Holdet 2022 s25SA - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Peter Kølbæk Johansen
Hold 2022 s25SA (s25SA, s25SA årsprøve, s25SA, s25SA, s25SA terminsprøve, s25SA årsprøve (SY-perioden))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk Politik - politiske ideologier og partier
Titel 2 Unge i det senmoderne samfund
Titel 3 Køn og ligestilling
Titel 4 Dansk økonomi
Titel 5 Ulighed og velfærd i Danmark og USA (+SRO)
Titel 6 EU og dets udfordringer
Titel 7 Dansk Politik - vælgeradfærd og partiadfærd
Titel 8 Præsidentvalg i USA - demokrati i krise?
Titel 9 IP - En verdensorden under forandring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk Politik - politiske ideologier og partier

I dette intro politik-forløb har eleverne arbejdet med:

-de klassiske politiske ideologier,
-nyere ideologiske forgreninger,
-fordelings- og værdipolitik
-partiernes HV-placering
-rød blok og blå blok
-partiernes vælgerprofiler
-vælgeradfærd (marginalvælgere, kernevælgere, issuevælgere, Downs model)
-partiadfærd (Molins model og Downs model)

litteratur:
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk (2022): Politikens kernestof, kap 2

supplerende:
partiernes hjemmesider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unge i det senmoderne samfund

I dette forløb har vi arbejdet med det senmoderne samfund og hvordan unges identitetsdannelsesproces er påvirket heraf. Med sociologisk teori og begreber har vi særligt haft fokus på mistrivsel, præstationspres og perfekthedskultur blandt unge.

-Samfundstyper
-Identitet (jeg, personlig, social, kollektiv)
-Socialisering
-Giddens og det senmoderne samfund: Individualisering, aftraditionalisering
-Ziehe og reaktionsmønstre på det senmoderne
-Goffman og identitet på nettet (frontstage, backstage)
-Honneth og betydningen af anerkendelse
-Minoritetsunge og identitet
-integrationsformer
-identitetsstrategier
-kropsidealer

Kernestof:
Brøndum et al (2017): kap 2, kap 3 i, Luk Samfundet Op, 3. udgave, 2017
Bundgård, Maria Brun et al (2018): Sociologisk set, si. 61-70

Supplerende:
Kristensen, Pernille Kjeldgaard (2019): Jeg bingewatcher reality-tv, når jeg får chancen: hvorfor bliver jeg så opslugt af det?, dr.dk, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/jeg-bingewatcher-reality-tv-naar-jeg-faar-chancen-hvorfor-bliver-jeg-opslugt

Dupont, Sofie (2020): Uge Sex skal gøre op med unges skæve kropsidealer, tvsyd, lokaliseret på: https://www.tvsyd.dk/kolding/uge-sex-skal-goere-op-med-unges-skaeve-kropsidealer

Ehnhuus, Kevin Ahrens Daniel (2017): Hver tredje gymnasieelev føler ofte stress: Det perfekte er blevet normalt, dr.dk, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/indland/hver-tredje-gymnasieelev-foeler-ofte-stress-det-perfekte-er-blevet-normalt

Graulund, Mathilde Margrethe (2018): Massivt samfundspres: Børn og unge får dårligt selvværd, stress og angst, bupl.dk, lokaliseret på: https://bupl.dk/born-unge/nyheder/massivt-samfundspres-boern-og-unge-faar-daarligt-selvvaerd-stress-og-angst

Østrup, Kirstine Møgelbjerg (2016): Her er Danmarks 37 forskellige familieformer, tv2.dk, lokaliseret på: https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-07-31-her-er-danmarks-37-forskellige-familieformer

Østebø, Silvie Urlikke (2018): I mange år var hun med egne ord en 12-tals-pige, men kampen for at være den bedste kostede, tv2.dk, lokaliseret på: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-25-i-mange-aar-var-hun-med-egne-ord-en-12-tals-pige-men-kampen-for-at-vaere-den-bedste-kostede

Hækkerup, Fie (2020): Hvorfor overlod vi en generation til at opdrage sig selv?’, piopio.dk, lokaliseret på: https://piopio.dk/hvorfor-overlod-vi-en-generation-til-opdrage-sig-selv

Freije, Layal (2017): Jeg bliver aldrig rigtig dansk – og aldrig rigtig arabisk. Men betyder det, at jeg er ingenting?, Politiken.dk, lokaliseret på: https://politiken.dk/kultur/art6047688/Jeg-bliver-aldrig-rigtig-dansk-%E2%80%93-og-aldrig-rigtig-arabisk.-Men-betyder-det-at-jeg-er-ingenting?shareToken=f06uLnAA52CA

DR: De perfekte piger, sæson 1, episode 1, Dr.dk, lokaliseret på: https://www.dr.dk/drtv/se/de-perfekte-piger_52514
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling

I dette forløb har eleverne arbejdet tværfagligt med køn og ligestilling ud fra et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv. Vi har blandt andet arbejdet med.

-Køn i det senmoderne samfund
-Kønsroller og kønssocialisering
-Det frie valg af seksuel identitet
-Giddens (individualisering og aftraditionalisering)
-Ziehe (kulturel frisættelse og formbarhed, reaktionsmønstre)
-Kønsopfattelser (biologisk determinisme vs køn som social konstruktion)
-Simone de beauvoir og Judith Butler
-De politiske partiers holdninger til ligestilling
-Mål og midler i ligestillingspolitikken
-identitetspolitik og demokrati
-metoo bevægelsen
-lighedsbegreber: formel lighed, chancelighed, resultatlighed
-løngab
-gender crossovers
-det kønsopdelte arbejdsmarked

litteratur: Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge (2021): Samfundsfag på tværs, kap 1.

Supplerende:
Larsen, Jonathan Lundgreen (2023): Eksperter slår fast: »Uønsket seksuel opmærksomhed fra en kvindelig leder er lige så meget magtmisbrug og seksuel chikane«, Berlingske.dk, lokaliseret på: https://www.berlingske.dk/virksomheder/eksperter-slaar-fast-uoensket-seksuel-opmaerksomhed-fra-en-kvindelig

Marstal, Henrik (2020): Identitetspolitik er en gave. Den tvinger os til at indse, at der er andre måder at være i verden på, Kristeligt Dagblad, lokaliseret på: http://kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/identitetspolitik-er-en-gave-den-tvinger-os-til-indse-der-er-andre-maader-vaere-i
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi

Vi har i forløbet arbejdet med de samfundsøkonomiske mål. Vi har set på det typiske konjunkturforløb og hvad der kendetegner henholdsvis højkonjunktur og lavkonjunktur. Vi har i den forbindelse snakket om, hvordan finanspolitikken kan være med til at sikre et mere jævnt konjunkturforløb.  
Vi har især anvendt det økonomiske kredsløb som model. Vi har set på hvordan forskellige beslutninger i husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor samt politiske beslutninger kan påvirke den samlede økonomi - fx en skattelettelse eller en offentlig investering - men også hvordan politiske beslutninger eller hændelser i udlandet kan have stor indflydelse på den danske økonomi.
Vi har arbejdet med økonomiske mål i form af højt BNP-niveau og høj BNP-vækst, høj beskæftigelse, lige fordeling af velstand, miljømæssig bæredygtighed, stabil og lav inflation, balance på betalingsbalancen, lav udlandsgæld, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld. Vi har i forlængelse af dette diskuteret hvordan disse mål kan være i konflikt med hinanden. Vi har i forlængelse heraf set nærmere på hvordan mangel på arbejdskraft og den stigende inflation har påvirket dansk økonomi. Vi har også arbejdet med strukturpolitik, hvor vi har talt om særlig uddannelsespolitik

I dette forløb har der været fokus på analyser dansk økonomi og forstå de bagvedliggende faktorer. Endvidere vil der blive set nærmere på forskellige udviklingstendenser i dansk økonomi og hvorledes disse kan håndteres. Her er der blevet anvendt økonomisk teori. Der også blevet set nærmere på EU.

Fokuspunkter
- det økonomiske kredsløb
- de samfundsøkonomiske mål
- Finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik
- Strukturpolitik
- Økonomisk teori
- EU´s indflydelse på dansk økonomi

Litteratur
Økonomiens kernestof, Columbus, 2022, Kap. 2-16
Økonomibogen, Columbus, 2018, afsnit 7,6 - strukturpolitk

Supplerende:

Ukendt Forfatter (2023): Danmark er igen verdensmester i konkurrenceevne, lokaliseret på: https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art9403135/Danmark-er-igen-verdensmester-i-konkurrenceevne

Thiemann, Per (2022): Økonomer: Dansk skattetryk er ikke verdens højeste, Politiken.dk, lokaliseret: https://politiken.dk/danmark/politik/folketingsvalg_2022/art9043262/Dansk-skattetryk-er-ikke-verdens-h%C3%B8jeste

Stigsgaard, Mathias (2022): Regeringen vil give skattelettelser: Se, hvad det kan betyde for dig, dr.dk, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/penge/regeringen-vil-give-skattelettelser-se-hver-hvad-det-kan-betyde-dig
Jensen, Ditte Birkebæk (2023): Mere i løn mod at arbejde flere timer -men ingen
skal tvinges, Avisen Danmark, sektion 1, side 4, d. 26. september 2023

Vestergaard, Frede (2023): KOMMENTAR DEN DANSKE: Døden udskudt, 29. september 2023, Weekendavisen, Sektion 1, Side 2
Krasnik, Martin (2023): Nekrolog: Den danske model (1899-2023), 22. september 2023, Weekendavisen.dk

Maach, Maja Lærke (2023): Hvad er råderum og forhandlingsreserve? Forstå fem fraser fra finansloven, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/hvad-er-raaderum-og-forhandlingsreserve-forstaa-fem-fraser-fra-finansloven-0

Stone, Sebastian Vidkjær (2023): Få et overblik: Her er regeringens bud på en finanslov for 2024, altinget.dk, lokaliseret på: https://www.altinget.dk/artikel/faa-et-overblik-her-er-regeringens-finanslovsforslag-til-2024

Danmarks Nationalbank (2023): Pressemøde 20. september 2023, lokaliseret på: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/presse/pressemoeder/tidligere-pressemoeder/pressemoede-20-september-2023

Bidstrup, Søren (2023): Regeringens top kommer med en markant erkendelse – og taler om en »ny valuta«, der skal styre dansk politik, Berlingske.dk, lokaliseret på: https://www.berlingske.dk/politik/regeringens-top-kommer-med-en-markant-erkendelse-og-taler-om-en-ny-valuta

Petersen, Frank Hvid (2023): Finansanalytiker: Verdensøkonomien er i fuld gang med at fragmenteret, politiken.dk, lokaliseret på: https://politiken.dk/internationalt/art9270219/Verdens%C3%B8konomien-er-i-fuld-gang-med-at-fragmentere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ulighed og velfærd i Danmark og USA (+SRO)

I dette forløb om ulighed og velfærd har eleverne undersøgt og sammenlignet den sociale ulighed i Danmark og USA. Vi har arbejdet med begrebet ulighed og forskellige lighedsbegreber (formel-, chance- og resultatlighed). Derudover har eleverne arbejdet med hvordan man kan undersøge forskellige aspekter af ulighed: økonomisk ulighed og ’den nye ulighed’, hvor en række andre socio-økonomiske ressourcer udover den økonomiske spiller en rolle for individets muligheder for at klatre op af den sociale rangstige. Eleverne har desuden arbejdet med forskellige målemetoder (gini, indkomst-, budget-, afsavnsmetoden) til at måle økonomisk ulighed og fokuseret på spørgsmålet om der findes fattige Danmark (relativ fattigdom). Vi har arbejdet med hvordan man kan inddele befolkningen i sociale klasser ud fra klassesamfundets definitioner. Vi har set på konsekvenserne af ulighed i de sociale klasser, men også for samfundet som helhed. Vi har derudover arbejdet med forskellige ulighedsteorier (strukturfunktionalisme, marxisme og Bourdieu). Vi har særligt fokuseret på Bourdieus begreber (kapitaler og habitus) til at forklare den sociale arv og ulighed i blandt andet uddannelse og sundhed. Vi har kigget på sociale ulighed i forhold til de klassiske politiske ideologier og inddraget aktørforklaringer og strukturforklaringer på social ulighed. Vi har stillet skarpt på integration og indvandrere, som en særlig udfordring i forhold til uligheden og vi har arbejdet med Honneths anerkendelsesteori i forhold til integration og med- (og mod-)borgerskab. Afslutningsvist har vi undersøgt og sammenlignet forskellige velfærdsmodeller med fokus på den danske universelle velfærdsstat, på udfordringerne for denne samt løsningerne herpå. Til sidst har vi kigget på begrebet konkurrencestat som en mulig aftager til den klassiske velfærdsstat.

Kernestof:

Brøndum, Peter et al (2019): Ulighedens mange ansigter, 2. udg, kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8

Brøndum et al (2020): USA's udfordringer, 4. udgave, kap 3

Skov, Oliver Boserup et al (2020): Velfærdsstaten under pres, afsnit 1.7, https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p138

Skov, Oliver Boserup et al. (2018): Samf På B, 3.2 Kulturelle mønstre + 5.3 Den danske velfærdsstats udfordringer – interne og eksterne klemme, https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p228

Supplerende:
Holst, Helene Kristine (2017): Snup en identitetskrise, tilfør så lidt usikkerhed samt et stærkt fællesskab, og et nyt bandemedlem er skabt, BERLINGSKE 1. SEKTION TIRSDAG 15. AUGUST 2017

Stone, Sebastian Vidkjær (2023): Nye satser, ensrettede ferieregler og et skrottet kontanthjæpsloft: Her aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, altinget.dk, lokaliseret på: https://www.altinget.dk/artikel/tre-nye-satser-afskaffelse-af-kontanthjaepsloftet-og-ensrettede-ferieregler-her-er-elementerne-i-aftalen-om-et-nyt-kontanthjaelpssystem

Brøndum, Rikke (2023): 20 års slagsmål om kontanthjælpen kulminerer med tre aftaler, som strammer og løsner på samme tid, altinget.dk, lokaliseret på: https://www.altinget.dk/artikel/saa-kom-kontanthjaelpsreformen-igen-og-denne-gang-fyldte-indvandrerne-mest

Eller, Emil (2023): https://www.dr.dk/nyheder/politik/flertal-indfoerer-37-timers-arbejdspligt-kontanthjaelpsmodtagere, dr.dk, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/politik/flertal-indfoerer-37-timers-arbejdspligt-kontanthjaelpsmodtagere

Secher, Mikkel (2022): Krisen rammer nogle grupper særlig hårdt – pensionist har ingen penge til mad, lokaliseret på: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-10-10-krisen-rammer-nogle-grupper-saerlig-haardt-pensionist-har-ingen-penge-til-mad

Barfort, Sebastian og Hakon Mosbech (2022): Uligheden i Danmark slår rekord. Men i resten af verden er udviklingen en helt anden, lokaliseret på: https://www.zetland.dk/historie/s81Vlr2q-a8dQKjjz-fd699?fbclid=IwAR34gkWF0YZU2d-1h8oSJov23IwV5ot5AY75Y0vnPMTmGK14BRMp033Nh4w

Geist, Anton (2021): Ny foruroligende bog advarer om en anden slags parallelsamfund end dem, vi normalt hører om, Information.dk, lokaliseret på: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2021/04/ny-foruroligende-bog-advarer-slags-parallelsamfund-normalt-hoerer

Sonne, Frederik (2020): Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark?, videnskab.dk, lokaliseret på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark/

Institut For Menneskerettigheder (2023): Oplevet etnisk diskrimination i Danmark, lokaliseret på: https://menneskeret.dk/udgivelser/oplevet-etnisk-diskrimination-danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU og dets udfordringer

I dette forløb introduceres eleverne til EU som politisk system. Som indledende forståelsesramme for hvordan/hvorfor EU er blevet til, samt hvilke udfordringer EU står over for i dag, præsenteres 1900-tallets begivenheder som en kamp mellem tre ideologier; facisme, kommunisme og liberalisme. I vesten blev liberalismen den dominerende fortælling og vision for samfundets virke, hvilket er afspejlet i oprettelsen og udviklingen af EU. Den liberale fortælling er imidlertid aktuelt under pres ifølge historikeren Yuval Harari og dette pres resonerer indgående med de udfordringer EU står overfor.

EU's udfordringer går undervisningen i dybden med i anden del af forløbet, men først præsenteres EU-kernestof i form af EU's udvikling over tid mod dybere og bredere integration, hvilke institutioner EU består af, hvordan magten er fordelt imellem dem og hvordan beslutninger træffes i EU. Fokus i denne første del er på, at eleverne forstår, at EU er gået mod mere integration over tid samt at EU som politisk system afspejler et dilemma mellem effektiv beslutningstagning på den ene side og medlemslandenes suverænitet på den anden side. Til at forklare den øgede integrationsproces blev neo-funktionalisme og liberal intergovernmentalisme introduceret samt failing forward-argumentet, som blev eksemplificeret med gældskrisen.

Det "indbyggede" dilemma mellem effektiv beslutningstagning og medlemslandenes suverænitet i EU's institutionelle setup, bruges som springbræt til anden del af forløbet om EU's udfordringer, som starter med en diskussion af EU's (potentielle) demokratiske underskud. Denne diskussion leder videre til en diskussion af EU-skepsis, hvor der kigges på Brexit som case og hvorvidt et potentielt Daxit (dansk exit) synes muligt. På holdet blev der desuden kort diskuteret hvordan højrenationale bølger i fx Ungarn og Polen udfordrer EU. Denne anden del afsluttedes med en samlet diskussion af EU's fremtid - vil samarbejdet svækkes eller styrkes?

Efter denne gennemgang af de store linjer, fokuserede tredje og sidste del  af forløbet på det forestående parlamentsvalg. Her fokuserede undervisningen på at introducere EU's partier samt de vigtigste emner til valget. I forlængelse af de vigtigste emner, gik undervisningen i dybden med politikområderne migrations- og asylpolitik, Ukraines kandidatur/sikkerhedspolitik og grøn omstilling. Denne del arbejdede desuden med en sociologisk forståelse af flygtninge og øst-europæiske migrantarbejderes livssituation.

Kernestof:
- Politiske beslutningsprocesser i EU (med kobling til danske)
- Identitetsdannelse og socialisering i forhold til EU
- Globaliseringen og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Sammenhænge på makroniveau ift. styring, bæredygtighed og målkonflikter
- Konflikter og integration i Europa
- Politiske ideologier, skillelinjer og vælgeradfærd
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Materialer:

- EU's mange udfordringer s. 13-69, 77-82
- Harari (2019) kapitel 1 s. 3-6, 9-18
- Det Politiske Europa s. 18-24, 142-147
- EU på kryds og tværs s. 155-163, 171-176
- https://www.theguardian.com/world/2024/jan/17/crises-have-split-european-voters-into-five-tribes-survey-suggests
- https://ecfr.eu/publication/a-sharp-right-turn-a-forecast-for-the-2024-european-parliament-elections/

Supplerende:

- Erik Jones, R. Daniel Kelemen og Sophie Meunier (oversat til dansk) https://www.washingtonpost.com/news/monkey-cage/wp/2016/07/05/is-europe-failing-or-is-it-failing-forward/

- https://deo.dk/eu-nyt/eu-demokratiet-halter-bagefter/
https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/efter-10-aar-med-eu-borgerinitiativ-har-civile-aktoerer-faaet-et-nyt-redskab-hr-og-fru-jensen-er-stadig-milevidt-fra-indflydelse-i-eu

- https://www.altinget.dk/artikel/201661-danske-ministre-tager-beslutninger-i-eu-uden-mandat-fra-folketinget

- https://journalisten.dk/vestager-danske-journalister-glemmer-eu-vinklerne/

- https://www.information.dk/debat/2019/02/eu-perfekt-eksempel-paa-demokratisk-overskud

- https://www.altinget.dk/artikel/eu-inviterede-sine-borgere-til-debat-om-fremtiden-men-ingen-ved-hvad-det-skal-ende-ud-i

- https://www.altinget.dk/eu/artikel/borgerpaneler-i-eu-er-et-frisk-pust-til-en-fjern-og-topstyret-institution

- Politisk mistillid (DK): https://www.valgprojektet.dk/files/Danske%20v%C3%A6lgere%201971-2015%2007.06.2016.pdf (figur 91, p. 57)

- Politisk mistillid (UK): https://www.britishelectionstudy.com/graph/?id=22127#.Xbr-h5NKjOQ

- https://vidogsans.dk/ungarn-og-polen-kunne-ikke-blive-eu-medlemmer-i-dag/

- https://undervisning.deo.dk/hjaelp-dem-i-naeromraaderne/ (arbejde med de tre forskellige lande)

- https://www.altinget.dk/eu/artikel/enhedslisten-eus-nye-flygtningepagt-er-en-alvorlig-indskraenkning-af-retten-til-asyl

- https://thinkeuropa.dk/meningsmaaling/2023-12-ny-europaeisk-maaling-ukraine-som-eu-medlem-moeder-blandet-opbakning

- https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/her-er-lovgivningen-der-goer-de-europaeiske-landmaend-rasende

- https://www.altinget.dk/artikel/landbruget-skal-betale-svarer-udvalgets-co2-afgift-ellers-gaar-regningen-igen-til-industrien

- https://www.corporateknights.com/category-circular-economy/europes-bid-ban-single-use-packaging-cranks-up-fast-food-lobby-mcdonalds/

- https://ecfr.eu/publication/a-crisis-of-ones-own-the-politics-of-trauma-in-europes-election-year/

- Limits of EU (2024) CPH:DOX - https://cphdox.dk/film/limits-of-europe/

Arbejdsformer: Individuelt, par, gruppearbejde, klasseundervisning, skriveøvelser, afleveringer, film og rollespil

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk Politik - vælgeradfærd og partiadfærd

Dette forløb har centreret sig om forskellige teorier om vælgeradfærd (politiske skillelinjer, sociologiske teorier om klassers betydning, partiidentifikation, fordelings- og – værdipolitik, issue voting, nærheds og retningsmodellen, sociodemografiske faktorer for vælgeradfærd). Vi har desuden kigget på vælgertyper (kernevælgere og marginalvælgere) og undersøgt hvorfor der er færre trofaste kernevælgere i det senmoderne samfund. Forløbet har også fokuseret på samfundsfaglig metode (kvantitative og kvalitative metoder) og eleverne har selv undersøgt et aspekt af vælgeradfærd med brug af kvantitativ metode (statistik fra surveybanken) og egne interviews-undersøgelser. Den sidste del af forløbet har handlet om partiadfærd og vi har fokuseret på teorier om partiernes adfærd – Strøms model, Downs model og særligt Molins model. Derudover har vi også kigget på partityper. Disse teorier har vi anvendt i undersøgelsen af de dilemmaer og udfordringer, som regeringspartierne, Venstre og Socialdemokratiet, og oppositionspartierne, Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti, står overfor.

Kernestof:
Brøndum et al (2022): kap 4 og kap 6 (uddrag) i Politikbogen, 2.udg, Forlaget Columbus

Fischer-Nielsen, Bent et al (2021): kap 2.4-2.7, kap 7 og 15 i Vælgeradfærd og statistik, Forlaget Columbus

Hassing et al (2024):  kap 2.1 og 2.2, 6.1 Metodebogen, 2. udg Forlaget Columbus

supplerende:
Eller, Emil (2024): De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/politik/de-har-naerstuderet-valget-og-paa-flere-punkter-opfoerer-vaelgerne-sig-som-aldrig

Traasdahl, Thomas et al. (2024): Skattelettelser, klima eller udlændinge. Hvorfor flygter vælgerne fra Socialdemokratiet?, 20. juni 2024, Information.dk

DR (2024): Meningsmåling, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Karker, Andreas (2024): Mette Frederiksen og Lars Løkke støder sammen om udlændinge, POV International, lokaliseret på: https://pov.international/mette-frederiksen-lars-lokke-udlaendingepolitik/

Henriksen, Morten (2024): Udlændingedebat skaber ballade i Socialdemokratiet: Beskyldes for at skabe grobund for racisme, dr.dk, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/politik/udlaendingedebat-skaber-ballade-i-socialdemokratiet-beskyldes-skabe-grobund-racisme

DR (2024): Slotsholmen: Vender Venstre hjem?, lokaliseret på: https://www.dr.dk/lyd/p1/slotsholmen/slotsholmen-2024/slotsholmen-vender-venstre-hjem-troels-lund-poulsen-11802443178

Kosiara-Pedersen, Karina (2016): Hvem melder sig ind i et politisk parti?, Videnskab.dk, lokaliseret på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvem-melder-sig-ind-i-et-politisk-parti/

Tv2fyn.dk (2024): SF-formand er klar til at se på ny krigsskat, lokaliseret på: https://www.tv2fyn.dk/fyn/sf-formand-er-klar-til-at-se-paa-ny-krigsskat

Fruergaard, Oliver (2024): Vanopslagh skrotter mærkesag: Går ikke til valg på at afskaffe topskat, BT.dk, lokaliseret på: https://www.bt.dk/politik/vanopslagh-skrotter-maerkesag-gaar-ikke-til-valg-paa-at-afskaffe-topskat

Ritzau (2024): Vanopslaghs idé om topskat får ikke støtte fra ungdomsparti: Dejligt med spræl., Berlingske.dk, lokaliseret på: https://www.berlingske.dk/politik/vanopslaghs-ide-om-topskat-faar-ikke-stoette-fra-ungdomsparti-dejligt-med
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Præsidentvalg i USA - demokrati i krise?

Dette forløb har været en optakt til det amerikanske præsidentvalg og har haft som mål at introducere eleverne til amerikansk politik og centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system. Vi har undersøgt hvordan den politiske magt fordeler sig mellem de tre centrale politiske institutioner samt hvordan man vælges til præsident og til kongressen. Vi har kigget på den politiske beslutningsproces i USA sammenlignet med den danske. Eleverne har desuden arbejdet med de to politiske partiers og præsidentkandidaters ideologi og standpunkter og vi har arbejdet med Downs model i relation til partiernes adfærd. Vi har desuden kigget på hvilke vælgertyper vi kan identificere i amerikansk politik, og hvad der har betydning for vælgerne. Omdrejningspunktet for forløbet har været, hvad der kan forklare den stigende polarisering i det amerikanske samfund samt hvilke udfordringer det amerikanske demokrati står overfor. I forløbets sidste del, har vi sat fokus på udfordringer for demokratiet i Danmark. Vi har undersøgt forskellige demokratiidealer, mediernes rolle i demokratiet (traditionelle og sociale medier) samt demokratiske udfordringer i forhold til den parlamentariske styringskæde.

Grundbog:
Brøndum et al (2024): Kap 2 i USAs Udfordringer, 4. udgave, Forlaget Columbus

Supplerende:
Wang, Laura Friis (2023): »Deprimerende« analyse: Danskernes tillid til politikerne er faldet markant, lokaliseret på: https://www.information.dk/indland/2023/10/deprimerende-analyse-danskernes-tillid-politikerne-faldet-markant

DR (2024): Harris vs. Trump - Hvem skal bestemme retningen for fremtidens USA?, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024

DR (2024): DR's korrespondenter: Sådan påvirker præsidentvalget resten af verden, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/drs-korrespondenter-saadan-paavirker-praesidentvalget-resten-af-verden

Pew Research Center (2024): The presidential matchup: Harris, Trump, Kennedy, lokaliseret på: https://www.pewresearch.org/politics/2024/08/14/the-presidential-matchup-harris-trump-kennedy/

Pew Research Center (2024): Voters’ feelings about the 2024 campaign and candidates, lokaliseret på: https://www.pewresearch.org/politics/2024/07/11/voters-feelings-about-the-2024-campaign-and-candidates/

Emerson College Polling (2024): September 2024 Swing State Polls: Trump and Harris Locked in Tight Presidential Race, lokaliseret på: https://emersoncollegepolling.com/september-2024-swing-state-polls-trump-and-harris-locked-in-tight-presidential-race/

DR (2022): Genstart – USA mod Undergangen, lokaliseret på: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/usa-mod-undergangen-11802200219

Buruma, Ian (2024): Trumps vælgere vil også beskytte demokratiet. De ser bare en anden trussel, 19. juli 2024, Information.dk
Hansen, Mogens (2016): Det er ikke eliten, men folket, der har svigtet, Politiken den 14. november, 2016

Gjerding, Sebastian (2016): Folkeafstemninger: Direkte demokrati eller en utrolig dårlig idé?, 2. juli 2016, Information, Sektion 1, Side 6,
Reybrouck, David Van (2016): Why Elections are bad for Democracy, lokaliseret på: https://www.theguardian.com/politics/2016/jun/29/why-elections-are-bad-for-democracy


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 IP - En verdensorden under forandring

I dette IP-forløb har vi fokuseret på den liberale, regelbaseret verdensorden og udfordringerne til denne. Særligt har vi kigget på hvordan Donald Trump i sin anden præsidentperiode har bidraget til at forandre den liberale, regelbaserede verdensordenen, som vi kender den. I forløbet har vi blandt andet kigget på megatrends i International Politik (klimakrise, demokratisering og globalisering på retur, flygtningestrømme), på centrale IP-teorier og centrale begreber om magt og sikkerhed. Vi har brugt disse til at undersøge stormagterne (USA, Kina, Rusland og EU) og deres rivalisering – særligt mellem USA vs Kina og Vesten vs. Rusland. Vi har kigget på internationale organisationers rolle (FN, EU, NATO). Vi har derudover undersøgt centrale konfliktområder i verden (Ukraine, Taiwan, Mellemøsten (Iran), Arktis). I forlængelse heraf har vi kigget på dansk udenrigspolitik og på hvordan Danmark som småstat skal navigere i en verdensorden under forandring. Her har vi undersøgt Danmarks handlemuligheder ud fra dets determinanter, kapabiliteter og instrumenter, hvordan Danmark historisk har ført udenrigspolitik (mellem tilpasning og aktivisme) samt Danmarks udenrigspolitiske mål. Afslutningsvist har vi undersøgt de forskellige dimensioner og positioner i forhold til globaliseringen (optimister og pessimister) samt sat fokus på de positive og negative konsekvenser af globaliseringen.

Grundbog:

Branner, Hans (2023): Global Politik, 5. udgave, ibog, kap 1-6, 8

Supplerende:

Jenvall, Line (2025): Forsvarets Efterretningstjeneste: Det samlede trusselsbillede er alvorligere, end det har været i mange år, dr.dk, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsvarets-efterretningstjeneste-det-samlede-trusselsbillede-er-alvorligere-end-det

Gøttske, Martin (2025): Forsidehenvisning: Trump 2.0 er en gave for Beijing, 13. februar 2025, Information, Sektion 1, Side 1

Lehmann, Martin (2020): Sådan blev Arktis stormagternes nye kampplads, information, lokaliseret på: https://www.information.dk/udland/2020/06/saadan-arktis-stormagternes-nye-kampplads

Søndergaard, Rasmus Sinding (2025): Uforudsigelighed skaber frygt – derfor er Trumps vilde udmeldinger en styrke, lokaliseret på: https://www.diis.dk/publikationer/uforudsigelighed-skaber-frygt-derfor-trumps-vilde-udmeldinger-styrke

Khoo, Nicholas (2025): Sådan kan Trumps trusler mod USA’s allierede give bagslag, Videnskab.dk, lokaliseret på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-kan-trumps-trusler-mod-usas-allierede-give-bagslag/

Schrøder, Casper (2025): Trumps handelskrig er et varsel om, hvad der kan vente alle andre, dr.dk, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/penge/trumps-handelskrig-er-et-varsel-om-hvad-der-kan-vente-alle-andre

Winther, Bjarke Zinck (2024): Det globale syd bør have faste pladser i FN’s Sikkerhedsråd, Information.dk, https://www.information.dk/debat/2024/05/globale-syd-boer-faste-pladser-fns-sikkerhedsraad

P3 essensen (2021): Hvordan blev Danmark en krigsnation?, lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=A6A5d9efBNw

Derudover diverse artikler/indslag om Trumps første 100 dage som præsident.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer