Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Alssundgymnasiet Sønderborg
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Maria Valentin Christensen, Rene Buus Bundgaard
|
|
Hold
|
2022 s25HI (s25HI, s25HI, s25HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Besættelsen
Om forløbet
Der har i forløbet været særligt fokus på de dilemmaer som Danmarks befolkning og politikere stod overfor før, under og efter besættelsen. I optakten til besættelsen er der blevet set nærmere på dansk forsvars- og udenrigspolitik, i forhold til den voksende trussel fra Tyskland. I forbindelse med besættelsen, er der blevet arbejdet med den. 9 april og hvilke dilemmaer DK stod overfor. I forlængelse heraf, er der blevet fokuseret på samarbejdspolitikken og hvilke konflikter det skabte i samfundet og på det politiske niveau. Her er der også blevet set på modstandsarbejdet. Der også blevet arbejdet med retsopgøret og de overvejelser og motiver der lå til grund herfor. Endvidere er der blevet arbejdet med historiebrug, og hvordan statsminister Anders Fogh Rasmussen brugte samarbejdspolitikken i hans argumentation for DK´s involvering i Irak-krigen. Sluttelig er der blevet set nærmere på, hvorledes de tyske flygtninge blev behandlet af danskerne. I den forbindelse har klassen været op ekskursion ved Christianskirken, og undersøgt gravpladsen for tyske flygtningen
Litteratur
Danmark - besat og befriet, Peter Frederiksen mf. Systime, 2000, s. 6-14 + s. 22-41 + s 47-51 + s.100-115 + s.162-167
Film - De forbandede år 1
Podcast om retsopgøret - https://emu.dk/grundskole/historie/kildearbejde/befrielsen
Om historiebrug
- https://historiskmetode.weebly.com/historiebrug---historiske-narrativer.html
- https://www.dr.dk/studie/historie/historiebrug-gennem-tiden
Kilder
Lænkehundstalen, 8. marts1937
Erik Scavenius ved tiltrædelsen som udenrigsminister.8. juli 1940.Danmarkshistorien.dk
Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet, 9. april 1940.Danmarkshistorien.dk.
Anti-sabotagetalen. Den 2. september 1942.Danmarkshistorien.dk
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003.Danmarkshistorien.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Det moderne Danmark (Eksamen)
Om forløbet
I forløbet er fokus særligt på Danmark i 1800-tallet og hvor særligt de politiske, sociale og demokratiske forandringer er omdrejningspunktet. Der er fokuseret på baggrunden for grundlovens tilblivelse og de forskellige positioner i forfatningskampen. Endvidere er der set nærmere vandringen fra land til by omkring den begyndende industrialisering, samt de sociale forandringer det afstedkom. Samtidig er der blevet set nærmere på forandringer i forhold til kvinders position i perioden. Forløbet har været en del af DHO-forløbet.
Materialer
Litteratur
Danmarkshistorie, Martine Cleemann Rasmussen mfl., Lindthardt og Ringdorf, 2014, s. 199-210
Afsnit fra Danmarkshistorien.dk
- Treårskrigen 1848-1850
- Dansk sejrsfølelse og fordanskningspolitik i Slesvig
- Grundloven 1849
- Optakt til krig,
- Novemberforfatningen 1863
- krigen i 1864.docx
- Den gennemsete Grundlov af 1866,
- forfatningskampen
- provisoriestriden
- Befolknings- og Erhvervsstrukturens udviklingen
- Handel og byudvikling
- Fremstillingserhverv
- industrialisering og fattigdom.
Overblik – Danmarkshistorien i korte træk, Gyldendal, s. 95-99.
”Hvem bestemmer” Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, 2015, . 37-45
En familie flytter til byen.Arbejdermuseet.2012.
Uddrag fra kapitlet _fra grundlov til stemmeret_ fra I-bogen Kvinder.systime.ibog.
