer eleverne om levn og beretning. Konklusion: omkring midt i 900-årene er der noget, der minder om en dansk stat, hvor løst organiseret den end måtte være. - Jonas Wolter: "Danmarkshistorisk grundbog", Det ny forlag 2015, p. 10-17 - Bent Hansen (m.fl): "Danmark i tusind år", Systime 2000, p. 9-10: - Frankisk kilde: Godfred og Karolingerriget ca. 800 - Den store Jellingesten ca. 960-985 - Miniforedrag om Danmarks tilblivelse på "danmarkshistorien.dk" - Kongemagten - fra Jellingsten til enevælde, 800-1849 på "danmarkshistorien.dk" - indtil afsnittet om reformationen. - indledningen til Jyske lov. - Peter Frederiksen (m.fl.): "Grundbog til danmarkshistorien", Systime 2010, p. 73-77 (reformationen). - Bent Hansen (m.fl.): "Danmark i 1000 år", Systime 2000, p. 77-78: Recessen af 30. oktober 1536. - Leif Varmark: "Skipper Clements morgensang". - lærertekster om: - Chr. II - Recessen af 1536 - Chr. II og Grevens fejde - Ibog fra Systime: "Enevældens København", afsnit 2.1.1 - Lærertekst om statsomvæltningen 1660 - Afsnit 7 i DR TV's "Historien om Danmark" - Enevælde og oplysningstid, DR 30. september 2017, på: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_474370 - Bent Hansen (m.fl.): "Danmark i tusind år", Systime 2000, p. 119-120: Uddrag af Kongeloven 1665 - Ibog fra Systime: "Verden før 1914": Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776" - Johnny Thiedecke: "Europa i opbrud 1453-1799", Pantheon 2005, p. 150-152: Struensees reformer - Johnny Thiedecke: "Magtens ansigter", Pantheon, p. 108-112: "1800-tallets franske revolutioner og vejen til Danmarks demokrati". Hertil uddrag af Grundloven 1849. - DR-TV: "Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten", 7. oktober 2017, på: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_474372 - Lærertekst om vejen mod Danmarks demokrati. - lærertekst med oversigt over grundlovenes bestemmelser om valgret og valgbarhed. -Powerpoint med div. billeder
Indhold	Kernestof: Hej med jer. I skal desværre arbejde selv. Sæt jeg sammen i par så vidt det nu går op, og skriv ca. en halv side om, hvorfor vi skal lære om historien. Hent hjælp/inspiration i det vedhæftede powerpoint. Intro til Historie.pptx Intro til historie i lyset af arbejdselv-timen. Endelig når vi til vores første historietime. Jeg har kigget jeres opgaver igennem fra arbejd-selv-timen. Jeg præsenterer faget i lyset heraf. Dertil opgaver i timen. Ingen lektier. Vi går i gang med forløbet "Danmarks tilblivelse". I den forbindelse indøver vi også grundlæggende historisk metode. Ingen lektier. Vi kigger på jeres arbejde fra i går og prøver at drage nogle historiefaglige pointer. Problemet er, at kun tre grupper i skrivende stund har lagt deres arbejde i teams...? Vi gennemgår jeres arbejde med kilden om "Kong Godfred". I skal læse vedhæftede dokument om historisk metode, som I skal bruge i arbejdet med Jyske Lov, som I får udleveret i timen. Længe siden, og jeg er desuden fraværende i dag, så I skal arbejde selv: I vælger i blandt jer en ordstyrer/lærer. I skal nu i klassen under "lærerens" ledelse gennemgå svarene på jeres arbejde om jyske lov. Læreren noterer så svarene på tavlen. Hver Vi opsamler kort jeres arbejde med Jyske Lov. I timen skal vi arbejde med Grevens Fejde og Recessen af 1536. Ingen lektier. I skal besvare spørgsmål 1 og 2 i vedhæftede dokument. Desuden skal I redegøre for familierelationerne mellem Chr.II, Frd. I og Chr. III - det vil sige det sidste spørgsmål i vedhæftede dokument. Recessen 1536.pdf Læs om Chr. II og Grevens Fejde. Læs Recessen af 1536, og svar på de tilhørende spørgsmål bortset fra spørgsmål 4. I finder det hele i vedhæftede filer. Ingen lektier. Samtale om karakterer. Når man ikke er ude til samtale, arbejder man med de opgaver, der tager udgangspunkt i vedhæftede filer. Dem skal I IKKE læse på forhånd. VI opsamler det arbejde, som I lavede i seneste time, når I ikke var til samtale om karakterer. I timen skal vi se på billeder fra enevælden og måske læse indledningen til den amerikanske uafhængighedserklæring. The time will be the judge. I skal have læse vedhæftede tekst af Immanuel Kant, der sammenfatter det centrale i oplysningstiden. Svar på de tilhørende spørgsmål, som også er vedhæftede. I har ingen lektier for. I timen skal I arbejde med en lille præsentation af Johan Struensee. Det skal indeholde et par billeder og information om disse emner: Vi hører et oplæg om Hr. Struenseeeee, og snakker i forlængelse heraf om de spørgsmål, I evt. ikke nåede i går. Herefter går vi videre til næste periode: Danmarks demokratisering og den begyndende velfærdsstat. I skal læse vedhæftede dokument. Stop, når du når til afsnittet om Grundloven. I timen skal I i grupper lave en planche, ja klippe, klistre og tegne, der på en tidslinje med billeder viser de vigtigste skridt i retningen af dansk demokrati. Nærmere i Vi skal kigge på jeres plancher om forløbet frem mod Grundloven. Vi kårer den bedste, og den gruppe får en præmie😄Meeen, der er nu noget til alle.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	DHO - begyndende velfærdsstat Mange af timerne figurerer under holdet D25DHO, og kan derfor ikke ses her. Forløbet handler i dansk om "Det moderne Gennembrud". I Historie er der fokus på den begyndende velfærdsstat i lyset af demokratiseringen og forfatningskampen. Teksterne nedenfor er ment som et kompendium, eleverne kan trække på i udarbejdelsen i af DHO'en, så ikke alt er gennemgået lige grundigt. Vi arbejder også med kildekritik - herunder anvendelsen af fiktion som kilder til historien. 1849-grundlovens pgf. 89 LarsF Andersen (et al.): "Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd", Gyldendal 2006, s. 48-65 Heri kilderne: - Jakob Knudsen: "Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden", 1908 (kilde 1) - K. K. Steincke: "En demokratisk forsørgelseslovgivning", 1915 (kilde 2) Ebbe Kühle: "Danmark. Historie. Samfund", 1994. s. 120 - 3 arbejderbudgetter fra Hobro 1879 Jonas Wolther: "Danmarkshistorisk grundbog", Det ny forlag, 2015. s. 129-146 Om fattiggårdene, på: https://danmarkshistorien.lex.dk/Fattighj%C3%A6lp_og_tab_af_rettigheder_1849-1933_-_fra_Grundlov_til_Socialreform Lærertekst om forfatningskampen
Indhold	Kernestof: budgetter.pdf Kildekritik som forberedelse til det mundtlige forsvar af DHO. mødet ml. aztekere og spaniere.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Antikken med perspektiv til USA's demokrati Der er fokus på Grækenland og det athenske demokrati. Dette perspektiveres til Rom, men også nutidens opfattelse af demokrati. Eleverne lærer, hvordan fortidens tænker sætter spor i nutiden, og de skal forholde sig til, hvad de kræver at være en aktiv borger i et demokrati. Her indføres det græske begreb paideia. Der er fokus på Grækenland og det athenske demokrati. Dette perspektiveres til Rom, men også nutidens opfattelse af demokrati. Sml. med USA's forfatning. Eleverne lærer, hvordan fortidens tænker sætter spor i nutiden, og de skal forholde sig til, hvad de kræver at være en aktiv borger i et demokrati. Her indføres det græske begreb paideia. Grækenland: - Ulrik Grubb: "Overblik", kap. 2 - Johnny Thiedecke: "Europa i støbeskeen", p 12-18 På basis heraf laver eleverne en remediering af teksten, så de i modelform kan fremlægge en model og forklaring af Athens demokrati. Fremlægges i form af en præsentation/film. Heri desuden kilderne: - Xenofon: "Athenæernes statsforfatning" - E. F. Bojesen: "Haandbog i de græske antikviteter" (enevældens undervisning i Athens demokrati) - P. Munch: "Lærebog i Verdenshistorie for Gymnasier, højere Pigeskoler, Seminarier og Højskoler" (demokratiets undervisning i ditto) Øvrige kilder: - Perikles om Athens forfatning, in: Peter Frederiksen: "Grundbog til historie". Verdenshistorien indtil 1750" Film: Zack Snyder: "300" (2006). Eleverne laver research om Perserkrigen og slaget ved Thermopylæ. Hertil som perspektiv den fremstilling filmen giver af spartanere og persere. Desuden: hvordan slaget ved Thermopylæ har påvirket eftertiden i Grækenland/Europa. Vi har kigget på eksempler på kilder, som filmen er bygget på: - Herodot: ”Xerxes og Dareios modtager en vasal” og ”Om spartanernes tapperhed” - Xenofon: ”Om opdragelse i Sparta” Rom: - Christian Vollmond: "Verdenshistorie 1", p. 23-34 - Peter Frederiksen (m.fl.): ”Grundbog til historie – verdenshistorien indtil 1750”, p. 75-81 + 84-87 - Tønnes Bekker-Nielsen (m.fl.): "Verdenshistorien - fra oldtid til 1750", p. 72-75. - "USA og den antikke arv", i: Sfinx 22. årgang, nr.1 (1999) Film: - Indledningen til Francis Ford Coppolas: "Godfather" til illustration af Clientela-systemet. - Lærerpowerpoint om Romerrigets undergang. - Lærerpowerpoint om arven fra Rom. - Lærertekst om Augustus. - Læreforedrag og tekst om den romerske by Timgad, som eleverneskulle redegøre for på egen måde og i eget sprog. - Lærertekst med en oversigt over Roms historie. - Lærerpowerpoint om antikkens styreformer og synspunkter herpå. Heri Platon, Polybios og Cicero. - Lærertekst om institutionerne og embeder i Athen. - Lærertekst om den administrative opdeling af Athen og lodtrækningssystemet. -Billede og kort over den romerske by Timgad
Indhold	Kernestof: Vi finder lige hinanden efter ferien. Jeg præsenterer årets emner. Vi går i gang med det gamle Grækenland og Romerriget med fokus på indretningen af staten. I har ingen lektier for. Jeg må desværre melde mig syg i dag. I skal derfor arbejde selv. Find sammen i grupper og lav der en præsentation af det athenske demokrati, som I har læst om. Præsentationen skal indeholde en gennemgang af: Vi skal høre/se nogle bud på jeres arbejde med det Athenske demokrati. Vi opsamler det, I arbejdede med i seneste time. Det betyder, at I skal have lavet opgave 3,4 og 5 i filen "Athens demokrati". I den forbindelse skal I læse de tre kilder, der står sidst i dokumentet. Dette fik I tid til i timen. Her er dokumentet: A I skal læse i "Grækenlands historie", der er vedhæftet timen i går. Begynd med afsnittet "Perserkrigene. Stop, når du når til "Spartas konservative samfund". Vi skal i gang med Perikles' gravtale, og så skal vi jo høre resultatet af jeres arbejde med Perikles og Leonidas. Vi ser lidt mere af 300. Bagefter arbejder I med nogle af de kilder, som filmen tydeligvis bygger på. Dem skal I ikke læse på forhånd. Vi ser lidt mere af 300. Du skal have besvaret spørgsmålene til kilderne, du arbejdede med i seneste time, hvor de også er vedhæftet. Det handler om kilderne "Herodot om perserne og spartanerne" og Xenefon "Om opdragelse i Sparta". Vi laver det, der står under timen i mandags, hvor jeg var syg. Ingen lektier. I timen skal I læse lidt i vedhæftede dokument og desuden arbejde med Perikles' gravtale. Grækenlands historie.pdf I timen skal I kunne deltage i en behandling af kilden "Perikles om Athens demokrati" - og kendt som gravtalen. Dette indebærer bl.a.: Grækenlands historie.pdf Vi opsamler jeres arbejde med Alexander den Store fra i mandags. Ingen lektier. Vi skal i de kommende se lidt på, hvordan Romerriget blev styret i republikkens tid, hvordan byerne var indrettet og desuden skal I læse om Romerrigets opståen, højdepunkt og undergang. Dette kobler vi til politisk teori. Men vi starte Under timen i mandags ligger dokumentet "Romerriget". Læs i det, indtil du når til afsnittet "Problemer i republikkens sidste tid". Formuler 5 spørgsmål til teksten. Læs fra afsnittet "Problemer i republikkens sidste tid" til og med afsnittet "Kunst som propaganda" i dette dokument: Romerriget (13).pdf Ingen lektier. Vi ser lidt "Godfather" - og så skal I lære lidt om de tanker, Romerne gjorde sig om statens indretning. Læs vedhæftede dokument GRUNDIGT! Tag noter på papir, og medbring dem i timen. I vedhæftede dokument scroller du ned, indtil du når afsnittet "Romersk bykultur". Her begynder du din læsning. Du stopper, når dokument er til ende. Lektien fra seneste time hælder.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Damarks udenrigspolitik Forløbet skal give eleverne en forståelse af, hvordan Danmark som småstat skal finde ståsted mellem stormagterne - enten som neutral, neutral med forbehold eller allieret (med forbehold). Dette i perioden fra 1914 til nu, men med hovedvægten på Den kolde Krig og den efterfølgende udenrigspolitik i stærk alliance med USA. Der trækkes paralleller til nutiden, hvor sikkerhedssituationen i Europa er truet, men hvor EU pludselig viser stærkt sammenhold efter en tid, hvor dette syntes at være smuldret. Det store spørgsmål er desuden Danmarks placering i en multipolær, hvor aksen mellem Europa og USA synes at være i opløsning. I den forbindelse har vi løbende skrevet på et dokument frem mod slutningen af 3.g - Lars Andersen (m.fl.): "Fra verdenskrig til velfærd", p. 135-150 + 163-167 Kilder heri: - Erik Scavenius, af: "Forhandlingspolitikken under besættelsen", 1948 - Per Hækkerup, af: Danmarks udenrigspolitik", 1965 - Per Stig Møller, af: "Regeringens bud på nye prioriteter i dansk udenrigspolitik", 2003 - Anders Fogh Rasmussen: "Hvad skal de nytte?", Kronik i Berlingske Tidende 26. marts 2003 - Mogens Lykketoft: "Fogh dyrker falsk aktivisme", Kronik i Berlingske Tidende 21. maj 2003 Andre kilder: - Ritzau: Josep Borrell vurdering af Europas fremtid - "afgrundens rand", onsdag den 18. oktober 2023 - uddrag af Francis Fukuyama: "The End of History and Last Man", 1992 - uddrag af George W. Bush TV-tale 4. august 1990 (efter Iraks invasion af Kuwait. - Satirebillede: Henrik Jensenius: "Du puslingeland som hygger dig i smug", Blæksprutten 1937 - Kolofonen til Robert Kagans: "The Jungle Grows Back", 2019 - Uddrag af Samuel P. Huntingtons: "The Clash of Civilazations", i:Henrik Skovgaard Nielsen: "Korstog og Jihad", s. 80-82 - Peter Viggo Jakobsen: Powerpoint om Europas sikkerhedspolitik og DK's placering i den sammenhæng. Heri også IP-teori. Fra kursus på Hasseris Gymnasium: "The Endog Europe", december 2020. Film: uddrag af James Camerons "Terminator" (1984) og "Terminator 2" (1992). Til illustration af henholdsvis den nye Kolde Krig (1984) og Den kolde Krigs afslutning "The End of History" (lærertekst herom). TV: - uddrag af regeringens pressemøde i forbindelse med situationen i Ukraine den 22. februar 2024. Sendt på: https://www.youtube.com/watch?v=XLJQ4NFSF_Q Her varsler statsministeren, at Europas frihed afhænger af Ukraines ditto. Varsler nye donationer og oprustning Lærertekster: - Powerpoint om Danmarks handlemuligheder - Danmarks internationale placering
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med forløbet "Danmarks udenrigspolitik". Vi kigger på citater og billeder, der kendetegner de forhold, vi i disse tider skal forholde os til som småstat i en stadig mere multipolær verden. I skal finde en artikel på nettet, som omhandler de udenrigspolitiske udfordringer, som nutidens danske politikere står overfor. I timen skal du præsentere hovedpunkterne i artiklen. Husk at forholde dig til, hvem der er afsenderen og kildens pålidel Læs i vedhæftede dokument, indtil du når afsnittet "Danmark i en ny verden efter 1945". Nedskriv de hovedpunkter, der kendetegner dansk udenrigspolitik i perioden 1864-1945. I timen skal I arbejde med en kilde af Eric Scavenius (tidligere udenrigsmin Gå tilbage til timen den 18. december. Åbn dokumentet "Danmarks internationale placering". Læs heri afsnittet "Danmark i en ny verden efter 1945". I timen arbejder I med en kilde af udenrigsminister Poul Hækkerup. Denne er ikke lektier. Genlæs kilden med Per Hækkerup. Vi kigger nærmere på den i timen. Vi gennemgår det arbejde, I afleverede på elevfeedback. Husk også kilden med Per Stig Møller: hvilke mål gælder for dansk udenrigspolitik? Hvilke midler skal bringes i anvendelse for at nå disse mål? Læs side 14-16 i vedhæftede dokument. Begynd ved afsnittet "Meget tyder på...". Vi begynder med at skabe et overblik over udviklingen i dansk udenrigspolitik - faserne. Det bliver kort. Vi hører oplæg om Fukuyama og Huntington. Herefter arbejder med en artikel af henholdsvis Fukuyama og Huntington. Pigerne underviser i Fukuyama. Drengene underviser i Huntington. Ingen lektier. Vi skal kigge på Danmarks nuværende udenrigspolitiske situation i lyset af historien. Vi gennemgår jeres arbejde med Mette Frederiksens tale fra den 22. februar. Vi gør dette modul til et dansk-modul, så vi kan komme i gang med noget skriftlighed. Vi gennemgår et opgavesæt og de tre eksamensgenrer. Jeg har lagt sættet under næste aflevering. Vi afslutter forløbet om DK´s internationale placering. Grupper D25.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Opdagelser og kulturmøder Fremstilling: - Finn Madsen: "Aztekerriget og den spanske erobring". p. 41-53 - BBC-Serie: "Heroes and Villains - Cortes", 2009 Kilder i Finn Madsen: - Kilde 3: "Motecuzomas opfattelse af de fremmede",af Bernardino de Sahagun - Kilde 4: "Mødet mellem Cortéz og Motecuzoma", af Bernardino de Shagun - Kilde 5: "Motecuzomas møde med spanierne", af Bernal Diaz del Castillo - Kilde 6: "Cortéz fortæller om sit første møde med den aztekiske hersker", brev fra Cortéz til den spanske konge Karl V - Kilde 12: Andrés de Tapias "Om hovedtemplet og menneskeofringerne" - Kilde 13: "Indvielsen af det store tempel", af Diego Durán - Kilde 22: "En gold civilisation", af F. A. McNutt - Kilde 23: "...myrdet i sin udfoldelses fulde pragt", af Osvald Spengler Film: - Mel Gibson: "Apocalyto", 2006 Filmen skal vise og lægge op til en diskussion om fiktionens brug af historiske kilder og fiktion som historisk kilde. Desuden, hvordan historien bruges som et budskab til nutiden. Sat i relation til renæssancen: - Lærertekst om renæssancen - Pico delle Mirandola: "Menneskets værdighed" - billeder fra de las Casas: "Indianermassakren"
Indhold	Kernestof: Vi skal i gang med aztekerriget, men først skal vi indkredse renæssancen og begrebet renæssancemennesket. I forbindelse med det sidste får I udleveret Pico della Mirandolas: "Om menneskets værdighed". Læs indtil afsnit 4.3 i vedhæftede dokument - "Aztekerriget og den spanske erobring". Vi opsamler jeres arbejde med aztekerne, som I lavede inde studietur. Repetér dit arbejde. Læs afsnit 4.3 i vedhæftede dokument GRUNDIGT. Aztekerriget og den spanske erobring (3).pdf Vi opsamler de spørgsmål, I lavede på papir i seneste time, og så ser vi filmen færdig. I vedhæftede dokument begynder du at læse fra afsnit 4.4. Læs, indtil dokumentet er færdigt. Vi ser filmen færdig. Vi arbejder i timen med to kilder, der har hver deres vurdering af konsekvenser af den spanske erobring af Aztekerriget. Det handler om McNutt og Spengler. Udleveres i timen. Ingen lektier. Læs kilde 12 og 13 i vedhæftede dokument. Skriv på baggrund af disse to kilder et brev til din mor, far, ven eller lignende, hvor du beretter om, hvad du har set, og hvordan du har det med det. Jeg vælger et par stykker af jer, der skal læse deres br Afslutning. Vi går ned og spiser is.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Det lange 19. årh. Forløbet tager udgangspunkt i Hobsbawns tese om "The Long 19th Century" og skal vise, hvordan Den franske Revolution antænder drivkræfter som nationalisme og demokrati, men også statsterror. Der vises, hvordan disse ideer fører frem til den gamle verdens endelige undergang, hvilket videreføres i det næste forløb om 1. verdenskrig og nazisternes magtovertagelsen efter 1. verdenskrig. Også imperialismen inddrages som en parallel årsag til 1. Verdenskrig. Fremstilling: - Carl Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv", p. 205-228 - Inge Adriansen (et al.): "Fra oplysningstid til imperialisme", s. 88-103 - Carl Johan Bryld: "Verden før 1914" - heri afsnittet om "Nationalismen i Tyskland". Dette indeholder uddrag af Fichtes: "Tale til den tyske nation" , 1806, Fra Bryld: "Verdenshistorien før 1914 - i dansk perspektiv": - Tredjestand udråber sig til nationalforsamling 17.juni 1789 - indledningen til "Den amerikanske uafhængighedserklæring" - Eric Hobsbawm om 1789-revolutionen som model for senere revolutioner - Dekret om almindelig mobilisering, 23. august 1793 - Napoleon i samtale med sin sekretær, Brienne, 1805 - Napoleon til sin bror Jerome, 15. november 1807 - Jerome til Napoleon, 5. december 1811 Øvrige kilder: - Den franske menneskerettighedserklæring 26. august 1789 - Pillnitzmanifestet - Hertugen af Braunschweigs manifest - Robespierrecitat - "terror uden dyd..." - N. F. S. Grundtvig: "Danmarks trøst/Langt højere bjerge" - Berhnhard von Bülows tale i Rigsdagen i Berlin 11. december 1899 - hammer eller ambolt tale. Udleveret på engelsk. Findes på: https://legallegacy.wordpress.com/2013/12/11/december-11-1899-germany-will-be-either-the-hammer-or-the-anvil/ - Bismarck om preussisk kolonipolitik 1868, i Carl Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv", på: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=481 - Akkurat" (DR P1 15. september 2024) - 20:30-24:15. Dette i forhold til tysk og fransk nationalisme: https://www.dr.dk/lyd/p1/akkurat-med-clement/akkurat-med-clement-2024/skatterabat-til-foraeldre-11162451377 - Om nationens idéhistorie, på Youtube "The Oldest Nation in the World": https://www.youtube.com/shorts/MxMKomyJICU Desuden diverse billeder, malerier, landkort Lærertekster: - terrorregimet i Frankrig - om menneskerettighedserklæringen
Indhold	Kernestof: Langt højere bjerge/Danmarks trøst: Langt højere bjerge Læs dette dokument. Svar på spørgsmålene til sidst i dokumentet: Nationalismen i Tyskland Vi opsamler jeres arbejde med Grundtvigs "Danmarks trøst" - hvilket billede tegnes af "de andre" og "os" (danskere) i hver strofe? Samme lektie som i tirsdags. I vedhæftede dokument læser du fra afsnittet "Danskhedsbegrebet", indtil du når til afsnittet "National identitet over for social identitet". Først skal vi dog have besvaret de spørgsmål på tavlen, som Mille tog et billede af og delte med jer. Læs i vedhæftede dokument, indtil du når afsnittet "Fra kongedømme til republik". For at forstå, hvorfor nationalismen opstod, og hvordan den blev koblet sammen med kravet om frihed, er det nemlig vigtigt at begynde med Den franske revolution - start Læs fra afsnittet "Fra kongedømme til republik" indtil afsnittet "Fra republik til kejserdømme" i dokumentet, der er vedhæftet timen i går. Vi gennemgår jeres arbejde med den franske menneskerettighedserklæring. Det var spørgsmål 1,3 og 5. Læs desuden fra side 12-17 i dokumentet, der ligger under timen den 23/9. Start med afsnittet "Fra republik til kejserdømme 1792-1814". Stop, når du n I vedhæftede dokument skal I læse fra afsnittet "Napoleon - general, diktator og kejser", og indtil dokumentet slutter. Dokumentet er her: Den franske revolution og eftertiden.pdf I skal ikke læse noget på forhånd. I timerne arbejder vi med disse to dokumenter:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	1. verdenskrig og nazisternes magtovertagelse Forløbet trækker tråde tilbage til det forrige forløb for at finde forklaringer på, hvorfor 1. verdenskrig kunne finde sted. Der er ikke fokus på selve krigen, men i højere grad den betydning for, hvordan den gav grundlag for totalitære ideologier. Fokus på Tyskland. Vi snakker også strukturer og aktører. Tekster: - Peter Frederiksen: "Ideologiernes kamp", Systime 2024 (Ibog) om NSDAP's program, og Hitler som kansler - lærertekst om årsagerne til 1. Verdenskrig og det bagvedliggende alliancesystem. - Johan Bender og Hans-Kurt Gade: "Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1845, s. 8-12 - lærertekst om nazisternes magtovertagelse. - powerpoint om faserne i nazisterne magtovertagelse. Film: - "Days That Schook the World" - afsnittet om skuddet i Sarajevo 28. juni 1914 - Edward Berger, af: "Intet nyt fra Vestfronten", 2022 - Uddrag af Black Adder Goes Forth", BBC 1983 (sidste afsnit) Kilder: - Østrig-Ungarns ultimatum og Serbiens svar. Fra historie.dk - Uddrag af Versaillesfreden, fra: Peter Frederiksen: "Det tredje rige", 2001 - Weimarforfatningens pgf. 48 - Forordningen til beskyttelse af folk og stat af 28. feb. 1933 - Bemyndigelsesloven - lov til overvindelse af folkets og statens nød af 28. marts 1933 - Oversigt over stemmefordelingen ved rigsdagsvalgene fra 13.12 1919 til 30.01 1933 + mandatfordelingen i rigsdagen 5. marts 1933 - div. valg og propagandaartikler
Indhold	Kernestof: Efter filmen om drabet på Franz Ferdinand i Sarajevo den 28. juni 1914 har vi nu skudt:) 1. verdenskrig i gang. Vi opsamler jeres arbejde med Østrigs ultimatum og Serbiens svar. Ingen lektier. I timen arbejder I med disse dokumenter: Vi ser først en lille film om de sidste minutter af 1. verdenskrig. Herefter opsamler vi jeres arbejde med Versailles-freden. Er der tid, kigger vi på Wilsons 14. punkter. nazisternes magtovertagelse (1) (1) (1).pdf Vi hører nogle breve fra Berlin 1933. Derefter DNSAP's partiprogram. Vedhæftede tekst skal I arbejde med i timen. I skal ikke læse den på forhånd. Vi opsamler jeres arbejde med NSDAP's program fra 1920.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Folkedrab - Holocaust Forløbet er bygget op over Stantons teori om folkedrabets 10 stadier. Vi har dog udeladt benægtelsen og kun omtalt denne som begrundelse for at forløb om folkedrab er skrevet ind i læreplanen for historie. Vi kigger også på strukturer og aktører. - Solvej Berlau og Stine Thuge: "Vejen til folkedrab - før, under og efter Holocaust", s. 12-29 + 40-75 + 94-123 Film: - Matti Geschonneck, af: "Der Wannseekonferenz", 2021 - Fritz Hippler, af: "Der Ewige Jude", 1940 - Oliver Halmburg og Manfred Oldenburg, af: "Ordinary Men: The Forgotten Holocaust", 2022 Kilder: - uddrag af "Anne Franks Dagbog" - uddrag af Politiforordning om afmærkning af jøderne, september 1941 - "Sådan vil det ende" -planche om degeneration fra udstillingen "Livets mirakel", Berlin 1935 - uddrag Hitlers bemyndigelse til at dræbe handicappede, 1. september 1939 - uddrag af Victor Klemperer: "Det tredje riges sprog", 1947 - uddrag af "Zions vises protokoller", 1920 - uddrag af Adolf Hitler: "Min kamp" - en sådan avling strider imod naturens orden, 1925 - Rigsborgerloven, 15. september 1935 - Lov til beskyttelse af det tyske blog og den tyske ære, 15. september 1935 - uddrag af Joseph Goebbels tale i Berlin i anledning af magtovertagelsen 30. januar 1933 - EInsatzgruppemedlem Kurt Werner om Babi Jar-massakren 29 og 30 september 1941, i: Ernst Klee: et al.: "Those Were the Days"., 1991 - uddrag af "Wannseeprotokollen" - uddrag af Heinrich Himmlers tale til SS-officerer i Poznan 4. oktober 1943 - uddrag af Ya'akar Silberbergs udsagn om Sondekommando, i: Gideon Graf: "Vi græd uden tårer", Information 2015 Powerpoint: De stadige indskrænkninger af jødernes rettigheder. Fra Folkedrab.dk
Indhold	Kernestof: Vi har nu fået nazisterne til magten, men hvordan og hvorfor blev det til et folkemord? Vi skal derfor kigge på nazismens raceteori, men vi starter med en definition af begrebet "Folkemord". Ingen lektier. Vi samler op på jeres arbejde fra i tirsdags, men når vi når til spiralsagen, så bliver jeg altså nødt til at tale om udviklingen i forholdet til USA og Grønland. Her ser vi tydeligt, hvad der sker, når historieløsheden får lov til at råde. Skræmmend I skal arbejde videre med Holcaust. I timen får I en tekst og skal identificere de første stadier i folkedrabet. I skal have læst og besvaret opgaverne i vedhæftede dokument: Folkedrab 2.pdf Vi opsamler jeres arbejde med Nürnberglovene. Se timen i torsdags. I skal også have læst de 8 første sider i vedhæftede pdf-fil - det vil sige, at I stopper, når I når til billedet, hvor der står restriktioner og rettigheder. Svar på spørgsmålene, du Læs side 9-18 i nedenstående dokument (det er siderne i pdf-filen). Lav spørgsmålene til kilde 16, 17 og 18. Vi ser uddrag af filmen "Der Wannseekonferenz". Læs vedhæftede dokument, og besvar opgaverne undervejs. Læs vedhæftede dokument Vi snakker om kapitlet "Døden i lejrene". Det har I tidligere læst. Måske lidt SRP-tid til sidst.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Europæisk integration Forløbet har først og fremmest fokus på tankerne bag EF og senere EU. Der lægges således ikke vægt på EU's institutioner, beslutningsprocesser mm. I stedet ser vi på EKSF/EF/EU som et fredsprojekt og muligheden for at give Europa en plads i verdenspolitikken. Afsluttende diskussion om EU's muligheder og rolle i lyset af verdensordenen efter Trump. Skal DK integrere sig yderligere i EU? Lars Andersen et al. "Fra verdenskrig til velfærd", s. 163-175 Kilder heri: - Erklæringen om Kul- og stålunionen 9. maj 1950 - Præamblen til Romtraktaten - Konrad Adenauer om Europas enhed 6. november 1956 - General de Gaulle om Europa på ministermøde 7. april 1962 - General de Gaulle om Europa på pressekonference i Elysée-palæet 23. juli 1964 - Margaret Thatcher om fædrelandenes Europa - tale på Europakollegiet i Brügge 20. september 1988 Debat mellem Morten Messerschmidt og Martin Lidegaard om fælles EU hær: Deadline 31. marts 2025, DR2 Synspunkter om DK og EU i fremtidens verdensorden: - Michael Lange "Sådan indtager Europa rollen som supermagt i den nye verdensorden", kronik på Altinget.dk 5. marts 2025 - Asmus Vilster: "Den nye verdensorden kalder på et føderalt Europa", kommentar på Information.dk 27. januar 2025 Lærertekst om udviklingen fra EF til EU Lærertekst om EU's institutioner.
Indhold	Kernestof: Vi begynder på et lille forløb om "Europæisk integration" - bl.a. en reaktion på 2. Verdenskrig og folkemordet. Læs til og med afsnittet "Rom-traktaten" i vedhæftede dokument. Læs fra afsnittet "Føderalisme ellerfædrelandenes Europa?" Stop, når du når til den første kilde. Læs desuden kilde 3, 4 og 5. DRTV - Deadline Vi opsamler jeres arbejde fra sidst. Vandring i frihedskvarteret ved skolen. Hvad/hvem refererer vejskiltene til? Carl Plough, N.F.S. Grundtvig, Orla Lehmann, Hiort-Lorenzen og H. P. Hanssen.Kobling til 18. april 1864 ved mig - dette med kagespisning ved stranden. Europæisk integration 2.pdf Vi gennemgår jeres arbejde fra i går. Vi hører eksempler på de artikler, I har fundet. Vi taler eksamen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb