Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Alssundgymnasiet Sønderborg
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
Lærer(e)
|
Sandra Julie Løwenhertz-Zacho Vestergård
|
Hold
|
2024 s25ol (s25ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Ovids mytiske univers
Forløbet har til formål at undersøge de antikke myter og deres relevans i samfundet dengang og i dag.
Eleverne har lært at analysere myterne gennem begreber som kosmologi, -goni eller -grafi, teologi eller -goni, atropologi eller -goni, + eskatologi. Ligeledes er eleverne bekendt med ætiologien bag myterne og forstår forskellen mellem den deskriptiv og normative forklaring.
Inden for emnet har vi kigget på følgende underemner:
- hybris/nemesis
- guders interaktion med mennesker
- destruktiv kærlighed
- Verdenshierarkiet (Guder>Underguder>Mennesker)
KERNETEKSTER:
Fra Ovids Metamorfoser Overs. af Otto Steen Due, 2005:
- Arachne (6.1-145)
- Ikaros' død (8.183-235)
- Ekko og Narkissos (3.341-510)
- Apollon og Dafne (1.452-567)
- Pygmalion (10.243-297)
PERSPEKTIV:
Carol Ann Duffy: Pygmalion's Bride fra værket Worlds Wives (1999)
SUPPLERENDE MATERIALE
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen (2012): Paideia - grundbog til oldtidskundskab. s. 30
Oldportalen læringsvideoer:
- Hvad er en Myte
- Hvad er forholdet mellem myte og religion?
Omfang: ca. 20 ns
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Retten til oprør
Forløbet introducerer til det græske drama gennem Sofokles’ tragedie Antigone. Her repræsenterer Antigones oprør mod Kreon individet mod staten. I denne konflikt afspejles samtidig en uoverensstemmelse mellem gudernes love (fysis) og menneskets vedtægter (nomos). I forløbet anskues problemstillingen først fra Antigones side, hvorefter eleverne ser konflikten fra flere synsvinkler: Kreons (lydighed som grundlag for statens overlevelse) og Haimons (demokratiets stemme). Spørgsmålet bliver dermed hvem tragediens egentlige helt er.
Gennem tragedien introduceres eleverne for grækernes forestilling om en gudsbestemt skæbne (moira), der råder over mennesket. I denne verden skal mennesket besidde besindighed, altså kende sine grænser som dødeligt menneske over for de udødelige guder. Et menneske, der går over disse grænser er karakteriseret ved forblindelse (ate). Denne tilstand kan føre til overgreb (hybris), hvorved personen risikerer straf fra hævngudinderne (nemesis).
Samtidig stifter eleverne også bekendtskab med dramaet som genre, samt dramaets tilknytning til Dionysosfesten og Dionysosteatret. Endelig anvender eleverne nogle af de centrale begreber fra Aristoteles' dramateori på tragedien: peripeti, anagnorisis, eleos, fobos, hamartia og katharsis.
Basistekst:
Sofokles' Antigone (Oversætter: MArcel Lysgaard Lech, 2020)
- prolog
- parodos
- 1. episode
- 2. episode og stasimon
- 3.episode
- 5.episode og kommos
- 6.episode
- exodos
Perspektivmateriale:
Sophie Deraspe: "Antigone" (2019) FILM
Supplerende materiale:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen (2012): Paideia - grundbog til oldtidskundskab. Udvalgte sider fra kapitlet Drama s. 101-116
OMFANG: ca. 35 ns.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Formidling
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
3
|
Kærlighedens Væsen
Dette forløb behandler uddrag af Platons Symposion, Hulebilledet fra 7. bog af Platons Staten og uddrag fra Thomas Manns Døden i Venedig (1912).
Med udgangspunkt i en fælles diskussion af elevernes opfattelse af kærlighedens væsen undersøges begrebet eros hos Platon samt dennes påvirkning af eftertiden.
Eleverne vil stifte bekendtskab med Platons tanker om kærlighedens rolle for individets filosofiske erkendelse, herunder hvordan antikkens ynglingekærlighed kunne danne grundlag for opnåelse af episteme. Talerne om Eros i Symposion sættes derudover i en bredere erkendelsesfilosofisk kontekst med læsningen af Hulebilledet fra Staten.
Eleverne introduceres derudover også til lovprisningsgenren epainos og Platons dialoggenre.
Forløbet vil også danne udgangspunkt for en bredere introduktion til den filosofiske tradition i Athen i det 5. århundrede f.v.t.
Antikke kernetekster:
Platon: Symposion (uddrag, kap. 1-29)
Platon: Hulebilledet (7. bog af Platons Staten)
Perspektiv- og komparativ-tekst:
Thomas Mann: Døden i Venedig (1912) (uddrag)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Den ideelle krop
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Den homeriske helt
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/161/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56627646246",
"T": "/lectio/161/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56627646246",
"H": "/lectio/161/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56627646246"
}