Metode
Struktur-aktør – den lille hjælper i historie.Systime, I-bog
Kilder
At definere en nation - Danmark til Ejderen. www.videnskab.dk. 13.01.2014
https://videnskab.dk/kultur-samfund/at-definere-en-nation-eller-danmark-til-ejderen/
Lio Pio "Maalet er fuldt" 1872. Danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio_%22Maalet_er_fuldt!%22_2._maj_1872
Politidirektør Crones bekendtgørelse af 4. maj 1872 om forbud
chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/10/240214_kilde-3.pdf
Politidirektør Crone 3. maj 1872 til Justitsministeren
chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/10/240214_kilde-2.pdf
En mands erindring om sin datter, 1919
Dansk historie og litteratur. Systime, 2010
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Vikingetid (Eksamen)
Vikingetiden er en central og omdiskuteret periode i Danmarkshistorien - også set i forhold til eftertidens forståelse af perioden. Spørgsmålet om Danmarks tilblivelse i samme periode har ofte været genstand for heftig debat internt mellem historikere og arkæologer.
Dette forløb har bl.a. disse aspekter som omdrejningspunkt, og formålet er i videre forstand at give eleverne forståelse for historie som et dynamisk fagområde med forskellige tilgange og perspektiver.
Der arbejdes især med følgende faglige mål/kernestof:
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• sammenhænge mellem den nationale og globale udvikling
Desuden berøres læreplansaspekter såsom populærhistorie vs. faghistorie, periodiseringsprincipper, historiebevidsthed og historiebrug.
Materialer
Videoklip
”Vikingetiden - vikingerne og deres verden”, Nationalmuseet 2009
https://www.youtube.com/watch?v=0jva6gFYeUc
”Battle Scenes - Vikings”, (uddrag) Serien Vikings, History/HBO
https://www.youtube.com/watch?v=2VH0mx40qW4
”Alfred den store” (uddrag), Clive Donner 1969.
https://www.youtube.com/watch?v=zcrgDyns2ck
Horrible histories - attack on Lindisfarne
https://www.youtube.com/watch?v=Q_KWEMmbHjM
Troskiftet - da vikingerne blev kristne. Nationalmuseet, 2013
https://www.youtube.com/watch?v=77-H-mzNabM
The Vikings! Crash Course World History 224 med John Green (2015)
https://www.youtube.com/watch?v=Wc5zUK2MKNY
Kilder
Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen”. uddrag fra “De Hamburgske ærkebispers historie og Nordens beskrivelse”
Åby kruscifikset https://denstoredanske.lex.dk/%C3%85bykrucifikset
Fremstillinger
Anders S. Dobat “Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark. Vinkler på Vikingetiden. Nationalmuseet 2013.
Niels Hybel “Det danske riges tilblivelse”. Vinkler på Vikingetiden. Nationalmuseet 2013.
Læserbrev. Kurt Sørensen: Historien om Danmark: hvornår blev Danmark en nation? 02.05.2027 fra Kristeligt Dagblad.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/historien-om-danmark.-hvornaar-blev-danmark-en-nation
Historien om Danmark, afsnit 3: Vikingetiden (uddrag: 00.00-45.00)
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
Artikel. Forskeren der opfandt vikingetiden. 21.09.2018. Kristeligt Dagblad.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/forskeren-der-opfandt-vikingetiden
Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion: Danmarks tilblivelse (uddrag af i-bog)
Grundbog til Danmarkshistorien. Uddrag af kapitel 2: Vikingetiden 800-1050: Vikingetogterne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Folkedrab (Eksamen)
Formål
Formålet med dette forløb om folkedrab er at give eleverne indsigt i hvordan et folkedrab defineres samt hvordan folkedrab behandles af omverdenen. Med udgangspunkt i holocaust samt et gruppearbejde med præsentation af et selvvalgt folkedrab (Rwanda, Armenien, Cambodja, Myanmar og Darfur) arbejder eleverne med Stantons 10 stadier for folkedrab. I forløbet beskæftiger eleverne sig også med forskellige kildetyper og materiale, der træner dem i kildekritik og forståelse. Formålet med forløbet er således at oplyse eleverne om folkedrab, træne dem i kildekritik og brugen af forskellige kildematerialer.
Faglige mål
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Materiale
Kilder og fremstillinger har eleverne fået udleveret som kompendium (enten PDF eller papir). Kompendiet er tilgængeligt på holdets Teams-kanel under filer. Dette kompendium indeholder følgende fremstillinger og kilder:
Billede: Døden i lejren – SS-officer med tre ofre i kz-lejren Buchenwald
Fremstilling: Holocaustkronologi fra faktalink
Kilde: Uddrag af Wannsee-protokollen
Fremstilling: Kurt Gerstein – offer, modstandsmand, gerningsmand eller lidt af dem alle? https://folkedrab.dk/artikler/guds-spion-kurt-gerstein-offer-modstandsmand-gerningsmand-eller-lidt-af-dem-alle
Kilde: (177) Øjenvidneberetninger om massegasninger (Fra Gerstein-rapporten)
Kilde: FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab 1948 (uddrag)
Fremstilling: Gregory Stantons 8 (10) stadier til folkemord https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier
Kilde: FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder 1948
Fremstilling: Nationale spændinger https://folkedrab.dk/artikler/nationale-spaendinger
Kilde: Uddrag af DR-TVs udsendelse: ”Damirs historie” https://folkedrab.dk/kilder/kilde-uddrag-af-dr-tvs-udsendelse-damirs-historie
Fremstilling: Krigen i Bosnien https://folkedrab.dk/artikler/krigen-i-bosnien
Fremstilling: Etniske udrensninger i Bosnien https://folkedrab.dk/artikler/etniske-udrensninger-i-bosnien
Fremstilling: Srebrenica https://folkedrab.dk/artikler/srebrenica
Kilde: Vidneudsagn beskyttet vidne ”L” https://folkedrab.dk/kilder/kilde-vidneudsagn-beskyttet-vidne-l
Billeder: Folkedrab Srebrenica (se kompendium)
Maleri: Thomas Kluge: Et kort ophold. Danske FN-tropper i Bosnien (1997-1998) https://www.garderforening.dk/KlugeEtKortOphold.html
Fremstilling: Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien – ICTY https://folkedrab.dk/artikler/det-internationale-krigsforbrydertribunal-for-det-tidligere-jugoslavien-icty
Fremstilling: Balkan: Massakren i Srebrenica. Michael Seidelin, 27. januar 2003, Politikken
Artikel: Præsident undskulder for massakren i Srebrenica. Johannes Korge, 27. april 2013, Politikken
Fremstilling: uddrag fra: Thuge, Stine: Efter folkedrab – til gymnasiale uddannelser: Historie, s. 4-6, Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier, DIIS undervisningsbog (Om mindekultur samt Baggrundsmateriale om processen bag mindesmærket for de myrdede Jøder i Berlin)
Evaluering
Der evalueres mundtligt i plenum samt vha. Kahoot.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
6. Irland (Eksamen)
Formål og indhold
Formålet med dette forløb er at introducerer eleverne til Irlands fortid for at give eleverne en klar forståelse af de problematikker, der dominerer i det irske samfund i det 21. århundrede. Forløbet vil tage udgangspunkt i perioden ca. 1600 til nutiden, dog med hovedvægt på perioden fra Påskeoprøret 1916 til The Troubles fra 1968-1998. Derudover vil forløbet perspektiverer til det 21. århundredes problematikker i Irland.
Antal normalsider:
Faglige mål
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Materiale
Kernestof
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.
Der indgår desuden materiale på engelsk.
Irland – historie og samfund i et århundrede (Systime, 2023), kapitel 2, 3, 4.3, 5, 7,
Film: Michael Collins
Kilder:
Poblacht na Eireann – Den Irske republik, 1916 (dansk oversættelse)
Delingslovens sammenbrud, Michael Collins, 1921
Først væltede økonomien og nu falder regeringen. Infomedia.
John Lennon og Yoko Ono: Bloody Sunday. 1972.
Fiànna Fail valgplakat 1948
Statistik over finanser i Irland. Fra 12. oktober 2015. https://www.cso.ie/en/releasesandpublications/er/gfsa/governmentfinancestatisticsoctober2015/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
7. Oplysningstid og revolution (Eksamen)
Formål og indhold:
Forløbets overordnede formål er, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse for oplysningstiden og de tanker, der fandt sted i perioden. Forløbet skal gøre eleverne i stand til at sætte sig ind i filosoffernes tanker samt forklare og diskutere oplysningstidens idealer om stat, samfund og menneske. Forløbet tager udgangspunkt i oplysningstankerne samt Den Amerikanske Revolution og Den Franske Revolution, som uddybes yderligere med fokus på rædselsregimet under Robespierre, Napoleons styre samt hvordan denne periode i Frankrigs historie påvirkede resten af Europa. Derudover skal forløbet også kobles til en perspektivering omkring nutiden og hvordan Oplysningstiden har påvirket nutiden.
Metode: Eleverne arbejder både i grupper, par og individuelt. Der veksles mellem gruppearbejde og klassedialog med gennemgang af elevernes arbejde i grupperne. Der arbejdes både med fremstillinger og elevernes forståelse for perioden, at kunne læse historiefagligt samt arbejdet med kilderne og de historiefaglige metoder med fokus på kildekritik og problemstillinger jf. de taksonomiske niveauer. Derudover sigter forløbet også mod eksamensforberedelse, herunder at kunne overskue et mindre kildesæt, at formulere og besvare 2-3 relevante problemstillinger.
Materialer:
Fremstillinger:
Adriansen, Inge m.fl.: ”Fokus 2 – Kernestof i historie 2 - Fra oplysningstid til imperialisme”, Systime i-bog (Kapitel 1: Oplysningstiden og 2: Revolutioner. I uddrag)
Meier, Jeppe Bæk og Østergaard, Rasmus Thestrup: USA’s tilblivelse (i-bog), kapitel 2 (i uddrag)
Film: The French Revolution - OverSimplified (Part 1) - YouTube
Fremstilling om den fransk-danske alliance 1807-1814
Artikel: Montesquieu er blevet så indlysende, at vi ikke ser ham længere
Kilder:
Jacques-Benigne Bossuet: Om det guddommelige monarki, Fokus 2 (i-bog)
John Locke: Two treaties of Government, 1690. Verden før 1914 (i-bog)
Thomas Hobbes: Titelbladet til Leviathan 1651. Verden før 1914 (i-bog)
Karikaturtegning 1790: ”Tredjestanden bærer de øvrige stænder”
Paradeportræt af Louis d. 16., udateret, af Joseph-Siffred Duplessis, Versailles
Forfatningen af 1791 (uddrag fra Fokus 2, i-bog)
Principperne for Revolutionsregeringen (Robespierre) (Uddrag fra Fokus 2, i-bog)
Napoleons katekismus 1801 (uddrag)
Kobberstik fra 1814
Maleri: Napoleons kroning 1804
Aabent brev om Norges Afstaaelse til Sverige 1814
Kernestof:
Oplysningstiden
Revolutioner og menneskerettigheder
Faglige mål jf. lærerplan:
- Samfundsmæssige forandringer
- viden om forskellige samfundsformer
- mennesket som historieskabende
- formuler historiske problemstillinger og relater disse til egen tid
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Evaluering
Forløbet evalueres på 2 måder. Elevernes læringsudbytte evalueres summativt via en blooket-quiz, hvor deres paratviden fra forløbet bringes i spil gennem spil. Derudover laves der i sidste modul også en brainstorming via et mindmap, hvor eleverne skal skrive deres viden op på tavlen. Herefter vil elevernes læring synliggøres i det vi så kan sammenligne den brainstorming, eleverne lavede i første modul med det afsluttende mindmap. Her sås flere uddybende punkter i forhold til den første udgave i starten af forløbet. Som tillæg dertil evaluerer eleverne forløbets udformning, undervisningsformer og materialer gennem et spørgeskema på Lectio. Her stilles eleverne 3 simple spørgsmål om forløbet, som baserer sig på evaluering af: 1) Hvad var godt? 2) Hvad var mindre godt? Samt 3) Hvad skal forbedres?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
8. Slavenarrativer (Eksamen)
Formål
Med udgangspunkt i slavenarrativer, der er tidligere slavers nedskrevne erindringer, vil dette forløb introducere eleverne til en flerperspektivisk tilgang til fortiden, altså: ”Fortællinger om fortiden”. Forløbet tager altså udgangspunkt i afrikanske slavenarrativer og lever dermed op til kernestofkravet om, at ”mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.”
Indhold
Disse fortællinger er forskellige slavenarrativer af afrikanske slaver, men også samtidige abolitionist-tekster og politiske taler, som repræsenterer kolonimagterne. Forløbet lægger vægt på forskelle og ligheder mellem afrikansk slaveri og vestens slaveri. De sidste moduler lægger op til en flerperspektivisk diskussion af nutidens kamp om historien i form af den offentlige debat – i Afrika og i Danmark – om monumenter med tilknytning til slaveriets historie.
Materiale
Fremstillinger:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-koloni-paa-guldkysten
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-slavehandel
Mikrohistorie. Fra fortid til historie. Kapitel 6. Forfatter og årstal mangler.
Kollektiv erindring. Fra fortid til historie.
Artikel fra Berlingske: Tilbage til TV-seriernes »Rødder«: Hansnavner stadig Kunta Kinte. 30. maj 2016. Kristian Lindberg.
Kilder:
Uddrag af biskop Erik Pontoppidans forord til Ludewig Ferdinand Rømer: Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea, København 1760. Fra følgende udgivelse
Slavenarrativ: Olaudah Equiano: The Interesting Narrative of the Life of Olaudah Equiano, Or Gustavus Vassa, The African’ udgivet i London i 1789.
Slavenarrativ: James Ukawsaw: A NARRATIVE OF THE Most Remarkable Particulars In the LIFE of James Albert Ukawsaw Gronniosaw, An AFRICAN PRINCE, Au-elated by H I M S EL F. Ukendt årstal.
Kendrick Lamar - King Kunta (musik og tekst)
Frederick Douglass "En amerikansk slaves beretning" (1845)
Interview med Momodou Camara. København 2021.
Marcus Garvey: Back to Africa (1921). Hentet fra http://historymatters.gmu.edu/d/5124/
Tale. We cannot undo the past (2017) af Lars Løkke Rasmussen
Andet:
Dokumentar: Afrikas kongedømmer – Ashantiriget
Uddrag af tv-serien Roots fra 1977 (ca. de første 8 minutter af episode 1) + tv-selskabets præsentation af serien. https://www.youtube.com/watch?v=TSJUgws9M-E + https://www.youtube.com/watch?v=-6wGPkVNyr8
Metode
Eleverne arbejder primært i par- eller gruppearbejde. Derudover har eleverne i dette forløb også beskæftiget sig med et kort projektarbejde om erindringssteder og historiebrug.
Evaluering
Forløbet evalueres summativt gennem en quiz i slutningen af forløbet. Derudover evalueres undervisning med et anonymt spørgeskema i slutningen af modulet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
9. Romerriget (Eksamen)
Formål og indhold:
Forløbets overordnede formål er, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse for Romerrigets tanker, udvikling og afvikling. Forløbet sigter mod at gøre emnet om Romerriget lettilgængeligt og konkret for eleverne, og derfor har jeg valgt at fokusere på udvalgte emner: De 3 puniske krige, første og andet triumvirat, det politiske system, patron-klient-systemet samt slaveri og gladiatorer. Forløbet afsluttes med en evaluering af elevernes læringsudbytte samt en perspektivering til nutidens forståelse og fortolkning af Romerriget.
Metode:
Eleverne arbejder både i grupper, par og individuelt. Der veksles mellem gruppearbejde og klassedialog med gennemgang af elevernes arbejde i grupperne. Der arbejdes både med elevernes forståelse gennem sekundærlitteratur samt metodefaglige kunnen gennem arbejdet med kilderne og de historiefaglige metoder med fokus på kildekritik og problemstillinger jf. de taksonomiske niveauer. Derudover sigter forløbet også mod eksamensforberedelse, herunder at kunne overskue et mindre kildesæt, at formulere og besvare 2-3 relevante problemstillinger.
Materialer:
Fremstillinger:
På sporet af Romerriget. Steg, Kristian Jepsen. Lindhardt og Ringhof. Kap. 1,2,3,4,5, 7, 8, 10 og 11.
Arminius. Smitt, Thorkil og Christian Vollmond. Verdenshistorie 1. Lindhardt og Ringhof 2015, side 24-25
Den romerske republik. Rosløv, Jesper m.fl. En bedre verden. Historie på tværs. Gyldendal 2013, side 36-41
Videoklip fra filmen Godfather: The Godfather: Don Corleone og bedemanden Bonasera
Kilder:
Polyb: Årsagerne til den 2. puniske krig
Livius: Årsagerne til den 2. puniske krig
Tekst: Seneca til middagsforestilling
Tekst: Varro: Om landbrugets slaver
Billede: En retirarius (bevæbnet med trefork og net) kæmper mod en secutor (i rustning, med skjold og kortsværd, gladius). Mosaik fra det vestlige Tyskland (ca. 100-200 e.v.t.)
Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie bind 5: Romerriget (l 983)
Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og Undergang (1781)
Faglige mål jf. lærerplan:
- Samfundsmæssige forandringer
- viden om forskellige samfundsformer
- mennesket som historieskabende og historieskabt
- formuler historiske problemstillinger og relater disse til egen tid
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Evaluering
Forløbet evalueres på 2 måder. Elevernes læringsudbytte evalueres summativt via en Jeopardy-quiz, hvor deres paratviden fra forløbet bringes i spil gennem konkurrence. I dette forløb arbejdes der også med selv-evaluering gennem et spiderweb samt evaluering af elevernes læringsudbytte gennem et Smiley-skema, der udfyldes forud for forløbet og igen når forløbet er læst. Dette har til formål at synliggøre elevernes læring af materialet samtidig med at jeg som lærer kan se, hvor der skal sættes mere tydeligt ind en anden gang (jf. elevernes svar). Som tillæg dertil evaluerer eleverne forløbets udformning, undervisningsformer og materialer gennem et spørgeskema på Lectio. Her stilles eleverne 3 simple spørgsmål om forløbet, som baserer sig på evaluering af: 1) Hvad var godt? 2) Hvad var mindre godt? Samt 3) Hvad skal forbedres?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
10. Danmark i ideologiernes skygge (Eksamen)
Formål:
Forløbets overordnede formål er, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse for ideologiernes kamp i det 20. århundrede og kan se Danmarks placering i verden. Forløbet fokuserer på de fremherskende ideologier og deres opståen, herunder socialisme, konservatisme, liberalisme, kommunisme samt nazisme/fascisme. Målet med dette forløb er derfor todelt: for det første at give eleverne en bred viden om ideologiernes rolle i det 20. århundrede og for det andet hvordan disse ideologier har påvirket Danmark og udviklingen af det danske samfund, herunder det danske velfærdssamfund, sociallovgivning og Danmarks internationale placering i det 20. århundrede (herunder også en kort introduktion til Den Kolde Krig).
Emner:
Ideologiernes kamp i samfundet i Europa og Vesten
Ideologiernes påvirkning af Danmark, herunder Kanslergadeforliget 1933
Danmarks rolle under Den Kolde Krig
Perspektivering til i dag: Hvilken rolle spiller Danmark i den internationale verden i dag?
Materialer:
Fremstillinger
Socialreformen af 1933. Hentet fra www.denstoredanske.dk
https://denstoredanske.lex.dk/Socialreformen_af_1933
Kanslergadeforliget. Hentet fra www.danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Artikel: Historien var alligevel ikke slut, en ny kold krig er indledt. Men der er en stor forskel. Artikel fra Berlingske, d. 25.02.2022. Skrevet af journalist, Line Tolstrup Holm.
https://www.berlingske.dk/danmark/historien-var-alligevel-ikke-slut-en-ny-kold-krig-er-indledt-men-der-er-en
Danmark og Den Kolde Krigs afslutning.
Andriansen, Inge og Andersen, Lars m.fl., ”Fokus 2: Fra Oplysningstid til europæisk ekspansion.”, i-bog fra Systime (i uddrag)
samt https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=268
Den Kolde Krig – et overblik (Kapitel 1). Ohnesorge, Thomas og Nikolajsen, Karsten: ”Den kolde krigs verden”, Systime A/S, i-bog fra Systime
https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=55
Danmark i ideologiernes skygge.
Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund er en grundbog om det 20. århundredes ideologiske kampe, Systime A/S, kap. 6
Ideologiernes tidsalder (Kapitel 1).
Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund er en grundbog om det 20. århundredes ideologiske kampe, Systime A/S, kap. 1+2
Kilder:
Carla Hansine Petersens sterilisationssag i 1930 (Uddrag). Hentet fra www.danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carla-hansine-petersens-sterilisationssag-1930-34
Uffe Ellemann-Jensen: Referat af mødet med USA’s udenrigsminister, George P. Shultz i april 1985.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uffe-ellemann-jensens-moede-med-usas-udenrigsminister-april-1985
Folketingsdebat om kriselovgivningen, der førte til Kanslergadeforliget, januar 1933.
Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund er en grundbog om det 20. århundredes ideologiske kampe, Systime A/S, kap. 6
Valgplakat: Stauning eller Kaos – Stem socialdemokratiet! 1935, Den ikoniske Stauning-valgplakat fra folketingsvalget i 1935 med det kendte slogan "Stauning - eller Kaos". Foto: © Kehlet, Danmarks Fotomuseum, Det Kgl. Bibliotek
Poul Schlüters åbningstale i Folketinget, 2. oktober 1982. Hentet fra www.danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/poul-schlueter-aabningstale-i-folketinget-5-oktober-1982
Folketingets dagsorden 3. maj 1984. Af Adriansen, Inge, Andersen, Lars m.fl.
Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk ekspansion. 1. i-bogsudgave 2019), Gyldendal, sidereference: p367
Andet
Dokumentar: Et sted, to verdener: Anstalten. Liv Thomsen. DR.
https://www.dr.dk/drtv/se/et-sted-to-verdener_-anstalten-1932_336963
Historisk metode: Problemformulering og problemstillinger
https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html
Faglige mål jf. lærerplan:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder, herunder mennesket som historieskabt og historieskabende, historiebevidsthed samt at formulere historiske problemstillinger og besvare disse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
11. Kronologiforløb og opsamling
Formål:
Forløbets overordnede formål er, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse for ideologierne i det 20. århundrede og kan se Danmarks placering i verden. Forløbet fokuserer på de fremherskende ideologier og deres opståen, herunder socialisme, konservatisme, liberalisme, kommunisme samt nazisme/fascisme. Målet med dette forløb er derfor todelt: for det første at give eleverne en bred viden om ideologiernes rolle i det 20. århundrede og for det andet: hvordan disse ideologier har påvirket Danmark og udviklingen af det danske samfund, herunder det danske velfærdssamfund og Danmarks internationale placering i det 20. århundrede (herunder også en kort introduktion til Den Kolde Krig).
Emner:
Ideologiernes kamp i samfundet i Europa og Vesten
Ideologiernes påvirkning af Danmark, herunder Kanslergadeforliget 1933
Danmarks rolle under Den Kolde Krig
Perspektivering til i dag: Hvilken rolle spiller Danmark i den internationale verden i dag?
Materialer:
Fremstillinger
Socialreformen af 1933. Hentet fra www.denstoredanske.dk
https://denstoredanske.lex.dk/Socialreformen_af_1933
Kanslergadeforliget. Hentet fra www.danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Artikel: Historien var alligevel ikke slut, en ny kold krig er indledt. Men der er en stor forskel. Artikel fra Berlingske, d. 25.02.2022. Skrevet af journalist, Line Tolstrup Holm.
https://www.berlingske.dk/danmark/historien-var-alligevel-ikke-slut-en-ny-kold-krig-er-indledt-men-der-er-en
Danmark og Den Kolde Krigs afslutning. Andriansen, Inge og Andersen, Lars m.fl., ”Fokus 2: Fra Oplysningstid til europæisk ekspansion.”, i-bog fra Systime (i uddrag) samt https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=268
Den Kolde Krig – et overblik (Kapitel 1). Ohnesorge, Thomas og Nikolajsen, Karsten: ”Den kolde krigs verden”, Systime A/S, i-bog fra Systime
https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=55
Danmark i ideologiernes skygge. Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund er en grundbog om det 20. århundredes ideologiske kampe, Systime A/S, kap. 6
Ideologiernes tidsalder (Kapitel 1). Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund er en grundbog om det 20. århundredes ideologiske kampe, Systime A/S, kap. 1+2
Kilder:
Carla Hansine Petersens sterilisationssag i 1930 (Uddrag). Hentet fra www.danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carla-hansine-petersens-sterilisationssag-1930-34
Uffe Ellemann-Jensen: Referat af mødet med USA’s udenrigsminister, George P. Shultz i april 1985.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uffe-ellemann-jensens-moede-med-usas-udenrigsminister-april-1985
Folketingsdebat om kriselovgivningen, der førte til Kanslergadeforliget, januar 1933.
Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund er en grundbog om det 20. århundredes ideologiske kampe, Systime A/S, kap. 6
Valgplakat: Stauning eller Kaos – Stem socialdemokratiet! 1935, Den ikoniske Stauning-valgplakat fra folketingsvalget i 1935 med det kendte slogan "Stauning - eller Kaos". Foto: © Kehlet, Danmarks Fotomuseum, Det Kgl. Bibliotek
Poul Schlüters åbningstale i Folketinget, 2. oktober 1982. Hentet fra www.danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/poul-schlueter-aabningstale-i-folketinget-5-oktober-1982
Folketingets dagsorden 3. maj 1984. Af Adriansen, Inge, Andersen, Lars m.fl. Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk ekspansion. 1. i-bogsudgave 2019), Gyldendal, sidereference: p367
Andet
Dokumentar: Et sted, to verdener: Anstalten. Liv Thomsen. DR.
https://www.dr.dk/drtv/se/et-sted-to-verdener_-anstalten-1932_336963
Historisk metode: Problemformulering og problemstillinger
https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html
Faglige mål jf. lærerplan:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder, herunder mennesket som historieskabt og historieskabende, historiebevidsthed samt at formulere historiske problemstillinger og besvare disse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/161/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50342695052",
"T": "/lectio/161/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50342695052",
"H": "/lectio/161/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50342695052"
}