|
Titel
5
|
5. Trolddom og renæssance (Eksamen)
Formål og indhold:
Formålet med dette forløb er først og fremmest at skabe en viden hos eleverne om trolddom samt Danmark fra et 1600-tals perspektiv. Derudover er formålet at træne eleverne til at tænke historiefagligt og kildekritisk samt at arbejde fagligt med perioden og deres forståelsen af emnet ud fra datidens magisk-religiøse verdensbillede. Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid. Forløbet lægger ud med et diakront perspektiv og går løbende i dybden synkront med fokus på udvalgte trolddomsprocesser i Danmark.
Forløbet fokuserer på et udvalg af kilder med fokus på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet, og forsøger at indkredse den "typiske danske heks". Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud, og hvordan blev de opfattet i samtiden? Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketroen eksisterede heksen stadig: I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.
Metode:
Igennem fordybelse i fremstillingstekster og kilder, skal eleverne arbejde med emnet om trolddom. I løbet af undervisningen vil eleverne skiftevis arbejde individuelt og i grupper. Derudover vil der i slutningen af forløbet være en kildesæt-øvelse, som eleverne skal arbejde med i grupper og herefter individuelt.
I forløbet træner eleverne følgende metoder:
- Kildekritisk tænkning
- Fremstilling af problemstillinger i korrekt taksonomisk rækkefølge
- Årsag/virkning
Materialer:
Eva Becher: Hekse – et forløb fra Historieportalen, Systime, 2024, uddrag af kapitel 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9.
Film (uddrag): Liv i renæssancen 4:6, om Maren Spliid
Trailer til The Witch (2016) https://www.youtube.com/watch?v=Bo2OTEbz-jU
Billede: Ølbrygning – dagens heksetro, Eva Becher: Hekse
Kilde: Forhør over den formodede heks, Mette nielsdatter, landsretten Viborg, 1686
Kilde. Tysk illustration af torturmetoder, 1508
Kilde. Uddrag af Kalundborgske Reces 1576.
Kilde. Bødlen Herman Høkers beretning, 1686
Klip: Jeg er heks (DR3) https://www.youtube.com/watch?v=q3CAbAWIULU
Videoklip: Starving Child rescued by Aid Worker https://www.facebook.com/watch/?v=1608671369258459
Kilde: Saudi-Arabien vil henrette kvinde for hekse-kunster (16. februar 2008) https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/saudi-arabien-vil-henrette-kvinde-heksekunster
Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål jf. lærerpl
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Evaluering
Eleverne evalueres løbende i undervisningen gennem små skriveøvelser og tests. Derudover evalueres elevernes forståelse og kunnen gennem en kildeøvelse med et kildesæt med præfabrikerede problemstillinger.
Forløbets materiale skønnes til at udgøre cirka 12% af den samlede undervisnings materiale.
|