Holdet 2024 d25ol - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sandra Julie Løwenhertz-Zacho Vestergård
Hold 2024 d25ol (d25ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ovids mytiske univers
Titel 2 Den homeriske helt
Titel 3 Ødipus
Titel 4 Kunstforløb - Den Smukke Krop!
Titel 5 Talens Magt (filosofisk emne)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ovids mytiske univers

Forløbet har til formål at undersøge de antikke myter og deres relevans i samfundet dengang og i dag.
Eleverne har lært at analysere myterne gennem begreber som kosmologi, -goni eller -grafi, teologi eller -goni, atropologi eller -goni. Ligeledes er eleverne bekendt med ætiologien bag myterne og forstår forskellen mellem det deskriptive og normative aspekt af myten.
Inden for emnet har vi kigget på følgende underemner:
- hybris/nemesis
- guders interaktion med mennesker
- destruktiv kærlighed
- Verdenshierarkiet (Guder>Underguder>Mennesker)

Basistekster:
Fra Ovids Metamorfoser Overs. af Otto Steen Due, 2005:

- Arachne (6.1-145)
- Ikaros' død (8.183-235)
- Ekko og Narkissos (3.341-510)
- Apollon og Dafne (1.452-567)
- Pygmalion (10.243-297)


Perspektivmateriale:
Carol Ann Duffy: Pygmalion's Bride fra værket Worlds Wives (1999)

Supplerende materiale:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen (2012): Paideia - grundbog til oldtidskundskab. s. 30
Oldportalen læringsvideoer:
- Hvad er en Myte
- Hvad er forholdet mellem myte og religion?

Omfang: ca. 20 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den homeriske helt

Forløbet introducerer eleverne for centrale passager i Iliaden, der tilsammen giver et helhedsindtryk af fortællingen og dets helte. Eposets efterliv perspektiveres gennem klip fra filmen Troy , samt en perspektivtekst af Henrik Christensen.

Forløbets tematiske omdrejningspunkt, det homeriske helteideal, danner grundlag for en løbende diskussion af heltens 'bedsthed'/arete, forstået som bestemte midler (fx mod/andreia, talegaver, at ære guderne) til at opnå bestemte mål (fx slægtens berømmelse/kleos, samt ære/time). I sammenhæng med dette tema belyser forløbet de græske guder, menneskets status i forhold til guderne, samt skæbnen (moira).
Eleverne stifter desuden bekendtskab med de stilistiske træk, der kendetegner eposet hos Homer, og med genrens afsæt i en mundtlig tradition. Dele af filmen Troy vises løbende som oplæg til en diskussion om forskelle og ligheder mellem Homer og Hollywood.

Basistekster:

Iliaden , Homer/Otto Steen Due
1.sang, vers 1-246.
3. sang (alle 461 vers)
6.sang, vers 312-529.
22.sang, vers 188-411.

Perspektivmateriale:
Henrik Christensen (1986): Ild i Laden (uddrag)
Klip fra filmen Troy fra 2004

Supplerende materiale:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen (2012): Paideia - grundbog til oldtidskundskab. Udvalgte sider fra kapitlet epos s. 11-30

Omfang: 40 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ødipus

I dette forløb har eleverne arbejdet med Sofokles’ tragedie Kong Ødipus med det formål at opnå kendskab til den antikke tragediegenre og en forståelse for skæbnebegrebet i græsk kultur. Eleverne har analyseret dramaets opbygning og indhold og fået indsigt i de centrale genretræk og dramatiske virkemidler.

Derudover har forløbet haft fokus på at aktualisere og perspektivere værket gennem kreative arbejdsformer. Eleverne har blandt andet produceret true crime-podcasts med udgangspunkt i dramaets handlingsforløb, arbejdet med moderne remedieringer af korsange og diskuteret dilemmaer fra værket i et format inspireret af Mads og A-holdet.

Undervejs er følgende begreber blevet introduceret og anvendt i arbejdet med teksten: moira, tragisk ironi, stasimon, episode, parodos, prolog, mytos, etos, peripeti, anagnorisis, eleos, fobos, katharsis, hybris og hamartia.

Basistekst:

Sofokles' Ødipus (Overs. Garff og Hjortsø, 1975)
v. 1-1182.

Perspektivmateriale:
Christopher Nolan: Memento (2000)

Supplerende Materiale:
Klassens PowerPoints omkring dramaet og Ødipus' forhistorie (TEAMS).

Omfang: 40 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kunstforløb - Den Smukke Krop!

OBS: der eksamineres i ukendte skulpturer!

I dette forløb har eleverne arbejdet med antikkens kropsidealer i græsk og romersk kultur. Forløbet har haft fokus på at undersøge, hvad der blev anset som smukt og ideelt i antikkens skulpturkunst, og hvordan skulpturerne afspejler samtidens værdier, menneskesyn og idealforestillinger.

Eleverne har arbejdet med skulpturer fra perioden ca. 600 f.v.t. til 180 e.v.t. og analyseret udviklingen i fremstillingen af menneskekroppen — fra de tidlige arkaiske idealer til den klassiske perfektion og de senere mere naturalistiske og individualiserede portrætter. Desuden har forløbet inddraget overvejelser om forskelle mellem græske og romerske krops- og skønhedsidealer.

I forløbet er der arbejdet med følgende skulpturer:
(OBS skulpturer med dybdegående analyse fra eleverne markeres med fed
New York Kouros
Kroisos (Anavyssos-kouros)
Aristodikos
Peplos-Koren
Kritiosdrengen
Artemision-Bronzen
Diskobolos (Diskoskasteren)
Doryforos (Spydbæreren)
Den Sårede Amazone
Afrodite fra Knidos
Hermes med Dionysosbarnet
Portræt af Demostenes
Laokoon
Pan, Afrodite og Eros (slipper-slapper-gruppen)
Sovende Hermafrodit
Augustus af Prima Porta
Rytterstatuen af Marcus Aurelius

Undervejs har eleverne diskuteret og perspektiveret antikkens kropsidealer i forhold til nutidens skønhedsopfattelser og kulturelle normer.

Som perspektiv har vi kigget på følgende efterantikke perioder:

Renæssancen (analyse af Da Vincis David)
Barokken (analyse af Berninis David + Apollon of Dafne )
Nyklassicisme (analyse af Thorvaldsens Jason med det Gyldne Skind + Den Triumferende Amor )
Modernisme (analyse af forskellige værker på vores felttur til Odense)

Omfang: 20 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Talens Magt (filosofisk emne)

Med et moderne afsæt introducerer forløbet eleverne for retorikkens funktion og indhold.
Gorgias har opnået indsigt i, at overtalelsen kan forandre og ligefrem bedrage vores opfattelse (doxa). Det er altså ikke bare vigtigt hvad vi siger, men også hvordan vi siger det. Hos Gorgias kommer denne indsigt direkte til udtryk gennem en teori om talen, og indirekte gennem Gorgias' brug af talefigurer (fx alliteration, antitese, kiasme, anafor). Overfor Gorgias sættes et uddrag fra Platons dialog "Gorgias", hvor Platons og den litterære Sokrates' kritiske holdning til retorikken undersøges sammen med det alternativ, der opstilles: den filosofiske, sokratiske samtale.

Eleverne introduceres desuden for nogle af de centrale begreber i Aristoteles' klassiske retorik: De tre appelformer (ethos, pathos, logos) og de tre taletyper (lejlighedstalen (også kaldet den epideiktiske tale) - retstalen, og den politiske tale).
Retorikken gav borgeren gennemslagskraft både i retten, folkeforsamlingen og privat. Sofisten er den retoriklærer, der giver borgeren denne retoriske gennemslagskraft.

Eleverne træner retorisk analyse med baggrund i Aristoteles’ begreber og talefigurerne. Det sker ved nedenstående antikke kilder, samt andre kilder, såsom moderne taler, som årets tale 2018 af kronprinsesse Mary.


Basistekster
Helenas Pris af Gorgias, overs. af George Hinge, med indledning af Hanne Roer, Rhetorica Scandinavica 41, 2007, s. 6-8.

Gorgias af Platon (overs.: Ole Balslev og Ivar Gjørup). I: Platon: Samlede værker i ny oversættelse III. Gyldendal: 2011.  461e-466a

"Hulelignelsen" fra dialogen Staten af Platon. In: Kend dig selv, Gyldendal (2000) s. 159-170.


Perspektivmateriale:
Falkenberg-Klok: Retorik som forsvar mod Mørkets Kræfter (2022) https://www.retoriskarena.dk/2022/01/07/retorik-som-forsvar-mod-moerkets-kraefter/

Supplerende tekst:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia - grundbog til oldtidskundskab. Systime: 2012. Udvalgte sider fra kapitlet "Retorik", s.177-200.

Omfang : 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer