Holdet d26HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet d26HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Troels Schink
Hold	2023 d26HI (d26HI, d26HI, d26HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	introducerende undervisning
Titel 2	Magten i Danmark
Titel 3	DHO forløb FFF 01: Krige og fortællinger om dem
Titel 4	Korstogene
Titel 5	Israel-USA
Titel 6	Sport som våben
Titel 7	Danmark som slavenation
Titel 8	Rom og Washington
Titel 9	Kina
Titel 10	Et Land i Afrika
Titel 11	Grænselandet
Titel 12	afsluttende kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	introducerende undervisning Introduktion til historiefaget. Om eksempler på hvad historie kan være fra lokalhistorie til danmarkshistorie. Om eksempler på brug og misbrug af historie med fokus på holocaust-benægtelse. Introduktion til historisk metode: kildesæt om slaveafhentning ifm trekanthandelen. Eleverne skulle argumentere for hvilken af tre kilder, der sandsynligvis talte mest sandt om hvordan det foregik. Først uden at undersøge kilderne kildekritisk og derefter med kildekritiske overvejelser.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Magten i Danmark Om udvalgte perioder i Danmarkshistorien: Med fokus på brud og kontinuitet i hvem, der har magten i riget. Hvorfor har de magten - hvad har givet dem magten og på hvilken måde holdes magten og hvordan skifter magten hænder? Analyser af både strukturer og aktører vil indgå i forløbet, samt et blik på forholdet mellem magtstrukturer og natur/ressourcer og teknologi. Vikingetiden blev gennemgået som almindelig klasseundervisning og de resterende perioder tog eleverne ansvar for i grupper med krav om fremvisning af en skematik over magtforhold og et lille skuespil om et typisk magtforhold i perioden. Eleverne skulle således kunne periodebestemme to anonymiserede kilder, der blev læst til modulet hvori to perioder blev gennemgået! Opsamlende en lærerstyret gennemgang af brud og kontinuitet i magtforhold mellem perioderne. Faglig progression: overblik gennem kronologi. Periodisering. Kildekritik. Perioder: Vikingetid - middelalder - reformation og renæssance - enevældens tid - oplysning og revolution - industrialisering og demokratisering - verdenskrige og krise Grundbog: Peter Frederiksen m.fl. "Grundbog til danmarkshistorien", undtaget om vikingetiden fra "Danmarkshistorisk oversigt", Henrik Bonne Larsen et al. kilde; Ibn Fadlan om vikingernes skikke. De anonymiserede kilder (uden hint til forfatter/årstal) var uddrag fra: Jyske lov 1241 uddrag fra fortalen og to paragraffer fra Skånske lov om hor og uddrag fra Frederik 2. håndfæstning Kongeligt flyveblad om stændernes tildeling af arvekongedømme til Frederik den 3. fra 1660 og uddrag af tale af Orla Lehmann til bønderne på Falster 1842 Socialdemokratisk partiprogram (..?) og uddrag fra erindring om forhandlingerne ved Kanslergadeforliget 1933 Supplerende kilder til demokratisering: (desværre er disse links inaktive) • https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-demokrati-og-demokratisering • https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer
Indhold	Kernestof: vikingetid.pdf side 7-11 og 13nederst - 15: hvad er mest karakteristisk for perioden i Danmarkshistorien? Det skal vi arbejde med i timen. description Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus") skikke, ca. 922 brug linket og læs araberens beskrivelse af vikingerne - kan du genkende nogle af de karakter/kultur -træk vi har læst om? læs kilder til middelalder og reformation-renæssance.pdf description læs kilder til enevælde og oplysning og revolution.pdf description genlæs kilde a fra kildesættet enevælde og oplysning og revolution... sidste gruppe skal fremlægge og I skal læse to kilder, som I skal kunne placere i tid... description genlæs dine noter fra alle tidsperioder - kan du svare på Hvem har magten? - hvordan legitimeres magten af magthaverne? (overfor de "magtesløse") - hvad baseres magten på: ressourcer - teknologi - alliancer mellem magtfulde/politisk magt? Hvad skaber
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 3	DHO forløb FFF 01: Krige og fortællinger om dem DHO (samarbejde med dansk) om krige og fortællingerne om dem. Med fokus på sønderjyder i Første verdenskrig og den danske indsats i Afghanistan fra 2001. Om årsager til krigenes komme og en undersøgelse af politiske motiver for at deltage i dem. For bedre at kunne forstå beslutningen om krigsdeltagelse gennemgik vi også Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske ståsteder efter 2. verdenskrig og frem. Vi kiggede også på hvad det betyder for fortællingen hvis perspektivet flyttes fra politikeren til soldaten, (her læste vi dagbøger fra Første verdenskrig og sammenlignede med dagbøger fra Afghanistan) ligesom vi kildekritisk tog udgangspunkt i, at en krig godt kan vindes selv om den blev tabt på slagmarken, eller et ansvar for den kan fralægges efterfølgende Materiale: Indledende kilder: Krønike Gesta Francorum - frankernes gerninger ca. 1100. og uddrag fra anonymiseret dansk konstabel "Adam" fra Afghanistan; fra Sven Arvid Birkeland: Krigens ansigt. Danske soldater i Afghanistan, Gyldendal, 2010, s. 219-221. Fundet i: Fra <https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160> Fremstillingstekst om Første Verdenskrig fra Verdenshistorie 2, Thorkil Smitt og Christian Vollmond: side 110-113. Breve fra første verdenskrig hentet fra: Fra <https://denstorekrig1914-1918.dk/tag/skyttegravsliv/> Politikeren HP Hansen indlæg i Hejmdal 1914: Fra <https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/1914-et-alvorsord-artikel-af-h-p-hanssen-i-hejmdal-den-7-august> fremstilling om udviklingen i dansk sikkerhedspolitik: https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/> Forhandlinger i udenrigspolitisk nævn: https://www.folketingstidende.dk/samling/20012/beslutningsforslag/B37/index.htm Uddrag fra: Forsvarsministerens årlige redegørelse 2001, Forsvarsministeriet, juli 2002, s. 7-8. (samme ibog) Filmen; Armadillo af Janus Metz fremstilling om vanskeligheder ved den militære operation: https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153> Uddrag fra 2018 Landepolitikpapir for Afghanistan 2018-2020, der beskrev de udfordringer, Danmark stod over for i Afghanistan, og formålet med den danske indsats. Avisartikler: "Tabt krig: Fire spørgsmål til to årtiers kamp i Afghanistan" 16. april 2021 Avisen Danmark (eftermiddag) Sektion 1 Side 10 Emil Jørgensen "Veteranen Casper har stort set ikke sovet siden Taliban indtog Kabul" af Nanna Bruun 18. august 2021 Avisen Danmark. Supplerende: danske mindesmærker: Monumentet for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 og et mindesmærke for en dansk konstabel Sophia Bruun. Eleverne kunne vælge mellem følgende to opgaveformuleringer: 1: Redegør for skiftet i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra den Kolde Krig til tiden omkring Afghanistan indsatsen. Giv derefter en historisk analyse af politikernes og soldaternes motiver for at gøre en indsats i Afghanistan og undersøg, om der sker en forandring i deres opfattelser af krigen, efter at den vestlige koalition trak sig ud i 2021. Analyser dokumentaren ”Hjemvendt” og vurdér, hvilke konsekvenser krigen kan have påført hjemvendte soldater. Inddrag herunder andet selvvalgt materiale. 2: Redegør for skiftet i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra den Kolde Krig til tiden omkring Afghanistan indsatsen. Giv derefter en historisk analyse af politikernes og soldaternes motiver for at gøre en indsats i Afghanistan og undersøg, om der sker en forandring i deres opfattelser af krigen, efter at den vestlige koalition trak sig ud i 2021. Analyser dokumentaren ”Basejumper” og vurdér, hvilke konsekvenser krigen kan have påført hjemvendte soldater og deres pårørende. Inddrag herunder statens indflydelse på bearbejdningen af sårene.
Indhold	Kernestof: læs side 110 - 113 øverst om: første verdenskrig og tiden omkring.pdf description vi skal have noget baggrundsviden om krigen: med fokus på hvorfor kom den? læse de to breve i notebogen under fane 03 Peter Frederiksen m.fl: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime; sider: 267-268, 276-277 svar på de sidste spørgsmål om "nullerne" i fanen 05 om udviklingen i dansk udenrigs og sikkerhedspolitik - svarene findes i jeres grundbog side 268. læs om beslutningen om at gå i krig 2001.pdf I skal læse afsnittet om fase 1 description læs det fremhævet med gul i: B37 betænkning udenrigspolitisk nævn.pdf description Afghanistan kilde politikeren.pdf læs kilden (en side) og tænk over hvilke motiver politikeren mener ligger til grund for en dansk krigsindsats i Afghanistan? description læs avisartikel om krigsindsatsen i Afghanistan.pdf description læs: artikel interview med afghanistan veteran.pdf description få læst uddrag af Anders Fogh tale fra 2003 i fane 06. i modulet opsamling på modul 05 og om erindringskultur og diskussion af Afghanistan indsatsen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Korstogene Et forløb om de kristne korstog mod Jerusalem og om kulturmødet mellem to civilisationer. Metodisk introduktion til begrebet om historiske narrativer, hvor opmærksomheden er på hvordan fremstillingen af historien konstrueres: var de kristne korstoge en unødvendig aggression eller var det et forsvar mod islamisk ekspansion? Eleverne har oplevet at man kan finde kilder, der godsiger begge versioner. I slutningen af forløbet blev de middelalderlige korstoge sat i perspektiv med begrebet korstogsparallelisme; som er nutidige og ofte arabiske forsøg på at parallelisere nutidig politik fra vestlige lande med korstogene dengang. Kilder af både kristen europæisk og arabisk oprindelse fra middelalder og fra nyere tid blev bearbejdet.
Indhold	Kernestof: læs om civilisationer og om narrativer i forløbsfanen "korstoge" om korstoge.pdf læs side 78-80 description læs pave Urbans tale.... grundigt - meget grundigt - vi ser på pavens evner til at overtale ridderne og på de motiver han har for at sende ridderne afsted. Thorkil Smitt m .fl: Verdenshistorie 1 - Fra klassisk til førmoderne, Lindhardt og Ringhof; sider: 80-85 I skal læse om indtagelsen af Jerusalem og om den retfærdige krig (ikke om tempelridderne) læs fremstillingsteksten på siden i notesbogen; kulturmødet i Jerusalem og læs den første kilde i kildesættet; om muslimernes syn på de kristnes medicinske formåen - kildesættet er vedhæftet her kulturmødet i korsfarerstaterne kilder.pdf description læs om korstog i senere tider og fortællinger fremstilling.pdf description læs fremstillingsteksten: korstogene i perspektiv under modul 7-8 i holdnotesbogen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Israel-USA Et forløb om konflikten mellem israelere og palæstinensere og konfliktens betydning og relation til USA, men også om det særligt tætte bånd mellem USA og Israel. Vi har fulgt konflikten inden Israels oprettelse fra tiden under første verdenskrig til afslutningen af det britiske mandat - under den kolde krig - og tiden efter med størst vægt på tiden under den 2. Golfkrig. I tiden efter den kolde krig har vi fulgt problemstillingen med israelske bosættelser og de amerikanske præsidenters holdninger til dem og løsningsforslag til konflikten. Som afsluttende perspektiv har vi set på hvordan den danske regering positionerer sig i forhold til konflikten. faglig progression: kunne periodisere og se kontinuitet og brudlinjer i en konflikt, der strækker sig over mange generationer og flere historiske perioder i europæisk/vestlig historieskrivning. Kunne udarbejde historiefaglig problemstilling. Materiale og kilder der ikke er anført neden for: Grundbog: Israel - en stat i Mellemøsten, Henrik Wiwe Mortensen. “Bosætterne på Vestbredden” DR2 dokumentar fra 2017 (CFU) DR2 Dokumentar fra 2008: "Religion og politik i USA" Balfour erklæringen i dansk oversættelse Kort over Peel kommissionens delingsforslag af Palæstina og af FNs delingsplan. Ben Gurions erklæring om oprettelsen af staten Israel. Resolution 242 1967 (kilde 14 i grundbogen)
Indhold	Kernestof: Israel-USA første verdenskrig balfour.pdf - læs om Første Verdenskrig og Englændernes indgriben i Palæstina inden Israel oprettes description israel-usa om balfour og mandatperioden.pdf - læs fra afsnittet om Versailles og mandatforordningen og frem til afsnittet om etablering af Palæstinamandatet på side 26....hvem endte med at bestemme hvordan Mellemøstens grænser skulle være? description læs i bogen: Israel - en stat i Mellemøsten side 48 nederst til 55 midt for - i modulet om urolighederne mellem jøder og arabere i de sidste mandatår og om FNs delingsplan Palæstina mandatområde og nye supermagter.pdf - samme sider som i bogen description læs side 55 midt for til side 56 om den første krig og Israels uafhængighedserklæring kilde 7 (2 ns) - i modulet: øve os på diskursanalyse af talen og om Palæstinensernes situation efter den tabte krig. Henrik wiwi Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten, Systime; sider: 87-93, 101-110, 149-150, 159-162, 165-167 læs side 87 til 93 midt for om optakten til krigen og om hvordan den gik - i modulet analyse af FN resolution, der forsøgte at løse konflikten efter krigen læs resolution 242 som israeler - som palæstinenser - som araber....findes på side 99 i bogen. og læs side 101-106 om Oktoberkrigen 1973 og om PLO (Palestinian Liberation Organization). læs om relationen mellem USA og Israel og om den stærke lobby i USA surf lidt rundt på hjemmesiden: opensecrets.org (brug link i notesbogen) og lær hjemmesiden at kende - i modulet skal hver lille gruppe udpege en politiker der modtager penge og undersøge vedkommendes holdning til Israel! konklusionen skal fremlægges læs siderne der handler om den nye tids relation mellem USA og Israel og mulighederne for fred mellem palæstinenserne og Israel - fokuser på hvad der muliggør fredsforhandlinger gem to til tre væsentlige pointer fra dokumentaren: særligt vurder hvad bosættelserne betyder for muligherderne for en holdbar løsning på konflikten mellem palæstinensere og israelere læs teksten i fane 11....i vores holdnotesbog
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Sport som våben Et forløb om de ideologiske modsætninger i det tyvende århundrede. Fokus vil være på den kolde krigs modsætninger mellem to konkurrerende samfundssystemer og på Hitler-fascismens behov for at vinde og fremstå sejrrig. Forløbet vil altså være en undersøgelse af sammenhænge mellem statens interesser og sporten, der bruges til at fremme statens position. Vil der være forskel på hvordan denne relation mellem stat og sportens verden tager sig ud fra Det tredje Rige og til kampen mellem Sovjet og USA? Til sidst vil vi undersøge om relationen har forandret sig i vores tid - bruger stater stadig sport som "våben"?
Indhold	Kernestof: Opgave 02: Undersøg den moderne OL bevægelses værdigrundlag med særlig fokus på hvem atleterne egentlig bør repræsentere ifølge OL bevægelsens oprindelige værdisæt: deres land - dem selv - OL bevægelsen - noget helt fjerde???? Fremlæg din konklusion Vrik og vækkelse - læs om Bukhs gymnastikfilosofi og hans forhold til nazismen læs siderne om jødeforfølgelse og racehygiejne.pdf description færdiggør opgave 2 i fane 03: Bag OL 1936 - kildeopgave. læs teksten i dette link: Er sorte mennesker for tunge til at svømme? DDR staten fremstillingstekst.pdf læs om staten DDR og læg mærke til lighedspunkter mellem denne stat og nazismen description kold krig og medaljekapløb.docx - læs siderne i timen fokus på sammenhænge mellem kold krig og udnyttelsen af sporten description DDR artikel om doping Alt det usagte og fortiede kan.pdf læs artiklen - vær opmærksom på at den fortsætter side 3 nederst! description læses i modulet: kulturministeren og vm i rusland 2018.pdf description kulturministeren og vm i rusland 2018.pdf læs artiklen - i modulet skal du kunne diskutere - opstille argumenter for og imod deltagelse i Rusland.... description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Danmark som slavenation Hvorfor blev Danmark en nation med slaver? Hvordan havde vi slaver - havde vore slaver det bedre end under andre nationer? Passer det at vi (danskerne) frigav slaverne, eller er der alternative narrativer? Hvordan kunne trekanthandel med slavegjorte i det hele taget finde sted i en periode med oplysningsidealer om frihed og lighed, der vældede op i borgerskabet i Danmark? Forløbet om emancipationen diskuteres ud fra tanken om, at der findes mere end én fortælling herom: den "ældre" historie om Von Scholtens store ansvar herfor versus en post-kolonial fortælling. Emneord: Oplysningstid - kulturmøde - samspil mellem naturressourcer, samfund og menneskesyn - kolonihistorie. Materiale som ikke er listet under lektionerne: Grundbøger: fremstillingstekst fra "Danskernes Slaver - kolonisation og Slavehandel ca. 1650-1850, Johnny Thiedecke m.fl. Pantheon og Slavernes Øer af Thorkild Hansen, Gyldendal (anvendt som kildetekst) - tekst fra disse bøger figurerer i lektionerne neden under. https://www.dr.dk/drtv/episode/slavenation-danmark_196964 https://www.dr.dk/drtv/se/slave-af-danmark_-adskillelsen_507286 Portræt af Heinrich Carl Schimmelmann og hustru, ukendt kunstner 1773. Portræt af Rektor West, ukendt kunstner mellem 1795 - 1799. Anskuelsestavle, der viser forskelle mellem kranier repræsenterende en abe, en afrikaner og en europæer. http://www.sortsamvittighed.dk/tv-dokumentar.html: dokumentar om to versioner af historien om frigivelsen 1848. Tale af Lars Løkke Rasmussen i anledning af 100 årsdagen for salget af de Vestindiske øer (kilde) Forside af "Klods Hans" (Satireavis) 1917, der kommenterer salget af De Vestindiske øer i form af tegning. Supplerende materiale: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005792/peter-von-scholten - vi så blot trailer fra filmen om Peter von Scholten.
Indhold	Kernestof: et slaveoprør.pdf - læs kilden - i modulet om slaveoprør og hvordan man forhindrer dette fremover! description gardelin reglement vestindisk slaveri.pdf description oplysningstid og franske revolution.PDF læs teksten undtaget fra afsnit om Europæiske magtbalance til og med magtbalancen trues - læs igen fra afsnittet om; Frihedskravene vokser og resten.... overvej hvem de nye idéer gælder for og hvem de ikke gæld description Fra <https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Pet/2> Peters Første brev kap 2 vers 18-21… ombord danske slaveskibe.pdf læs om opholdet på slaveskibene description slaveri sejladsen over atlanten.pptx description Roots (2016) - Riot on the Slave Ship https://www.slavevoyages.org/voyage/ship#3dmodel/0/en/ Iserts syn på slaveri.pdf - læs om Isert: hvem er han - også som aktør i den politiske magtstruktur der er i Danmark i 1700 tallet? description læs rektor Wests forslag - ligger i fane 05 uge 34 1792 loven og kilder.pdf - i modulet arbejdes med at forstå/tolke loven og de samtidige opfattelser af den. Samtidig introduceres begreber om historiebrug. description von scholten og frigivelsen 1848.pdf læs pdf om den danske generalguvernør på øerne og hans politik - var frigivelsespolitikken et kompromis eller kompromisløs oplysningspolitik? description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Rom og Washington • Et forløb om republikken Rom som Polybios roste for dets kombinationer af styreformer og som de amerikanske politiske institutioner også bygger på Et forløb som vil undersøge om man kan parallelisere to politiske systemer på så stor en tidsmæssige afstand - rummer USA's nuværende statskonstruktion nogle af de samme farer som i Romerrigets tid førte til at al magt havnede i én mands hænder? Forløbet har sin historiske fokus på overgangen fra republik til kejserdømme og bestræbelser på at fastholde en centraliseret magt i den senere kejsertid. Faglig progression: analysere sammenhænge mellem historiske rammer og politiske systemer. Selv finde historisk relevant materiale: herunder har de undersøgt Titusbuen. Materiale/kilder som ikke er anført neden for: grundbog: Verdenshistorie 1; fra klassisk til førmoderne tid. Thorkil Smitt m.fl. Kilde: Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp. kilde: Dio Cassius; romersk historie omk. 225 evt. om kejserdyrkelse og tro artikel i Ekstra Bladet hjemmeside 1. september 2025: "Chicago gør modstand mod Donald Trump: Det er en invasion" af Laurits Hjortkjær Henningsen. Supplerende: Scene fra Godfather filmen (illustrerer clientela relation) - youtube klip. Scene fra Monthy Pythons "Life of Brian"; What have the romans ever done for us?
Indhold	Kernestof: Thorkil Smitt m .fl: Verdenshistorie 1 - Fra klassisk til førmoderne, Lindhardt og Ringhof; sider: 26-28, 30-34, 38-40, 47-52 læs indledningen om romerriget - I har ikke bogen endnu så det bliver kun de allersejeste, der kan læse lektien! læs om det politiske system i republikken Rom - fokuser især på at forstå Polybius og hvor magten ligger i den romerske republik læs pdf om romerske republik om klienter og politik.pdf - som forberedelse til kildearbejde i modulet description læs afsnittet om den romerske ekspansion og konsekvenser heraf - hvordan kan denne udvikling støtte idéen om al magt i en kejsers hænder? den tidlige kejsertid.pdf læs side52-54 om kejsermagt og administration af provinser description rom og kristendom kilder.pdf læs fra æ biffel...! Hvorfor er kristendommen en fjende - hvorfor kan kristendommen accepteres? Svar ud fra kilderne. description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kina Kina: et forløb med udgangspunkt i Kinas "egen historiefortælling" med fokus på selvopfattelse og relation til vesten. Tiderne før den sidste kejser gennemgås på et redegørende niveau og så vil tyngdepunktet ligge på de urolige tider mellem den sidste kejser og magtovertagelsen af det kommunistiske parti og følge kommunistpartiets historiebrug ind i nyere tid/samtiden. I denne periode har der været fokus på Det store spring fremad og kulturrevolutionen. Efter Mao har vi lært om Deng Xiaopings reformer og om studenteroprøret 1989. Herefter har vi kigget på Xi Jinpings forhold til menneskerettigheder og Kinas overvågning og adfærdsregulering af dens borgere gennem moderne tele-teknologier. Progression: at kunne anvende begreber om historiebrug og skabe historiske problemstillinger. Materialer/kilder: Fremstillingsstof fra ibøger: Fra <https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=160> om vesten der vinder frem i Kina og om opiumskrigen https://detmodernekina.ibog.frydenlund.dk/?id=136> om bokseropstanden https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=174> om Mao og borgerkrig https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=175> om den lange march https://detmodernekina.ibog.frydenlund.dk/?id=172> om kampen mod japanerne https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=179> om Kina under kommunismen https://detmodernekina.ibog.frydenlund.dk/?id=183> om kulturrevolutionen Fra <https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=188> Efter Mao, om Deng Xiaopings reformer. https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=227> om menneskerettigheder og overvågning. Kilder: https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-kina/kildetekst-23/> : Bokserprotokollen Kinesiske tegninger af bokseropstanden og tegninger i europæiske aviser. https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=178#c557> kinesisk vidnesbyrd om Nanjing massakren https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=178#c557> japansk avis om Nanjing massakren Om spurvejagten i Det store spring Fremad. Artikel fra Folkets Dagblad april 1958 "Alle skal slå de fire skadedyr ihjel". Kampagneplakat fra cirka 1958. China's Kill a Sparrow Campaign (Youtube klip) Citater fra formand Mao: https://www.nomos-dk.dk/roedterror/maocitater.html He Shiguang’s novelle; Kulturrevolutionens terror Beretning fra en landsby om, hvordan der blev vendt op og ned på magtfordelingen i samfundet, sådan at de, der terroriserede under Kulturrevolutionen pludselig ikke længere var urørlige. Trykt i 1980 i People’s Literature. (oversat til dansk) Deng Xiaoping om socialismens mål 1982; uddrag af en tale. Dokumentar: Horisont Staten ser alt DR1 2019 "Den kinesiske journalist Liu Hu kan ikke købe billetter til højhastighedstog og fly, fordi han er blevet stemplet som upålidelig af Kinas avancerede sociale overvågningssystem. I fremtiden skal overvågning bruges til belønne de loyale - og straffe dem, der ikke indordner sig." Dokumentar: Total tillid - Kinas masseovervågning DR2, 2023. "Big Brother is watching you, og kineserne er udsat for ekstrem overvågning med snart 400 millioner overvågningskameraer og ansigtsgenkendelse. To kinesiske familier og en journalist kæmper mod landets overvågningsteknologi, magtmisbrug og censur. " BLACK MYTH WUKONG Gameplay Walkthrough FULL GAME [4K 60FPS] - No Commentary - vi så et lille klip Kina bruger vestlige influencere i global kulturkamp artikel 10. august 2025 Politiken Sektion 1 Side 1 SEBASTIAN STRYHN KJELDTOFT, ASIENKORRESPONDENT, TAIPEI
Indhold	Kernestof: læs om Qin dynastiet i fane 02.... vi skal have et overblik over nogle af de historiske faser, som der kan refereres til i nyere tid! læs om kulturrevolutionen i fane 03 - i modulet om Maos historiebrug og historiesyn... læs fremstillingsteksten om den første opiumskrig i Kina i 1800 tallet - hvad vil englænderne og hvorfor får de deres vilje? læs fremstillingsteksten i fane 05 om bokserne læs om Maos Lange March og kampen mod japanerne i fane 06. læs teksten i fane 07 om oprettelsen af det kommunistiske Kina 1949. læs den "pisse goe" novelle i fane 08 - den giver indsigt i de forandringer "Den Sjaw Ping" igangsatte... læs i fane 10 (læsning til modulet) i notesbogen om det moderne Kinas forhold til menneskerettigheder og partiets brug af historien
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Et Land i Afrika Et forløb om imperialismens motiver og et særligt fokus på Congos skæbne under imperialismen og konsekvenserne for landet efterfølgende. Herunder blev også danskeres rolle under Kong Leopolds styre gransket. Kildeanalyse og refleksioner over aktørers historiebrug. Progression: his. analyse med inddragelse af historiebrug - problemstillinger Grundbog: "Afrikas historie - mødet mellem sorte og hvide" af Morten Hillingsø Munk systime 2016. side 69-79: om Leopolds imperialisme og metoder overfor congolesere og side 92-99: om afkolonisering. side 133-137: om diktatorer og mislykkede stater Verdenshistorie 2 af Thorkild Smitt/Vollmond side 77-80. "Hjælperne" afsnit i serien: Det danske Congo-eventyr. Vi har set fra ca minuttal 10:00 til 18:00…om et dansk drevet hospital i Kinshasa, som bliver forladt af danskerne og efterfølgende lider en krank skæbne grundet Mobutus styre. https://globalnyt.dk/kronikor-efter-100-glemte-og-sorte-danske-ar-i-congo-bor-vi-ikke-vedsta-os-vor-kolonifortid/ Kilder. Satiretegning "White Mans Burden" Sir Maxim testing his machine gun - lille filmklip youtube "En missionær på Ny Hebriderne" (tekst) Theodore Roosevelt; Dette byrdefulde liv (tekst) Fabrikant om imperialisme (tekst) Norsk dommer i Stanleyville, Congo 1905 om tvangsarbejde. Undersøgelseskommissionens rapport, 1905 Dansk løjtnant om angreb på congolesiske oprørere Interview med Karen Blixen; stammer fra husmoderbladet Hus og Frue, 8. oktober 1937. Klumme om Karen Blixen skrevet 8. maj 2006 af Dominic Odipo og bragt i den store kenyanske avis, East African Standard. Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni (uddrag) Avisartikel om selvstændighedsceremonien 1960, The Guardien Foto af Mobuto med følge (udateret) Supplerende: Elevarbejde: billedserier om Belgisk Congo Out of Africa Official Trailer #1 - Robert Redford, Meryl Streep Movie (1985) HD https://freedomhouse.org/country/democratic-republic-congo/freedom-world/2022 - status i dag i Congo
Indhold	Kernestof: imperialisme fremstillingstekst.pdf om motiver for imperialismen description læs de to kildetekster i fane 02: imperialisme kildearbejde imperialisme, Congo.pdf læs side 69-76 om imperialisme i Congo. Fokus i modulet fokus på motiver for at være i Congo. description Kronikør efter 100 glemte - og sorte - danske år i Congo: Bør vi ikke vedstå os vor kolonifortid? \| Globalnyt læs artiklen om danskerne i tjeneste for Kong Leopold - skimtelæs de første afsnit og læs mere grundigt fra "Alle officerer var hvide frivillige;" - i modulet om erindringspolitik og brug af historien. læs teksten i fane 06 - i modulet om vanskelighederne ved afkolonisering taler ved Congos uafhængighed.pdf - i modulet om hvem holdes talerne for? Og om historiebrug. description Congo fra demokrati til diktatur.pdf - læs denne tekst: i modulet om dilemmaet mellem at vælge en stærk stat eller en svag og om fiaskoen primært skyldes interne forklaringer eller eksterne. Også om Mobutos historiebrug. description brug linket og læs rapporten om 2024 og læs "scoren" ift politiske rettigheder m.m.Democratic Republic of the Congo: Freedom in the World 2025 Country Report \| Freedom House
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Grænselandet Et forløb om grænselandet Slesvig med fokus på hvad der er sket siden nationalismen gjorde sit indtog og gav folk nye identiteter. Om sameksistensen mellem to nationaliteter i et område, hvor grænsen flyttede sig og om de krige, der udkæmpedes om områdets tilhørsforhold. Særlig fokus på 1864 krigen og dens konsekvenser frem til og med 1920 afstemningen (herunder HP Hansens politik) og på perioden i mellemkrigstiden. Forløbet afsluttedes med København-Bonn (1955 ) erklæringernes gode indvirkning på accepten af mindretallene på begge sider af grænsen. Besøg på Det tyske mindretalsmuseum med fokus på deres fortælling om mellemkrigstiden. Afsluttende elevarbejde med centrale problemstillinger i forløbet. Faglig progression: om erindringspolitik/historiebrug - analyse af monumenter: viden om den tyske iscenesættelse af 1864 krigen versus den danske. Materiale/kilder: Kilde: Udsnit fra August Thomsens maleri fra 1857: "Christian den 1. aflægger ed på at holde Ribebrevet 1460" Hiort Lorenzen taler dansk i Slesvigs stænderforsamling fra 1842 referat fra mødet Den tappre landssoldat af Peter Faber. Issted løven af Bissen opstillet på den gamle kirkegård Flensborg. Afsnit 7 af Bornedals "1864" om stormen på Dybbøl. "Det haver så nyligen regnet" fra <https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/det-haver-saa-nyligen-regnet> Det tabte Land (2), DR1 2020 TV dokumentar. ”De sidste på skansen” fotografi 1880…..i to versioner: https://www.unyttigehistoriefacts.dk/?p=7440> De Sønderjyske Piger - et foto af de berømte sønderjyske piger. https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/duppel-denkmal-paa-dybboel-banke: det tyske sejrsmonument ved Dybbøl. Siegessäule i Berlin. Billedeksempel på Tiedje-grænsen på en nødpengeseddel. Aabenraa resolutionerne; 1918 og 1933. Sagen om lektor Rosent i 1938 fra (...)
Indhold	Kernestof: optakten til 1864 krigen.pdf i modulet om forskellene mellem de to slesvigske krige description tine herman bang uddrag.pdf description kilder soldaterliv ved dybbøl 1864.pdf og dommedag Als 1864.pdf læs fremstillingsteksten i fane 07 - i modulet skal vi arbejde med kilder der uddyber vor viden om forløbet op til afstemningen 1920 medbringe boller, småkager, pladekage, roulade, (lagkage - tager læreren med; brødtorte) læs endnu en resolution fra Aabenraa denne gang fra 1933 - findes i fane 07-08 modul 8 - vi skal i gang med at se på den dansk-tyske relation i Sønderjylland eft Adresse: Rønhaveplads 12 - parkering er muligt på Rønhaveplads eller oven på ved den gamle Føtex parkering. rosent sagen.pdf læs om Lektor Rosents skæbne - i modulet om dansk/tyske forhold til hinanden i det tredje riges skygge... description læs fremstillingsteksten i fane 11 om Fårhuslejren og udviklingen i dansk-tyske forhold i grænselandet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	afsluttende kronologiforløb Opsamlende forløb hvor de gennemgåede forløb paralleliseres og der reflekteres over brud og kontinuitet gennem historien. De store årsagssammenhænge mellem ressourcer, forestillingsverden og teknologier repeteres. Ligeledes gentages periodiseringsprincipper og forløbenes hovedproblemstillinger repeteres. Materialet er det samme som brugt i forløbene.
Indhold	Kernestof: skimtelæs gerne noter skimtelæs noter om dho og korstog forløbene skimtelæs noter, gense problemstillinger i forløbene: Israel-USA og Sport som våben vi samler op på Sport som våben og Danmark som slavenation skimtelæs noter fra Rom og Washington og Kina Skimtelæs noter til: Et land i Afrika og Grænselandet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb